Innledning

I tillegg til det fortløpende vedtaksreferatet fra plenumsforhandlingene som er omtalt foran, førte Arild Sibbern også dagbok. Den strekker seg fra 10. april til 20. mai og må for det meste ha vært ført daglig. Siden han ikke var innvalgt i noen av komiteene, hadde han ikke så mye annet å ta seg til i mesteparten av de 20 dagene som Konstitusjonskomiteen trengte til å få ferdig grunnlovsutkastet. De 4 dagene fra 13. til 16. april som medgikk til å debattere 11 grunnsetninger for grunnlovsarbeidet, kan nærmest betraktes som hans korte og intense politiske læretid. Først da selve grunnlovsdebattene kom i gang fra og med 4. mai, begynte hans og flertallet av representantenes egentlige oppgave på Eidsvoll, nemlig å stemme for eller mot paragrafene etter hvert som de var ferdigdebattert av de mer aktive i forsamlingen. Og fra da av fører han to referater: for det første innførslene av vedtakene i grunnlovsutkastet, som han i dagboken konsekvent kaller «Udkastet», og for det annet en dagbokskladd på egne ark med referat av så mye som han kan rekke av det som blir framført muntlig i debattene. Den bevarte dagboken som er skrevet med blekk og bærer preg av å være en renskrift, må ha hatt den senere bortkomne kladden som forelegg. I de 8 dagene det tok å vedta hele grunnlovsutkastet, er den å betrakte som et supplement til referatmanuskriptet og ikke som en privat dagbok. Den inneholder ikke egne refleksjoner og heller ikke omtale av det som skjedde mellom møtene eller utenfor riksforsamlingssalen. Allerede ved § 2 blir sammenhengen mellom de to tydelig. Dagboken har der følgende formulering: «§ 2 blev antaget efter nogle Forandringer og Tilføining som Udkastet viser. Hount og Middelfart var for Jøderne og Falsen og Christie var mod dem. De sidstes blev antaget». I vedtaksreferatet («Udkastet») finner vi bare selve endringene innført. Til sammen gir disse to manuskriptene et brukbart helhetsbilde av grunnlovsforhandlingene slik Sibbern oppfattet dem. Her gjengis dagboken i sin helhet etter Nasjonalbibliotekets manuskript.

Rigsdagens Aabning
paa Eidsvold d.10e April 1814

10de April 1814
1. Paaskedag. Ovennævnte Dato, vare samtlige Deputerede tilsagte af H.H. Prindsregenten at møde i Kirken Eidsvold, for at høre Provsten, Professor Leganger, holde en Prædiken efter Evangeliet og for Norges saa vigtige Dag. Der var fuldt Huus. Efter Prædiken ofredes af samtlige. Derefter tog man til Eidsvold, hvor Regenten i alphabetisk Orden modtog og gjennemlæste Creditiv af enhver, som blev meddeelt en Entrébillet, hvorpaa stod «Adgang til Rigsforsamlingen paa Eidsvold for N. N.» paatrykt den Norske Løve. Derefter spistes i forskjelligeVærelser og skildtes ad. Regenten holdt eget Taffel.

2. Paaske Dag. D.11. April mødte Forsamlingen Kl. 10. Man tog Frokost og passiarede. Efter 1 1/2 Time gikk man til den almindelige Rigsdags Representanters Forsamlingssahl. Kl. 12 indtraadte Regenten med en Andstand og Selvtilfredshed som altid egner ham. Foran ham gikk Statens Personale, derefter Regjeringsraadene, saa Regenten selv. Han gikk til sin Plads og hilste Forsamlingen med et hjertelig «Velkommen». Holdt en skjøn kraftig Tale (Hans Svite fordelte sig paa hver side bag Stolen; hans nærmeste var General SchmettowCarl von Schmettow (1744–1821). Kommanderende general nordfjells I 1814. paa høire og General HaxthausenFrederik Gottschalk von Haxthausen (1750–1825). General og norsk statsråd. paa venstre Side.) hvori han talte Hjertets Sprog; hvilken jeg ønskede den svenske Nation skulde have hørt, saa de til fulde kunde dømme om vor ophøiede Prinds. Derefter lod han os vide vort Forhold og Forstaaelse med andre Nationer. Saa og lod han os vide han under 14 f. M. havde tilskrevet hans svenske Majestæt, men erholdt sin Skrivelse ubrukket tilbage. Denne lod han v. HoltenCarl Henrik Holten (1775–1862). Dansk. Sekretær ved stattholderskapet i Norge. Fulgte Christian Frederik tilbake til Danmark høsten 1814. forelæse høyt paa fransk som paa dansk. Aarsagen til den svenske Majestæts havte Forhold var visselig Banghed i at høre Sandhed. Derpaa bad han Forsamlingen at vælge en Præsident, som blev Kammerherre P. Anker, som Secretaire Sorenskriver Christie fra Bergen. Derpaa raabte han Norges Held trende Ganger, hvormed Samlingen stemte lydligt i. Han udtolkede saa sit hidtil havte Forhold til Nationen – besværgede Forsamlingen – hvis der var nogen der ville paastaae at Norge ei kunde bestaae; da at dempe denne Stemme ved endydermeer at opflamme Enhvers Judisium til modsat Mening. Han forlod saa denne med at tilønske den al Held og varm Følelse for den Sag den skulle afgjøre, saa og at bruge Viisdom og Sandhed til enhver bestemmelse.

Efter Precidentens Forslag blev valgt til en Kommité til at være ham behjelpelig og tillige bestemme Forsamlingens videre Ordning og Fremgangsmaade eller Reglement. Dertil blev ved Votering udnævnt følgende: 1. Oberst HegermannOberst Diderich Hegermann (1763–1835). Representerte Oplandske infanteriregiment. 2. Professor Sverdrup,Professor Georg Sverdrup (1770–1850). Representerte Kristiania. 3. Sorenskriver Falsen,Sorenskriver Christian Magnus Falsen (1782–1830). Representerte Akershus amt. 4. Told-Procureur Omsen,Tollprokurør Christopher Frimann Omsen (1761–1829). 5. Justitsraad Diriks,Byfogd og sorenskriver Christian Adolph Diriks (1775–1837). Representerte Larvik. 6. Pastor Wergeland.Pastor Nicolai Wergeland (1780–1848). Representerte Kristiansand. Derved endte Forhandlingene for denne Dag. Kl. 4 gik vi til Bords, hvor man drak skaale og sang de norske Krigeres Skaal, derpaa Norges Selvstændighed, saa Regentens.

