«… at ryste en Constitution ud af Ermen»

A. Constitution[en]s Fuldstændige Beskrivelse, som den er bleven andtagen i Rigsforsamlingen


Redaksjonskomiteen som ble oppnevnt for å gi Grunnloven den siste finpuss, foretok en gjennomgripende omkalfatring av paragrafene. For å lette en sammenligning mellom den versjonen som publiseres her og den offisielle som ble signert 17. og 18. mai, er det ved hver paragraf i parentes oppgitt tilsvarende nummer i 17. mai-Grunnloven. Siden paragrafene fra og med § 43 er forskjøvet i forhold til Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast, er de tilsvarende nummer også der oppgitt.

§ 1 [§ 1 i 17. mai-Grunnloven]
Kongeriget Norge er et frit uafhængigt og udeeligt Rige dets Regjerings Form er et indskrænket og arvelig Monarchie.
(NB antaget eenstemmigt)


§ 2 [§ 2 i 17. mai-Grunnloven]
Den Evangeliske Lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion. Alle Christelige Religions Secter tilstædes Regions [sic] Øvelse, dog ere Iøder og Iesuiter, fremdeles udelukkede fra adgang til Riget. Munkeordener maa ikke taales, Landets Indbygge [sic] som bekjende sig til Statens offentlige Religion, ere forpligtede til at opdrage deres Børn i den samme. –
(Eenst. Antaget)


§ 3 [§ 3 i 17. mai-Grunnloven]
Regentens Titel er, Vi N.N. af Guds Naade, og efter constitution Norges Konge. –
(Eenst. Antaget)


§ 4 [§ 15 i 17. mai-Grunnloven]
Kongen skal stedse have bekjendt og bekjende sig til den Evangeliske Lutherske Religion, haandhæve og beskytte den.
(Ant. Eenstemmig)


§ 5 [§ 4 i 17. mai-Grunnloven]
Kongens Person er hellig, han er ophøyet over Dadel og Anklager – Ansvarligheden paaligger hans Raad.
(NB antaget eenstemmig)


§ 6 [§ 11 i 17. mai-Grunnloven]
Saasnart Kongen som myndig tiltræder Regjeringen, aflægger han for Stortinget følgende Eed: Ieg lover og sværger, at vil Regiere Kongeriget Norge, i overeensstemmelse med dets Constitutions love; Saa sandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord. Er intet Storting paa den Tid samlet, needlægges Eeden skriftlig i statsraadet, og igientages Høytidelig af Kongen første Storting.
(Antaget med 77 stemmer)


§ 7 [§ 5 i 17. mai-Grunnloven]
Arvefølgen er Linial og Agenatisk saaledes at kun Mand af Mand kan arve Tronen, den nærmere Linie gaaer for den fiernere, og den Ældre i Linien for den Yngre.
(Med 104 St.)


§ 8 [§ 6 i 17. mai-Grunnloven]
Den udvalgte Konges i Lovlig ægteskab avlede Mandlige Linie Arvinger, ere arveberettiget i den Orden forrige § foreskriver, saa at Riget stedse bliver udeelt, hos een imod de øvrige Prindser til hvilke Tronen ved Arv kan komme, bør nøyes med den Dem af Stortinget tilstaaede Appanage, indtil arveordenen kommer til Dem.
(Eenstemmig)


§ 9 [§ 8 i 17. mai-Grunnloven]
Blant arveberettigede regnes ogsaa den ufødte, saa at om han først efter Faderens Død fødes til Verden, nyder han dog strax sit tilbørlige Stæd i Arvelinien.
(Eenstemmig)


§ 10 [§ 7 i 17. mai-Grunnloven]
Naar en til Norges Krone arveberettiget Prints fødes, skal hans Navn og Fødsels Tid tilkjendegives førstholdende Storting, og antegnes i dens Protocol. –
(Eenstemmig)


§ 11 [§ 9 i 17. mai-Grunnloven]
Er ingen arveberettiget Prinds til, kan Kongen Kongen [sic] foreslaae sin efterfølger for Stortinget, som enten antager eller forkaster Forslaget. –
(Eenstemmig)


§ 12 [§ 41 i 17. mai-Grunnloven]
Er nærmeste Tronarving ved Kongens Død, umyndig, fører Enkedronningen, om hun er kongens Kjødelige Moder, saa længe hun bliver Enke, Regjeringen i foreening med Statsraadet, indtil Kongen worder myndig. Er saadan Enkedronning ey til, da føres Regjeringen paa samme maade, af den nærmeste arveberettige [sic] Prindts, som da er over 25 aar Gammel, under Titel af Regent. Hvis Regenskabet er tilfaldet en fiernere i Arveordenen, paa Grund af, at den nærmere ey var fuldmyndig, da skal den første fravige det for den sidstnævnte, saasnart denne har opnaaet 25 Aars Alder. I disse Tilfælde affattes Beslutninger i Stadsraadet efter de fleeste Stemmer, og for Enkedronningen, eller i mangel af Hende Regenten 2de Stemmer. –
(76 Stemmer)


§ 13 [§ 42 i 17. mai-Grunnloven]
Er ingen saadan fuldmyndig Printz til, føres Regentskabet af Statsraadet, i foreening med Mænd som Stortinget maatte finde fornødent at tilforordne under Ansvar efter § [nummeret mangler]. I saa Tilfælde har den første af Statsraadets Medlemmer forsædet og 2de Stemmer.
(Eenstemmig)


§ 14 [§ 43 i 17. mai-Grunnloven]
De i § 13de fastsatte bestemmelser gjelder ligeledes i Tilfælde af at Kongen ved Sinds og Legems Svaghed, vorder uskikket til Regjeringen, eller fraværende fra Riget.
(Eenstemmig)


§ 15 [§ 44 i 17. mai-Grunnloven]
De som i følge foranførte Anordninger til at forestaae Regjeringen medens Kongen er umyndig, fraværende, eller paa anden Maade ude af Stand til selv at Regjere, Skulle hver for sig for Stortinget aflægge følgende Eed: Ieg lover og Sværger, at ville forestaae Regjeringen i Overeenstemmelse med Constitution og Loven, saa sandt hjelpe etc. –
(Eenstemmig)


§ 16 [§ 45 i 17. mai-Grunnloven]
Saasnart deres Statsbestyrelse ophører, skulle de aflægge Kongen og stortinget Regenskab for samme.
(Eenstemmig)