Tirsdagen d.12. April. Kl.1 forsamledes Representanterne atter. Forsamlingen blev forelæst det af forrige Dags valgte Comité bestemte Reglement bestaaende af 17 Poster hvilke med enkelte Forandringer blev antaget. Derefter blev oplæst af Secretairen den af Comitéen i Samlingens Navn forfattede Takke Adresse til HKH for den Tid han saa varmt havde antaget sig Norges Sag. Herved opstod en svær Debatt, da Hr. Pastor Wergeland paastod at Samlingen skulde bede Regenten fremdeles at styre Riget til Constitutionen var bestemt. Saadant faldt igjennem, da man ansaae dette som tilforn afgjort. Endvidere søgte Pastoren ved en lang Tale at overbevise Forsamlingen at det første Møde paa Eidsvold hvor Regenten erklærede sig som Norges Regent gikk urigtig til. Precidenten gjendrev ham med korte og myndige Ord; derefter Professor Sverdrup og Told Proc. Omsen som med passende Udtryk fik ham til at tie. Efter flere Stridigheder blev bestemt at Takkeadressen skulle underskrives af Preces – vice Preces, Etatsraad RogertJustitiarius Andreas Rogert (1754–1833). Representerte Trondheim. og Secretairen; og overbringes Regenten af den valgte Comitéen. Derefter blev voteret paa en nye Comité for at udkaste en Constitution for Riget, hvilken da skulle forelægges Forsamlingen til efter modent Overlæg enten at vælge, forskyde eller forandre disse. Denne bestod af: Prof. Sverdrup, Told Procureur Omsen, Sorenskriver Falsen, Oberst Hegerman, Capt. Motzfeldt,Kaptein Peter Motzfeldt (1777–1854). Representerte Artillerikorpset. Oberstl. Stabell,Oberstløytnant Frederik Wilhelm Bruenech Stabell (1763–1836). Representerte Akershusiske skarpskytterregiment. Justitsraad Diriks, Kammerherre Petersen,Oberst Johan Daniel Frederik Petersen (1757–1816). Representerte Søndenfjeldske infanteriregiment. Pastor Rein,Pastor Jonas Rein (1760–1821). Representerte Bergen. MiddelfartSogneprest Hans Christian Midelfart (1772–1823). Representerte Nordre Trondhjems Amt. og Wergeland, Provst Schmidt,Prost Frederik Schmidt (1771–1840). Representerte Buskerud amt. Jacob Aall,Jernverkseier Jacob Aall (1773–1844) Representerte Nedenes Amt. Grev WedelLensgreve Johan Herman Caspar Wedel-Jarlsberg (1779–1840). Representerte Jarlsberg grevskap. og Etatsraad Roggert. – For at bedømme om hvilke Skrifter af Forsamlingen skulle trykkes eller ei, valgtes trende nemlig Past. Grøgaard,Sogneprest Hans Jacob Grøgaard (1764–1836). Representerte Nedenes amt. Jacob Aall og Prof. Sverdrup. Forsamlingen endtes for i dag Kl. 5. Man spiste til Middag – Comiteen overrakte Regenten Takkeadressen – og reiste enhver saa hjem.

Onsdag d. 13. April var Rigsforsamlingen tilstede Kl. 3 Eftermiddag. Intet forhandlet da Constitutions-Comitéen ei var ferdig. Regentens korte, men fortreffelige Svar paa Takkeadressen blev oplæst og Samlingen skildtes ad.

Torsdagen d. 14. April var Comitéen enda beskjeftiget med Constitutionen, følgelig af Forsamlingen intet forhandlet. –

D. 15. April var Representantene samlede, dem blev forelæst, hvad der d. 12te var afhandlet, derpaa uddelt til Samtlige No 1 af Rigsforsamlings Tidenden. – Grundsætninger til Constitutionen, som Dagen tilforn var blevet dikterede, blev i dag confereret. Den bestod af 11 Forskjellige Poster.

Løverdagen d. 16de April samledes Samtlige Kl. 11. – Constitutionens 1. Grundsætning lød saaledes: «Norge bør være et indskrænket og arvelig Monarkie.» Blev forelagt hvorom da debattertes, især om Regenten skulle føre Tittel af Konge eller ei. Pastor Wergeland behagede at fremsende i denne Henseende en lang Tale, hvis Indledning ei var sluttet, førend Samlingen med høi Røst raabte – «Til Sagen.» Sverdrup gjorde mod ham nogle Motioner, men Præsidenten paabød Taushed, og Wergeland fortsatte sin Prædikken. Tilsidst blev denne (presidenten) og kjed, efter Wergeland havde opholdt Forsamlingen med sine historiske Tirader; hvorefter han blev afbrudt. Derpaa blev besluttet at enhver skulde udsige sin Mening og at Secretairen fører til Protocols. Resultatet af dette blev at første Grundsætning skulde derhen forandres: «Norge bør være et indskrænket, arvelig, udeleligt og uafhængigt Monarkie og dets Regent bør føre Navn af Konge.» Denne Sætning blev af 78 Stemmer antaget. 2. Grundsætning. Folket bør udøve den lovgivende Magt gjennem sine Representanter, blev efter adskillige Debatter antaget. 3die. Folket bør ene have Ret til at beskatte sig gjennem sine Representanter, denne ligesom den forrige. 4de. Krigs og Freds Retten bør tilkomme Regenten. Over denne holdtes svære Debatter, især søkte Peter HountByfogd Peter Ulrik Magnus Hount (1769–1815). Representerte Smaalenenes Amt. at indskrænke den, men blev endelig vedtaget paa Grund af Regenten fik et Statsraad hos sig. 5. Regenten bør have Ret til at benaade. Efter nogle modsigelser som gjendrevet – antaget. 6te. Den dømmende Magt bør være særskilt fra den Lovgivende og udøvende. Antaget. 7de. Trykkefriheden bør finde Sted. Eenstemmig antaget. 8de. Den evangeliske-Lutherske Religion bør forblive Statens og Regentens Religion. Alle religiøse Secter tilstedes frie Religions Øvelse. Dog er Jøder fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget. Denne blev antaget – dog skal der foretages nogle Indskrænkninger i henseende til sidste Klausul. 9de. Nye Indskrænkninger i Nærings Frihed bør ikke tillades. –noget pro et contra – da antaget. 10de. Personelle eller blandede arvelige Forrettigheder bør ikke tilstaaes Nogen for Fremtiden. Antaget endskiønt ugjerne af de bestaaende. Endelig for det 11te. Statens Borgere ere i Almindelighed lige forpligtede til i en vis Tid at værne om Fædrenelandet uden Hensyn til Stand, Fødsel eller Formue. Herom blev længe debatteret især af Kammerherre Løvenskiold.Severin Løvenskiold (1777–1856). Representerte Bratsberg Amt. Paa hans Side var Grev Wedel. Oberst Hegermann derimod syntes at opvække og tiltrække sig de flestes Mening med sit saa overalt skjønne og af Hjertet varme og kraftfulde Forsvar for ovennævnte Sætning. Da Stemmerne var for ulige, blev af Presidenten bestemt: denne Setning omhandles næste Dag, Mandag d.18. Tillige skal tænkes paa Valg af en Comitée til en udarbeidelse Rigsbanken betræffende. Rigsforsamlingen endtes for denne Gang. –

Søndagen 17de Apr. var ingen Samling – Der spistes Kl. 3 1/2, derefter tog enhver til Sit.