§ 17 [§ 36 i 17. mai-Grunnloven]
Nærmeste Tronarving, om han er den regjerende Konges søn, fører Titel af Kron Prindts til Norge, de øvrige som til Tronen ere arveberettigede kaldes Prindser og de Kongelige døttre Prindsesser.
(Eenstemmig)


§ 18 [§ 38 i 17. mai-Grunnloven]
Ingen Prinds af Blodet maa forlade Riget, gifte sig, eller begive sig i fremmed Tjeneste, uden Kongens Tilladelse; handler han herimod, forbryder han sin Ret til Kronen.
(Eenstemmig)


§ 19 [§ 39 i 17. mai-Grunnloven]
De Kongelige Prindser og Prindsesser, skulde for deres Person ikke svare for andre Dommere end Kongen, eller hvem han dertil forordner. –
(Eenstemmig)


§ 20 [§ 10 i 17. mai-Grunnloven]
Kongen er myndig naar han haver fyldt det 20de Aar. Saa snart han indtraadt i det 21de Aar, erklærer han offentlig at være myndig. –
(Fl. Stem.)


§ 21 [§ 12 i 17. mai-Grunnloven]
Kongens Kroning og Salving skeer i Trondhjems Domkirke efter at han er bleven myndig, paa den Tid og med Ceremonier han selv fastsætter.
(88 Stemmer uden vor Vota)


§ 22 [§ 40 i 17. mai-Grunnloven]
Er Tronarvingen fraværende naar Kongen døer, bør han indfinde sig i Riget inden 6 Maaneder efterat Dødsfaldet er ham tilkjendegivet, hvis uovervindelige Hindringer ey forbyder det, eller for sin Person have tabt agang til Tronen.
(Eenstemmig)


§ 23 [§ 47 i 17. mai-Grunnloven]
Bestyrelsen af den umyndige Konges Opdragelse bør, hvis hans Fader ey derom har efterladt nogen skriftlig Bestemmelse betroes til visse af Stortinget dertil udnævnte Mænd; i Foreening med Enkedronningen, om hun er hans kjødelige Moder, med udelukkelse af den nærmeste Tronarving, hans Livsarvinger, Statsraadets og Regentskabets øvrige tilforordnede.
(Eenstemmig)


§ 24 [§ 34 i 17. mai-Grunnloven]
Alle Regjerings Beslutninger og Befalinger, skulde stædse udstædes i Kongens Navn. –
(Eenstemmig)


§ 25 [§ 46 i 17. mai-Grunnloven]
Ved Kongens Død eller i de Tilfælde i hvilket et Regentskab bør beskikkes vid: § 12 til 14de skal strax et overordentlig Storting sammenklades af Stadsraadet; forsømmer Stadsraadet denne Pligt over 4 Uger, besørges Sammenkaldelsen ved Iustitiarius og tilforordnede i Høyeste Ret.
(Eenstemmig)


§ 26 [§ 48 i 17. mai-Grunnloven]
Er den mandlige Kongestamme uddød og ingen Tronfølger udkaaret, da sammenkalder Stortinget strax paa den i forrige § foreskrevne Maade for at vælge en nye Konge Æt – Imidlertid forholdes med den udøvende Magt efter § 13
(Eenstemmig)


§ 27 [§ 13 i 17. mai-Grunnloven]
Kongen skal stedse boe indenfor Rigets nu værende Grændser, og maae ikke opholde sig udenfor det længere end 6 Maaneder ad Gangen, uden Stortingets Samtykke med mindre han for sin Person vil have tabt ret til Tronen.
(84 Stemmer)


§ 28 [§ 14 i 17. mai-Grunnloven]
Kongen maa ikke imodtage nogen anden Krone, eller Regjering, uden Stortingets Samtykke hvortil i dette Tilfælde To tredie Deele af Stemmene udfordres.
(98 Stemmer)


§ 29 [§ 16 i 17. mai-Grunnloven]
Kongen anordner al offentlig Kirke- og Guds Tjeneste, alle Møder og Forsamlinger om Religions Sager, og paaseer at religionens offentlige Lærere følger de foreskrevne Normer. –
(Eenstemmig)


§ 30 [§ 18 i 17. mai-Grunnloven]
Kongen lader i Almindelighed indkræve de Skatte og Afgifter som Stortinget paalægger.
(Eenstemmig)


§ 31 [§ 19 og 106 i 17. mai-Grunnloven]
Kongen vaager over, at Statens Eyendommer og Regalier anvendes og bestyres paa den af Stortinget bestemte og for Almenvæsenet nyttigste Maade.
Saavel Kiøbesummer som indtægter af det Geistligheden, samt Skolelære beniciferede [sic] Gods skulde anvendes til Geistlighedens bedste og Oplysningens Fremme; milde Stiftelsers Ejendomme skulle allene anvendes til Gavn.
(69 stemmer uden vore Stemmer)


§ 32 [§ 25 i 17. mai-Grunnloven]
Kongen har høyeste Befaling over Rigets Land- og Søe-magt, den maa ikke overlades i fremmede Magters Tjeneste, og ingen Fremmed Tropper undtagen Hjelpetropper mod fiendtlig anfald, maa inddrages i Riget uden Stortingets Samtykke.
(95 Stemmer)


§ 33 [§ 26 i 17. mai-Grunnloven]
Kongen har Ret til, at sammenkalde Tropper, begynde Krig og slutte Fred, indgaae og ophæve Forbund, sende og modtage Gesandter. –
(90 Stemmer)


§ 34 [§ 27 i 17. mai-Grunnloven]
Regjeringen er ikke berettiget til Militær Magts Anvendelse mod statens Medlemmer uden igjennem de i Lovgivningen bestemte Former med mindre nogen Forsamling maatte forstyrre den offentlige Rolighed, og den ikke øiebliklig adskilles, efterat de artikler i Landsloven, som angaaer Oprør 3de Gange lydeligen ere dem forelæste af den Civile Øvrighed. –
(Eenstemmig)