Mandagen d. 18de dennes. Der spistes Kl. 3. Representanterne samledes i Rigsdagssalen Kl. 4 1/2. Præsidenten lod forelæse hva der var forhandlet fra 15. til 17de, derhos og en Motion af Oberst Stabel med Hensyn paa 1ste Post betreffænde: man skulle efter Forsamlingens Love holde sig til Sagen og ei fremkomme med ganske fremmede Debatter, og Regenten burde føre Navn af Konge. Derefter skredes til Valg af den under 16de omtalte Bank-Comité. Derover opstod Stridigheder da nogle, deriblandt Wedel, Løvenskiold, Grøgaard, paastod at dette efter Loven etc. af Præsidenten Dagen forud var forkyndt. Saadant blev modbeviist og gjendrevet. I Anledning af at dette Partie vil paastaae at Forsamlingen var kaldet for at bestemme alt hva der kunde tjene til Landets Vel og intet forbiegaae, hva der kunde genopbygge og styrke, fremkom Sorenskriver Falsen med en Motion, som gikk ud paa at overbevise Forsamlingen at vort Kald var blot at bestemme Grundloven, Konstitutionen og Regentens Position i Forhold til Nationen, men ei at give Lovbøger og undersøge vort Forhold til andre Magter. Han foreslog derfor 1, at votere paa den omtalte Bank Comité bestaaende af 9 Personer, for efter hans tilføiede Udviklinger at udarbeide en fast Grundvold for Finantserne. Her var man atter uenige i henseende til Antallet, som endelig blev bestemt til 9. Wedel og Løvenskiold, for efter deres Ønske om at vinde Tid, paastod hastig at Falsens Bestemmelser angaaende nærmere Orden hvorefter Comitéen skulde gaae frem, maatte absolument ei voteres denne Gang da dette var en Sag af alt for stor Vigtighed; man skulle dertil først fra alle Verdens Kanter indhente Kundskaber. At bestemme Comiteens Grændser syntes de ei var hensigtsmæssig. Men til Vedkommendes store Ergrelse blev bestemt Votation, og som Medlemmer blev valgt Amtmand Krogh,Amtmann Hilmar Meincke Krohg (1776–1851). Representerte Romsdals Amt. og Kjøbmand Meltzer,Kjøpmann Frederik Meltzer (1779–1855). Representerte Bergen. P. Schmidt,Kjøpmann Peter Schmidt (1782–1845). Representerte Trondheim. Rolfsen,Kjøpmann Jens Rolfsen (1765–1819). Representerte Bergen. Mørk,Kjøpmann Ole Clausen Mørch (1774–1829). Representerte Kristiansand. Stoltenberg,Kjøpmann Carl Peter Stoltenberg (1770–1830). Representerte Tønsberg. Lande,Gårdbruker Even Thorkildsen Lande (1758–1833). Representerte Robygdelaget. RosenkildeKjøpmann Peder Vlentin Rosenkilde (1772–1836). Representerte Stavanger. og Fogden Collett,Fogd Johan Collett (1775–1827). Representerte Buskerud amt. for at udarbeide en Plan ganske paa Falsens Forslag. Representanterne Wedel og Løvenskiold blev ved at debattere, men tav noget efter at være atter slaatte af Falsen og Sverdrup. Alt var fullt Oprør. Wedel og Løvenskiold skar Tænder af Sinne, de øvrige gottede sig over vunden Strid. Den 2den af Falsen foreslaatte Punkt lød saa: At en Comité bestaaende af 5 kyndige og erfarne Mænd; hva enten i eller udenfor denne Forsamling, maatte udnævnes af Rigsforsamlingen, saasnart den har endt sine Forhandlinger, for at gjennemgaae og ordne vort Lovgivnings-Væsen; hvorefter denne har at forelægge den første, eller om ikke dette er mulig, da for 2. Forsamling Resultatet af sit Arbeide. Hvad dette angikk, saae Vedkommende sine Hænder bundet og var derover færdig at kradse Øinene ud paa Proponenten; da det drev i Langdrag, stemte Forsamlingen, herved sattes et ugjennembrydeligt Hægn. Hertil kom og den 3die, saalydende: «At denne Rigsforsamling, sasnart denne Constitution er antaget og Kongen valgt, ansees som hævet». Disse skulle voteres paa den næste Dag, den 19de, saa lød Forslaget. Derimod protestertes af al Magt af Wedel og Løvenskiold (efter formodning flere, men som ei var mulig i denne Tummel at bemærke) paastodes at disse Qvestioner vare for vigtige til i saadan Hast at kunne bestemmes. Men Isen var nu engang brudt og Forsamlingen blev selvstændig; stemte derfor «i morgen, i morgen». Nu skredes til Valg af en nye President som blev Oberst Hegermann og vice President Sorenskriver Falsen. Bleg og fnysende sad ovennævnte W. og L. da dem var gaaet forbie; og deres tilkommende Forhaabning herved et sterkt Skridt nærmere sin endelige Tilintetgjørelse. O hvilken uhældig Dag for dem. I dag fandt de sin kraftige Modstand, uden hvilken Nationen for Fremtiden maaskee havde Sukket, nedstæmt, og vore Efterkommere forbandet denne Rigsdag. Efter nogen Debat blev bestemt at Forsamlingen skulle samles den 19de Morgen Kl. 10. Derpaa blev Reglement uddelt til Representanterne. Forsamlingen endtes Kl.7 slet for i dag. Torsdag den 19de Apr. var Representanterne samlet Kl. 10 1/2. Der skulle efter Loven blevet forelæst hvad den 18 var foretaget, men udsattes da Secretairen ei havde kunnet ført alt ind i Hovedprotokollen. Man skred derfor til det af Sorenskriver Falsen forrige Dag gjorte Forslag som antegnet under 2de Poste, som først blev forelæst, derpaa debatteret. Kammerherre Løvenskiold fremkom med en lang og velskrevet Erindring, som syntes at faae mange tilhængere. Han ville nemlig ei indvilge at der debattertes om saadan Comission da der endnu var meget for tidlig; Først maatte Constitutionen fastsættes og derefter slig Lovkomitée; her var derimod ikke Spørgsmaal om Valg af denne Comitée, men blot nu at tilstaae deres Valg saasnart alle Forhandlinger havde ende. Derpaa blev foreslaaet at ballotere, men en stor Mængde forlangte skriftlig Vota; og da disse udgjorde mer end 1/5 blev dette iværksat i alphabetisk Orden, hvis Resultat viste: at Falsens Proposition blev antaget med 58 Stemmer mod 52, hvoraf de 32 var forskjellige fra de øvrige 20, men dog enige deri at samtykke i Bevilgingen at en ovennævnt Comité maatte nedsættes. Endelig skred man til den 3die af Falsen, nemlig: At denne Rigsforsamling, saasnart Constitutionen er antaget, og Kongen valgt, ansees som hævet. Endskjønt Denne sidste synes saa ligefrem rigtig, og ei derom discouteres da det laae i Tingens Natur, saa opkom dog nogle af de sværeste Debatter. Blant andre een af Kammerherre Løvenskiold, han forsvarte at denne Sætning var ganske overflødig; thi naar her ikke var mer at gjøre, at saa Forhandlingene og Forsamlingen hævet, var naturlig; endvidere førte han til Marken, Hr. Falsen derved vilde have Mængden til at troe her gaves Partier, som sigtet at udhale Forhandlingene i det længste, men deri forsikrede han at Falsen feilede, da enhvers Ønske og Stræben var til eet Maal, men derhos maatte han tillige anmærke, at her udfordredes en forsigtig og ei overilet Higen efter Øiemedet, da Gjenstanden var for vigtig, saasom en hel Nations nærværende og tilkommende Held berodte gandske og allene paa denne forestaaende Grundvolds Anlæg. Man maa derfor ogsaa søge at tilbyde Regenten en Krone bygget paa en trofast Klippe Grund, og ei en bygget paa Sand. Han fandt derfor for sin Deel at erindre endnu engang at Forsigtighed kunde her ei tilfulde bruges, man maatte som det hedder «haste langsomt.» For at opnaae den forønskte Hensikt maatte man nøie undersøge Landets Forhold til andre Magter, nøie indhente Kundskaber om dets Indtegts Kilder, sammenligne disse med dets nødvendige Udgifter, thi da kunde man først opføre en urokkelig bygning; og meget mer som ei hører hertil. – Pastor Wergeland løste ham af med en studert Prædiken, endte som sædvanlig med nogle latinske Strofer. Talen gikk ud paa at overbevise Samlingen at enhvers Fuldmagt bestod i at bestemme alt hvad der kan henføres til en Stats indvortes og udvortes bestyrelse. Beraabte sig paa det ellers ufuldkomne Svar man ville nødes at give den Deel af Nationen, man repræsenterte; ei engang kunde tilfulde fortælle dem vort Forhold til andre Magter. Hvor skrøbeligt ville vi da ei have forvaltet vor Sendelse. Han svor en hellig Eed med Haand paa Hjerte til Gud, ved Representanters Selvstændighed, at han følte saa varmt for Norges Sag som den ivrigste, at hverken belønning eller Overtalelse, Venskab eller Slegtskab skulle rokke denne Beslutning, at fægte for den gode Sag til det yderste. Med Hænderne i Himlen og Benene paa Jordkloden skulle han fuldføre sit Værk. Sorenskriver KorenSorenskriver Arnoldus von Westen Sylow Koren (1764–1854). Representerte Søndre Bergenhus. udtydede derefter sin Mening om vort Kald, og syntes i alle Henseende at være rigtig og erholdt Bifald. Wedel forsikrede at være af Løvenskiolds Mening. Grøgaard ligesaa, saa og til dels Hount, CarstensenKjøpmann og jernverkseier Henrik Carstensen (1753–1835). Representerte Østerrisør. udrettede intet med sin velmeente og vel varme Tale; da jeg troer ingen hverken fattede eller forstod den. Men derpaa tog den agtværdige Pastor Rein til Orde og tolkede Sandheden ved en fortræffelig Tale. Han døvede og tilintetgjorde aldeles alt hidtil førte Præk og vækkede et almindeligt Bifald. Han var i øvrig af samme Mening som Falsen, eller rettere som de fleste; at man bør gaae langsom og forsigtig til Værks; men ei gaae over vor Fuldmagts Grændse, som han syntes endeel var genegen til. Sverdrup, WeidemannSorenskriver Lauritz Weidemann (1775–1856). Representerte Kristians Amt (Oppland). og HolcksKaptein Ole Elias Holck (1774–1842). Representerte Nordre Bergenhus Amt. Motion viste de var af samme Mening. Omsen syntes No 3 af Falsen kunde være udeladt, da den kun forvoldte unyttig Tidsspilde. Der blev da ballotert; med «ja» skulle Sætningen vedblive og med «Ney» hvis man vilde den skulde bortfalde. – Stemmerne var her lige. Præsidenten skulle decidere, han havde engang givet «ja» og blev derved. Sætningen var derfor antaget. Efter nu fra Kl. 10 1/2 til 3 1/2 at have unyttigt debatteret, hvorved intet Gavn var stiftet og intet Fremskridt i Forhandlingene gjort, men blot gjentaget hvad hundrede Gange tilforn var sagt, endtes Forsamlingen for i dag. Om Aftenen Kl. 9 kom Regenten tilbage fra Christiania. Onsdagen d. 20. April. Ingen Samling fandt Sted. Samme Dag var jeg tilsagt til Regentens Taffel. Torsdagen d. 21. April. Ingen Samling, da Const. Comiteen intet fuldstændigt havde at fremlægge. Fredagen d. 22. April. Samling Kl. 4. Blev oplæst hva til d. 19. April var foretaget. Lørdagen d. 23., ingen Forsamling. Søndagen d. 24de Apr. ligesaa. Mandagen d. 25. votertes paa en nye Precident. Commandeur Fabricius,Kommandør Jens Schow Fabricius (1758–1841). Representerte Sjødefensjonen. og vice Precident Pastor Rein. [Christie?] er altid ude at gaae, saa her ogsaa. Blant votaerne fandtes paa en Seddel som Precident Lehnsmand Apalnæs,Skal sikkert være lensmann Ole Rasmussen Apeness (1765–1859). Representerte Jarlsberg grevskap. som vice P. – Kammerherre Løvenskiold, paa en anden som Precid. Bonden Elling Walboe,Gårdbruker Elling Olsen Walbøe (1763–1831). Representerte Romsdals Amt. som vice Pr. Sorenskriver Blom.Sorenskriver Gustav Peter Blom (1758–1869). Representerte Jarlsberg grevskap. Intet videre forhandlet. – Tirsd. D. 26. ingen Forsamling. D.27, 28, 29. og 30 ingen Forsamling. Søndag d. 1te May – blev dikteret fortsættelse af Const. Comiteens Arbeid nemlig – 76 §. Mandagen d. 2 May. Representanterne tilsagt Kl. 10 – og bleve vi dikteret de øvrige 39 §. Samme Dag valgtes en nye Precident Justitsr. Diriks og vice Pr. Amtm. Benneke.Amtmann Claus Bendeke (1763–1828). Representerte Hedemarken Amt. Tirsdag d. 3. ingen Forhandling. Kom Regenten til Eidsvold Kl. 11 Aften. – Onsdagen d. 4de May var Constitutions Comiteen færdig med Grundsætningernes Udarbeidelse. Debatterne og de egentlige Forhandlinger begynte fra i dag – Representanterne var i Rigssahlen Kl. 10. Der oplæstes først nogle Indlæg og Udkast til de norskes Constitution – af Hegermann, Weidemann, Koren og LysgaardGårdbruker Anders Lysegaard (1756–1827). Representerte Kristians Amt (Oppland). og en ubenævnt Dansk. Man skred til § 1. Præcidenten oplæste og kortelig forklarte at denne var tilforn antaget som Grundlov, hvorfor der intet protestertes. § 2 blev antaget efter nogle Forandringer og Tilføining som Udkastet viser. Hount og Middelfart var for Jøderne og Falsen og Christie vare mod dem. De sidstes blev antaget. § 3. Antaget. Præcidenten forklarede, at denne Tittel var blot som Norges Konge, og at Regenten kunde kalde sig Prinds til hva han ville. – § 4 blev antaget af 77 mod 33, hvilke sidste holdt for den maatte forandres derhen at idetmindste «stedse» ble udelukket. § 5, eenstemmig antaget. § 6, antaget. Weidemann ville Kongen skulle aflægge Eden ved Kroningen, ei ved Storthinget, og slet ikke tvende Gange da det var at spøge med denne høitidelighed som i sig selv var Religions Sager. § 7 og 11 som ei kunde adskilles, debatteres paa een gang og bleve begge § med 105 St. antaget. Sorenskriver Falsen med enkelte flere ville Arvefølgen skulde strække sig til den cognatiske tillige. – § 11 eenstemmig antaget. – § 8 eenstemmig antaget. § 9 ligesaa. – § 10 eenstemmig. Koren syntes denne var ikke tilstrækkelig, da Storthings Protocollen kunde ved Ildsvaade tilintetgjøres, men gjendreves. – § 12 efter meget Strid antaget