§ 35 [§ 20 i 17. mai-Grunnloven]
Kongen har Ret til i Statsraadet at benaade Forbrydere efter at Høyeste Rets Dom er falden, og dens betænkning er indhentet; Dog beroer det paa Forbryderen, enten at antage Kongens Naade, eller at underkaste sig den ham tildømte Straf. I de Sager som af Odelstinget foranstaltes anlagte for Rigs Retten § 93 kan ingen Anden Benaadning end Fritagelse for idømte livsstraf finde Stæd.
(Eenstemmig)


§ 36 [§ 17 i 17. mai-Grunnloven]
Kongen kan give og ophæve midlertydige [sic] andordninger, betræffende Handel, Told, Næringsveye og Politie, dog at de ikke Strider mod Constitution og de af Stortinget givne Love. De gielder Provisorisk til næste Storting.
(Eenstemmig)


§ 37 [§ 23 i 17. mai-Grunnloven]
Kongen kan ikke meddele nogen anden en Embeds Rang og TitlerHer ser det ut til at siste del av setningen har falt ut, og at selve meningen med paragrafen har vært uklar for avskriveren. Ordlyden i den vedtatte paragrafen var: «… ej anden Rang og Titel, end den, ethvert Embede medfører. – …». – Den Embeds Mand som i Naade er afskediget, beholder Ære Titul og Rang hans hittil havende Embede har medført. Til belønning for udmærkede Fortjenester kan Kongen medeele Ordener til hvem han vil, dog saaledes at ingen af hine maae være arvelige ey heller give Ret til Fritagelse fra statsborgernes fælleds Pligt og Byrde, eller medføre Fortrindlig adgang til Stadtens [sic] Embeder; men ved ordeners tildelelse skal offentlig kundgiøres de Fortjenester, hvorfor de er givne. Intet Hæderstegn kan give Ret til Fritagelse, Ingen Personlig eller blandede arvelige Forrettiger [sic] maa tilstaaes nogen for fremtiden.
(Eenstemmig)


§ 38 [§ 24 i 17. mai-Grunnloven]
Kongen vælger og afskjediger efter godt befinnende sin Hofstat og sine Hofbetiente. Til at lønne disse og holde sit Hof, tilstaaes ham af Stortinget en passende Aarlig Sum der er anført § 76.
(Eenstemmig)


§ 39 [§ 21 og 93 i 17. mai-Grunnloven]
Kongen vælger og beskikker, efter at have hørt sit Statsraad, alle Civile, Geistlige og Militaire Embeds mænd. Til Embeder i Staten skulle allene Norske Borgere som bekjende sig til den Evangeliske Lutherske Religion have [overstrøket og merket med kryss: Adgang, dog kunde udlendinger udnævnes til] [Ny tekst merket med kryss innført etter § 41: svoret Constitution troskab, og taler Landets Sprog, samt a, ere statens Undersaattere, b, ere fødde i Fremmede lande af Norske Forældre som paa den Tid ikke var en anden stats Undersaatter, c, eller de som nu have stadig Ophold i Riget. D, eller som herefter opholde sig der i 10 Aar, e, eller som af Stortinget vorder Naturaliserede, dog kunde Fremmede beskikkes etc.] til Professorer, Læger og til Konsuler paa fremmede Stæder. De kongelige Prindser maa ey beklæde Civile Embeder.
(Eenstemmig)


§ 40 [§ 21 og 93 i 17. mai-Grunnloven]
Alle Embedsmænd, Land- og Søe-krigere sværge Constitution og Lover Troskab og Lydighed – Ieg lover og sværger, at ville forestaae det mig anbetroede Embede, at ville ved alle Leyligheder forholde mig i Overeensstemmelse med Constitution og over, saa sandt hielpe mig Gud og Hellige Ord. –
(Eenstemmig)


§ 41 [§ 28 i 17. mai-Grunnloven]
Kongen vælger selv et Raad, af norske Borgere som ikke er over [sic] 30 Aar. Dette Raad skal i det mindste bestaae af 5 Medlemmer; foruden dem kan Kongen, ved overordentlige Leyligheder, tilkalde Andre Norske Borgere, kun ingen af Stortinget for at tage Sæde i Statsraadet – Forretningene fordeeler han iblant dem saaledes som han for tienligt eragter.
Fader og Søn eller 2de Brødre, maae ey paa en og samme Tid hav Sæde i Statsraadet. –
(Eensteemig efter Forandring)


§ 42Tallet senere overstrøket. Teksten avmerket med klamme i margen og følgende margkommentar: «først vedtaget eenstemmig, siden udgaaet eenstemmig». [§ 28 i 17. mai-Grunnloven]
Under Finantsvæsenet indbefattes alle Sager der angaaer Rigets Mynt og Pengevæsen, Indtæger og udgifter, Statens Gjeld og Tilgodehavende, samt Eyendom, Næringsveye, Kanaler, Veye, Broer, Havne og over Hovedet alle Rigets Oeconomiske anliggender. Til Iustitsvæsenet hører alle Sager angaaende Lovernes overholdelse Polietiet – Under udenlandske Sager forstaaes alt hva der vedkommer Rigets Forhold til fremmede Magter, eller indkommer fra Norske Gesandter, Agenter og Konsuler i Fremmede Lande, eller fra Fremmede Magter. – Gesandter, Agenter og Konsuler i Norge. – Krigsvæsenet indbefatter alle Sager om Land og Søemagten, Organisationer og Forsyning, Militære Embeders Besættelser, Militær Opdragelses Institutet og alle andre Sager andgaaende Rigets Sikkerhed mod udvortes vold, for saavidt disse ikke ere egentlige Komandoe Sager. – Oplysnings Væsenet omfatter alle Sager der vedkommer Universitetet, Geistiligheden, Kirker, Lærde Borger- og Almueskoler, samt Opdragelses Instituter, Hospitaler og milde Stiftelser, Fattigvæsenet henlægges ogsaa derunder indtil en nye Tingenes Orden kan finde Stæd.
(Foruden denne udgik 2de andre) (Eenstemmig)


§ 42(Ny). [§ 45 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 29 i 17. mai-Grunnloven]
[Har først vært angitt som § 43, tallet senere overstrøket og erstattet med 42. Merket med klamme i margen og følgende margnotat som er overstrøket: Udgaaet.] Alle Statsraader skulle, naar de ikke have lovligt Forfald, være nærværende i Statsraadet, og maae ingen Beslutning der fattes, naar ikke over det Halve Andtal Medlemmer ere der tilstæde.
(Eenstemmig)


§ 43 [§ 46 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 31 i 17. mai-Grunnloven]
[Merket med klamme i margen og følgende margnotat som senere er overstrøket: «først vedtaget siden udgaaet»]
Hindres den Statsraad, til hvis Fag en Sag (der skal foretages i Statsraadet) henhører, ved lovligt Forfald fra at møde, Constituerer Kongen en anden Statsraad, til at foredrage Sagen. Hindres fleere end over det halve antal ved Lovligt Forfald, fra at møde i Statsraadet, saa skal Kongen Constituere andre Embedsmænd, til i deres Stæd, saaledes at altid i det mindste over det halve andtal af de sædvanlige Medlemmer ere tilstæde.
(Eenstemmig)


§ 44 [§ 47 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 30 i 17. mai-Grunnloven]
Forestillinger om Embeders besættelser og alle andre Sager af Vigtighed (Diplomatiske og egentlig Militære Commandoe Sager undtagne) skulle foredrages i Statsraadet af dets Medlem til hvis Fag det hører, og af ham Expederes, overeensstemmende med Kongens i Statsraadet fattede Beslutning. –
(eenstemmig)


§ 45 [§ 48 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 32 i 17. mai-Grunnloven]
I Statsraadet føres Protocol over alle de Sager som der forhandles, enhver som har Sæde i Statsraadet, er pligtig til, med Frimodighed at sige sin Meening, som Kongen er forbunden at høre, men dette er denne forbeholden, at fatte Beslutning, efter sit eget omdømme; Finder nogen Medlem af Statsraadet, at Kongens beslutning er stridende mod Statsformen, Rigets Love, eller Øiensynlig skadelig for Riget, er det Pligt at giøre kraftige Forestillinger derimod, samt at tilføye sin Meening i Protocolen; den der ikke saadant har Protesteret derimod i Protocolen, ansees at have været eenig med Kongen, og er ansvarlig derfor, saaledes som siden bestemmes i §
(eenst.)


§ 46 [§ 49 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 33 i 17. mai-Grunnloven]
Den Statsraad som forestaaer det udenlandske Departement, bør have en egen Protocol, hvori de Sager indføres, som ere af den Natur, at de ikke bør forelægges det samlede Statsraad, for Øvrigt gjelder i dette Tilfælde de samme Bestemmelser som i forrige § ere fastsatte.
(eenstemmig)


§ 47 [§ 50 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 35 i 17. mai-Grunnloven]
Alle af Kongen udfærdigede Befalinger og Officielle Breve (Militære Commandoe Sager undtagne) skulle Contrasigneres af den som i følge sin Embeds Pligt har foredraget Sagen til Beviis for at Expedition er overeensstemmende med den Protocol hvori Resolution er indført, om [sic] som han er ansvarlig for.
(antaget med 77 Stem.)


§ 48 [§ 51 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 22 i 17. mai-Grunnloven]
Statsraadet Medlemmer, og de Embedsmænd, som ere ansatte ved dets Contoir, Gesandtere og Consuler, Civile Overøvrigheds Personer, Regiments og andre Militaire Cheffer, Commandanter i fæstninger, Høystbefalende paa Krigsskibe, kunde [uden] foregaaende Dom afskediges af Kongen, efterat han derom haver hørt Statsraadets Betænkning, hvorvidt Pensioner bør tilstaaes de saaledes afskiedigede Embeds Mænd, afgiøres i det næste Storting, imidlertid nyder de 2/3 deele af deres forhen hafte Gage; Andre Embedsmænd maae ey uden efter Dom afsættes, ey heller mod deres Villie forflyttes.
(eenstemmig)


§ 49 [§ 52 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 37 i 17. mai-Grunnloven]
Saasnart Tronarvingen har fyldt sit 18de Aar, er han berettiget til, at tage Sæde i Statsraadet, dog uden Stemme eller ansvar.
(eenstemmig)


§ 50 [§ 54 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast§ 53 i Konstitusjonskomiteens forslag ble utsatt/ gikk ut. og § 50 i 17. mai-Grunnloven]
Stemmeberettigede ere kun de Norske Borgere som have fyldt 25 Aar, have været Bosadte i Landet i 5 Aar, og enten 1, ere eller have været Embedsmænd, 2, paa Landet eye Matriculeret Iord, 3, i Kiøbstader, have Borgerskab, eller eye Gaard eller Grund af, i det mindste 300(?) Rbdlr S:W: Værdie.
(eenstemmig) [I følge hovedprotokollen ble behandlingen av denne § utsatt under den forutsetning at den skulle behandles av Const.kom i forbindelse med § 53 som også ble utsatt.]


§ 51 [§ 55 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 51 i 17. mai-Grunnloven]
Inden 6 Maaneder efter denne constitutions andtagelse skal i enhver Kjøbstæd, af Magistraten, og i ethvert Præstegield, af Fogden og Præsten forfattes et Mandtal over alle Stemmeberettigede Indvaanere – de Forandringer dette efterhaanden undergaaer, andføres ufortøvet deri – enhver skal forinden han indføres i Mandtalet, offentlig til Tinge Sværge Constitution Troskab.
(eenstemmig)


§ 52 [§ 56 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 52 i 17. mai-Grunnloven]
Stemmeret Suspenderes 1, ved andklage til Tinge for Forbrydelse – 2, ved umyndiggjørelse, 3, ved Opbud eller Fallit med mindre samme er foraarsaget ved Ildsvaade, eller andet ulykkelig og beviisligt Tilfælde indtil Creditorene har erholdt fuld Betaling. –
(57 Stemmer)


§ 53 [§ 57 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 53 i 17. mai-Grunnloven]
Stemmeret tabes 1, ved at have været Straffet med Tugthuuset, Slaverie og Vanærende Straffe 2, ved at gaae i Fremmed magts Tjeneste, uden Regjeringens Samtykke, 3, ved at erhverve Borgerskab i en Fremmed Stat 4, ved at overbeviises om at have kjøbt, eller solgt Stemmer i Valgforsamlingerne, eller, stemt i fleere end en Valgforsamling.
(eenstemmig)