af 2/3 Stemmer. § 13, efter et Par Ord Tilføiing eenstemmig antaget. § 14, 15 og 16 Ligesaa. § 17 antaget efter den i Udkastet ved § gjorte Forandring. § 18 og 19 eenstemmig antaget. § 20, den i § ansatte Alder for Kongens Myndighed, nemlig 18 Aar, paastod Wedel var for ringe da et Menneske her i Norden endda kan ansees for en Dreng og følgelig ei overlades nogen Regjering. – Sverdrup syntes derimod ved at sette Myndigheden længere ud, gav man denne Mellem Regjering, som oftest ikke duer, mer Leilighed endskjøndt mod dens Villie at skade Landet. Der votertes. Resultatet var: naar Kongen har fyldt det 20. Aar, er han fuldt myndig. Torsdag d. 5te Mai Kl. 10. § 21, Norges Konge skulde krones i Trondhjem Domkirke. Omsen syntes ei at ville indvilge deri da de medførende Omkostningerne maatte geraade i Staten en unødvendig Udgift. Precidenten svarede, disse beroede jo paa Storthinget, og saadan Høitidelighed vilde maaskee kun hvert 30 eller 40 Aar indtræffe. Sverdrup paastod intet Sted kunde være mer passelig, da saadan Høitid var Regentens mest udmærkende religieuse Handling, og T. Domkirke ansees for et af Alderdommens udmærkede og endnu tilbageblevne Verker i gotisk Smag – ja maaskee den eneste i sit Slags i Europa, hvorfor hand ganske bifaldt §. DarreSogneprest Jacob Hersleb Darre (1757–1841). Representerte Søndre Trondhjems Amt. tilstod de mange forefaldende Udgifter; men Kongen fik derved Leilighed at reise gjennem Landet og erhverve sig Kundskab om samme; og de mange Reisende der ville strømme til Kroningsstedet, gjorde ingen Forskjel i Byrde for Bonden om de reiste fra Syd til Nord eller fra Nord til Syd. Omsen: saadan Kundskab ved at reise frem og tilbage paa Landeveien kunde ingensinde være betydeligen, men hvis de kunde stifte Gavn, saa foreslog han Kongen burde skifte ad i alle Stifters Hovedstæder. Grøgaard og Hount syntes det burde ei staa til Kongen at bestemme Tid og Seremonier; men Storthinget skulle levere Pengesummerne – altsaa faldt den Indvending bort. I henseende Tiden saa var vel Udsettelse af Kroningen hans egen personlige Skade. Der votertes og 88 Stemmer antog § som den var – 22 gav nei – altsaa antaget. § 22, Nogen Indvendinger, især af Mølbach, men blev eenstemmig antaget. – § 23, med et par Ord Tilføining eenstemmig antaget. § 24 og 25 eenstemmig antaget. § 26 ligesaa. –Roggert syntes, at vælge en nye Konge var nok, og ei Konge-Æt da Regjeringen var Arvelig, men Æt var sat for desmer Tydelighed. § 27. Omsen paastod, naar Kongen havde været 6 Maaneder borte, saa skulle Constitutionen forpligte ham til at forblive i Landet 5 eller i det mindste 3 Aar; ellers kunne han forblive nogle Dage i Riget, saa atter reise undtagen naar Landets Vel virkelig fordrede det. Fleischer ville at han efter Tilbagekomst i det mindste maatte opholde sig 6 Maaneder førend han igjen tog bort. Sverdrup: Storthinget skulle jo give ham Penge, hvorfor han vel var nød til at blive og desuden var det at binde ham formeget. Omsen: smaae Reiser som til Danmark kunde gjøres uden store Bekostninger. Carstensen: undskyldte sig – da han ei havde Talegaver, hvis Parti han var af, syntes han ei at bestemme, han forstod § saaledes at Kongen kun een Gang i sit Liv maatte reise. Weidemann foreslog i § at «det nærværende» maatte sættes til. Man voterte paa § som det staaer forandret i Udkastet – og 84 Stemmer antog den saaledes mod 23. – Antaget. § 28. – Omsen ville den hele § skulle udelades. Falsen og Sverdrup ikke, da nogle hundrede Aar herefter kunne det være til største Gavn for Forening med en anden Magt. Fleischer og Rein var af samme Mening. Jacob Aall ligesaa. Wergeland paastod derimod at saadant Storthinget aldrig burde have Ret til. § skulle forandres derhen ville han, at «Norge aldrig i al Evighed maatte forenes mer med Danmark» som saa klarlig laae i Naturens Bestemmelse – ved disse Landes Afsondring ved Havets svælgende Dyb og at 400 Aars Erfaring havde noksom bevist Skadeligheden i Foreningen. Dette maatte ingenlunde ansees som en Fornærmelse for Danmark – da Norges Vel fordrede det. Iøvrigt syntes han at bifalde § i den Henseende (hvis saadant kund blev Tilfælde?) med Sverrig – da dette Rige efter hans Spaadom forestaaer en stor Forandring. Gjendrevet af Sverdrup og Rein. § antages af 98 mod 12. – § 29 og 30 eenstemmig antaget. § 31. Lieutn. Heidemann ville bevise hvor vigtig denne § var ved at tilstaae alt beneficeret Gods til Geistligheden og Oplysningen, han ville derimod Godserne skulle lægges som Fundament til Rigets Bank og Geistligheden som øvrige lønnes af Staten. Middelfart stod mod ham, ville overbevise Forsamlingen om det modsatte. Han talte med Kraft og Varme sin gode Sag; og Landets Vel indsaae han ikke andet end at det beroede mer paa Menneskenes Moralitet og Oplysning end paa en Banks Fondation. Hvad Gavn skulle en Hoben Papiir virke naar Elevene hverken kunde skrive eller læse; men maatte forblive i sin Vankundighed, og dertil beherskes af Fordom og Overtroe. Skulle Skolerne holdes ved de ubetydelige Bidrag Almuen gav dertil ville de snart synke til intet; thi intet Paalæg gav den nødigere end det bestemt til Skolerne. Darre var af samme Mening. Teis Thorkildson søgte at gjøre modsat Indtryk ved sine grove og slet valgte Udtryk hvormed han tildeels havde Ret, da han forsikrede at Præsterne (nogle af dem) udsuede Leilændingerne saa disse var de ynkeligste Skabninger paa Jorden. Lysgaard stemte for samme Mening. Carstensen forsikrede hans Samvittighed tilsagde ham – § maatte vedblive, men hans Interesse det modsatte. Wedel var af Middelfarts Mening. § blev saaledes ved Votation antaget af 69 ja og 40 nei. § 32 med de gjorte Forandringer af 95 ja – og 9 nei antaget. § 33 Major Sibbern havde indleveret i den Anledning et Bilag, hvori han ville Kongen maatte ikke tilstaaes Paragraphens Rettighed, den skulle forandres derhen at hele Statsraadets eenstemmige Bifald var nødvendig som Gustav d. 3. selv udbad sig af sit Raad. Blev af Omsen, Wedel, Sverdrup og Falsen gjendrevet. Den blev saaledes antaget af 90 ja mod 10 nei. § 34, 35 og 36, bleve første og sidste antaget, den 2. med de tilføiede Forandringer ogsaa antaget. – Forhandlingerne endte for i dag Kl. 4. Fredag (Bededag) d. 6te ingen Forsamling. Løverdag d. 7. Mai blev forelæst hva den 5. var forhandlet. Derpaa debattertes om efterfølgende § 37 om(?) Kongens Titler og arvelig Adel. Den Rang og Titel et Embede medførte blev antaget. Men ei de tomme uden noget Embede. Hvad