§ 54 [§ 58 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 55 i 17. mai-Grunnloven]
Valgforsamlingerne holdes paa Landet i Præstegjeldets Hovedkirke, i Kjøbstæderne paa Raadhuuset, eller et andet dertil beqvemt Stæd. Præsten og hans Medhjelpere, i Kjøbstæderne af disses magistrater og Fromænd. Stæmmegivningen skeer i den Orden, Mandtallet viiser, Stridigheder over stemmeret afgjøres af Forsamlingens Bestyrer, hvis Kiendelse kan indankes for Stortinget.
(58 Stemmer)


§ 55 [§ 59 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 56 i 17. mai-Grunnloven]
Førend Valgene begynner, skal Constitution lydelig oplæses i Kjøbstæderne af den første Magistratsperson, paa Landet af Præsten.
(eenstemmig)


§ 56 [§ 60 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 57 i 17. mai-Grunnloven]
I Kjøbstæderne udstædes en Valgmand for hver 50 Stemmeberettigede Indvaanere. Disse Valgmænd samles inden 8te Dage derefter paa et af Øvrigheden dertil bestemt Stæd og udnævner enten af deres egen Midte eller iblandt de øvrige Stemmeberettigede i Deres Valg Distrikt 1/4 af Deres eget Andtal til at møde og tage sæde paa Stortinget, saaledes at 3 til 6 vælge 1, 7 til 10, 2 – 11 til 14, 3 – og 15 til 18, 4, som er det største andtal nogen Bye maae vælge. Har en Kjøbstæd færre end 150 Stemmeberettigede Indvaanere, sender den sine Valgmænd til nærmeste Kjøbstæd for at Stemme i Foreening med dennes Valgmænd, og ansees da begge Kjøbstæder som et Distrikt. – Det overlades til næste Storting, at gjøre de Forandringer som her maatte behøves, paa det Antallet af samtlige representantere, ey bliver mindre end 75, men ikke over 100de, og at 2/3 deel af disse udnævnes fra Landet, men 1/3 fra Kjøbstæderne. –


§ 57 [§ 61 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 58 i 17. mai-Grunnloven]
I hvert Præstegjeld paa Landet udnævner de Stemmeberettigede Indvaanere, i forhold til Deres andtal, Valgmænd, saaledes at indtil 100 vælge 1 – fra 100 til 20 [sic], 2, fra 200 til 300, 3 o.s.v. i samme Forhold.
(eenstemmig)


§ 58 [§ 62 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 58 i 17. mai-Grunnloven]
Disse Valgmænd samles inden en Maaned derefter paa et af Amtmanden dertil bestemt Stæd, og udnævner da, enten af deres egen midte, eller blant de øvrige Stemmeberettigede i Amtet, 1/10deel af deres eget antal, til at møde og tage Sæde paa stortinget – saaledes at 5 til 14 vælge 1 – 15 til 24, 2 – 25 til 34, 3 – 35 og derover 4, som er det største antal noget Amt maae give, med samme tillæg som § 56.
(er antaget med fleste Stemmer)


§ 59 [§ 63 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 60 i 17. mai-Grunnloven]
De i Riget Stemmeberettigede, der ikke kunne møde formedelst Sygdom, Militair Tjeneste eller andet lovlig Forfald, kunne sende deres skriftlige Stemmer til den der bestyrer Valgforsamlingerne forinden disse ere tilendebragte –
(eenstemmig)


§ 60 [§ 64 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 61 i 17. mai-Grunnloven]
Ingen kan vælges til Representant med mindre han er 30 Aar gammel, og har i 10 Aar opholt sig i Riget.
(eenstemmig)


§ 61 [§ 65 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 62 i 17. mai-Grunnloven]
Ingen af Statsraadets Medlemmer, og de Embedsmænd som ere ansatte ved det Contoir, eller Hoffets Betjente og dets Pentionister, kan vælges til Representant. –
(eenstemmig).

[§ 66 i Cons.kom. gikk ut]


§ 62 her gik atter en ud [§ 67 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 54 i 17. mai-Grunnloven]
Valg og Distrikt Forsamlingen holdes hvert 3die Aar – de skulle være tilendebragt inden december Maaneds udgang. –
(95 Stemmer mod 7)


§ 63Denne paragrafen er i manuskriptet innført mellom § 56 og § 57 på en liten ledig plass helt nederst på siden. Rett ut for paragrafnummeret har nedskriveren notert: «NB Tvert over paa næste Side» for å markere at denne § egentlig hører hjemme nederst på neste side hvor den antagelig har vært uteglemt ved renskrivngen. [§ 68 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 67 i 17. mai-Grunnloven]
De saaledes udvalgte representantere udgjør Kongeriget Norges Storting.


§ 64 [§ 69 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 64 i 17. mai-Grunnloven]
Saasnart representanterne ere valgte, forsynes de med en Fuldmagt, underskrevet, paa Landet af Over Øvrigheden, og i Kjøbstæderne af Magistraten, saavelsom af samtlige Valgmænd, til beviis for, at de paa den Constitutionen foreskrevne Maade ere udnævnte – disse Fuldmagters Lovlighed bedømmes af Stortinget.
(eenstemmig)


§ 65 [§ 70 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 63 i 17. mai-Grunnloven]
Enhver som vælges til representant er pligtig at modtage Valget, med mindre han forhindres derfra, med Forfald, der kjendes Lovlig af Valgmændene, Hans Kjendelse kan underkastes Stortingets Bedømmelse. Som undskyldende Aarsager til Vægring, for den valgte Representant gjelder dette, at han forhen 2de gange i Rad haver mødt paa et ordentlig Storting. – Hindres en Representant, ved lovlig Forfald fra at møde paa Stortinget, træder den som næst ham har de fleeste Stemmer i hans Stæd. –
(eenstemmig)


§ 66 [§ 71 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 65 i 17. mai-Grunnloven]
Enhver Representant er berettiget til Godtgjørelse af Stads [sic] Cassen for Reyse Omkostninger til og fra Stortinget og for underholdning i den Tid han der maae opholde sig.
(eenstemmig)


§ 67 [§ 72 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 66 i 17. mai-Grunnloven]
Representanterne ere paa Deres Reyse til og fra Stortinget, samt under deres Ophold der, befriede fra personlig Hæftelse, med mindre de gribes i offentlige Forbrydelser; ey heller kunde de uden for Forsamlingen drages til Ansvar for de Meeninger de i Forsamlingen have yttret – efter den der vedtagne Orden, er enhver pligtig at rette sig.
(eenstemmig)


§ 68 [§ 73 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 68 i 17. mai-Grunnloven]
Stortinget aabnes i Almindelighed den 1ste Søgnedag i Febr. Maaned hvert 3die Aar, i Rigets Hovedstad, med mindre Kongen paa Grund af overordentlige Omstændigheder, saasom Fiendtlig andfald, smitsomme Syger og deslige, dertil Bestemmer en anden Kjøbstæd. Saadan Bestemmelse maa da betimelig Kundgjøres.
(59 Stemmer)


§ 69 [§ 74 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 69 i 17. mai-Grunnloven]
I overordentlige Tilfælde har Kongen Ret til at sammekalde Stortinget udenfor den almindelige Tid, Kongen udstæder da en Kundgjørelse som bør være læst i alle Stiftstæders Kirker, i det mindste 6 Uger forinden Stortingets Medlemmer skulle mødes paa det bestemte Stæd. –
(eenstemmig)


§ 70 [§ 75 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 70 i 17. mai-Grunnloven]
Et saadant overordentlig Storting kan af Kongen hæves naar han for godt befinder.
(eenstemmig)


§ 71 [§ 76 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 71 i 17. mai-Grunnloven]
Stortingets medlemmer fungerer som saadanne i 3 paa hinanden følgende Aar, saavel ved Overordentlige som det Ordentlige Storting der imidlertid holdes. –
(eenstemmig)


§ 72 [§ 77 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 72 i 17. mai-Grunnloven]
Hvis et overordentlig Storting, endnu holdes paa den Tid, det Ordentlige skal sammentræde, ophøre det førstes Virksomhed, saa snart det sidste er samlet.
(eenstemmig)


§ 73 [§ 78 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 49 i 17. mai-Grunnloven]
Folket udøver den Lovgivende Magt ved Stortinget, der bestaaer af 2de Afdeelinger, et Laugting og et Storting [sic]. –
(57 Stemmer)


§ 74 [§ 79 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 74 i 17. mai-Grunnloven]
Saasnart Stortinget har Constitueret sig, aabner Kongen, eller den han dertil forordner, dets Forhandlinger, med en Tale; hvori han underretter det om Rigets Tilstand og de Gjenstande, hvorpaa han især ønsker, at henleede Stortingets Opmærksomhed. – Ingen Diliberation maa finde Stæd i Kongens Nærværelse. – Stortinget udvælger blant sine Medlemmer 1/4 part som udgjør Lagtinget, de øvrige 3/4 parter danne Odels Tinget, hvert Ting holder sine Forsamlinger særskilte, og udnævner sin egen Præsident og Secretair.
(eenstemmig)


§ 75 [§ 80 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 73 i 17. mai-Grunnloven]
Intet af Tingene kan holdes med mindre 2/3Deele af dets Medlemmer ere tilstæde. –
(eenstemmig)


§ 76 [§ 81 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 75 i 17. mai-Grunnloven]
Det tilkommer Stortinget 1, at give og ophæve Love paalægge Skatter, Afgifter, Told, og andre offentlige Byrder, som dog ey gielder længer end til 1ste Iuly det Aar da et nyt Ordentlig Storting er sammentraadt med mindre, de af samme udtrykkeligen fornyes. – 2det, at aabne Laan paa Statens Credit, 3, at føre Opsynet over Rigets pengevæsen, 4, at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Pengesummer, 5, at bestemme hvormeget aarligen skal udbetales Kongen, til hans Hofstat og at fastsætte den Kongelige Families apanage, som dog ikke maa bestaae i faste Ejendomme, 6, at lade sig forelægge Stadsraadets [sic] Protocol, og alle offentlige Indberetninger og Papirer, egentlige Militair Sager undtagne. – 7, at lade sig meddeele de Forbund og Tractater Kongen paa Statens Vegne har indgaaet med Fremmede Magter med undtagelse af hemmelige Artikler, som dog ey maa stride mod det Offentlige. – 8, At kunde fordre enhver at møde for sig i stadssager [sic], Kongen og den Kongelige familie undtagne; dog gjelder denne Undtagelse ikke for de Kongelige Prindser forsaavidt at maatte være Embedsmænd. 9, At Revidere Gage og Pentionær Lister, og deri gjøre de Forandringer, det finder fornøden, 10, at udnævne 5 Stats Revisorer, der skulde igjennemsee statens aarlige Regnskaber, og Aarlig bekjendtgjøre Extrater af samme ved Trykken, hvilke Regnskaber derfor skulle tilstilles disse Revisorer, hvert Aar inden 1ste Junij, – 11, at naturalisere Udlændinger.
(eenstemmig)


§ 77 [§ 82 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 76 i 17. mai-Grunnloven]
Enhver Lov, skal først foreslaaes paa Odelstinget, enten af deres egne Medlemmer, eller af Regjeringen ved et Statsraad – er Forslaget der antaget, sendes det til Laugtinget, som enten Bifalder eller forkaster det, og i sidste tilfælde sender det tilbage, med tilføyede Bemærkninger, disse tages i overveyelse af Odelstinget, som enten henlegger Forslauget, eller atter indsender det til Laugtinget. Naar et Forslag for Odelstinget 2de Gange har været Laugtinget forelagt, og anden Gang derfra bleven tilbagesendt med afslag, da træder heele Stortinget sammen og ved 2/3 Stemmer afgjøres da Forslauget. Der skal foregaae en tid af 3 dage imellem Deliberationerne.
(93 Stemmer)


§ 78 [§ 83 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 77 i 17. mai-Grunnloven]
Naar en af Odelstinget eller i følge forige § af Stortinget foreslaaet Beslutning er bifaldet af Laugtinget, sendes den ved en Deputation, fra begge Stortingets afdeelinger til Kongen, med anmodning om hans Sanction.
(eenstemmig)


§ 79 [§ 84 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 78 i 17. mai-Grunnloven]
Billiger Kongen beslutningen, forsyner han det med sin Underskrift hvorved den vorder Lov. – Billiger han den ikke, sender han den tilbage til Odelstinget, med den Erklæring: at han ikke for Tiden finder det tienligt at Sanctionere Beslutningen. –
(eenstemmig)