Ordener angikk, oplæste Grøgaard sin vel grundede og overhovedet rigtige Mening. Han havde udviklet sine Tanker overmaade skjønt. Men Ordener blev dog vedtaget. Betreffende de personlige eller blandede arvelige Forskjelligheder saa opstod herved flere Debatter – Steenstrup, Hornemann, Møller var meget mod § – at saadant ikke burde tilstædes. Wergeland var for det modsatte. Denne sidste Periode blev bestemt at afgjøres paa næste Storthing. Øvrigt blev § antaget med 93 ja mod 19 nei med de tilføiede Forandringer. § 38 eenstemmig antaget. § 39 og 40 eenstemmig. § 41, 42, 43 og 44 blev forandret til den ene forandrede § 41 (§ 39 debatteret af Provst Stabel. Han ville ingenlunde nogen hvilkensom helst hverken Professorer eller Læger have Adgang til Rigets Embeder. Sverdrup, Omsen m.fl. gjendrev ham; dog blot i henseende til disse tvende slags lærde Embedsmænd) og antaget. § 45 med de tilføiede Forandringer antaget eenstemmig. Til 41 var gjort et Indlæg af Wulfsberg hvorefter han ville Statsraadets Medlemmer skulle vælges af Storthinget – men det var jo at forbinde den Lovgivende med den udøvende Magt. Sverdrup, Falsen, Fabricius gjorde nogle Motioner; Falsens blev i korthed tilføied § – saa og den Betingelse af Wulfsberg at ikke Fader og Søn eller Brødre maatte paa een og samme Tid have Sæde i Statsraadet. § 46, 47, 48 og 49: med de faa Forandringer antaget. § 50 blev med de Forandringer af Christie, som § udviser, antaget. Løvenskiold gjorde [denne] Indvending: Kongen nødtes efter § 48 ei at følge Statsraadet, men sit eget Omdømme. Kongen var fri for al Anklage, det samme Statsraadslemmerne naar de i Protocollen havde bevist de havde protesteret mod Kongen. Altsaa havde Nationen ingen den kunde holde sig til. Wedel foreslog derfor meget rigtig at saadant Statsraadsmedlem skulle i saa Tilfælde tage sin Afskeed, og ei contrasignere den af Kongen udstædte Ordre, men dog beholde sin havde Gage til alt blef afgjort paa næste Storthing. Dette Forslag havde manges Bifald. Men Pluraliteten forkastede det – og § blev antaget. Forsamlingen endtes for i dag. Søndagen d. 8de. Forsamlingen tilstede Kl. 3 1/2 Eftermiddag hvilket om Løverdagen ved Stemmeflerhed blev afgjort. Der blev oplæst hva den 7de var forhandlet. Derpaa skredes til debattering af § 51. Den største Deel syntes denne burde underkastes Forandring. Resten ikke. – Der votertes da først paa om denne § skulle forandres, hvilket blev antaget af 58 mod 50. Første Periode blev efter at have voteret paa hver enkelt Gjenstand antaget, med den lille Forandring § viser. De andre 3 Perioder ligesaa. De som ivrigst disputerede i Anledning af denne § var Cancelliraad Dahl og Heiberg og Capt. Holck. Dog antaget. § 52 eenstemmig antaget. § 53. I denne Anledning havde Provst Stabel, Bryn, Jørgen og Jacob Aall samt Middelfart indgivet deres Erindringer. Stabel ville ikke vedkjende nogen Udlænding som stemmeberettiget, ei heller som Embedsberettiget, Bryn ligesaa. De 3 andre syntes derimod at gjøre klart, at Norge maatte for nærværende indtage fremmede og tildele dem Indfødtsretten, især med Hensyn til Danske. Da denne Sag var saa vanskelig og Stemmerne for forskjelige, blev den udsat tilligemed § 54 som med den saa nøie var forbunden, til følgende Dag; og skulle derfor Constitutions Comiteen efter de forskjellige oplæste Erindringer – gjennemsee, forandre og afgjøre de nærmere og nøiere Bestemmelser. Amtmand Bennecke var ogsaa indkommet med en Forandring i hensyn til § 54. Forhandlingerne udsattes derfor til næste Dag Kl. 12.Her er dagboksopptegnelsene avbrutt av en avskrift av 3 strofer av Fr. Schmidts «Rigsdags Sang fra 25. april 1814», og «Tale holden af Pastor Grøgaard i Anledning af § 37 af Constitutionen». Ingen av disse er tatt med her. Mandagen d. 9 var Representanterne samlet Kl. 12 slet. Blev oplæst hva Dagen forud var foranstaltet. Der votertes paa 53 og 54. Efter at der en lang Tid var debatteret, blev saa bestemt at § 53 og 54 skulle udgjøre een § og forandres derhen som Udkastet viser. § 55 antaget af 109 Stemmer. § 56. Man blev enige i alle Puncter undtagen den sidste om Creditorerne havde erholdt fuld Betaling. Meltzer med flere ville det skulde hedde – «naar Creditorerne havde faaet tilfredsstillende Betaling». Omsen paastod ivrig det ei kunde gaae an, thi hvor mange Maader og Kneb har ikke den skyldige at tvinge Creditoren med for at faae ham tilfredsstilt. Der votertes paa den Slut og 56 mod 55 gjorde at Meltzers Forslag faldt. Denne § blev antaget med det i Udkastet af Omsen tilføiede Tillæg. § 57. Wergeland ville denne § skulle blive som den var undtagen at Nr. 4 saalydende: «Ved at overbevises om at have kjøbt Stemmer i Valgforsamlingen, skulde dennes Stemmeret være tabt,» denne Sætning ville han skulde ei saaledes straffes. Han gjendreves ved en høi Latter, og § blev ved votering antaget. – § 58. Efter noget at have debatteret, af 58 mod 52 antaget. § 59. Eenstemmig antaget. Forsamlingen endtes derved for i dag Kl. 4. Tirsdag den 10de Mai fortsattes Forhandlingene. Til Præcident for følgende 8 Dage valgtes Sorenskriver Falsen og vice Præcident Amtmand Krogh. Der blev forelæst hvad Dagen forud var afgjort og debatteret. § 60 begyndtes men her opstod mangfoldige Anmærkninger, Disputer etc. Capt. Motzfeldt syntes at faae mange paa sit Partie. Hegermann var tildeels enig med ham. Teis Thorkelsen ville ifølge sine Ord afgjøre den Ting i Mindelighed, saa hva Valgberettigede angikk, hverken Landet eller Byen skulle tabe. § blev antaget med den i Udkastet tilføiede Anmærkning. § 61 eenstemmig antaget, § 62 med nogen liden Forandring antaget. § 63 eenstemmig antaget. § 64 eenstemmig antaget. § 65. Heraf nogen Debat da nogle syntes at udelukke de i § 51 nævnte fra at være Representanter, men dette faldt igjennem og den blev antaget af 67 Stemmer mod 38. § 66. Oplæste Major Sibbern sine Tanker, og foreslog til Slutning at denne § enten maatte udgaae eller forandres da det var ubilligt for Embedsmænd. 