§ 80 [§ 85 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 79 i 17. mai-Grunnloven]
Beslutningen maa i dette Tilfælde ikke meere af det da siddende Storting, forelægges Kongen, som paa samme Maade kan forholde sig, om næste Ordentlige Storting paa nyt Foreslaaer samme Beslutning – men bliver den ogsaa af det 3die Ordentlige Storting, efter igjen at være drøftet, atter paa begge Ting uforandret antaget, og den da forelægges Kongen med Begjæring, at Hans Majestæt ikke vil nægte en Beslutning sin Sanction, som Stortinget efter det modneste Overlæg, anseer for Gavnlig, saa vorder den Lov, om end Kongens Sanction ikke paafølger inden Stortinget adskilles.
(65 stemmer)


§ 81 [§ 86 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 83 i 17. mai-Grunnloven]
Kongens Sanction udfordres ikke til de af Stortingets Beslutninger hvorved 1, det ærklærer sig som Storting efter Constitution, 2, det bestemmer sin indvortes Politikk, 3, det andtager eller forkaster de tilstædeværende Medlemmers Fuldmagter. 4, det stadfæster eller Forkaster Kjendelser om Valgstridigheder (§ 54 § 55) 5, og endelig til den Beslutning hvorved Odelstinget sætter Statsraader, eller andre under tiltale, 6, hvorvidt at naturalisere Fremmede.
(eenstemmig)


§ 82 [§ 87 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 80 i 17. mai-Grunnloven]
Stortinget forbliver samlet saalænge det findes fornødent, dog ikke over 3 Maaneder, uden Kongens tilladelse, naar det efterat have tilendebragt sine Forretninger, eller efter at have været samlet den bestemte Tid; hæves af Kongen meddeeler han tillige sin Resolution paa de ikke allerede forinden afgiorte Beslutninger, ved enten at stadfæste eller forkaste den – alle de som han ikke utrykkelig antager, ansees som af ham forkastede.
(eenstemmig)


§ 83 [§ 88 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 81 i 17. mai-Grunnloven]
Enhver Lov, undtagen de i § …Paragrafnummerne mangler i manuskriptet. benævnte udfærdiges i Kongens Navn, og under Rigets Segl efter følgende Formular: Vi N:N. af Guds Naade, og Rigets Constitution Norges Konge, Giør Vitterligt: at os er bleven forelagt Stortingets Beslutning af dato saal. (her følger Beslutningen) thi have vi andtaget og bekræftet, ligesom vi herved andtage og bekræfter samme som Lov, under vor Haand og Segl.
(eenstemmig)


§ 84 [§ 89 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 82 i 17. mai-Grunnloven]
De provisoriske Love, som af Kongen udgives, i den Tid da intet Storting holdes, saavelsom de øvrige andordninger og Befalinger, der vedkommer den udøvende Magt allene affattes saaledes: Vi etc. giør Vitterlig at vi i Kraft af den os ved Rigets Constitution meddeelte Myndighed have Besluttet, ligesom vi og herved beslutte o.s.v.
(eenstemmig)


§ 85 [§ 90 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 84 i 17. mai-Grunnloven]
Stortinget kan indhente Høyeste Rets Betænkning over Iuridiske Gjenstande. –


§ 86 [§ 91 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 85 i 17. mai-Grunnloven]
Stortinget holdes for aabne Dørre, og dets Forhandlinger kundgjøres ved Trykken, med mindre det modsatte besluttes ved Stemmeflerhed.
(eenstemmig)


§ 87 [§ 92 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 86 i 17. mai-Grunnloven]
Ingen Befaling af hvem den end maatte være udstæd, hvis Hensigt er at forstyrre stortingets Frihed og Sikkerhed, maae adlydes, uden at de adlyende [sic] derved gjøre sig skyldige i Forræderie mod fædrelandet. –
(eenstemmig)


§ 88 [§ 93 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 87 i 17. mai-Grunnloven]
Laugtingets Medlemmer tilligemed Høyeste Ret, udgiøre Krigsretten [sic], som i første og sidste Instantz dømmer i de Sager, som af Odelstinget andlægges, enten mod Statsraadets Medlemmer eller Høyesterets Medlemmer paa Embeds Forbrydelser, eller mod Stortingets Medlemmer for de Forbrydelser de som saadanne begaae, i Rigsretten har Presidenten i Laugstinget [sic] Forsædet. –
(58 Stemmer)


§ 89 [§ 94 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 88 i 17. mai-Grunnloven]
Den anklagede kan, uden nogen dertil givne Aarsag, forskyde, af Rigsrettens Medlemmer indtil 1/3deel, dog saaledes: at retten ey udggjør mindre end 15 Personer.
(eenstemmig)


§ 90 [§ 95 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 89 i 17. mai-Grunnloven]
Til at dømme sidste Indstantz skal snarest mueligt organiseres en Høyeste Rett, der ikke maae bestaae af færre end Iustitiarius, og 6 tilforordnede. –
(eenstemmig)


§ 91 [§ 96 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 90 i 17. mai-Grunnloven]
I fredstider er Høyeste Rett tilligemed 2 Høye Officerer, som Kongen tilforordner anden og sidste Instantz, i alle de Krigsrets Sager, som andgaae enten Liv eller Ære, eller Friheds Tab for længere Tid end 3 Maaneder. –
(eenstemmig)


§ 92 [§ 97 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 92 i 17. mai-Grunnloven]
Ingen kan beskikkes til Medlem af Høyeste Rett, eller til overøvrighed, med mindre han er 30 gammel.
(eenstemmig)


§ 93 [§ 98 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 91 i 17. mai-Grunnloven]
Høyesterets domme kunne i intet Tilfælde paaankes eller underkastes Revision.
(eenstemmig)


§ 94 [§ 99 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 94 i 17. mai-Grunnloven]
En nye almindelig Civil og Criminel Lovbog, skal foranstaltes udgivet paa første eller om det ikke er mueligt, paa andet Ordentlig Storting – imidlertid bliver Statens nu gjeldende Love i Kraft forsaavidt de ey stride mod denne Grundlov, eller de Provisoriske Love som i midlertid bliver udgivet.
(94 Stemmer)


§ 95 [§ 100 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 22 i 17. mai-Grunnloven]
Dommere og alle de Embedsmænd som ikke er benævnte i § 76 kunne ikke afsættes uden efter Dom men vel Suspenderes af Kongen i hvilket Tilfælde de strax bør tiltales for domstolene, Magistrats personer, underdommere og Fogder, skulle være over 25 Aar gamle.
(eenstemmig)