82 Stemme antat – gaaer ud, mod 22. Dette blev altsaa udslettet. § 67 antaget af 95 mod 10; § 68 og 69 eenstemmig antaget. § 70 med tilføiede Anmærkn. antaget. § 71 og 72 eenstemmig antaget. § 73. Her ville nogle 3 Aar skulle forhøjes til 10, andre slet ikke, andre bestemt, men Omsen gjendrev dem, ved […] af at vi intet stadigt Lovgivende Corps havde, for i saa fald ville han gaae over til de 10 Aar. § blev antaget som den stod af 59 Stemmer mod 48. § 74 med den lille Forandring antaget. § 75, 76 og 77 eenstemmig antaget. § 78 antaget med 54 Stemmer mod 52. § 79 og 80 eenstemmig antaget. § 81’s forskjellige Poster antaget eenstemmig med de faae Forandringer Udkastet viser. § 82 blev af 63 Stemmer antaget til at skulle forandres; og et Tillæg ville Provst Schmidt med mange andre have tilføiet. Der votertes og blev af 93 Stemmer antaget saaledes som Udkastet udviser. § 83 og 84 eenstemmig antaget. § 85 antaget af 65 mod 45 Stemmer efter at der var voteret paa om Kongen skulle kunde modsætte sig Storthinget een Gang eller 2de. Det blev antaget 2de Gange, altsaa gjorde først det 3. Storthing Udslag. Og endelig blev Paragrapherne 86, 87, 88, 89, 90, 91 og 92 eenstemmig antaget. Forhandlingerne ophørte for i dag Kl. 3 1/2. Men førend man skulde ud, blev af Fogd Collett oplæst de af Finance Comiteen fremlagte Udkast til Fundatser til en Bank eller rettere dette skulle have været Hensigten til deres Arbeide, men paa mangel af de nødvendige Oplysninger kunde intet bestemmes. Med nogle flere Anmærkelser betreffende Norges Indtægter og Udgifter i Freds Aarene 1805 og 6 som og Krigs Aarene 1811 og 12. Saa og et Oversigt over Norges Handels Ballance i forskjellige Aar. Forhandlingene fortsattes Følgende Dag Onsdag d. 11. Kl. 10. § 93. Hvad denne Gjenstand angikk, saa syntes Sverdrup det var rimelig ikke hele Lagthinget, men kun et lige Antal – som høieste-Ret, hvilket mange andre og forsvarede – men Resultatet viste at § blev antaget som den her staar af 58 ja mod 51 nei. § 94 blev efter noget fra og til antaget. § 95 eenstemmig antaget. § 96. Hvad denne angikk saa ville en deel have forandret, istedenfor «to høie Officerer» der skulle staae «General-Auditeuren og een høi Officer», men dette falt – da Constitutions Comiteen havde troet denne Post kunne gaa ind for Fremtiden, altsaa antaget. § 97 eenstemmig antaget. § 98 ligesaa. § 99. Hvad denne Gjenstand betreffer, saa debattertes den en Tid. Capt. Motzfeldt og Wulfsberg oplæste sine Meninger. Man voterte om den skulle blive staaende eller forandres; det sidste blev antaget af 79 mod 30 Stemmer. Den blev da forandret som Udkastet viser, og saaledes antaget af 94 ja mod 9 nei. § 100. Med den lille Tilføining antaget eenstemmig, saa og § 101, 102, 103, 104, 105 og 106. § 107 blev af Justitsraad Diriks saaledes foreslaaet som udkastet viser, og saa af Forsamlingen eenstemmig antaget hvorved den forrige gik ud. § 108. Denne var Gjenstand for lange Debatter – Hegermann, Weidemann, Møller, Bratbjerg,Bonde og lærer Sivert Paulsen Bratsberg (1780–1816). Representerte Nordre Trondhjems amt. Thorsen,Kommandersersjant og gårdbruker Paul Thorsen Harildstad (1764–1843). Representerte Oplandske infanteriregiment. begge Aallerne som og flere at beholde §, Wergeland derimod ikke. Der votertes om den skulle antages eller ei. 99 Stemmer gav ja og 9 nei, altsaa antaget. § 109. Eenstemmig antaget. § 110 noget debatteret og forklaret, da antaget med den tilføiede Forandring. – § 111 antaget – dog overlades det det første Storthing at bestemme det nærmere, naar al Oplysning var indhentet. – § 112 antaget eenstemmig. § 113 antaget af 68 ja mod 38 nei. § 114 eenstemmig antaget – og endelig § 115 efter at den af Oberst Hegermann foreslaaede Tilsetning var tilføiet (som Udkastet viser) eenstemmig antaget. Forsamlingen endtes Kl. 4. – Torsdagen d. 12. Mai blev Representanterne dikteret hvad Finance Comiteen havde udarbeidet, bestaaende af 7 §. Fredagen den 13. Mai skulle disse § debatteres. § 1 blev debatteret og efter en liden Forandring, som sees i Forslaget, antaget af 84 Stemmer mod 21. Man skred til 2. §. Wedel oplæste sin Betænkning, og forsikrede disse vare forsigtigere end hva Finance Comiteen og 1ste Departement havde overlevert Forsamlingen. Alt var kun Suposition og intet bestemt. Hvad Hensigten af hans Tale var veed man ikke, thi han forsikrede at han ingenlunde ville fornærme. Da han saaledes havde fremsat sine vigtige og vidtløftige Tanker, hvilke her ei af Representanterne vil kunde gjendrives, da man manglede de nødvendige Oplysninger; blev derfor Regjeringsraader Haxthausen og TankCarsten Tank (1766–1832). Norsk forretningsmann. Statsråd i 1814. kaldte. Wedel begyndte igjen forfra, alt i en meget fornærmende Stil; hvori han paastod baade Raaderne og Comiteen havde handlet i Tusmørke og deres hele Indberetning angaaende Udgifter og Indtægter var falsk. Tank tiltalte ham i samme Sprog, hvorved han tildeels gjendreves, uden hva der havde været umueligt i den korte Tid at faae Kundskaber om. Ved endt Debatte gik Raaderne sin Vei og Forsamlingen debatterede. Wedel sagde hans Fuldmagt stragte sig ei til at bestemme Finans og paalægge Skatter etc. som § lød om, og han for sin Deel ingenlunde kunde indvilge §. Han syntes at blive farlig og kunde snart faaet Mængden paa sit Parti, hvis ikke andre kraftfulde Mænd havde taget Ordet. Først oplæste Falsen sin Mening ledsaget af den mest upaatvivlelige Fedrenelands Følelse. Colletts var varme og herlig fremsatte. Hegermann talte som afkom af en gammel stærk og ekte Normand; Stoltenberg var varm og oprigtig – og heele Professor Sverdrups gjorde overmaade Indtryk, Stormen fra hans norske Blod var end ei gandske neddempet. – Pastor Rein sat [… … …]; for ganske laconisk oplæste han sin Tale; den var stærk og […], men i høieste Grad bitter mod Svensken og hans Tilhængere, saaledes var den selv en sammenhengende Kjede af Bitterheder og den ene mægtigere end den anden. Adskillige [fattede Faren(?)], og manglede intet uden Dolken saavist som de med koldt Blod havde stukket den i Talerens Barm. Han endte med ædle Følelser for opofrelse for Fødelandet, endskjønt fattig ville han naar det gjaldt, yde sin sidste Skjærv. Han erholdt et uskrømtet Bifald da den største Deel af Forsamlingen reiste sig og adskillige Gange raabte hurra – ledsaget med eftertrykkelig Haandslag. Omsen forsikrede han kunde ikke […] i denne § da hans Fuldmagt ei strakte sig derhen. Jersin bifaldt den med en kort og god Tale. Provst Schmidt ligesaa. […] oplæstes vedkommende og skriftlige Bevidnelser af Rolfsen, Carstensen, Capt. Motzfeldt og Koren og tilsidst Stoltenberg atter, hvilken sidste erholdt lydelig Bifald som Rein. Man skred til votering og denne blev af 76 antaget mod 29 – med enkelte Forandringer som Forslagets 2.