§ 96 [§ 101 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 98 i 17. mai-Grunnloven]
Med de Sportler som erlægges for Rettens pleye, bør ingen afgifter til Stats Cassen være forbunden. –
(eenstemmig)


§ 97 [§ 102 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 104 i 17. mai-Grunnloven]
Iord og Boeslod, kan i intet tilfælde forbrydes. –
(eenstemmig)


§ 98 [§ 103 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 99 i 17. mai-Grunnloven]
Ingen maae fængslig anholdes, uden i Lovbestemte tilfælde, og paa den ved Loven foreskrevne Maade; for ubeføyet arrest, eller ulovlig ophold, staar vedkommende den Fængslede til Ansvar. –
(eenstemmig)


§ 99 [§ 104 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 96 i 17. mai-Grunnloven]
Ingen kan dømmes uden efter Lov eller straffes uden efter Dom, pinligt Forhør maa ikke finde Stæd. –
(eenstemmig)


§ 100 [§ 105 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 97 i 17. mai-Grunnloven]
Ingen Lov maa gives tilbagevirkende Kraft, eller gielde før den er bekjendtgjort. –
(eenstemmig)


§ 101 [§ 106 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 103 i 17. mai-Grunnloven]
Dem som herefter Fallerer, tilstædes intet Fristæd. –
(eenstemmig)


§ 102 [§ 107 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 102 i 17. mai-Grunnloven]
Huus Inqvisition maa ikke finde Stæd, uden i Criminele Tilfælde. –
(eenstemmig)


§ 103 [§ 108 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 109 i 17. mai-Grunnloven]
Enhver Statens borger er i almindelighed lige forpligtet til, i en vis tid at værne om sit Fædreneland uden Hensyn til Stand, Fødsel eller formue. Denne Grunsætnings andvendelse og de Indskrænkninger, den bør undergaae overlades til første Ordentlige Stortings afgjørelse, efter at alle Oplysninger ere erhværvede ved en Comitee, der udvælges inden denne rigsforsamlings Slutning. Imidlertid vedbliver de nu gjældende bestemmelser. –
(94 Stem. M.9)


§ 104 [§ 109 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 100 i 17. mai-Grunnloven]
Trykke Frihed bør finde Stæd, ingen kan straffes for noget Skrift af hva Indhold det end maatte være som han har ladet trykke eller udgive, med mindre han forsætligen og Aabenbar, har tilskyndet til ulydighed mod Loven, til ringeagt mod Religionen, Sædelighed, eller de Constitutionelle Magter, til Modstand mod disses Befaling, eller til Handlinger som stride mod Loven, eller fremført falske og Ærekrænde [sic] Beskyldninger mod nogen. Frimodige yttringer om Statsbestyrelsen, og hvilken som helst anden Gjenstand ere enhver tilladte.
(eenstemmig)


§ 105 [§ 110 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 107 i 17. mai-Grunnloven]
Odelsretten og Aasædsretten maa ikke ophæves, de nærmere betingelser hvorunder den til største nytte for Staten og Gavn for Land Almuen skal vedblive, fastsætte af det næste, eller om det ikke er mulig det næstfølgende Storting. –
(eenstemmig)


§ 106 [§ 111 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 101 i 17. mai-Grunnloven]
Nye og bestandige Indskrænkninger i Nærings Friheden bør ikke tilstædes nogen for Fremtiden.


§ 107 [§ 112 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 108 i 17. mai-Grunnloven]
Ingen Grevskaber, Baronier, Stamhuuser og Fidis comisser maae for [eftertiden opre]ttes
(eenstemmig)


§ 108 [§ 113 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 95 i 17. mai-Grunnloven]
[Ingen dispensationer,] Protectorier, [Mora]torier [eller Opr]eysninger, maae [bevilges, efterat den nye] almindelige Lov er sat i Kraft.Mye av teksten på denne siden er uleselig på grunn av vannskade. Det manglende er føyd til i skarpe klammer slik det finnes i 17. mai-Grunnloven.
(68 stemmer 38)


§ 109 [§ 114 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 105 i 17. mai-Grunnloven]
Fordrer Statens Tarv, at nogen maa afgive sin rørlige eller urørlige Ejendom til Offentlig Brug, saa bør han have fuld Erstatning af Stats Cassen.
(eenstemmig)


§ 110 [§ 115 i Konstitusjonskomiteens grunnlovsutkast og § 110 i 17. mai-Grunnloven]
Naar Rigsforsamlingen har antaget denne Constitution vorder den Rigets Grundlov, viiser Erfaring, at nogen deel deraf bør forandres, skal forslauget derom fremsættes paa et ordentlig Storting og kundgjøres ved Trykken, men det tilkommer først næste Storting at stemme om den foreslaaende Forandring bør finde Stæd eller ey. Dog maae saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Principier – men allene andgaae Mortificationer i Enkelte Bestemmelser, der ikke rokke eller forandre denne Constitutions Aand, og bør end videre 2/3 deele af Stortinget v ære eenige med en saadan Forandring kan skee.Her avsluttes manuskriptet med «Nogle Paragrapher Finantzvæsenet angaaende». Denne delen tas ikke med her siden den er identisk med den trykte innstillingen fra Finanskomiteen.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om «… at ryste en Constitution ud af Ermen»

Hovedkildene til Grunnlovens tilblivelseshistorie er Eidsvollsforsamlingens håndskrevne protokoller. Noen få trykte dokumenter reflekterer også forsamlingens arbeid, men siden det medbrakte trykkeriet ikke fungerte som planlagt, måtte Eidsvollsmennene selv møysommelig skrive ned de viktigste arbeidsdokumentene underveis. Uten dette håndskrevne materialet og deltagernes private opptegnelser og brev ville bildet av begivenhetene i april-mai 1814 vært såre tørt og ufullstendig.

I denne boken tar Oddvar Vasstveit for seg fire kilder: en dagbok og tre grunnlovsavskrifter. Dagboken og den ene grunnlovsavskriften er gjengitt i sin helhet. Boken er første bok i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

ISSN: 1894-7662 NB kilder (elektronisk utg.)

ISBN: 978-82-7965-169-7 (digital, bokselskap.no), 978-82-7965-170-3 (epub), 978-82-7965-171-0 (mobi)

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.