§ viser. Saaledes at have holdt ved fra Kl. 10 1/2 til 4 om disse tvende § endtes Forhandlingerne fredag. Løverdagen d. 14de. Forsamlingen begyndte som sedvanlig Kl. 10. Man foretog Finants Comiteens Forslags 3. §, som blev vedtaget af 72 mod 33 Stemmer. § 4 blev en lang Tid debatteret af Wedel, Løvenskiold, Brun, Erichstrup, Captein Motzfeldt m.fl. og antaget endelig med den lille anførte Forandring af 84 mod 23 Stemmer. § 5 med liden Forandring eenstemmig antaget. § 6 blev af Forsamlingen udslettet. § 7 antaget. Forhandlingene ophørte for denne Dag efter først at have bestemt følgende, hvor mange Medlemmer Lov Komiteen skulle bestaa af. 52 Stemmer var for 5 og 47 var for 7. Følgelig 5 Medl. Til Comiteen for Værnepligten blev bestemt 7 Lemmer og deraf ved Pluralitet bestemt 2de Bønder. Disse tilligemed en Finans Comite og 3 Bank-direkteurer skulle vælges paa Møde d. 16 May, og Forsamlingen skildtes ad Kl. 1. – Mandagen den 16 May blev først af Secretairen oplæst, hva der var forhandlet d. 11. og 12 d.M. Derpaa skredes til Valg af en Lov-Comitte hvori blev ved Stemmeflerhed valgt Justitsraad Diriks med 104 Stemmer, Professor Krogh ligesaa, 3, General Auditeur BerghGeneralauditør Christopher Anker Bergh (1764–1825). 85, 4, Professor TreschowNiels Treschow (1751–1833). Filosof og politiker. 56, og 5, Assessor DebesHøiesteretsassessor Jens Peter Debes (1776–1832). 32; som Reserve i paakommende Tilfælde: Sorenskriver Christie 39, 2, Sorenskriver Weidemann 33 og 3, Assessor GjertsenFrithjof Johannes Gjertsen (1782–1857). med 31 Stemmer. I Committeen for Vernepligten: 1, Oberst Hegermann med 99 Stemmer, 2, Commandeur Fabricius 95. 3, Kjøbmand Iver HolterIver Holter (1781–1860). 24. 4, Jacob Aall 76. 5, Sorenskriver Falsen 46. 6, Lehnsmand Lysgaard 61 og 7, Matros Jens Svendsen 37 Stemmer. Finance Committeen 1, Professor Rasmussen.Professor Søren Rasmussen (1768–1850). 2, Johannes Trones(?). 3, Ass. Voight.Navnet feilskrevet, skal være Vogt, Jørgen Herman (1784–1862). 4, Cammerraad Holst.Poul Christian Holst (1776–1863). 5, Grev Wedel Jarlsberg, og endelig de 3de Bankdirecteurer 1, Westye Egeberg,Westye Egeberg (1767–1830). 2, Thomas v. HeftyeThomas Johannessen Heftye (1767–1827). og 3, Agent Nielsen.Jacob Nielsen (1768–1822). Derefter oplæstes hele Constitutionen, som den nu var ordnet og redigert af de valgte Redacteurer. Og til Præcident valgtes Sverdrup og vice Præcident Capt.Motzfeldt og Forhandlingerne endtes Kl. 4. Tirsdagen den 17de Mai 1814 vare samtlige Representanter tilstede Kl. 10 1/2. Secretairen oplæste hvad. 14 og 15 var forhandlet. Derefter nogle promemoria fra nogle Bønder paa Toten og Hedemarken. Man skulle derpaa begynde Dagens høitidelige og egentlige Forretning – nemlig skride til Kongevalg. Herved opstod nogen Mundstrid, da Adskillige ville have denne Handling udsat, deriblandt Omsen der paastod det var nødvendig at udsætte denne, saavel for Regenten som Folket; da Europas Magter ikke ville bifalde saadant, Regenten da var nød at frasige Tronen igjen. Wedel, Grøgaard, Løvenskiold, Cloumann,Justisråd Peter Jørgen Cloumann (1747–1817). Representerte Bratsberg amt. Wergeland, O. Mørk nærede samme Formeening. Presidenten besluttede at votere paa om saadant Valg skulle foretages i dag eller ei; og Pluraliteten var for det, hvorfor enhver førte sit Votum til Protocols. Resultatet viste at Prinds Christian Frederik eenstemmig blev valgt til Norges Konge. De ovennevnte Personers Yttringer lød omtrent saaledes: «Da Rigsforsamlingen i dag har besluttet der strax skal vælges Konge, saa vælge N.N. Pr. Chr. Fr. til Norges Konge.» En Deputation af 4 af hvert Stift med President, vicepresid. og Secretairen overragte Regenten Constitutionen og medfulgte en Adresse fra Rigsforsamlingen. Prof. Sverdrup, i det han overleverede ham samme, tolkede National Forsamlingens Ønske og tagne Beslutning i korte og skjønne Udtryk; Regenten behagede at takke, og udbad sig Dilation til Torsdagen d. 19de, i det Han blant andet forsikrede: «Hvis Han modtog Tilbudet, det da var af lutter Kjærlighed for gamle Norge og dets kjække Sønner.» Han tilsagde Forsamlingen at møde paa Torsdagen den 19de Mai Kl. 11 for med Høitidelighed at modtage hans Beslutning. – Provst Hount havde indgivet første Dag en Yttring, han ville Nationalforsamlingen skulle tilsende Regenten som et Ønske, at han ville i sine Erklæringer til de fremmede Magter om hans og Nationens tagne Beslutning, tilføie: «At Norge med dets valgte Konge var urokkelig bestemt at vove det yderste, ja Liv og Blod, for gamle Norges Frihed; og Folkets eenstemmige Villie var at opstaae i Masser for at forjage hvem Ransmand og Fiende der turde i ufredelig Hensigt betræde Norges Grændser.» Forsamlingen vedtog den eenstemmig. Forhandlingerne ophørte Kl. 4 1/2. Onsdag den 18de underskreves Constitutions-Akten af samtlige Representanter. Torsdag d. 19. Mai (Christi Himmelfarts Dag) mødte Forsamlingen i Rigssalen Kl. 11 for at modtage Regentens Beslutning. – Han indtraadte ledsaget af de fra Christiania Bye tilsagte høie Embedsmænd og sin Stab. Han tilkjendegav at Han modtog den tilbudte Krone; aflagde Eden. – Derefter ved Opfordring af Præsidenten gjorde Rigsforsamlingen det samme. V. Holten oplæste Corespondancen mellem Danmark og Regenten, vort til den Dag havde Forhold med andre Magter. Han forlod Forsamlingen, som herved 3de Gange stemmede Held for Norge og dets Konge; hvorved løstes trende Gange 27 Skud af de der henbragte Canoner. Alle begave sig i Kirken; og efter at have taget en liden Forfriskning til Aanden og Legemet vendte tilbage til Eidsvold, hvor der ved Bordet blev drukket Kongens, Norges og Kronprindsens Skaal. Og Kanonernes Torden endte denne mærkverdige Dags Høitidelighed. Lørdagen d. 20de skulle Representanterne møde Kl. 4 for at underskrive Protocollen.

Om «… at ryste en Constitution ud af Ermen»

Hovedkildene til Grunnlovens tilblivelseshistorie er Eidsvollsforsamlingens håndskrevne protokoller. Noen få trykte dokumenter reflekterer også forsamlingens arbeid, men siden det medbrakte trykkeriet ikke fungerte som planlagt, måtte Eidsvollsmennene selv møysommelig skrive ned de viktigste arbeidsdokumentene underveis. Uten dette håndskrevne materialet og deltagernes private opptegnelser og brev ville bildet av begivenhetene i april-mai 1814 vært såre tørt og ufullstendig.

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

• NB Ms.fol. 1505:4 (dagbok, Sibbern)
• NB Ms.fol. 1505:3 (avskrift, Sibbern)
• NB Ms.4° 3575:3 (avskrift, Koren Christies)
• NB Ms.fol. 4309:1 (avskrift, anonym)

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook