Dagbok 1552-72

av Absalon Pederssøn Beyer

[1564]

Januarius Dies

2 Saage (natten til mandagen huilket aar var skudaar) her Peder Simensons tienistekarle ssom staa til troend, oc ere fromme personer den tid at de komme thil HuarffuenHuarfuen] Kvarven, søre innløp til Byfjorden ved Bergen; folkene kom sjøveien fra Fana prestegård. huorlunde at himmelen obnedis, och falt der aff honnom som dem syntis en glöende Sancte Olluffs breyde,breyde] bredbladet stridsøks. oc syntis hun dem falle ned mod jorden, oc lit der effter opfare igen. Lit der effter falt atter aff himmelen it gloende riis, huilked var ligt eit brennende knippe halm.

.6. Paa denne dag var erlig och forstandig mand Jon Tommesson klerck raadmand vdi Bergen, vdi Korskircke och hørde predigen, endog at hans øgen vore møged dumme saa at hand kunde inted see, men lade sig leede til kircke, Oc der hand kom hiem bød hand Wincentz MelcherssonWincentz Melchersson var sønn av Melchior Pryss (jfr. 27. april 1563). til gest, mod afftenen giorde han sin moltid och legte paa gulffuit med en liden pige, siden gick hand thil sengs oc soff ved en time, strax der effter vognede hand op, gaff sig saare for den suaare styng som hand i lang tid hafde hafft for sit bryst, oc det første hand fick den styng sagde hand til sin hustrw, denne styng stinger mit hierte thil døde, det same sagde hand nu denne nat hand vognede, bad hand strax tende lius och robe folk thil sig, oc i det styngen formeredis robede hand och sagde gud forbarme dig offuer mig arme syndere, oc hustruen hustru Gennitte KnobsGenitte Knobs] har trolig tidligere vært gift med en mann med etternavn Knob. (B.h.f. skr. nr. 67 s. 47.) bad hand holde med den ene hand for brysted oc med den annen paa ryggen, da robte hand møgit høgd, oc bad gud forbarme seg offuer seg arme syndere, och med det same som lius kom ind da haffde hand mist sit maal, Da robte hustru Genite i hans øren O Jesu Christe i din haand befaller ieg min and oc saa offte som hun dett giorde, da opløffte hand sine hender oc samtyckte det, paa det siste gaff hand sin and sachtmodelig op med en gesp heller tho, Oc døde hand som klocken var halff thi om Natten.

.4. Paa thenne dag var thenne effterne sag forhandlit vdi Domkirken mellom doctor Jens Superintendent och Borgemestere och Raadmend vdi Bergen.

Wi effterne Absalon Pederson Lesemester, Michel Jonson sogneprest, Peder Simonson quæstor, Matz Tierp, Nils Jørenson, Thomas JensonThomas Jenson] jfr. 29. desbr. 1564. Cannicker oc guds ords tienere vdi Bergen i Norrige, Giøre vitterligt for alle at aar effter Christi burd M.Dlxiiij den fierde Januarij vore vi neruerendis vdi Bergens domkirke hørde oc saage huorledis at doctor Jens Schellerup forhandlede en sag med Borgemester oc Raad om det hualde kammer i graabrødre kløstergraabrødre kloster (gno. klaustr.) Minorittter (fransiskaner)] klosteret i Vågsbotn; den nuv. Domkirke var klosterets kirke, som opphavelig var en sognekirke viet St. Olav. Klosteret ble grunnlagt av Håkon Håkonssønn mellom 1239 og 1247. Klosteret brente allerede i 1270, men ble bygget opp igjen; til dette bidrog bl.a. Magnus Lagabøter med gaver. Gråbrødre-klosteret brente atter i 1463 (64); men det ble visstnok ikke tatt i bruk igjen. Etterat Munkeliv kloster var ødelagt i 1536, flyttet Geble Pederssøn bisperesidensen til Gråbrødreklosteret, og satte de forfalne bygninger i stand. som kallis fadebuer,det hualde kammer … som kallis fadebuer] ved skr. 11. april 1562 (N.R.R. I s. 343) hadde Frederik II gitt Bergens byråd «et hvelvet kammer» som kalles «Fadebur» (ɔ: forrådsrom) til oppbevaringssted for byens dokumenter (privilegier og andre viktige brev). oc sagde at effterdi forne Borgemester oc raad hafde bekommit høborne førstes konning Friderichs den andens vor naadigste Herris stadfestelsis breff paa forne kammer i Graabrødre kløster, som forne Superintendent nu vdi boer oc hauer høgsalige konning Christians den tridies breff,Christian III’s brev av 14. juni 1557 (N.R.R. I s. 228). lydendis at hand skal haffue sin vaanevaane (mhty.)] opphold(ssted). oc bolig i forne kløster som salig Mester Geble Superintendent tilforen i bodde. Oc endog forne Borgemestere oc raad haffue ofte eskit same kammer och nøgelen der til alligeuel syntis honnom at hand icke kunde saa snart antuorde fraa sig di hand hafde och kongelige Maiestatis breff som sagt er, Oc gaff der hoes tilkende nogen besuering som hand meente sig oc sine effterkommere kunne haffue deraff, saa fremt som ther skulle boe nogen Superintendent. Oc sagde der hoes att hand hafde och vdi sind at besøgebesøge] ansøke. kongelig Maiestatt om forne bolig, huilked dog icke saa snart skee kunde for leylighedens skyld. Men effter at Borgemester oc raad haffue nu saa offte esked same kammer och nøgel aff honnom. Da mente de at forne Superintendent giorde dennom forkort imod høgmelte kongelige Maiestatis breff, oc sagde at ther som the finge nogen skade paa brefue eller andet som de vilde foruare i same kammer, da vilde de vide deris opretting hos hannom. Tha paa det at ingen skulde hafue ret orsage til ad vdlegge forne Superintendent til onde at hand hafde forholt thennom same kammer imod sin Herris oc Kongis breff eller føre honnom nogen klagtklagt (mnty. klacht, f.)] klage. oc skyld paa om thennom vederforis nogen vonlyckevonlycke] uhell. eller skade vdi desse farlige (det gud forbiude) tider enten paa brefue friheder, gods eller annet, Oc effter mange ord som thennom imellom løb opstod forne doctor Jens oc antuordede forne Borgemester oc Raad nøgelen til forne kammer, dog med thesse effterscreffne vilkor oc forordforord] betingelser. huilke han baade tilfaaren oc saa paa denne tid hauer aabenbarlig giffuit tilkenne, Først at effterdi Borgemester och raad eller andre paa deris vegne skulle haffue deris indgong oc vdgong igennom forne Superintendentis gaard oc dørre oc saa got som innerste i den part som kunde vere beleiligeste til en Superintendentis bolig, at the ther faare burde at haffue same indgong oc vdgong med hans vilie oc samtycke. Thet annit at de skulle lade forne doctor Jens Schellerup nyde her effter den same brug i forne kammer som salige M: Geble superintendent tilforen oc forne doctor Jens sielff her til hauer hafft at foruare sine oc Capitels breffue oc andre kirkens eyedele oc hues anned mand pleyer at foruare vdi saadane kammer, huilked forne Borgemester oc raad endrechtelig beiáéde oc samtychte. Det tridie att hues nogen offuenfalds skadenogen offuenfalds skade] skade ved ulykkestilfelle. eller wonlycke kunde tilfalle (det Gud forbiude) da skulde forne doctor Jens med sit folk vere foruden mistanke oc tiltale fore de ting som de kunne vere wskyldige vdi. For det fierde oc siste antuordet forne doctor Jens Borgemester oc raad forne nøgel oc kammer effter deris breff oc begering. Dog saa alleting skulle effterladis paa denne tid paa kongelige Maiestatis gode behag huorledis hans naade vilde det forskaffe naar hans naade vorder ydermere besøgt der om, oc fulkommelig berettid huorledis det hauer sig med forne woning oc bolig. Paa det siste adspurde Borgemester Anders scriffuer doctor Jens Schellerup om hand achtede tha videre at klage eller tale paa denne sag effterdi hand fant sig her vdi saa besueret at vere Suarede da forne doctor Jens oc sagde at huad han vilde klage eller tale videre ther om, det vil han gjøre erligen oc opretteligoprettelig] oppriktig. saa det skulde icke vere thennom wuitterligt, At saa vdi sandhed er som forscreffuit staar, trycke vi forne vore signeter neden fore dette vort obne breff, Giffuit vdi Bergen aar och dag som forscreffuit staar

9. Hengde sig een Styremand aff det Lybske skib wdi GulskogenGulskogen] gården Gullskoen på Bryggen har sitt navn etter Hallvard Gullsko, en norsk stormann på Håkon Håkonssønns tid (Håkon Håkonssønns saga kap. 311 og 313). Det var den nordligste gård og lå på nuv. Dreggsalmenning. Etter brannen i 1702 ble den flyttet helt inn til Søstergården.en styremand hengde sig paa en lem paa huilken tilforen tho hafde hengt sig nogle aar siden forledne, oc var hand en gifft mand oc hafde got rychte, men hand var møgit dryckemand.

.17. Stod fierdingstingfierdingsting] fylkene på Vestlandet var inndelt i fjerdinger, og disse igjen i skipreder, en gammel inndeling som gjaldt leidangen. oc waabnetingwaabneting] våpenting, mønstring til kontroll med at bønderne var i besittelse av de våpen de var pliktige til å ha i beredskap (Magnus Lagabøters landslov, Landvernsbolken kap. 12). paa HammarHammar] nuv. Hamre på Osterøy, Nordhordland vdi Oster, der var Erik Rosenkrans, Byspen, raadit, oldermen och en hob aff de Achteien, I det ting wore forsamlede xvc oc x bonder sterke oc vnge karle vel berystede, oc lerde forne Erik thennom til at slaa ordenslaa orden] stille opp i slagorden. oc holde sig, huer til sin leed.

.18. Wart een bonde fød vdi RyafylketRyafylket] Ryfylke. halshuggen paa Nordnes aff Mester Clemmed propter Sodomiampropter Sodomiam et bestialitatem] sodomiteri og crimen bestialitatis (jfr. Gulatingsloven, Kristendomsbolken Kap. 30 og 32 O. Kolsrud: Noregs Kyrkjesoge I s. 336 f.). et bestialitatem, huilkenEn bonde halshuggen hand hafde bedreffued for ij aar siden oc nogit meere, och var ført fangen hid til Bergenhus, Da han hafde en tid lang her verit forløb hand, och kom hiem igen, der var hand vdi en skog vdi ij samfelde aar, oc løb offte hiem til sin fader oc tog mad oc annen deeld huor fore hans fader noglesinne motte bøde,huor fore hans fader noglesinne motte bøde] det var straffbart å huse fredløse og forbrytere eller yte dem hjelp. i det hand husede honnom, oc naar hand møtte nogle folck i skogen, da lagde hand en skechteskechte] (stor og bred) pil. paa hornebugenhornebugen] hornbuen; armbrøst med bue laget av elghorn ble brukt på 1500-tallet i Norden. oc truede thennom der med, saa torde ingen røre med honnom, Lit før en hand vart fangen drog hand vdi een baad til en Spaamend adspørendis hannom om hand skulde fangis, da spaade spaamanden hannom oc sagde at han skulde fangis, (dette fortelde meg Erik Rosenkrans) saa drog hand fraa hannom, der hand kom paa en fiord møtte hannom tho bønder vdi en baad, han vilde duldduld] skjult. sig for thennom men de grebe honnom, oc førde honnom til fogeden Holger BaggeHolger Bagge] han var tidligere Christoffer Valkendorfs stedfortreder på Bergenhus og fungerte som kommandant under lensherrens fravær 1557–58 (B.F. s. 75). offuer Ryafylke. hand sende hannom framdelis hid,

.18. Paa thenne same dag døde Dauids Giertrud som var gifft nogle aar siden med en skot Dauid BysseskyttereDauid Bysseskyttere] han var en skotte som kom i følge med lensherre Eske Bilde til Bergenhus i 1529 og tjente der som artillerist (N.M. I s. 577.–B. h. f. skr. nr. 33 s. 216). oc hafde verit enke vdi mange aar efter honnom, oc var hun begraffuen hos sin hosbonde i kirkeskudet nedermod Hollenderstreditkirkeskudet nedermod Hollender str edit] (gno. skot i samme bet.) en tilbygning til Korskirken som tjente som gravkapell; kirken hadde i eldre tid flere slike tilbygg langs korets nordside mot Hollendergaten; de er senere blitt fjernet. («Bjørgvin» 1956 s. 125.) den .19. dag

19. Januarij. oc lod Jørgen skotteJørgen skotte var rådmann. Det synes som skottene holdt sammen og dannet et slags samfunn i Bergen til gjensidig støtte. Omkring 1500 begynte skotter å slå seg ned i Bergen; blant de håndverkere som var sysselsatt med arbeid på Bergenhus, fantes flere med tilnavn «Skott». I byen ellers var bosatt flere skotter av forskjellig profesjon, både kjøpmenn og håndverkere. Skottene kom dels fra Nord-Skottland og dels fra de skotske øyer. De sistnevnte ble i Bergen kalt «hjelter» (p: folk fra Hjaltland, Shetland). henne begraffue, oc gaffs mig en daler fordi att ieg fylgede henne til sin legersted her Thomas Jensson her Jensis søn sogneprest til Korskircke oc hafde hand texten om Anna prophetissaAnna prophetissa] Luk. 2, 36. Phanuelis dotter aff Assers slechtt

20. 21. War ieg Absalon Pederson hos Erik Rosenkrans paa Bergenhus, hielpendis honnom at vdcopie alle hans odalsbreffErik Rosenkrantz odelsbrev] om E.Rs odelsgods se N.M. I s. 84 f. En viktig del av dette var det tidligere Losnagods som lå spredt i Bergenhus og Stavanger len; dessuten eiet han gårder i Nordland og på Shetland. Sønnenfjells var han i besittelse bl. a. av Nesøen med 66 gårder i Asker. Ifølge mag. Absalon («Om Norges Rige» utg. av G. Storm s. 91 f.) eiet han også den største del av grunnen på Bryggen og en rekke gårder på Strandsiden. Erik Rosenkrantz lot sitt eget og Kronens gods registrere og holdt strengt på både Kongens og sine egne rettigheter. som hand haffuer her nordenfields paa hans gots, dog var det ei fulkomed paa thesse tho dage.

.22. Døde en gammel kerling vde ved Dreggen, der nest Klemmed oc Rasmus snedekersRasmus snedeker (snekker)] jfr. N.M. Is. 510. moder,

23. Bleffue de begraffne wdi Korskirke kirkegordt. Wdi thenne Maaneds thiende dag eller ved det pas, var mig Absaloni tilscreffued dette breff aff en lerd person ved naffn Thure Olufson fød paa Hetmarken af de Chusers slecht,de Chusers slecht] ætten Kusse (også kalt Kamp). Ca. 200 år før Reformasjonen eiet slekten godset Samsal, Ringsaker; den var og beslektet med ætten Skaktavl. Når mag. Absalon opplyser at Thure Olufson (Hummer) hørte til slekten Kusse, må det være gjennom ætten Skaktavl, som hans mor hørte til. (N.H.T. IV R. 11 8. s. 79 ff.) huilken som er Mester TorbernsMester Torbern] magister Torbjørn Olavssønn (Skaktavl) var sogneprest til Toten. Hans søster Birgitte Olavsdtr. Skaktavl (g.m. Olav Trulssønn Hummer) var mor til ovennevnte Thure. T.O. var den siste katolske og den første lutherske prest til Toten. Han var en stor jordeier og levet til 1577, men skal ha tatt avskjed mange år før. Visstnok i tiden før Reformasjonen fikk han en uekte sønn Bakser, som omtales i Db. 10. septbr. 1571. (N.T.G 111 s. 417] Bang, s. 121 f.) paa Totens søsterssønn. S. D. Meæ existimaui candideMeæ existimaui candide] Jeg har ment, ærlige Absalon, at jeg i takknemlighet med få ord burde vise min velvilje og pliktfølelse overfor deg i brev (da det ikke kan skje på annen måte). For 1) sannelig viser lærde menn et takknemlig og velvillig sinnelag 2). Motta derfor fra meg disse sikre nyheter. Hans kgl. Majestet vendte den 18. november tilbake til København fra det slag som han lykkelig utkjempet med svenskene ved Halmstad. I dette slaget falt 5000 svensker og en ikke liten del av dem gikk plutselig under i elven like ved. Av være falt ikke en gang 100. Men den svenske hær var langt mere mannsterk enn den danske. Svenskene flyktet feigt og etterlot i leiren 63 stykker skyts som på talesproget kalles «feltskyt, skerbrekker, kartoger, halve oc hele slanger». Man forteller at kong Erik var så nedtrykt etter nederlaget at han gråt. Den danske flåte brakte med seg fra Østersjøen til Helsingårssund (d.e. Øresund) og Københavns havn et skib som var blitt oppbrakt. Ombord var de polakker som skulle anholde om den svenske konges søster jomfru Cecilias hånd, og de var visselig storartet utrustet. Da de var kommet til København, begynte de å fare om og bråke i gatene med fakler om nettene, og da kongen fikk vite dette, befalte han at slike skulle settes i rådstukjelleren. Natten til den 21. november ble derfor tolv polakker innsatt i arresten, enkelte av dem var fremstående menn. Sammen med dem på skibet var den svenske konges jurist som heter dr. Olaus, og som ennu holdes fengslet i København. Den 22. november reiste en Christen Ellekier til Polen for å finne ut hvad slags oppdrag disse polakkene hadde i Sverige. For da de ble tatt av være folk, kastet de noen papirer i sjøen og blir derfor ansett som mistenkelige. Endelig ble magister Johannes Monasteriensis den 24. november baccalaureus i medisin. Fra Hoff på Toten den 8. desember 1563. Her takker man offentlig Gud i kirkene for seieren i Halmstad. Absalon gratitudinis esse literulis saltem (cum aliis rebus fieri id non potest) mei erga te studij et officij aliquam significationem paucis indicare. Verè n: sapientes perhibent Noua itaque, quæ certa sunt hæc á nobis accipe. Die 18 NouembrisDie 18. Nouembris] høsten 1563 hadde kong Erik XIV rykket inn i Halland og gjort fremstøt mot Halmstad, som ble tappert forsvart av Paul Huitfeldt. Beleiringen varte fra 23. oktober til 8. november, men den møtte oppgis da byen var umulig å erobre ved storm. På tilbaketoget kom svenskene i kamp med danske tropper ved Marekjær 9. november, og slaget endte med seier for danskene, som tok et bytte på 45 stykker skyts. Brevet overdriver visstnok svenskenes tap. Danmark hadde sluttet forbund med kong Sigismund av Polen i Stettin 5. november 1563. (Otto Vaupell: Den nordiske Syvaarskrig. A. Molkte: Slagene ved Marekjær og Axtorna.) Haffniam ex conflictu, quem apud Halmstadium cum Suecis foeliciter expediuit, Regia Maiestas rediit. Perierunt in illo prælio 5000 Suecorum quorum non exigua pars in vicino amne subito submersa est, ex nostris ne 100 quidem. Fuit tamen multo copiosior suecorum exercitus Danico. Fugerunt Sueci turpiter relictis in castris 63 Tormentariis instrumentis quæ vulgo feltskyt, skerbreker,skerbrekker] skjermbrekker (eller skjærbrekker) var smidd bakladeskyts, hvis underlag bestod av en uthulet tømmerstokk. Skytset var festet til den ved hjelp av smidde jernband og hadde et låst kammer som ble holdt fast ved en kile. Til denne slags skyts nyttet man i begynnelsen stenkuler, senere smidde jernkuler. kartoger,kartoger] kartov.–stor metallkanon. halue oc hele slangerslanger] betegnelse for en egen slags kanoner med forholdsvis langt løp, men med lite kaliber. Etter størrelsen ble de inndelt i hele, 3/4 og 1/2 slanger. (Otto Blom: Christian IVs Artilleri.) Cecilia, Erik XIVs halvsøster ble 1564 gift med markgrev Christoffer av Baden. vocantur. Aiunt Regem Ericum amissa victoria ita anxium fuisse, vt lachrimarit. Danica classis ex mari orientali in fretum Helsingoræ et portum Haffniensem secum habuit vnam nauem captam, qua vehebantur Polonienses procaturi Sorori Regis Sueciæ Dominæ Ceciliæ magnificè profectò instructj qui cum Haffniam venissent nocturnis temporibus cum facibus per plateas grassari cøperunt, quod cum Rex rescisceret, iussit huius modi in prætorj cellam abduci. Nocte igitur præcedente 21 diem Nouembris in carceres deducti sunt duodecim polonienses et quidem præcipuj. Cum iisdem in naui Regis Sueciæ jurista Doctor OlausDoctor Olaus] trolig Andreas Olai, Gustav Vasas bibliotekar, han ble nyttet som legat til England og til keiseren. dictus qui adhuc in carcere Haffniensi captiuus seruatur. Die 22. Nouembris quidam Christiernus ElekierChristiemus Elekier] Christen Ellekier er omtalt flere ganger i «Kancel liets Brevbøger» (utg. av L. Laursen) i 1560-årene. Han var forlenet med gods på Sjælland og kalles «kgl. Enspender»: kurer. in Poloniam profectus est vt indagaret quid negocij in Suecia habuerint hi polonienses. Cum n: capiebantur a nostris Chartas quasdam in profundum maris abijciebantideoque suspecti habentur. Postremo 24 nouembris in medicinæ Baccalaureum promotus est Magister Johannes Monasteriensis.Johannes Monasteriensis] Johannes Spithovius (Spithoff ) fra Miinster. 1542 ble han innskrevet ved Københavns universitet, 1545 tok han magistergraden, samme år ble han professor pedagogicus, 1554 professor i gresk og 1557 professor physicus. Han ble dr. med. i 1563 og døde samme år. J.M. er særlig berømt for sine grundige kunnskaper i klassiske språk. Frederik II nyttet ham også som diplomatisk utsending. Ex Hoff in Totten 8 Decembris 1563. In ecclesiis hic publicè gratias agunt deo pro victoria Halmstadiensi.

Den som mig dette forne breff framførde war en judsk mand hidsentt fraa Doctor Jens Schellerups moder och Sysken, med breff tilkenne gifuendis att hans oc theris fader var dødt, heden ved Sancte Michels tid.

23 Giorde Henrick Dauidsøn sit Bryllup med den quinne som hand vdi nogle aar hafde tilholdit medt, huilken hand belog da hun var pige.

24 Var ieg M: Absalon paa Sloted fra den 24 dag indtil den 28, der halp ieg Erik Rosenkrantz at Registrere en stor hob aff hans odalsbreue

29 War her Jons kost vde hos doctor Jens, hos huilken hand haffde kost fraa den 23 Nouembris 1563 och ind til denne dag det er vdi ix vger och iij dager, huilken kost forne Superintendent hannom skenchte, oc den 30 dag kom hand i kost hos her Michell Jonson Sognepresten her vdi Domkircken Paa thenne same 30 dag komme Byspen aff Staffuanger, her Jon som tilforen var Bysp vdi Stauangerher Jon som tilforen var Bysp vdi Stauanger] Jon Guttormssønn var født i Bergen av gammel norsk adel og gikk på Katedralskolen her. 1 1541 ble han Stavangers første lutherske biskop; 1557 oppgav han sin stilling fordi det var oppstått uoverensstemmelse mellom Kongen og ham; senere 1563–70 var han sogneprest i Stavanger. Som biskop tok han 1550 opp arbeidet for å reparere den forfalne Domkirke og prøvet på å få reorganisert Katedralskolen. (N.R.R. I s. 414.) J. G. døde 1576(77). oc effterdi att hand var forklaged at hand skulde haffue verit forsømmelig vdi sitt kald opsagde hand det vdi Københaffn weluilligen,weluilligen] frivillig. Saa vart Her Jens Ribere (huilken var kalled fraa Københaffn hid til Bergen at vere een Capellan vdi Domkirken, oc siden der i fraa til Pherø at vere Superintendent, Oc der hand fornam at hand icke med authoritet (for nogle modstandere der i landet som honnom wore vgunstige) drog hand til Københaffn oc sagde det kald op i Ferø sent hid op til Staffuanger, effter at forne her Joen, opsagde tilforen forne embede. Med dennom kom och her Clemmed Cannicke, oc her Jacob fød vdi Københaffn Canonicus hues fader var klocker i Roskildsdomkirke, oc nogle aar til foren var kalled af M: Geble til Scholemester her vdi Bergen, Siden var hand vdi Induigs geld i Nordfiord sogneprest it aar omkring, dernest drog hand til Danmark igen, oc var der nogle aar, siden var hand kalled igen til en predikanter oc Scholemester vdi Staffuanger, Der de vore paa Slotted forsamlede aff erlig oc velbyrdig Mand Erik Rosenkrantz haffue de med deris breff beuilged at halffparten af theris Communs renthe skal leggis til Staffuangers domkirkes bygning vdi tre samfelde aar, den annen halue partt skal skifftes blant Cannickerne, blant huilke de hafue beuilged tuenne verslige (pessimo exemplo)pessimo exemplo] til et meget slett eksempel. Det var brudd på gammel rett at geistlige prebender ble tildelt verdslige embetsmenn. Jens PersonJens Person] Jens Pederssønn scriffuere lagmand vdi Stauanger, och Lauris scriffuereLauris scriffuere] Laurits Hanssønn Skriver paa Bergenhus, at skulle vere delachtige vdi distributzen.distributzen] fordelingen. O Domine ZebaothO Domine Zebaoth] O Herre Zebaoth, med hvilken djevelsk iver strever ikke den gamle slange, din frister og din bruds argeste fiende, for at kirken ikke bare skal bli røvet for føde og klær og alt underhold og forsvar, når den tvinger heltene slik at disse ikke blir kirkens og skolenes forsørgere, men selv forsørges av kirken, mens den berøves gods og eiendom, pryd og prakt. Men den strever også for at dens arme tjenere (måtte de idag være denne betegnelse verdig) skal forgå av sult, for daglig forvandler Satan sjelesørgernes brød til sten, og i stedet for fisker gir han dem ormer. O verdens vanvidd, o Satans villskap, o hvilke elendige kår for tjenere, o hvilke skjendige sinn hos lederne! O for en ulykke for kirken? O Herre Jesu Krist, skynd deg, il straks, kom, kom for å befri din brud fra dette livs materielle plager og gi henne nådig de evige goder! Amen. quanto diabolico zelo desudat antiquus serpens, tuus tentator et sponsæ tuæ acerrimus hostis, vt non tantum Ecclesia prieutur victu et amictu ac omni nutricatione et defensione dum impellit heroas vt non amplius nutritores sint Ecclesiæ et Scholarum. Sed nutriantur ab Ecclesia, detractis bonis, possessionibus omnique ornatu et decore. Verum etiam vt miselli ministri (vtinam ea appellatione hodie digni essent) fame contabescant quotidie n: Satan conuertit pastoribus animarum panes in lapides ac pro piscibus serpentes porrigit. O mundi dementiam, o Satanæ furorem, o tristem ministrorum conditionem. o principum degeneres animos. O Ecclesiæ miseriam. O domine Jesu Christe festina, curre cito, veni, veni ad Liberandum Sponsam tuam a corporalibus huius vitæ curis, ac concede illi propicius æterna bona.

a: m: e: n

1564:

Februarius: Dies

2. Døde byfogedens søn Anders SkreddersAnders Skredder] byfoged, jfr. 20 febr. 1565. fød i Julland huilken som haffuer til hustrw, hustrw Synniuis dotter som døde i Københaffn, aarit for branden her i Byen,aarit for branden her i Byen] ɔ: 1560, jfr. Db. 19. desbr. 1561. oc døde detdet] barnet. ved x slet om middagen.

3. Wart det begraffued i Domkirken vden fore raadmendstolene.

4. Paa denne dag stack Henrick LutterHenrick Lutter er oppført som styrmann i lensregnskaperne (N.L.R V s. 16). seg medt sin egen kniff tilig om morgen som hand stod op aff sin seng, paa en jord,jord ɔ: gård. leggendis en fierding fra Manger ved naffn Buge,Buge] Boge i Manger herred. Oluf Siurdson var født i Gudbrandsdalen, ble først foged i Nord hordland, senere i Helgeland. I 1571 dømte lagmannen i Steig, Jens Pederssønn, ham til å henges på grunn av angivelig under slag av Kongens inntekter. Samme høst reiste O.S. til København for å klage over lagmannens fremferd (jfr. 12. aug. 1571). Kongen gav ham tillatelse til ny behandling av saken i retten. Orsagen er denne, Erik Rosenkrantz sende en hoffmand ved nafn Nils som følger fogeden Oluff Siurdson i Norhordeland effter honnom, at hand skulde komme hid til Byen oc styre it aff kongelige Maiestatis skib som her laage vinterleige til Danmarck, Mend før en den skalkskalk] skjelm. det gøre vilde, da vilde hand før drebe sig

9. sielff, Saa laag hand fra denne dag indthil den 9 vdi denne maaned hieme paa gaarden for storm skyld, oc de stucke it stycke flesk i saared indtil han kom til Baskeren.

10. Droge Cannickerne aff Stawanger hiem igen siden de haffde udretted alleting vel (som mend) oc med ære. dog sigis her Jacob Matzon deris pastor icke ville besigle det de andre hafde beaiedt.

.12. Paa denne dag war her Nils SørensonNils Sørenson: Nils Jør(g)enssønn jfr. 21. mars 1562 og 27. april 1563. Capitels capellan oc medtienere vdi Domkircken bag alterid i Domkirken oc framsette sin mening om hans vnderholding oc var begerendis at vide om hand skulde tiene paa ny igen Capitelit effter paaske, heller oc forsee sig paa en annen sted,forsee sig paa en annen sted] se seg om etter stilling et annet sted. der som hans løn kunde honnom icke formeris, Vart honnom da suared aff Byspen och de andre Cannicker at de vilde legge hannom fem daler mere til en hand hafde hafft vdi dett forleden aar, huilke dog en part aff de Capellaner som hafde verit fore hannom hafft hafde i løn, Dog saa at hand skulde inted beuare seg medbeuare sig med] befatte seg med, ha del i. Sogneprestens embede, huerken i kirke eller vden, vden saa vore at Sognepresten baade honnom der om, oc hand da skulde haffue hues aff samme tienistehues af samme tieniste] det som av samme tjeneste (stilling). kunde falle, Huor til forne her Nils suarede, oc mente at her Michel giorde honnom wret, i det at hand hafde giuit seg vdi dette forleden aar .v. daler for den tieniste hand kunde gøre her Michel, oc hand nu vilde her effter forskiude hannom fraa then tieniste, Huor til her Michel Sogneprest suarede, At effterdi hand medt Guds hielp fornam sig saa sterck, at hand kunde sielff gøre sin tieniste, och hand hafde nu fonged hus offuer hoffuedit igen, effter branden vdi huilken hand fick stor skade, paa gaard oc gotz, meente hand at ingen kunde nøde sig ind paa honnom, eller at holde nogen tienere mod sin vilie, men lade honnom nyde sit kald ligeruis som andre baade i by oc paa bygdt. Hermed bleff det giord paa denne tid, Var oc her Nils loffued at Cannickerne vilde hielpe honnom stundom med en predigen om Tisdagen etc.

.13. Paa denne dag som var fastelauens Søndag kom Sild først til Byes, oc soldes der ickun tho for huiden oc siden i same vge ikce vden tre allermest for huiden, tunnen galt fire gyllen oc j daler høgest,

.14. Paa denne dag 3 hora pomeridiana3 hora pomeridiana] kl. 3 ettermiddag. fødde en Bremerquinne hues mand er en gulsmed fød vdi Bremen, boendis vdi de husher Jens hus lå i Hollenderstredet. Kvinnen het Trine Knobs jfr. 6. april 1564. som her Jens sogneprest i Korskircke lod bygge til sig sielff, først een søn, oc siden en pige nogle timer dereffter, huilken

.16. som var begraffuen her i Domkircken hos deris første barn, drengen leffuer saa lenge gud vill.

15. Paa denne dag kom een hofkarl igen fra Dammarck ved naffn Christofer WibeChristofer Wibe] N.L.R. V s. 43 og 47, han tilhørte personalet på Bergenhus. som Erick Rosenkrans hafde forskicked der ned, hand siger seg ny aars dag haue draged fraa Københaffn, oc da var vor konge dragen til Holsten,vor konge var dragen til Holstein] like etter nyttår 1564 reiste Frederik II til Holstein for å forhandle med sine farbrødre (hertugene Adolf av Holstein-Gottorp og Hans av Haderslev) og den unge hertug Hans av Holstein. Mens kongen var der, herjet de svenske forferdelig i Halland og Blekinge; men de danske tropper lot seg ikke forstyrre, de lå trygt i vinterkvarter. Halland ble herjet og brent; man så i de trakter som svenskene hjemsøkte bare avbrente hus. (Resen s. 105 og Hildebrand og Stavenow: Sveriges historia V s. 50.) des imellom skulle de Suenske haffue baade brent oc skent vdi Skaane Halland och Blegindt,

21 Skenchte erlig oc velbyrdig mand Erik Rosenkrans mig Absalon Pederson 1 tunne sild.

22 Natten til Onsdagen da klocken var halff tre effter midnat fødde Dorede Peder skredders hustrwDorede, Peder skredders hustrw] jfr. 29. mars 1571. it drengebarn

26 Wart en tiuff hengd aff M: Clemmed som var fød paa Egersom var fød paa Eger] det gjelder tyven. i Opslo sticht, huilken som disputerede mod her Jørenher Jøren] Jørgen Erikssønn, slottspresten. oc mente at gud var honnom ei mild men forstreng i det hand vilde ladeEn tiuf hengd honnom komme til saadan straff, oc sagde hand sig haue jordegodz at ville giue frw Heluigfrw Heluig (Rosenkrantz)] lensherrefruen. om hun kunde fri hans liff, men siden han var vnderuist aff guds ord gaff hand sig til freds,

28. Siger her Gøstaff Olsonher Gøstaff Olson] Gustav Olufssønn som kom fra Salten, at de Suenske haffue belegred Stenuigholmde Suenske haffue belegred Stenuigholm] Steinviksholm i Trondheimsfjorden var blitt befestet av erkebiskop Olav Engelbrektssønn i 1520-årene. Etter erkebispens flukt i mai 1537 ble dette sted sete for lensherren i Trondheims len; men fra 1556 fikk han sin residens i erkebispegården i Trondheim. I begynnelsen av februar 1564 marsjerte svenskene mot Trøndelag med en styrke på 3500 mann. 21. februar rykket fienden inn i Værdalen og trengte videre frem mot Trondheim. Den franske eventyrer Claude Collart (Claudius Gallus) hadde ledelsen av de svenske og fremmede leiesoldater, og 28. februar stod de foran Steinviksholm («Slottet»), hvor lensherren Evert Bild hadde søkt tilflukt. Da byen var inntatt, sverget 9. mars Trondheims borgere og kanniker Erik XIV troskap; almuen i Trøndelagsbygdene gikk villig over til svenskekongen da lensherren hadde vært upopulær. och at neppelig vndkom fraa dennom ind paa Slotted oc ere de ix fennicker,fennicker] fotfolket var inndelt i fennikker («Fähnchen»), hver på ca. 500 mann som var ført av en høvedsmann. blant huilke der ere och ccc skiemend,ccc skiemend] 300 skiløpere. Borgerne haffue dennom budit brenneskatt.brenneskatt] brannskatt, løsepenger for å unngå at byen ble prisgitt soldatenes herjing.

29 Haffuer en bonde ved naffn Peder i HumleuigHumleuig] Humlevik (i Tysnes herred?) . løbit vdi en elff och drebt sig sielff aff vildelsse, Oc en bonde paa Vos vedto drebte dem sielff naffn Per Smed hauer skaarit struben i sønder paa sig sielff

MARTIUS 1564

Dies

2 Døde byfogedens barn Anders skredders fød ij Judland oc var fød forleden aar ved S. MortenS. Morten] mortensdag 11. novbr. da thi slo om middagen.

.1. Droge kongens skib det islandske oc feriske her i fraa.Droge kongens skib det islandske oc feriske her i fraa] fra 1547 hadde borgermestre og råd i København forpaktet Island med alle skatter og inntekter mot en årlig avgift på det vilkår at de skulle sørge for landets forsyning av varer. Frederik II innførte forkjøpsrett for seg for de varer han hadde særlig fordel av å utføre, svovel, tran og skinn. Handelen på Vest-mannøyene var strengt forbeholdt kongen, som lot noen utvalgte kjøpmenn fra København besørge omsetningen mot en godtgjørelse av 1/4 av utbyttet. På Færøyene ble handelen drevet for statens regning, og fogdene stod for landsdelens forsyning (jfr. N.R.R. I s. 277 og 678 – N.L.R. V s. 82). Viktige utførselsartikler til øyene i vest var mel og tømmer, og Bergen spilte en viktig rolle for inn- og utgående trafikk. (Jon Asils: Den danske monopolhandel paa Island s. 45 f.) Kirstine Broch var gift med Tosten på Kaldewegen, jfr. 29. novbr. 1565. (N.M. I s. 298 og N.M. II s. 276.)

8. Døde en quinne ved binaffn Broch Kirstine Brochs søster.

12. Komme tho skib ind it Hollandsk oc it SyderseskSydersesk] fra kysten ved Zuidersjøen. Oc er der god tid i Holland paa allehonde ting, en tunne rug gelder en købmands gyllen,

18. Wdi desse forledne dage kom her Gøstaff Olsson, her Maans Olsonsher Maans Olson] Mogens Olufssønn var visstnok fra Trøndelag; han studerte i Wittenberg fra 1544, i 1554 er han nevnt som medlem av Trondheims domkapitel. M.O. levde enda i 1589 og skal ha vært en vellærd geistlig. Capellan wdi Salten til Bergen och blant andre hans erinde gaff tilkenneGøstaff Olsson gaff tilkenne] G.O. kom til Bergen 28. febr. I følge beretningen i N.M. Is. 172 f. drog de trondheimske borgere til Steinviksholm 25. febr., og 3. mars ble festningen oppgitt. huorlunde at de Suenske vore indfalne vdi Trondelagen, och haffue indtaged Byen Trondhiem, oc de ypperste Borgere ere dragne ind til Stenuigholm oc sigis Euert Bill høuismanden neppeligen vndkommit saa at de Suenske forfulde honnom indtil broende Suenske forfulde honnom indtil broen] fra Steinviksholm som ligger nær fastlandet, er bygget en bro på 15–16 steinkar, ved flo sjø er stedet en holme, ved ebbe er festningen landfast. Sigis de Suenske att were vm. en part sige vjm. mandVm – 5000- Vjm – 6000. Beretningen i N.M. I s. 159 oppgir 6000 mann. ved det icke foruist, Da lod paa thenne dag Erlig och welbyrdig mand Erick Rosenkrantz holde Rystning inne paa Lundgordtz marckErick Rosenkrantz lod holde Rystning inne paa Lundgordtz marck] mønstringen ved Lungegården ble holdt 18. mars; brevene som påla ham å treffe de nødvendige forsvarstiltak og skaffe så mange krigsfolk som mulig for å hindre at fienden fikk sette seg fast i Trøndelag og Nordland, er datert 2. og 8. april (N.R.R. I s. 399 og 403). Kongen påla Erik Rosenkrantz særlig å avverge at svenskene kom ut av Trondheimsfjorden. Tyskerne var villige til å delta i utrustningen, da Lubeck var Danmarks allierte i denne krig (forbund var sluttet 13. juni 1563). baade Borgere och de Tyske ved bryggen Wore ther da saa mange Borgere forsamlede med theris werie som her efterfølger


Først xxv hageskytterehageskyttere] skyttere væpnet med skytevåpen forsynt med en hake under pipen, som var bestemt til å holdes mot en eller annen gjenstand som mur eller brystvern for å avbøte tilbakestøtet ved skuddet; fengkruttet ble tent ved en lunte. Hakeskyttere ble lenge brukt som betegnelse for fotfolk med skuddvåpen. tre mænd i leed. Item xxxvi med harniske spiud, suerd, iij vdi leed. Item xciij spiudskarle vden harniske iij vdi leedt


Garperne vore desse. Først xiiij hageskytter iij vdi leed. Suerd ——iij par iij vdi leed. Spiudskarle xiiij par iij vdi leed huer it fyrrøerfyrrøer] «lange rør» benevnelse for fotfolkets skytevåpen; «stakkede rør» var for ryttere. der hoes. Hageskytter xvi par iij vdi leed. Spiudskarle ——iiij par iij i leed Desse vore vnder then første fennicke


Den annen fennicke. Spiud med fyrrøer ——xiiij par iij i leed. Hageskyttere ——xvi par iij i leed.


Den tridie fennicke. Spiud oc harnisk ——xx par iij i leed Skyttere med bysser ——xiiij par iij tyck. Hillebarderhillebarder] rettere hellebarderer, menn som var våpnet med hellebard, det våpen kongens drabanter var utstyrt med. Spitz var alminnelig betegnelse i denne tid for spyd, bevæpning for den del av fotfolket som ikke hadde skytevåpen («spiudskarl»). ——xij par iij i leed. Spiudskarle vden harnisk med røer xx par Spiud och harnisk ——vij par. Spitz en part med harnisk oc en part vden Harnisk ——vi par iij vdi leed.


.18. Paa denne same dag bleffue alle wetternewetterne] vetene, som kunne tennes som signalild (om ufred) på fjelltopper. afbrende, paa det att bønderne skulde allesammen forsamle sig thil S. Jons tingS. Jons ting] trolig tinget som ble holdt på Jonsvollene (St. Hans voll), senere kalt «Engen», som fra gammel tid var den vanlige mønstringsplass i Bergen. her wdi Bergen.

23. Paa denne dag wore alle bønderne aff Norhordeland forsamlede her wdi Bergen paa S. Hans vold sige de at tingbuudtingbud] budstikke, «hærpil». Olaus Magnus forteller at folk (i Sverige) innkaltes til kamp mot fienden ved budstikke, som var svidd i den ene ende og i den andre omviklet med rep. Dette betydde at den som ikke adlød budskapet, ville få sin gård brent og selv bli hengt. (Kulturhist. leksikon for nordisk middelalder II s. 341,) I Norge skal det ha vært en vidje festet til budstikken («Syn og Segn» 1944 s. 250). Lovbestemmelser om budbæring ved budstikke i Magnus Laga bøters landslov, Landsleiebolken kap. 54. var saa strengeligt opskorit, oc der heck it reb vdi, at huo som icke vilde fare til ting hand skulde hengis for sin egen dør. oc der de vore her alle forsamlede, tha vilde Erick Rosenkrantz hafft samtale med thennom vdi Domkircken for wueder skyld men bønderne vilde icke møde, siden sende hand Erick Munk,Erick Munk] Erik Nilssønn Munk til Hjørne var opphavelig fra Halland, trolig av lavadelig herkomst. I sin ungdom var han i fremmed krigstjeneste, 1562–64 hadde han stilling som Rosenkrantz’ slottsfoged på Vardøhus og styrte Vardøhus len. Våren 1564 deltok han i befrielsen av Trøndelag, og 1567 unnsatte han Akershus, som var beleiret av svenskene, 1570–85 hadde han Nedenes i forlening, en tid også Bratsberg len. På grunn av alvorlige klagemål fra befolkningens side og uredelighet overfor Kongen falt han i unåde, ble avsatt som lensherre og fikk sitt store jordegods forbrutt. Han døde i fengsel på Dragsholm 1594. med nogle Borgere oc LensmendLensmend] bondelensmenn, valgt blant de mest ansette bønder. De nøt tillit hos bygdefolket, hadde derfor større innflytelse hos almuen. Om folkets uvillighet til krigstjeneste uttaler mag. Absalon (i «Norges Beskrivelse» N.M. Is. 85): «Svenske eller andre, som her indfulde i fejdes tid, vil man neppelig fordrive, men ere lade, uvillige og dovne til at hjelpe vore brødre, systre og landsmænd, som overfaldes med herreskiold og vold». Ved kgl. skr. 15. aug. 1564 ble det oppnevnt en domstol bestående av tre lagmenn og Bergens borgermester og råd. Den skulle tre sammen i Bergen for å dømme dem som hadde forsett seg på toget mot svenskene, og dem som hadde sittet overhørige og ulydige hjemme. (N.R.R. I s. 433.) och lod dem tilbiude att the skulde komme til seg paa Domkirckekirkegorden, Mend de vilde ey, oc robte alle med it høgt skraal, at de vilde tøffue honnom paa S. Jons wold, da maatte hand gaa vd til dennom. Da hand kom der heden, gaff hand tilkenne huad nød oc trang der var thil at weterne vore opbrende oc lod hand Lagmanden Matz Størson lese aff Lagenlod hand Lagmanden Matz Størson lese af Lagen] Magnus Lagabøters landslov, Utfarebolken 3. kap. Bestemmelsen om verneplikten i landsloven var for lang tid siden foreldet, den gamle bondevæpning hadde utspilt sin rolle, og almuens personlige tjeneste i landforsvaret var for det meste blitt avløst av pengeytelser. Når det ble spørsmål om å øke de ytelser som var fastsatt i landsloven, torde Kongen ikke gi direkte befaling til en slik forandring; for han følte seg bundet av det løfte som flere ganger var gitt at Kongen ville holde seg til St. Olavs lov. Han henstilte derfor til lensherrene å opptre forsiktig ved underhandling med bøndene; disse mente med grunn at de hadde retten på sin side når de i 1564 avslo de økede krav til landevern som myndighetene stilte, (jfr. Det norske folks liv og historie IV s. 264). huorlunde at Bønder oc almue ere plichtige til att affuerie rigens fiender, och huad straff dem bør at haue som logen i saa maade ere wlydige. Der nest var hand begerende, att bønderne wille vdgøre huer fempte mand, huor til de endrechteligen robte ney, Da bleff forne Erik Rosenkrantz vnderlig der vedt oc drog ned paa sin gaard,drog ned paa sin gaard] nuv. «Muren» siden heden til Slotedt Lod hand tha kalle til sig alle Leensmenderne oc gaff dem aluorligen tilkenne huad wlempe och forderffuelse der vil effterfølge der som bønderne icke ville indgaa denne hans begering, Saa fore Lensmenderne offuer igen til Bønderne paa S. Jons vold oc goffue bønderne tilkenne huor vred at Erik var, baade for de vilde ey møde honnom i Domkirken, oc saa for den wlydighed de honnom beuiste, oc sagde der hos at de bleffue alle fredløse mend oc munde miste deris godz Da bleffue bønderne redde, oc indginge och samtyckte att de vilde vdgøre huer fempte mand, endog de klagede storligen deris armodt oc fattigdom, oc huorlunde de wore wdskattede, oc hafde nu ingen hielp til deris fæ at føde, oc det stod dem nu fore at de skulde snart saa theris agre Der de hafde giffuit dette suar finge de strax orloff at drage hiem. Same dag at afften kom Oluff Bang Erik Rosenkransis karl fraa Danmarck huilken som fem vger hafde verit paa reysen, Jeg haffuer icke kunne spurt nogle wisse tidender medt hannom. De sige honnom haue sagt at kongen vil sende ij Orlogskibekongen vil sende ij Orlogskibe] en skr. 4. mai 1564 (N.R.R. I s. 411) til Rosenkrantz melder at kongen har sendt orlogsskip med landsknekter til hans disposisjon; de skulle sammen med norske krigsfolk hjelpe til med å jage fienden ut av Trøndelag. Lensherren fikk samtidig pålegg om å sende skattepengene med de krigsskip som skulle returnere til Danmark. her op, riged thil Bistand, oc at kongelig Maiestat ryster sig mod de Suenskekongelig Maiestat ryster sig mod de Suenske] Kongen befalte krigsfolket (?: leietroppene) å holde seg beredt våren 1564; det var hans alvor å hjemsøke Sverige. Men krigsfolket ville ikke marsjere før de hadde fått sin lønn, ellers drog de fra riket. Hæren satte seg derfor i bevegelse først 14. juli. (Resen s. 114.) baade til Sø och land, Item at de vdi Wigen skulle haue gongit den Suenske til haande,de vdi Wigen skulle haue gongit den Suenske til haande] Kongen følte seg utrygg for folket i Akershus og Båhus len; det gikk rykter om at man ville gå over til de svenske på grunn av misnøye med de høye skatter. Hensikten med svenskenes innfall mot disse strøk av Norge var å binde danske tropper som befant seg der, så de ikke kunne komme Trøndelag til unnsetning. Svenskene angrep Båhus november 1563; men Christian Munk kom besetningen til hjelp med en bondehær fra Akershus len. I februar 1564 mislyktes et nytt fremstøt mot Båhus, som ble forsvart av Jens Holgerssønn Ulfstand uten at noen «gikk svenskene til hånde». (Tegel: Erik XIVs Historie s. 113 og Resen s. 128.) oc at huer hand drog frem vdi Skaane oc Halland, der fant hand ickun en hob brende Skaarstene, husen vore opbrende aff de Suenske.

25 som var Marie bebudelsis dag kom Anders schriffuereAnders schriffuere] Anders Christiernssønn, slottsskriver på Bergenhus. (N.L.R. V s. 44.) Han ble valgt til borgermester i 1568 mens han ennå tjente på Slottet før han var blitt borger eller rådmann, «hvortil Erik Rosenkrantz hjalp duelig paa den tid» (Edv. Is. 162). I 1563 og 1569 ble han forlenet med Kronens part av tienden i Voss prestegjeld uten avgift (N.R.R. I 374 og 611). A.C. levde enda 1585 og bodde på Stranden. Han var gift med Karen Jonsdtr. Teiste, datter av Jon Teiste til Kroken og Anna Johansdtr Kruchow. igen med Kongens penninge huilke hand skulde føre til Danmarck, oc var kommen vnder fiellit,var kommen under fiellit] han var kommet ut i Bergensleden. oc lod Erik Rosenkrantz kalle honnom igen fordi hand befrychtede sig fore the Suenske. Same tid kom velbyrdig mand Erick Anderson,Erick Anderson] Erik Anderssønn (Hvittenstjerne) var gift med Margrethe datter av Jens Thillufssønn (ikke Stillesen) Bielke. E.A. var på Steinviksholm da festningen ble oppgitt til svenskene. Han nektet å bøye seg for den svenske hovedanfører Claude Collart, som derfor la beslag på hans gods og overlot det til en landsforæder. E.A. og hans hustru døde i Trondheim i 1566 (jfr. 15. febr. 1566). som fick Jens StillesonsJens Thillufssønn Bielke var sønn av en skånsk adelsmann og kom til Norge i 1537; her ble han forlenet med Munkholmen kloster. Senere fikk han Tautra kloster som han beholdt til 1556; fra 1542 hadde han også Jemtland i len, og dette beholdt han til sin død 1559. Omkr. 1540 ble J.B. gift med Lucie, datter av fru Inger og Niels Henrikssønn Gyldenløve; ved dette ekteskap kom han i besittelse av Austråt. Lucie var søster til Vincents Lunges hustru Margrethe Nielsdtr. Gyldenløve. dotter til hustrwe, frw Maritt her Wincentz Lunges søster dotter. oc berettede huorlunde att de Suenske haffue Byen inne,de Suenske haffue Byen inne] ɔ: Trondheim. oc befrychter att de skulle faa Slotted med om ingen gør dett bistand at fordriffue fienderne medtt.

28 Paa denne dag wore bønderne aff Sundhordeland en stor hob forsamlede paa kirkegarden hos Domkirken och Scholen, men en stor hob bleffue hieme for storm oc wueders skyld, Erick Rosenkrantz møtte thennom inted, men Lensmenderne aff huert Skipreide,Skipreide var en gammel inndeling av landet, opphavelig til fordeling av forsvarsbyrden; senere betegnet det en administrativ enhet. oc nogle lagrettis mend,lagrettis mend] oppnevnte menn som dannet lagretten, den dømmende myndighet på lagtinget, altså meget ansette og betrodde menn. ginge bud mellom Erick Rosenkrantz och almuen, oc paa det siste ginge all Almuen op til Slotted, der gick forne Erik vd thil dennom, oc gaff dem villien sin tilkenne, Der samtychte almuen aff Sundhordeland, det same som de aff Nordhordeland til foren beiäed hafde som er at de skulde vdgiøre mod de Suenske huer fempte mand, Och Erik Ros: loffuede alle Skyttere krud och lod,lod] (bly) kuler til børser. men sielff skulle de forsørge seg skib, iachter, fetalie och annen werie, Same dag kom tre tyske skibe ind, oc som Erik Munk foged vdi Finmarken skulde drage vd mod dem at see huad det vore for skibe med en skyttebaatskyttebaad eller skjærbåt (skytte ?: skyts) var et lite, bevæpnet fartøy som hadde avløst det gamle ledingsskip. En beskrivelse av en skyttebåt fra Bergen omkr. 1600 (O. Solberg: Finnmark omkring 1700 III s. 60 og 62) oppgir at den hadde mast som kunne legges ned og 10–11 par årer. Bevæpningen bestod av tre jernfalkonetter og 2 «steenstycker» foruten håndvåpen. da kuldsiglede hand paa Waagen, oc der som Garperne hafde icke kommit honnom til hielp haffde hand der bleffuit. Hans rorbaad kom heden, oc er icke ennu funden, der vore ij falkeneterfalkeneter] falkonett var den minste type av metallkanoner til to punds kuler og mindre; det fantes dobbelte og enkle falkonetter. paa de komme och bort.

.30. War Nils OrgamestersNils Orgamester] organist; han er omtalt flere steder i Db. søn døfft paa denne dag som war Sker– torsdag. oc var kalled Dauid, kan ske at hand kunde vorde en harpere, effterdi faderen er en feylere.feylere] felespiller. Wdi denne Maanid komme tidender fra Trondhiemtidender fra Trondhiem] Etter å ha erobret Trondheim stod fienden 28. februar 1564 foran Steinviksholm, og allerede dagen etter besluttet Evert Bild å overgi festningen. 3. mars marsjerte nordmennene bort under hånlige tilrop fra svenskene, og dermed var Trøndelag i fiendens makt. Evert Bild ble tatt til nåde av Kongen etter hans lite berømmelige atferd ved Steinviksholm; han steg endog til admiral og ble medlem av riksrådet, men døde kort etter 1. aug. 1567. først at de Suenske haffde taged Byen ind, huilked oc var sked som før staar, och nu siden at de hafde fongit Slotted fra Euerd Bill, huilked hand hafde opgiuit dennom med fri villie, En part sige (dog mand kand ey scriue eller sige det foruist) at der skulle ingen heller saare faa skut verit paa slotted, mend sende heden til Engeland paa it aff Euertz skib, huilked ey er troligtt, En part sige att then Fransotz kong Eriks stridsmand Claudius GallusClaudius Gallus] Claude Collart var angivelig en fransk vinhandler sønn fra Champagne og en utpreget eventyrer. Han kom som kammerjunker i Erik XIVs tjeneste og vant hans gunst; kongen nyttet ham i diplomatiske sendeferder og forhandlinger. I 1564 fikk han ledelsen av toget mot Trøndelag under okkupasjonen av Trondheim styrte han hårdt og hensynsløst og utskrev store skatter; dessuten levet han et vilt utsvevende liv til stor forargelse for byens folk. Etterat han 22. mai 1564 hadde møttet overgi seg, ble han ført som fange til København, der han trolig er død i fengsel. skulle haffue kommit vdi samtal med Euert Bil vden paa slotz bröen, der haffuer den Claudius Beretted for Eduard huorlunde at kongen aff Suerrige skulde verit for Baggahus och wunnedt dett,kongen af Suerrige skulle hafue vent for Baggahus och wunnedt dett] angrepet på Båhus i februar 1564 ble slått tilbake av Jens Holgers sønn Ulfstand. Oc greffuen aff Embdengreffuen af Embden] Edzard II av Ost-Friesland som var gift med Erik XlV’s halvsøster Catharina, deltok så vidt vites ikke i krigen. skulle hafue Bergenhus med Byen, ved xij orlogsskibe, Oc der som Ewert skulle ville stande hannom i mode, da ville same Claudius storme til Slotted, ther som hand det vunde, vilde hand ey spare Euert mere end en anden, Saa hafde forne Euert raadslagitEuert hafde raadslagit] jfr . N.M. Is. 173 f. sig med Per Pederson,Per Pederson] Peder Pederssønn til (Kronens gård) Vik (Bårsa herred, Sør-Trøndelag); han er trolig død før 1567. P.P. var gift med Karen Lunge (N.R.R. I s. 536 og 674) jfr. N.M. I s. 173 og 175. Erik Anderson, Simen foged i Reyns kløster,Reyns kloster] Reinskloster på østsiden av ytre Trondheimsfjord var grunnet som nonnekloster omkr. 1230. Etter Reformasjonen fikk fru Inger til Austråt brev på klosterets store jordeiendommer i 1541. Etter hennes død 1555 ble det verdslig len. oc andre oc paa tridie dag der effter opgiffuit Slotted, Dette schriffuer ieg endog det er ey fulkommeligen vist, men som ieg hauer hørt dett aff mange oc huer mand holder det sant at vere, Jeg gør och ieg indtil ieg faar sannere spurtt, Dog tror ieg icke at Euert Bil skulle haue saa letteligen opgiffuit kongelige Maiestatis Slott, Vdi enden paa denne Maaned haue Borgerne her vdi Byen sexti mand beredit sighaue Borgerne her vdi Byen, sexti mand, beredit sig etc] Ved ryktet om svenskenes fremgang i Trøndelag fryktet bergenserne det verste; svensk herredømme i det nordlige Norge ville bli katastrofalt for byens handel. til att drage til Trondhiem med brygning och baging, rysting och all annen deld,

APRILIS .1564.

Dies

.2. Paaskedag falt saa megen sne att allie fiellene wore fulle der aff desligest de andre dage regnede snødde, och haglede det saare fast, saa at ingen minst saadan paaske.

.3. Annen dag paaske predigede ieg mester Absalon i Domkirken, huilked ieg hauer oc før giort i mange aar, fra 1552.

.4. Døde Jøren Skottis dotters barn som haffuer Christi Brochs søn,

.5. oc vart begraffuit vdi Korskircke. paa den effterfølgende dag.

.6. Bygde garperne paa Suerrisborg,Suerrisborg] Sverresborg ligger isolert nordøst for Bergenhus på en høyde med bratte sider på flere kanter. Kong Sverre lot her bygge en borg med hall av tre. Stedet er første gang nevnt 1185, her døde kong Sverre 9. mars 1202. Borgen ble senere flere ganger brent under krigshandlinger, men man bygget den opp igjen. Det nåværende fort skriver seg fra omkr. 1665. som før stod paa HekelfeltHekelfelt (av Hekkenfjell det folkelige navn på Hekla, heksenes samlingssted?) lå på vestsiden av Sverresborg. De skjøger som hadde holdt til på Øvrestredet, ble av Christoffer Valkendorf henvist til det sted som senere ble kalt Hekkelfjell «at bygge og bo paa med deres levnet» (B.F. s. 70). Meningen er uklar; det kan tenkes at tyskerne her fikk tomter av Kronens grunn å bygge hus på isteden for dem Rosenkrantz tvang dem til å rømme i Dreggen. (N.R.R. I s. 292, N.M. I s. 454–465 og 469 f.) (B.h.f. skr. nr. 67 s. 82.) huilked Erick Rosenkrantz dennom gaff.

Paa denne dag døde Trin Knobs i her Jensis hwsher Jensis hus] Johannes Hanssønn, sogneprest til Korskirken. paa Hollenderstredit

.7. Døde Olluff Liffson Snedeker huilken som var Liff Snekers søn, huilken for mange aar siden forleden paa GulsmedstredeGulsmedstrede] en del av Øvrestredet mellom Vetrlidsalmenning og Nicolaikirkealmenning nedenfor Martinskirken, der gullsmedene holdt til i sine boder. (jfr. N.M. I s. 599). slo en karl ihiel, oc der hand hafde honnom bøtt, kom hid til Bergen igen, oc Bygde dette tretorn her i Domkircken, och siden altid som thil forne arbedde her vdi Domkirken, hand vart och for ij aar siden huggen vdi hoffuedit med een Spunsbile,Spunsbile] tømmermannsøks. aff Johan Tomasson, som var hans beste ven, i hues hus hand och nw døde, Denne Olaff Liffson var en Epicuræus homo,Epicuræus homo etc] han var en vellystig mann, lettsindig og hengitt til drukkenskap, han foraktet den hellige nadverd og behandlet sin kone slett. securus et deditus ebrietati, Sacratissimæ coenæ contemtor. male vxorem tractauit, som er Laris ij GaasnesisGaasnes] i Måsøy, Finnmark. Lars i Gåsnes var trolig handelsmann der. dotter, hues broder heder her Peder Laurensson i Ingen.Ingen] Ingøy i Finnmark. Sognepresth

.8. Var forne Oluff oc forne Trin begrauen vdi korit i Domkircken hart hos huer andre, kirckeuerierne lode honnom der begraues, Gierth Borgersson oc Tønnis BysseskyttereBysseskyttere] han hadde trolig vært artillerist på Bergenhus. i det hand haffde tient til kirkens bygning.

.7. Septimo Aprilis om aftenen it fierding time før en klocken slo fult nie, gick ieg M: Absalon vd i min gaardM: Absalons gård] til bolig for lesemesteren (lector theologiæ) skjenket Geble Pederssøn «et rett vel bebygget stenhus» som tidligere hadde vært bebodd av klokkeren eller organisten i Domkirken (Edv. I s. 84). Huset lå like sør for «De søefarendes fattighus» (nuv. Kong Oscars gate nr. 25) og overfor Katedralskolens hovedinngang (jfr. 15. desbr. 1570 og 27. mars 1571). som er bygd neden for Biskops gaarden, hart hos vrgemesterensvrgemesteren] organisten. hus, der saa ieg en vnderlig syn, vdi huilken gaard ieg vdi de forgangne aar hafde oc ofte tilforen set tegen, mange och adskillige. men dette efterne paa forne dag. Winden var Sunnen, oc skyerne dreffue fast for sunnen. Da begynte en sky at sette op en lang hals, och bleff ligeruis som it leffuende Camele oc snudde sig til synder, mod dette Camel kom it forferdeligt oc vnderligt dyr, huilken som var en drage ligest oc hafde en kroged oc lang stiert, som denne drage huilken var baade bred lang oc stor, gaff seg mod Camelit, da vigte det lit neder och begynte att gabe mod dragen icke møgit fast, saa at dragens største deld bleff opsloged aff Camelit, siden forsuands begge. Men i nöer bedre saag mand een annen syen, Vdaff en stor mørck sky opsette sig it legom huilked som hafde it ansichte ligeruis som Janus bifronsJanus bifrons] Janus med to ansikter. Det eene snudde sig i nöer, det anned i sunder, wdaff dette ansichtes mund gick sort damp och røg oc var maadelig sort och stöer, aff den annens ingen, Vnder dette Ansichte syntis en stor høgre hand som var vdracht, med vdstrachte fingre dog saa att fingrene bøyede sig noged op igen, Denne hand skildis at vdi handfangit heller i pericarpiopericarpio] håndledd. som mand pleier at føle pulsen Dette saag med mig min hører Morten Person,Morten Person] Morten Pederssønn oc her Nelson JørenssonNelson Jørensson] Niels Jørgenssønn Capellan til Domkircken. Wdi fiord ved dette pas noged ner dog tilforen paa Palme afften, paa huilken min hustrw var gangen paa Slotted oc var vdi bad med frw Helleuig Erick Rosenkrantzis fröe, saag ieg denne syn, der opsette sig mod afftenen imellom sex och siw offuer Ask,Ask] Askøy, vest for Bergen. en wnaturlig sort sky, med en saare stor lang hals saa at mig syntis den hals naa indtil Domkirken, paa huilken var it hoffuit som haffde en forit RyssehattRyssehatt] hatt etter russisk skikk. paa, Der nest kom der en annen sky fraa synder then hafde en hat paa høg ligeruis som nogle førster haffue huilke paa deris dalere och mynt ere affconterfeiedeaffconterfeiede] av contrefaire] etterligne. med deris hatte, ligeruis som hertug Hansis dalere aff Megelborg,Megelborg] Mecklenburg. Den tridie hafde en kongelig krune, oc mand kunde skinbarligen se at den med hatten hafde it langt spitz skeg, och en krum næse. Siden saag ieg en forskreckelig stor biorn huilken som meer oc meer oplod sin mund indtil at munden och brysted syntes vere vdi it tilhobe och hand udspidde ild damp oc røg aff sin mund saa at hand gick vit oc høgt op vdi himmelen, Imellom desse try syntis en leonleon] løve. fulkommelig, hun skildes at i tho parter hos Lysken, saa at den ene part drog hid den annen dit, oc strax der effter bleff himmelen saa klar igen som en spegell.

Huad dette betyde kand, staar altsammen i Herrens hand

Noch vdi fiord lit for iuel saag ieg vdi luchten denne syn, huilken som skede, da klocken var slagen halff otte oc varede til hun var fult nie, Christern Vlff prouist,Christern Vlff prouist] i stiftsbyene var det den første tid etter Reformasjonen ingen proster. CU. er trolig en såkalt «hovmanns prost» eller «regnskapsprost» (en slags kirkeverge for kirkene i prostiet), som skulle kreve inn kgl. tiende, landskyld osv. (senere avløst av stiftskrivere). En slik prost kunne være borgerlig (jfr. B.F. s. 71). oc en gulsmed oc begge deris quinner oc tienistefolk saage det da de ginge aff By badstuffuen.

Først skeen maanen klar vdi Øster saa opsette sig offuer maanen en sort sky oc hun syntis at gaa høgt op vdi himmelen ligeruis som it Riis, oc varede en god stund strax der hoes sette sig en klar skye skinende som huid lwge,Iwge] lue. oc stode saa baade til hobe en tid lang, Der effter som de vore forwisnede, kom der en sort sky som var wnaturlig sort, mod skyers nature, huilken som andre adskillige trefler oc paltertrefler oc palter] trevler og pjalter. med sig paa alle sider, hun kom fra synden, oc kom til maanen oc formørkede honnom saa at hand miste sit skin saa lenge som den varede for honnom, Der den var løben om, da begyntes vdi himmelen i vester røg, ild, och luge oc spitzespitze] spyd(?) den ene imod det anned saa at der gick liud oc brag aff skinbarligen,skinbarligen (mnty. schînbârlik)] åpenbar, tydelig, livaktig. Oc ieg spurde forne Christiern Vlff huad som sussede, di ieg mente det hafde veritt Alreichstadselff,Alreichstadelff] Ålrekstadelven, nuv. Møllendalselven. da suarede hand mig, seer du icke, at det er i himmelen. Da vore skyerne det som saa hastelige løbe frem och tilbage, Siden begyntis der andre Skyer vnder maanen først sorte der vnder huide, oc ginge lige som i bubler oc saa forsuantz de. Saadanne och mange andre tegen haffuer ieg Absalon Pederson seet vdi disse aare, Ligeruis som paa det same aar der den loffligelofflige (til lov, pris, berømmelse)] berømmelige. mand och herre, Mester Geble Pedersson, fød aff Eddel blod, bleff kranck paa, Hende det sig paa Langefredag der ieg med min hustrue var i min kolhaffuekolhaffue] kjøkkenhave. effter middag der klocken kunde vere ved sex, at skulle saa kaalfred.kaalfred] kålfrø. Da syntes oss heden vid Alle helgens kirckeAlle helgens kircke] var en stenkirke og et av de kongelige kapeller, som ble bygget av Håkon Håkonssønn i forbindelse med hospital. Kirken og kirkegården lå omtrent hvor Magistratsbygningen og (det gamle) Politikammeret nu ligger. Ved Reformasjonen forfalt bygningen, som hadde «et merkelig høyt tårn» (N.M. I s. 124) senere ble dens kjellere brukt som fengsel. Christoffer Valkendorf lot hente sten fra kirkemurene og med dem brola man gaten fra Domkirken til Rådhuset. huorlunde att der var lige som it gloende Suerd det slo tre gonger neder mod iorden och rychte seg huegong hastelig op igien, siden skildes det at vdi tre parter, ligeruis som tre skonrogerskonrog] stor kavring av rugmel. med knopper paa Om det kunde betyde honnom Mester Geble oc doctor Peder PalladiusPeder Palladius (1503–60) var født i Ribe, 1531–37 studerte han i Wittenberg, 1537 kom han sammen med Johannes Bugenhagen til Danmark for å hjelpe til med å gjennomføre Reformasjonen og gjenopprette universitetet. Samme år ble han utnevt til superintendent over Sjællands stift og professor ved Københavns universitet. oc nogenM. Geble anden Bysp til honnom ved ieg ey, men den tid ieg saag det sagde ieg och bad, gud giffue det skulde icke betyde naagit Mester Geble, huilken i paaskedagene der effter bleff kranck oc fal vdi paralysinparalysin (lat. gr. paralysis)] fullstendig lammelse. De tre brød som bleffue skilde at betyde vden tuil kirkegodz, Først efter hans død var MunkeliffsMunkeliffs oc Sancte Hansis gods var tagen fraa Bispen] Geble Pederssøn fikk 1537 (N.R.R. I s. 51) Munkeliv klostergods i forlening av Christian III. Etter G.P’s død ble Munkelivs klostergods sammen med Jons(St. Hans)klosterets jordeiendommer forlenet til kongens rentemester (?: finansminister) Joachim Bech (N.R.R. I s. 234) som hadde forleningen til 1567.Munkeliv kloster (gno. munkalif ?: munkebolig) det offisielle navn var St. Michaels kirke og kloster; det ble grunnet av Øystein Magnussønn på høyden mellom Vågen og Puddefjorden, mens hans bror Sigurd var på korstog (1107–10). De første 300 år tilhørte klosteret Benediktinerordenen og ble etterhånden det rikeste av alle norske klostre. Det ble reorganisert etter forfall og i 1426 med pavens tillatelse overlatt den svenske Birgittinerorden; fra 1427 hadde klosteret dobbelt konvent (både munker og nonner). Det vedble dog å være svekket på grunn av indre strid og umoralsk liv. Under striden mellom hovedmannen Olav Nilssønn og hanseatene ble klosteret og kirken 1. septbr. 1455 stormet og brent av tyskerne. De ble visstnok pålagt å bygge klosteret opp igjen, men det gikk stadig mere tilbake til tross for de store inntekter klosteret hadde av sine jordeiendommer. Det eiet gårder på landsbygden og tomter i byen både på Strandsiden og på Bryggen som var meget innbringende. Da kirkene og de geistlige bygninger på Holmen var rasert av lensherren Eske Bilde, fikk biskopen Munkeliv til residens og domkirke (1531), men under tronstridighetene i 1530-årene ble Munkeliv besatt av krigsfolk og i mars 1536 brente bygningene, senere satte man bønder fra Bergens omegn til å bryte ned de murer som stod igjen. Man nyttet sten fra ruinene til byggemateriale i byen. I skr. 17. april 1562 fikk lensherren Erik Rosenkrantz av Frederik II tillatelse til å hente sten til reparasjon av sin nedbrente gård «Muren» (N.R.R. I s. 346). Ved gravning i forrige århundre fant man fundamenter av klosterkirken på vestsiden av den slette som nu har navnet «Klosteret» omtrent utenfor «Gamlehjemmet». Selve klosteret lå på tomten til nuv. Klosteret nr. 1–6 og er ikke undersøkt. (Fortidsminnes merkefor. årsberetn. 1860 s. 62 og B.h.f. skr. nr. 43 s. 327 f.)Sankt Hans kloster] i alminnelighet kalt Jonskloster (viet til Johannes døperen). Klosteret med sin kirke tilhørte Augustinerordenen og er trolig grunnet i midten av 12. århundre. Det var et lite og fattig kloster; fra 1360 kjenner man lite til dets historie. Det brente flere ganger, etter brann 10. desbr. 1561 da kirkens hvelvete tak styrtet ned, tok borgerne hugne marmorstener til byggemateriale (N.M. I s. 125), og Geble Pederssønn nyttet sten til reparasjon av den nye domkirke. St. Hans kirkes tårn lå ved nuv. Fortunen nr. 2, og Jonsklosterets tomt strakte seg fra Strandgaten opp mot Jonsvollene («Engen») (B.h.f. skr. nr. 43 s. 335, jfr. kart B.L. s. 218). oc Sancte Hansis gods taget fraa Bispen oc Jacob BeckJacob (Joachim) Beck (ca. 1500–1572) kgl. rentemester (leder av Rentekammeret) 1537–47, rentemester for hele riket fra 1557. J.B. var gift med Anna Jacobsdtr. Ravensberg. kongens Rentemestere var der med forlent. Siden ere præbenderne tagne fra CannickerneSiden ere præbenderne tagne fra Cannickerne] det var imot Kirkeordinansens bestemmelser (kap. LXXII), der det heter: Til de tjeneres opphold som preker i kjøpsteder, skal man lade følge det gods som er lagt til sognene og følger av gammel rettighet (Rørdam: Is. 98). oc paa it aar bleffue fire lagde til slotted vnder Erick Rosenkrantz it fick Lauris scriuer hed S. MagniS. Magni præbende som var lagt til Bergens domkirke, ble ved kgl. skr. 14. april 1563 tildelt Laurits Anderssønn, skriver på Bergenhus; sogneprest til Manger, Jørgen Henrikssønn hadde hatt denne prebende til sin død i 1561. (N.R.R. I s. 374.) it hafde hand før aff Staffuanger, tho til en Capellan, det fierde Vor Fröes præbendeVor Froes prebende ble tildelt slottsprest Jørgen Erikssønn (N.R.R. I s. 428). fick her Jøren Capellan thil slotted.

12. Dag Aprilis kom tidende att de Suenske hafde verit i Romsdallde Suenske hafde verit i Romsdall] Romsdals len hadde siden 1558 vært forlenet til Knut Steenssønn, som dog aldri oppholdt seg der, men lot fogden Hans Skriver vareta sine interesser; han styrte også Rosenkrantz’ eiendommer i dette strøk. Fogden ble drept, og almuen måtte betale 4000 daler i brannskatt. Sunnmøre ble også hjemsøkt av fienden denne gang. Hensikten med de svenskes tog til Romsdal var å binde de tropper som var på vei for å unnsette Trondheim. (L. Daae: Krigen nordenfjelds 1564 s. 17 f.) oc der ihielslagit Erik Rosenkransis foged Hans scriuer oc taged fraa honnom en stor sum penning en part vil sige iiijm daler oc møgen viluareviluare] skinn av ville pelsdyr. maard, gaupeskind och annen deld.

Euert sigis at være fangen paa nyEuert (Bild) sigis at vere fangen paa ny] han oppholdt seg flere uker i Trondheim etter overgivelsen av Steinviksholm, men ble ikke tatt til fange. 18. april kom han til Bergen. igen aff de Suenske Axel GyntelbergAxel (Henrikssønn) Gyntersberg (Gyntelberg) (ca. 1525–1588) til Snilstvedt og Mel (Kvinnherad) var av opphavelig pommersk adelsætt og gift med Kirstine Trondsdtr. Benkestok (død 1572). A.G. hadde stilling som høvedsmann på Steinviksholm da festningen ble overgitt til svenskene. De menn son hadde ansvar for kapitulasjonen, ble likevel tatt til nåde av kongen og meget hensynsfullt behandlet. A.G. ble i 1565 forlenet med Kronens gård Torget (Helgeland), han drev fiskehandel og seilte til Bergen (N.L.R. 111 s. 195). I januar 1578 fikk han forleningsbrev på den geistlige jurisdiksjon i Stavanger len som lå under Bergenhus (N.R.R. II s. 258 N.S.T. 111 s. 297). sigis at vere slagen ihiel sielf tridie, oc hans fröe at vere død tridie dagen der effter.

Paa denne same dag lode garperne trommen slaagarperne lode trommen slaa] tyskerne foretok verving av krigsfolk for egen regning for å støtte unnsetningen til Trondheim. De fryktet for at et svensk herredømme i Trøndelag og Nord-Norge ville føre til at de mistet sin priviligerte stilling i fiskehandelen, og at den ville komme i henderne på trønderne. om at huilken som vilde haffue maaned sold handt skulde komme til Købmandstuuen, huilked oc skede, Der løbe mange vnge karle til aff adskillige embeder,embeder] håndverk.

.13. Paa denne dag kom kongens breffdragere til Slotted, den tid Erick var paa Købmandstuuen och hafde samtale med de Tyske. Hand siger at kongen haffuer hoes Lidandes nesLidandes nes] Lindesnes. liggendis fem orlogskib til rigens beskyttelse, de skulle och føre skatten thil kongen. rychte gick vdi Danmarck att Greffuen aff Embden hafde nogit ner indtaged Norrige

Paa denne same sloges slotzhoffmenderne med nogle aff de vnge karle ved bryggen som garperne skulle vdgøre thil kriged mod de Suenske i Trondhiem.

Paa denne dag pintes den Borgere en dansk mand aff Trondhiem som hid førde breff fra de Suenske til Borgerne och til garperne, at der som de ville falle de Suenske til fod da skulde dem inted skade, men bruge deris handel oc friheder som tilfaaren, hand hafde mange breff fraa borgere i Trondhiem oc til desse borgere huilcke Erick Rosenkrans haffuer tagit til sig, dem lod hand aabenbarligen betee,betee] vise frem. mend hand hafde nogle andre til Greffuen aff Embden, dem hafde hand vel foruared vdi Bomull oc syd i hielteuadmelhielteuadmel] vadmel fra Hjaltland (Shetland). oc skulde drage til greffuen der med oc begere hielp, honnom var lofuid femhundred daler for hans wmage. hand bestod och huorlunde borgerne aff Trondhiem hafde gongit de Suenske til honde, huilke som louede at Contorit skulde flyttes til Trondhiem,Contorit skulde flyttes til Trondheim] det hadde vært konkurranse mellom de bergenske og trondheimske kjøpmenn om handelen på Nord-Norge. De svenske kjente til dette forhold og søkte å lokke trondheimmerne med gode privilegier på bekostning av bergensernes handel.

.13. Paa denne dag syntis vdi himmelen iij soleiij sole] parelia pl. av gr. parelion «bisol», jfr. 2. mai 1567. mellom fire och fem som mand kalder parelia latinè.

.14. Kom Frans her Christofers Sogneprestensher Christofers Sogneprestens] trolig menes Christoffer Henrikssønn (jfr. 1. april 1567). Under krigen med Sverige var han sogneprest til Alstahaug og meget virksom for å overtale folket på Helgeland til å gi seg under kong Erik XIV. Etter krigen mistet han sitt kall; resten av sitt liv hadde han stilling som residerende kannik i Trondheim; han var i live 1572. En sønn av ham døde i Bergen av pest 6. oktbr. 1565. broder vdi Trondhiem hid til Bergen, och gaff al leyligheden thilkennegaff al leyligheden thilkenne] gav alle nærmere opplysninger. Jon Kyper egt. vintapper var rådmann og drev handel på Nord-Norge (N.L.R. 111 s. 176). om de Suenske.

.15. Døde Jellis Jon kypers søn en vng voxen karll om siu slet ad afftenen. Same dag kom oc Seffrin JenssonSeffrin Jensson] Rosenkrantz’ fullmektig. igen Nils LaurentzonNils Laurentzon (Rosengedde)] Bryllupet stod 4. mars 1565 steffader, som skal haue jomfru Christine Fin HansonsFin Hanson] hans slekt tok senere familienavnet Rostvig. Han var gift med Margrethe Pedersdtr. Hennes foreldre var Peder Svendssønn til Tjøtta og Anna Amundsdtr. (av slekten Kamp eller Kusse til Samsal). F.H. fikk 1535 halvparten av Samsal gods (Ringsaker) med sin hustru. Hun ble senere gift med Jens Pederssønn til Tjøtta (jfr. 4. mars 1565). F.H. hadde Andenes i forlening 1541 – 49. (P.h.T. 3 R. 5 B. s. 156 og 4 R. 6 B. s. 199) datteren Christine (Kristin) levet enda 1592. (D.A.A. 1912 s. 422 f.) dotter, Berettede forne Seffrin huorlunde at koning Fredrich veldeligen beryster sig thil krigkoning Fredrich veldeligen beryster sig thil krig] om vinteren 1564 foretok de forbundne makter Danmark-Norge og Lübeck sterke rustninger; man bygget krigsskip og satte i gang verving av krigsfolk i utlandet. I begynnelsen av mai 1565 stakk den danske flåte til sjøs med 25 skip; til denne sluttet seg 10 skip utrustet fra Lübeck. (Resen: s. 107 f.) saa at hand lod paa en dag xxxvj skibe drage heden vd i Østersøen, xx skulle de Lybske udrede, oc vj de Rostocher vj de aff Sund,de aff Sund] Stralsund. saa at der sigis at skulle vdgøris hundrede skibe oc de skulle med macht føre folk i land och indtage haffner.

.16. Som var paa en søndag maatte den hollandske smedden hollandske smed] Cornelius (død 16. novbr. 1566) arbede den ganske dag paa iernlodiernlod] smidde jernkuler; først senere kom støpte kuler i bruk. lenke lodlenke lod] kjedekuler, to kuler som var forbundet ved en kjede; disse ble især brukt til sjøs for å skyte istykker takkelasjen. fyriern,fyriern] til å tenne kruttladningen med. bolter och annen deld som de behøffue til orlogskiben.

.17. Wore bønderne aff Nordhordeland och Sundhordeland forsamlede ved LongergordLongergord] Lungegården oc der ginge vdi orden, oc vore de vel berystede vden harnisk, De Sundhordelenske vore icke saa vel rystede.

.18. Kom Euert Bill til Byes, oc beretted huorlunde hand nøddes til at opgiffue Slotted for ved och vands trang,opgiffue Slotted for ved och vands trang] den store svakhet ved festningen var vannmangel. oc huorlunde hand hafde taged fraa de Suenske det borgerskibhand hafde taged fraa de Suenske det borgerskib] skipet som Claude Collart ville sende til Nederland ble oppbrakt og ført med sin verdifulle last til Bergen. som de hafde taged i Trondhiem och ville sent til Holland att købe krud och lod fore, huilked som var fultt med fisk, skin, smør, penninge, hand førde oc it annit skib vel berysted i alle maade med sig, Paa denne dag døde Oluff JonsonOluf Jonson seilte på Nord-Norge (N.L.R. 111 s. 176); han var far til Jon (Johannes), mag. Absalons elev. styremand Jonæ Olaj mei discipulj pater 7 hora vespertina.7 hora vespertina] kl. 7 om kvelden.

.19. Paa denne dag som klocken hafde nys otte slaged droge droge orlogskiben aff Byen Noer paa til Trondhem mod fienderne, it aff Slottedit aff Slotted] ?: utrustet av Bergenhus len. som var Ammiral eller Ouerall, høffuitzmand der paa var Erich Munck, oc var det skib vel berysted med bysser, krud, lod, fetalie, folck oc annen deld, Kannickerne wdi Bergen skenchte thennom iij tunner øll til skenck oc en god lycke och seierwinning huer tunne x gyllen.

Paa det annet skib som Byen vdrystede var Borgemester Anders scriffuereBorgemester Anders scriffuere] Anders Pederssønn Skriver Capitein fød vdi Fyen, skiberen hed Frederich en Hollender. Derpaa vore fine vnge føre karle manlige, de køffte krud for ijcijc ] 200. dalere.

Det tridie giorde Garperne vd ved Bryggen, Deris Capiteyn heder Jochim Kock böendis i Leppen, paa hin nørderste stuufuestuufue] stue, gårdene på Bryggen var delt i forskjellige «Stuer», d.v.s. selvstendige firmaer som disponerte hver sin del av gården. En stue var altså en bryggekjøpmanns samlede eiendom i en gård. Sjøstuen var den del av gården som lå nærmest Vågen, og vendte mot Bryggen. oc Hans Schytt i FinegaardFinegaard] Finnegården er i våre dager den første gård på Bryggen ved Vetrlidsalmenning; den har trolig sitt navn etter gården Finne på Voss. Inntil brannen 1702 lå den lenger sør på almenningen. paa Søstuuen.

Paa Ammiralen var en prest aff Domkircken, ved naffn Her Nils Jørenson Capellan til Domkircken.

21. Paa denne dag som var den 21 Aprilis en fredag, haffuer ieg Mester Absalon Petreius Beier Noricus fød vdi Sogen vdi Skirdal tridie gong resigneret och opsagd Bergens Schole til huilken ieg haffuer werit tilbørligen kallid och saa forstandit, att ieg haabis att haffue en god samuittighed vdi guds ansichte, endog att en hob groffue folck oc wforstandige kunne icke døme der paa, oc haffuer denne mutatio icke skeed for min skyld eller forsømmelse vdi nogen maade, eller der er kommen nogen klagemaal paa mig, men for andre sager huilke ieg vil nu korteligen opregne, Første gong der ieg bleff Scholemester begaff det sig saa, Her Peder Simenson Cragius hues fader var een raadmand vdi Bergen fød aff Adel, begerede aff Christofer Walkendorff Fane, Birkeland, oc Aarestadssogen,Birkeland oc Aarestadsogen (Arstad) hørte den tid til Fana prestegjeld. huilke tilforen laage vnder slotz scriffuerne, och besynderligen Fanesogen, da vilde her Peder baade hafft, Scholen och desse Sogner, det vilde ey Christofer Walkendorp tilstede, di kallede hand mig der til. Oc var her den tid ingen Bysp, fordi salig Mester Geble, var da død faste tilfaaren,var da død faste tilfaaren] var død kort tid i forveien. oc var ieg da Scholemester vdi tho aar. Der nest bleff her Jøren Erichson Scholemester it aar omkring. Effter honnom annamede Scholen Hemming Duue Noricus vdi it aar, oc vilde hand ey, lenger bliffue, siden vart hand kallit til Byscriuer. Der effter bleff ieg forne Absalon Pederson Scholemester vdi it halfft aar, fordi her kom en persone aff Viborg ved naffn Jacob Christernson som lenge hafde studerit i Københaffn, Vittenberg oc Parrhis, huordan hand var, kand mand forfare aff dett som tilføren vdi thenne bog staar screffuit paa det aar 1562 vdi Aprili. Thenne Jacob var ickun itt halfft aar Scholemester, Saa bleff hun atter antuordet mig forne Absalon igen, oc da regerede ieg henne vdi tho aar, indtil saa lenge at den persone som vi forscreff kom hid thil Bergen fra Trumsen, oc kand mand læse hans kallsbreff huilket tilforen screffuit staar 1562 in aprili.

.24. Paa denne dag tog Effuert Bill krigsfolk an,Effuert Bill tog krigsfolk an] Resen (s. 127) forteller at Evert Bild gjerne ville få oppreisning for sin vanære ved å gjenerobre Steinviksholm; men Erik Rosenkrantz gjorde Erik Munk til leder for toget. E.B. foretok da verving på egen hånd, noe lensherren misbilliget, da han visstnok ikke hadde tillit til ham. E.B. holdt derfor mønstring av sine krigsfolk og lot dem i lensherrens nærvær sverge kongen av Danmark troskap. Enda Rosenkrantz’ folk var draget avsted god tid i forveien, kom E.B. like tidlig frem som de. och gaff dem en rund besolding, femti karle hafde hand sielff femti tog hand aff garper oc andre vnge karle her vdi Byen.

25. Effterdi at her Nils Jørgenson Capellan til Domkircken, drog, vd paa Ouerallen at vere deris prædikanter, da tog ieg mig faaer at prædige Epistelen paa Tisdagen,

26. Droge orlogskiben først aff, oc finge god Byr i tho dage.

30. Drog Effuert Bill aff tilig om morgenen mellom fire och fem, oc sende hand mig Absalonj bud med erlig oc velbyrdig mand Erik Anderson at ieg vilde flie honnom en prest som kunde følge hannom til LillebergenLillebergen i Hamre prestegjeld, ca. 2 mil nord for Bergen. oc predige for Almuen, huilked ieg och giorde, forskaffede ieg her Tomas Sogneprest vdi Finmarcken, der hand kom vd paa Strand i StenmurenStenmuren] Rosenkrantz’ gård «Muren». da var skibed løsth saa kom hand icke mett, di de hafde en driffuende Byr,

MAIVS :1564:

2. Maij komme orlogsskiben som droge her fra Bergen huilke wore fire til AgdanæsTrefningen ved Agdenes] jfr. L. Daae: Krigen nordenfjelds 1564 s. 28. huilked ligger nogle faa miil fraa Trondhiem, oc der møtte de sex iachter som vilde drage hid til Bergen oc tage Byen ind, och skøde de aff skiben til dennom, saa at de finge strax iij aff dem, och sloge folked ihiel oc toge nogle faa thil fange, xj Suenske och xxx Tydske knechter, mend de som slagne bleffue vore ijc.ijc ] 200. To smaa iacter vndkom oc droge til Trondhem deris høuitzmand var Hans Garp,Hans Garp var svensk] jfr. 5. juni 1565. hand gaff de Suenske tilkende att der vore fiender for handen, Annes hafde wort folk kommed wforuarendis offuer dem och motte haffue faat dem alle samen, Der Claudius Gallus ridder thil ThunaClaudius Gallus ridder thil Thuna] I 1561 ble Claude Collart forlenet med Tuna gård i Roslagen og senere fikk han gårder i Västergötland og Småland. det forstod tog hand med sig hasteligen hues hand kunde bekomme oc drog saa til slotted Stenuigholm, Der de hafde slacted det fæ som de toge paa wegen, hafde de inted saltt, di motte de Suenske kaste offuer Muren kødit. Den siette iacht forløbe de Suenske,forløbe de Suenske] løp bort fra, forlot. oc bønderne grebe en part, oc en part sloge de ihiell,

.3. Dag komme alle skiben for Byen, oc Borgere med bønder wore alle glade til deris tilkommelsse, oc gerne tilbage rychte den eedgerne tilbage rychte den eed] Trondheims kanniker, borgermestre og råd samt menige borgerskap hyldet på nytt Frederik II 26. mai, idet de for Erik Munk først tilbakekalte den ed som de nødtvungent hadde svoret den svenske konge; derpå svor de med opprakte fingre sin gamle konge skyldig troskap. (N.H. IV s. 141.) I skr. 11. juni 1564 (N.R.R. I s. 418 jfr. s. 433) fikk Erik Rosenkrantz påbud fra Kongen om at han skulle stevne for retten alle de som hadde sveket ham i Trøndelag for at de kunne stå til ansvar for sine misgjerninger. Men senere (skr. 2. septbr. 1565 N.R.R. I s. 469) kom befaling om at han skulle la tiltalen mot borgermester, råd og domkapitel i Trondheim utstå til krigen var slutt, og det ble roligere tider. som de hafde giort de Suenske. Paa denne dag falt saa megen sne her i Bergen att alle bierge vore huide ligeruis som om vinteren

.4. Døde Bertil Gulsmed oc om midnatz tid døde Peter skredders søn it lit spæt barn hasteligen

8. Maij vart stenuigholm bestolledbestolled] beleiret. 22. mai (2. pinsedag) møtte Claude Collart overgi seg på nåde og unåde; han hadde 500 mann under seg. (N.R.R. I s. 422.) med iiiim mand aff de Norske

.9. Holt wy bededage her vdi Bergen fore allehonde nød och trang, och var dette den første dag, paa huilken ieg Absalon predigede de officio Magistratus ciuilisde officio Magistratus civilis] om den borgerlige øvrighets plikter. oc hafde den text. 1. Tim. 2: Adhortor,Adhortor, itaque omnium primum fieri] 1. Tim. 2, 1. itaque omnium primum fieri etc.

.10. Var then annen bededag, holden i Korskirke.

.12. Var den tridie holden i Domkirken.

Then bøn som var bedet aff predigestolen lyder

.7. Maij døde erlig oc welbyrdig mand Erik OrmsonErik Ormson (d.e.) til Valuatne (Stord) av ætten Orm. Han var stor jordegodseier i Sunnhordland og hadde flere gårder ellers på Vestlandet i forlening av Kongen. Han ble gravlagt i Stord hovedkirke. til Valuatne oc begraffuen i hoffuitkircken d.Hieronymo Nicolai pastore. som her effterfølger.

O dw almectigste gud som viselige regerer himmel oc iord oc hafuer befalled oss att vi vdi alle stater paa iorden skulle vere øfrigheden lydige. Saa bede wj dig o kere fader i din kere søns Jesu Christi naffn attu vil beware vor herre och konning, konning Friderick fraa all wlycke, oc attu wil lade dine hellige engle vere hos hannom paa alle hans veye oc beware hannom fraa alle hans wuenner och fiender, oc du vilt beware hans kongelige hierte fraa onde raadgiffuere, oc attu wilt for Jesu Christi skyld beuare alle hans tro raadgiffuere, vndersaatte, oc forwanteforwante] forbundne. til land oc vand oc hielp nw med din naade oc helligand ij thenne krig som er begynt mellom desse kongeriger, oc see thil oss med din miskundheds øgen, och vent fraa oss din heffn oc vrede, oc forlad oss alle waare synder med huilke vi dig saa ofte oc mangfoldige fortørnit hafue. Giff wor naadige herre konning Friderick med sit raad din naade helligand oc seieruinning vdi denne krig lad dine hellige engle vere hos honnom oc hos hans tro raadgiuere, och alle hans vndersaatte oc forwante stridsmend Oc ver hos honnom oc saa med din hielp oc bistand som her ere i fra farne til Trondhiem at affuerie rigens oc alles vaareBøn i bededagene beden. fiender at de kunne finne paa viise raad oc gode anslag, at de kunne lycksaligen vdrette deris erende vden al formegen stor blodstørtning, oc at de effter din guddommelig villie maatte komme glade hiem til oss igen paa det vi fattige menniske maatte komme til rolighed oc fred igen oc saa loffue oc prise dit hellige naffn, O Herre hør waar bøn for Jesu Christi skyld vdi huilken du haffuer loffuit oss all hielp och trøst

A: m: e: n:

10 Maij lode kirkeverie bryde taged aff Scholemesterens Bolig, och forbedrede hwsen fordi de stode til falls,

14 Kom Olluff Anderson Raadmand och Effuert CopallEffuert Copall] Evert Kopal Borgere hiem igen fraa Danmarck, huilke som vore vdgiorde aff Raadit her i Bergen att forære kongelig Maiestattatt forære kongelig Maiestatt] i skr. 8. april 1564 (N.R.R. I s. 402). takket kongen byens råd og borgerne for denne «foræring», som skatten ble kalt (jfr. F. Scheel: Lagmann og Skriver s. 13). med XVcXVC ] 1500. daler, huilke de hafde skatted aff Borgerne

.15 Døde Jøren Bagers broder en vng karl hasteligen

.20. Fall her megen snee, ligeruis som hand hafde oftest giortt i denne waar och sommer.

26. Paa thenne dag døde her Michelsher Michel] Mikel Jonssønn, sogneprest til Domkirken. wermoder en gammel quinne fød wdi Ferøier.

.27. Vart hun begraffuen paa Domkirkegaarden, vden faar Sacristie, Paa thenne same dag kom it lit fransoseskibfransoseskib] franske sjørøvere hører en om flere ganger i denne tid; de gjorde kysten og seilasen i Nordsjøen usikker (jfr. N.R.R. I s. 407 og 432 – Db. 16. juni 1564). ind huilked kongelige Maiestatis høuitzmend offuer de otte orlogsskibe som hid til Norrige droge at forsuare riged mod de Suenske, oc then tid de komme thil HitterrøenHitterrøen] Hidra i nærheten av Flekkefjord. funde de liggende fore them fire smaa fransoseskuder i huilke der wore win, een part sige att de skulle vere indsatt aff storm oc vere fiskedugger,fiskedugger] en dogge er en fiskerbåt. een part sige at de hafde skyt inne huilked de skulde haffue kasted for bord ij søen. og wore de alle fire,wore de alle fire] de var ialt fire. Men de befallingsmend som paa skibene wore hede Christoffer Trondson,Christoffer Trondson (Rustung) var sønn av Trond Sigurdssønn til Seim (Kvinnherad). Han var født omkr. 1490 og døde 1565. C.T. utmerket seg som sjøkriger; han stod på erkebiskop Olav Engelbrektssons side i kampen mot Vincents Lunge. Christian III tok ham til nåde igjen i 1542, gjorde ham til flåtesjef, og gav ham forleninger i Danmark, dessuten flere gårder i Sunnhordland og Hardanger. C.T. var som admiral med i de første år av Syvårskrigen og deltok i slaget ved Øland 11. septbr. 1563. Blant hans barn er det to som omtales i Db, og ble historisk kjente: Enno (Brandrøk) og Anna Tronds, som ble trolovet med jarlen av Bothwell. Herlug Skaffue,Herlug Skaffue] Herluf Skave til Eskildstrup hadde ved denne leilighet overkommandoen over skipene. Etter befrielsen av Trondheim ble han lensherre i dette len 1564–68. I 1567 fikk han Andenes i forlening (N.R.R. I s. 567); året etter finner vi ham som landsdommer i Sjælland (N.R.R. I s. 608), H.S. døde 1583 som slektens siste mannlige medlem. Han var gift med Anna Tygesdtr. Brahe (død 1590). Knud Steenson,Knud Steenson til Lundby hadde Romsdal i forlening 1558–70; han deltok i Syvårskrigen som skipshøvedsmann og var med på å gjenerobre Trøndelag og Nordland i 1564. Han berget livet ved flåtens forlis ved Visby 28/29 juli 1566 (Db. 28. juli 1566). K.S. døde 1575. g.m. Anna Nilsdtr. Lunge. Olluff Daa,Olluff Daa] Oluf (Erikssønn) Daa gjorde tjeneste som skipssjef under under krigen i Norge 1564; 7. juli 1565 ble han hårdt såret i slaget ved Bornholm, men gjorde atter krigstjeneste året etter.

Jacob VinseJacob Vinse (eller Windtz) var en tysk leietroppsfører (jfr. N.R.R. I s. 436). er høuidzmand fore alle knechterne:

28. Komme ind de andre kongens orlogsskibe, om afftenen, da klocken var ved fem,

30. Døde en Baasmand aff kongens skib,

31. Døde her Pedersher Peder Sogneprest vdi Wardøen er ellers ukjent. hustrw huilken er Lasse PersonsBorgemester Lasse Person] Laurits Pederssønn. Borgemesters frende och er Sogneprest vdi Wardøen i Finmarken och døde hun aff sin Barselseng oc var icke ennu gangen i kircke, Och døde theris barn i dette same aar vdi den 20 dag Aprilis och den 21. begrafued vdi paa Domkirkegarden

Oc war hun fød vdi Tyskland

29 Døde Erik MunkisErick Munck (Erik Munk)] i følge Rothe (Jens Munks Levnet s. 526) het E.M.’s hustru Anna, Barthlomæi datter, født i Kolding. søn, ved naffn Peder

Junius 1564

Dies

.2. Wart Erik Munkes barn begraued vdi Domkirken. Oc vde paa kirkegorden een aff kongens baasmend begraffuen

Paa thenne same dag att afften døde det annit Erick Munckis barn ved naffn Mattz forthi hans quinne fødde tuillinge huilken som er en bardskers dotter fød vdi Helsingør,

4. Vart thet annit Erik Munkis barn begrauit ved naffn Peder vdi Domkirken,

Oc her Peder Simensons dotter paa Phana var christned som 2 var fød Secundo Junij.

Paa thenne 4 dag som var den første søndag effter Hellig trefoldighed tackede Byspen aff predigestolentackede Byspen af predigestolen] Kongen gav i skr. 15. juni 1564 (N.R.R. I s. 422, jfr. s. 428) Sjællands biskop befaling om å pålegge de andre biskoper å foranstalte takkegudstjeneste over alt i rikene. Gud hadde nu forunt seier over svenskene som var falt inn i Norge, krigsflåten hadde slått og tilintetgjort de største skip fienden rådet over, fiendens admiral og mange andre fornemme menn var tatt til fange (jfr. s. 76). Videre heter det i brevet at man skulle «gjøre Gud almektigste for såkanne velgjerninger lov, ære og takk» og be om at Han fremdeles ville hjelpe til å gi en endelig seier over rikenes fiender. Dersom datoen i Db. 4. juni er rett, har man således i Bergen tatt initiativ til denne takkegudstjeneste før påbudet forelå. med en besynderligbesynderlig (mnty. besunderlik)] særegen. form then alsommectigste gud, at hand hafde giffuit vort folk som drog thiil Trondhiem seieruinning oc de hafde vunned baade slotted och Byen, och fanged Claudium Gallum høuitzmanden oc ivclivcl] 450. Suenske knechter med hannom.


Forma gratiarum actionis.Forma gratiarum actionis] takkebønnens form.

O almectigste gud vor herris Jesu Christi euige fader som viselige regerer himmel och iord oc alle creature,alle creature] alle skapninger. wij tacke dig ydmygelige aff vort ganske hwg och hierte, attu haffuer bønhørt oss arme syndere tine fattige børn, oc hauer nu verit med wort folk som er her fra faren til Trondhiem att affuerge rigens, och allis vore fiender at the haffue nu med thin neruerelse naadelige hielp oc bistand thennom nedlagt oc affueriet vden all stor blodstørting oc naadelig befriiet oss aff thenne frycht oc fare som vi vore bestedde vdi for huilked dig ske loff, pris oc ære til euig tid, vij bede dig ennu ydmygeligen o himmelske fader attu for Christi skyld vil vdi lige maade fremdelis vere hoes vor herre oc koning konning Friderich med alle hans tro raadgiuere vndersaatte och forwante baade til land och vand oc thennom naadeligen beuare beskerme och beskytte fraa alle theris fiender och wuenner oc du vilt giffue honnom viise raad oc anslag, oc en lycksalig fremgong mod alle sine oc waaris fiender och gøre en god ende paa thenne krig som er begynt mellom thesse land och riger, saa at vi fattige menniske kunde komme thil fred och rolighed igen och leffue foruden frycht vdi al gud frychtighed oc erlighed och saa loffue och prise dit naffn til euig tid

A. M. E. N.


4. Vart her Peder SimensonsPeder Simenson (Krag) sogneprest til Fana. dotter døpt vdi Domkirken

12. Døde Anders Scriffuers søn Scriffuer paa Slotted Same dag komme bondeknechterne hiem igen fraa Trondhiem en stor hob oc skøde aff deris iachter paa Vaagen och vore lystige oc glade for den store seier gud hafde dennom beuist.

l6. Kom en een fransos pinke ind huilken kongens orlogsskibe toge, oc hafde de tilfaaren tagit fire fra de fransoser, som førde prouant thil den Ameral som røffuer i søen.den Ameral som røffuer i søen – att ther ere fransoser indfalne til siøs vid Stad.] skr. 15. aug. 1564 (N.R.R. I s. 432) opplyser at Erik Rosenkrantz av kongen hadde fått pålegg om å anta 50 «gode, varagtige Karle», som alltid kunne være rede til å settes inn når og hvor det trengtes i kampen mot sjørøverne. Byens borgere hvis handel og sjøfart man på denne vis søkte å verne, ble på lagt å sørge for det nødvendige underhold av de 50 krigsmenn.

.19. Foer doctor Jens Schellerup til visitatz i Sogn.

.20. Bød Olluff Daa mig M. Absalon til gest paa sit skib.

27. Kom tidender til byes afften for denne dag med Baltazar Lundis dreng, oc førde Breff fra Erik Munck Amerall, att ther ere fransoser indfalne til siøs vid Stad i Herøen,Herøen] Herøy på Sunnmøre. huilke som haffue plustredtplustred] plyndret. de borgers iechter som droge her fraa til Norlanden med købenskaff,købenskaff] kjøpmannsskap, handel. som er Nils LaurensonsNils Laurenson] kjøpmann som drev handel på Nord-Norge (jfr. N.L.R. 111 s. 177). iacht, Hans Møllers,Hans Møller] kjøpmann som drev handel på Nord-Norge han var skipseier og førte selv skip (jfr. N.L.R. 111 s. 177). H.M. ble senere byfoged og rådmann (Edv. Is. 166 og 171). Borgerskap fikk han 1573. Tine KarinsTine Karin var blant de brannlidte huseiere i 1561. (Edv. I s. 361 Trine Koren.) oc Axel Gyntelbergs huilken som er fangen aff fransoserne, som sigis att haffue it skib om tre merstre-mers-skip] skip med tre master og med mers i hver mast. oc tredobbelt skyt om kring, Straxt disse tidender vore komne haffuer Erick Rosenkrantz ladit tilrede een aff de fransosers smaa skib huilked hid var kommit med købenskaff, och ladit det fetalie vdfetalie vd] utruste med proviant. oc med lod krud oc folck beuebned, hues høuismand var Olluff Daa,

27 Paa denne same dag att afften mellom sex och siw om afften stund, haffuer Hemming Hemmingson DuffueHemming Hemmingson Duffue] omtalt flere steder i Db. fød vdi Norrige i Sundhordelandt aff got erligt folck til moderen aff Teisteslechten,Teisteslekten] P.h.T. 4 R 6 B s. 103–42, en norsk lavadelig slekt hans fader tiente bysperne i pauedomet, denne gick til Schole først i Staffuanger, oc kom siden thil Bergen, oc ieg Absalon vnte hannom hus it aar langt hoss mig, och skickede hand sig vel, gick til Schole her vdi Bergen vnder Haagen Laurensson, oc der salig M: Geble fornam, att hand hafde got ingenium holtgot ingenium] gode evner. hand honnom vd til studium i Københaffn, nogle aar, ther hand hiem kom oc hafde sig vel forberedt tøffde hand en tid lang her vdi Bergen før en hand fick naagit kalld, Siden at mester Geble var hen soffuit i Herren kom doctor Jens Schellerup Superintendent hid til Bergen, hand tog Hemming til sig paa Biskops garden oc gaff honnom kost it aar igennom wist om det var ei meere oc giorde honnom til gode alt got, halp honnom paa det siste thil att hand bleff Scholemester, it aar omkring, mend hand kunde icke staa det kal saa faare som ord gick at hand kunde dett lenger beholde i det at de største aff hans discipler oc hand kunde icke forligis, di sagde hand sielff veluilligveluillig] frivillig. Scholen op paa Capitelit vdi Erik Rosenkransis Bispens och mange andre deris neruerelse. Siden vdkorede raadit hannom til Byscrifuere oc der hand fick den befalling,befalling] stilling. gaff hand sig til formøgen sløssløs] slåseri, ødselhet, vellevnet. och dryck, bannen och Sueren, oc løb oc rasede fraa det eene huss til dett annen oc var saare løs med munden, Saa at hand lit achtede huad hand sagde, om huilken persone hand talede vdi druckenskab, oc fick der vdoffuer stor wgunst aff mangen mand, huilked bewiises kunde om behoff giøris. Saa begaff det sig vdi dette aar paa forne dag att Hemming haffde drucked sig fluxflux] meget, sterkt. drucken, oc gick paa Torgit och spaserede, oc sende en karl til Peder Jonson klerck med en liden zedel begerendis aff hannom en tunne meell til sit frillebarn oc søn Hemming huilked han hafde affled med en løs quinne, oc Peder lod karlen strax faa melit, det saa ieg, verendis den same tid hos Peder Jonson, Der hand saa spaserede paa Markedspaserede paa Marked] Marken (?), bydel sør for Domkirken. kom een Hollansk gulsmed til hannom (huilken som sigis at haffue verit en vnderlig kompan oc een Suermere om Sacramentit,een Suermere om Sacramentit] de såkalte «svermere» representerte en spiritualistisk retning, som utgikk fra Thomas Munzer i begynnelsen av 1520-årene. De forkynte en åndelig religion, mennesket mottar umiddelbart fra Gud ånden som gir det religiøs innsikt. Sværmere det er «hine Aander som roser seg av å ha Aanden uten og før Ordet og deretter dømmer Skriften eller det muntlige ord, tyder og tøyer det etter eget behag». (8. artikkel i De Schmalkaldiske Artikler – Storjohanns utg. (1877) s. 40.) Man hadde ikke syn for sakramentenes betydning. Voksendåp ble også et særkjenne for denne retning, som særlig fikk inngang i Nederland. Da disse spiritualistiske «sakramenterere» ikke anerkjente øvrigheten som en guddommelig ordning, vakte de uro i samfunnet med sine politiske krav, og myndighetene gav forordninger som tok sikte på å hindre at den slags avvikende meninger fikk innpass (jfr. Db. 17. januar 1561). meenendis at huer menniske kunde vel affløse sig sielff, oc behøue ingen prest, oc andre saadanne forfengelige meninge, foruden hans løse leffnit med drick oc geckeri, var hand ful af, huilken Sognepresten her Michel Jonson mig fortelt haffuer) oc gaffMandslecht af Heming Duue sig vdi snack med Hemming, saa at Hemming sigis at haffue kalled hannom een prackere,prackere] fattig stymper. ieg scriuer det ey for vist, tha slo Hollanderen honnom paa munden och rusede tilrusede til] fikk (tilfeldig) fatt på. een bandestagebandestage] stokk som det lages tønnebånd av. oc slo Hemming ouer nesen der med saa at hand blødde, tha skulde Hemming dragit sin flwsflws] flus, kniv. vd oc stack hannom først i siden, oc siden i ryggen der gulsmeden vende sig fraa hannom, oc skulde gongit med dragen flus ner at torget i handen sigendis, wiltu haffue meer saa skaltu faa dett, Gulsmeden døde om afftenen da ix slo.

.29. Wart Hemming ført aff Oluff Daas skib (til huilked hand sigis haffue rømd) x horaX hora] kl. 10. til slotted oc sat vdi Hundetornit,Hundetornit var det annet av de tårn som slottsherre Jørgen Hanssønn Skriver bygget på Bergenhus; det lå opp til Kongehallen ved det nordøstre hjørnet av denne bygning, men er senere forsvunnet (B.h.f. skr. nr. 32 s. 11 og nr. 33 s. 218, 222). Same dag var gulsmeden begraffuen i Korskirkegaard oc bleff der lyst vide offuer graffuen,bleff der lyst vide offuer graffuen] (vide gno. vig] drap) ved mord forstod man hemmelig drap. For ikke å bli betraktet som morder måtte drapsmannen samme dag vedgå sin gjerning. Han kunne så oppnå forlik med den dreptes ettermålsmenn og fikk beholde sin «fred» (?: unng» fredløshet) dersom det ble betalt mannebot til den dreptes frender og tegngilde til kongen. Magnus Lagabøters landslov (Mannhelge-bolken, kap. 12) inneholder bestemmelser om viglysning. Jens gulsmedJens gulsmed] jfr. 24. juli 1565. bød bod hos graffuen for Hemming Effter Norrigis laag,

29 Paa denne same dag kom Jørgen DaaJørgen Daa (1532–97) fikk 1559 Utstein kloster (siden 1537 verdslig forlening) som brukelig pant med den forpliktelse å tjene kongen som skipshøvedsmann når han ble tilsagt (N.R.R. I s. 252 og 255) jfr. 12. septbr. 1570. J.D. ble 1559 gift med Kirsten Bechjoachims dtr. (1537–97). til Vdsteen fraa Danmarck, oc gaff tilkenne huorlunde att den Suenske flode drog fraa Stockholm och til Kalmersund,Kalmersund] Jørgen Daa fortalte om sjøslaget ved Øland 30.–31. mai 1564 der den danske admiral Herluf Trolle slo en overlegen svensk flåte under Jakob Bagge. Særlig ble det en hård kamp om det svenske admiralskip «Mars» som i alminnelighet kaltes «Makaløs», fordi det var et vidunder av datidens skipsbygnings kunst. Det hadde en besetning på 800 mann og en bestykning på 170 kanoner. Skipet ble erobret av danskene og lübeckerne; men kort tid etter kom det i brand og sprang i luften med 1000 mann som var ombord, både svenske, danske og lybske sjøfolk. De svenske admiraler Jakob Bagge og Arvid Trolle ble tatt til fange; den siste døde i fangenskap i 1568. (J. C. Tuxen: Den danske og norske Sømagt s. 170.) och som den Suenske flode var kommen i sundet vdentagendis Makeløs, som var it stort, tyckt, dybt oc kunde icke saa snart komme i sundit, Saa vore ther fem pinker som laage i dyldi dyld] i skjul. tre aff kongens oc ij aff de Lybbeske, der de saage at Mageløs var allene haffue de giffuit seg til Mageløs, oc ere komne vnder skytten, oc haffue faat en baat och bundet honnom til styred, oc sat ild, tiere, pickpick] bek. vdi baaden oc bundet hannom til Mageløses styre,styre] ror. saa haffue de sat ild paa skibed, oc det er opbrent, oc ligger nu paa haffsens bond, oc dricker den salte sø, gud vere loff, oc Jacob BaggeJacob Bagge (1502–1577) var en mann av norsk herkomst, allerede i Gustav Vasas første regjeringsår hadde han gått i hans tjeneste; i begynnelsen av Syvårskrigen gjorde han seg bemerket som en dyktig offiser og fikk kommandoen over flåten. 31. mai 1564 møtte han hårdt såret overgi seg da «Makaløs» sprang i luften; han ble ført til København, men fikk som fange en standsmessig behandling. (D.H.T. 5 R. II s. 601 f.) Ble frigitt 1571, under Johan III stattholder i Stockholm. kong Eriks ammiral sigis at were fangen, Der de Suenske, saage att Mageløs brand gaff de dem aff Kalmersund,gaffde dem aff Kalmersund] begav de seg bort fra K. oc konning Frederichs vor aller naadiste herris krigsfolk laage hos Borringholm,Borringholm] Bornholm. Saa haffue baade skibflodene giuit sig tilsamen, oc der haffue de slages den 13 Junij som var en tisdag den ganske dag oc ganske nat der effter och onsdagen til middag, men huilken prisen beholt viste hand icke, Oc sigis der at haffue verit paa Mageløs hundrit oc xl skutt aff idel kaaber.aff idel kaaber] av rent kobber. vden iern stycker oc basser,basser] svingbasse, en liten kanon som lett kunne dreies rundt på en fast fot.

Julius 1564.

Dies

.6. Kom her Nils Jørgenson hiem som var predikant paa kongens orloffs skib thil Trondhiem, Same tid komme och k: Maiestatis orloffs skibe til SkarholmSkarholm ligger på østsiden av Askøy mot Byfjorden; her er god havn, som ble alminnelig nyttet. och var paa dem Christofer Trondsen, Knud Stenson,Knud Stenson] omtalt flere ganger som skipshovedsmann. Olluff Daa,

.7. Kom Erick Munck som var ammiral ofuer kongens skibe til Trondhiem mod de Suenske, same tid kom och Borgerens skib, och den BoierBoier] boiert, et lite, lettseilende fartøy. som købmenderne vdgiorde.vdgiorde] utrustet.

.10. Var Per JonsonsPer Jonson] Peder Jonssønn Klepck dotter fød om afftenen

.12. Førde ieg min ting vdi Bergen Falck,Bergen Falck var skipets navn. paa huilken Claudius Gallus var nedførtClaudius Gallus var nedført] I brev 9. juli 1564 påla kongen Erik Rosenkrantz å sende ved første leilighet C.G., befalingsmenn og endel av fangene til København og holde dem i god forvaring på reisen. (N.R.R. I s. 425). I skr. 10. juli 1564 (Reg. over Norske Kancelli-innlegg fra tiden før 1660 R. A.) meddeler Rosenkrantz at han med Erik Munk sender Claudius Gallus og endel «Befehlslyde» (Lente) og 15. august erkjenner kongen å ha mottatt Claudius og de andre fanger. (N.R.R. I s. 429.) var ieg predicanter paa skibit.

18. Droge vi fra Bergen.

21. vdi Bimmelhaffn.Bimmelhaffn] Bømmelhavn på Bømlo, Sunnhordland.

22. Vdi Karmsundt. 25 for Næsit.Næsit] Lindesnes. 27. vnder skagen.

30. Vdi HirtesundtHirtesundt] ifølge opplysning fra sogneprest Kristian Nissen sannsynligvis ved det nuv. «Getterøn» (med Getterøsund) litt nord for Varberg. en vgesøsen vgesøs] eller vege siøs (gno. vika sjofar = skifte til sjøs) var egentlig det stykke skyssfolk rodde mellom hvert skifte ved årene. Senere ble det et gammelt lengdemål til sjøs, ca. 4 km. (Nordisk Kultur nr. 30 s. 219). fraa Varberrig, ther soge vi huorlunde the Suenske brende allesteder i Halland och laag i Hirtesund en skyttebaat med Basser paa, fraa huilken en foged ved naffn Gulbrand paa Vardberg med nogle knechter vore flydde. opbrende de och Aaskløster,Aaskløster] i Viske herred i Hallands len. Her lå et cistersienserkloster, grunnlagt i 1194. och siusinstiuuesiusinstiuue] 140. bondegaarde,

31. Kom vi ind for Helsingør, der drog Seffrin Jenson høuitzmand i land tha slo klocken siw.

Augustus. 1564

Dies

.1. Tilig om morgen effter Sol opran komme vy for Københaffn, tha var en bolt om natten sat paa Claudium,var en bolt sat paa Claudium] fotjern til å sette fanger i. och for Østerport var tho fransoser afhugne som hafde røffuit vnder Norrige. Same dag følgede ieg Absalon Seffrin Jenson i land Denne same dag om afften mellom ix oc x døde paa Københaffns slott fro Anne her Maans GyldenstiernisMaans (Mogens) Henrikssøn Gyldenstierne (1481–1569) var lensherre på Akershus 1527–32 og en av Frederik I’s mest betrodde menn; han stod også høyt i gunst hos Christian III. Fra 1535 var han medlem av riksrådet og 1555-67 stattholder i København. I 1532 ble M.G. gift med Anna Sparre. oc det hasteligen,

5. Paa thenne dag vart frw Ermegaardtfrw Ermegaardt] Ermegaard Andersdtr. Bilde, hun var gift med Jørgen (ikke Nils) Podebusk, som døde 1534. Fru E. døde på Helsingborg slott. indført vdi Københaffn med stor statmed stor stat] med stor stas. (som var her Nils Podebuskis effterleuerske) oc begrauen i Vor Fröe kirke neden for korit,

.7. Vart her Maans Gyldenstiernis fröe, fro Anne, begraffuen i Vor Fro kircke, ginge for henne xx par degnerdegner] her: elever i Katedralskolens øverste klasse, Mesterlektianerne.

10. Fylgede ieg Absalon doctor Hans AlbertssonHans Albertsson (1525–69)] Sjællands annen biskop etter Reformasjonen (1560–69). I 1546 ble H.A. professor ved Københavns universitet, 1559 Peder Palladius medhjelper i bispeembedet, og i mai 1560 etterfulgte han ham. Som teolog tilhørte H.A. den filipistiske retning og var en ivrig forkjemper for fordragelighet i kirken, men virksom for å utrydde papistiske levninger i gudstjenesten. Biskop i Københaffn, til BirkeridtBirkeridt] Birkerød på Sjælland. ther er her Christofer BergChristofer Berg var ansatt omkr. 1557 og gjorde prestetjeneste i 26 år (S. V. Wiberg: Alm. dansk Præstehist. I s. 167). sogneprest,

11. Var kongen vdi iacht, oc bønder forsamledis aff v. kirckesogner at hielpe iege.at hielpe iege] hjelpe til med å jage ?: drive klappjakt.

12. Paa thenne dag førde Jørgen GrønJørgen Grøn er omtalt som skipshøvedsmann (N.R.R. I s. 259). Jacob Bagge thil Københaffn, som var kong Ericks Ammiral paa Mageløs. Drog ieg vd med M. Dauid Cellius Christiern HegelundChristiern Hegelund er omtalt flere ganger i «Cancelliets Brevbøger» (Udg. ved L. Laursen) bl.a. som kannik i Roskilde. at beskue Jacob bagge oc her Arffuid Trolle, oc en Borgemester aff Stockholm.en Borgemester aff Stockholm] Mats Person. Skud paa Mageløs: ij kartoger, fire tre korter kartoger. viij halffue Cartoger, xvj felslanger iij nødslanger. xiiij tre quarter slanger. xx halue slanger xviij dubbelt falkuner. lx falkuner xiiij falkeneter. iiij iern scherbrecker. paa Baaden xxiiij falkoner.

14. Bededage offuer al Danmarck vore holdne tre dage samfelde.

16. Drog ieg Absalon Pederson til FrederigsborgFrederigsborg] stedet het opprinnelig Hillerødsholm, i 1560 ervervet Frederik II det ved makeskifte, og da fikk stedet det nye navn Frederiksborg. Kongen begynte straks en del byggeforberedelser; men arbeidet ble stilt i bero under Syvårskrigen, og først etter 1600 tok byggearbeidet til for alvor. fylgede mig Mester Kel Gaas.Kel Gaas] Magister Kjell Gaas, sønn av Trondheimsbispen Hans Gaas. Han var rector ved Katedralskolen i Trondheim, døde i Danmark 1567.

.15. Stack Erik Munck Jørgen van HaalsJørgen van Haal] Jørgen v. Holle, oberst for tyske leietropper scriuere vdi Brysted med en daggert i kroen hos Fredrigsborg. Fylgede oss til Fredrigsborg doctor Albert KnopperAlbert Knopper (Knoppert) var rettslærd og diplomat, født i Nederland og ble 1549 juridisk professor ved Københavns universitet. A.K. var flere ganger rector ved universitetet og ble nyttet i diplomatiske sendeferder, han døde 1576. Rector oc lesemester vdi Studium i Københaffn.

Same 16 dag kom Greffuen Gynter aff SuartzborrigGreffuen Gynter aff Suartzborrig] grev Johann Günther av Schwarzburg, svoger av Vilhelm av Oranien, var en tysk «condottiere», som tjente som overanfører for tyske leietropper. Den danske konge hadde til krigen i 1563 vervet en forholdsvis stor hær av landsknekter og ryttere, og ledelsen av hæren var overlatt til grev Günther med tittel av feltoberst. Landsknektenes oppsetsighet og store økonomiske vanskeligheter gjorde det nødvendig for Frederik II å skille seg av med en del av leiehæren. Det ble også uoverensstemmelser mellom ham og greven, som ikke hadde vist seg som den dyktige hærfører man hadde ventet. I august 1564 ønsket han også å dra tilbake til sitt hjemland, men trakk i midlertid sin avskjedsskrivelse foreløbig tilbake; i november måtte kongen likevel skille seg av med ham. med alle sine høuitzmend til Fredrigsborg begerendis orloff oc ville drage i Tysland igen. Laage ieg oc M: Kel paa Frederigsborg hoss Franciscum Marcellum AmorfortiumFranciscus Marcellus Amorfortius, rettere: Amsfortius (?: fra Amers fort i Nederland) er omtalt første gang 1557 som sangmester ved Christian lIFs hoff, der han ledet det kgl. Cantori (sangguttene); i 1565 kalles han kongens kapellmester. Ved en nyordning av hoffmusikken etter 1570 ble en annen ansatt som leder, A. S. videre skjebne er ukjent. kongens sangemestere. Och finge vy mad hoss M: Nicolaum ColdingensemNicolaus Coldingensis] mag. Niels Nielsen fra Kolding (1525–78) var mellom årene 1559 og 1576 hoffpredikant hos Frederik II og samtidig fungerte han som kongens bibliotekar. regis concionatorem vdi hans herberrige offuer Cancelleriet.Cancelleriet] kancelliet lå i en fløy av slottet på Holmen.

17. Wore aff raadit forsamlede hoss kongen her Holger Rosenkrantz,Holger (Ottesen) Rosenkrantz (1517–75) var riksråd og stod i høy gunst hos Frederik 11. Under Syvårskrigen fikk han mange oppgaver i administrasjonen og som sendemann til utlandet; senere hadde han stilling som stattholder i Nørre-Jylland og ble tilslutt riksmarsk. (A. Heise: Familien Rosenkrantz II s. 170 f.) her Otte Krumpen,Otte Krumpen (1473–1569) var gift med Anna Lykke (fru Helvig Rosenkrantz moster) fra 1523 var han medlem av rikets råd hos Frederik I og tjente som hærfører. 1554–67 var O.K. riksmarsk og ble nyttet i viktige diplomatiske sendeferder. Etter grev Günthers avskjed ble han til tross for sin høye alder for en kort tid satt til øverste feltherre («ypperste feltherre»); men han var det bare i navnet, Daniel Rantzau var den egentlige fører i marken. her Byrge Trolle,Byrge (Børge) Trolle (1501–71) var fra 1540 riksråd og under Syvårskrigen medlem av regjeringskommisjonen, som hadde ledelsen av riket når kongen var fraværende fra hovedstaden. her Daniel Rantzow,Daniel Rantzau (1529–69) deltok i Syvårskrigen og utmerket seg som feltherre ved initiativ og mot. Han fikk i februar 1565 overkommandoen over fotfolket og utførte en hel rekke glimrende bedrifter, 20. oktober s.å. slo han svenskene ved Axtorna, i 1566 gjorde han et innfall i Västergötland, og 1567–68 foretok han heldige fremstøt i Østergötland. Tilbaketoget herfra i 1568 som han ledet med overlegen dyktighet ble ansett for en strategisk storbedrift. D.R. falt under beleiringen av Varberg i november 1569. Nihil Mandyuel,Nihil Mandyuel] i denne tid forekommer Manteufel som navn på flere tyske offiserer i den danske hær. her Jørgen Lycke,Jørgen Lycke (Lykke) til Overgaard (død 1583) var fru Helvig Rosenkrantz morbror. I ungdommen var han i fremmed krigstjeneste, 1544 ble han riksråd og fikk store forleninger; han var også meget nyttet i diplomatiske oppdrag. Joseph van Quale,Joseph van Quale] Josva v. Qualen forekommer som tysk rittmester i dansk tjeneste 1559–67 («Meddelelser fra Rentekammerarkivct»). desse handlede mellom kongen oc greffuen.


MDLxij Var Fredrigsborrig bygtt.


Fødde en landsknichtsquinne denne dag iij Suenbørn oc bleffue alle døbte.

19. Kom greffue Gynter til Københaffn med sine høuitzmendt, gestede de til Anders scriuerAnders scriuer var borgermester i København.

20. Prediged ieg Absalon i BrønshøgBrønshøg] Brønshøj på Sjælland. der var BispenBispen] Hans Albertsen oc doctor Nils Hemmingson.

21. Var stor Tornslag i Københaffn den ganske natt igennom indtil dags ved sex slett. Frans Iffuerson Bysp Iffuer MunckisIffuer Munck] Iver Munk ble 1500 biskop i Ribe; men først 1513 fikk han pavelig ordinasjon. 1534 sluttet han seg til Christian III’s parti. LM. døde 1539. frillesøn sagde at torden hafde opbrent i seland iij landsbyer.

.22. Drog greffue Gynter oc Jøren van Haale, sidendis begge vdi en vogn, aff Københaffn och til Helsingør oc ther offuer til Skaane mod the Suenske och retted der føge vd, Same dag talede ieg oc Jens Person paa BroJens Person paa Bro var av adelig ætt (jfr. N.R.R. II s. 392); han er omtalt flere ganger som domsmann i Bergen (N.R.R. I s. 471 og 475). I mars 1566 var han i Bergen sammen med andre adelsmenn som medlem av en kgl. undersøkelses- og domskommisjon. Han deltok også som domsmann i Stavanger domkapitel i 1576. I Syvårskrigen gjorde han tjeneste som skipshøvedsmann; men ble avsatt 1567 (N.R.R. I s. 554 og 560). I årene 1560–70 ble J.P. av Kongen forlenet med meget jordegods i Ryfylke (N.R.R. I s. 663 og 687, II s. 346 og 412). Hans hovedgård var Bro (nuv. Bru i Mosterøy herred), en øy ca. 9 km nord for Stavanger. Det forekommer 4 andre menn i Db. ved navn Jens Person (Pedersen), (P.H.T. 3 R. 5 B. s. 154 f. og 4. R. 6 B. s. 201 9 R. I B. s. 242 – Rogaland historielags skr. 1925 s. 2 ff. og 1929 s. 50). med her Erik prest paa Mageløs som log til herbergs hoss Nils Paalson Borgere i Københaffn, hand beretted huorlunde Mageløs vart forbrent. vcVc] 500. personer vore ther paa,

sex lig til Wor Fröe.

23. Drog kong. Maiestat til Skaane, to fennicke knechter vore mustrede paa Gammeltorrig.Gammeltorrig] Gammeltorv i København.

27. Predigede ieg M: Absolon i Wor Fröe kircke vdi Københaffn, ther var megen adel oc annit folk. Same dag fylgede ieg Bispen doctor Hans Albertsson til Amag til Torneby,

29. Var ieg doctor Hans FransonsHans Franson] Hans Frandsen (1532–84) studerte 1551–56 i Wittenberg med støtte av Kongen; 1556 ble han oppdrager for Christian III’s yngre sønner. Senere la han seg etter studiet av medisin ved tyske og franske universiteter og ble i 1560 kalt til professor i medisin ved Københavns universitet. I de følgende 20 år gjaldt han for en av dette universitets betydeligste lærde og fungerte også i flere perioder som dets rector. Ved siden av sin professorstilling drev han en betydelig lægepraksis. H.F. kom ved sitt giftermål i besittelse av en anseelig gård ved Gammelstrand i København og flyttet inn der i 1563. Det er trolig denne bygning der siktes til i uttrykket «hans høge Carnap». (D.8.L.) gest i hans høge Carnap.

30. Vare rigens raad forsamlede aarle om morgen paa Københaffns slott der stod greffue Gyntergreffue Gynter (stod) it glas til roor] han fikk en dragelse. it glas til roor. och her Otte Krumpen var wdkaaren til den ypperste feltherre, offuer herren til lands, det behagede greffuen icke well,

September .1564. 1564.

Dies

1. Kom Effuert Bill thiil Københaffn, oc da døde en gammel vicariusVicarius] kapellan. ved naffn her Hans Gunnersøn døde denne forgangen natt lx persone. paa denne dag var beslutt att her Otte Krumpen schulde drage ind i Suerige och drog fra kongen, och beredde sig der thiil,

.2. Kom tidender til København att then Suenske hauer borttagit tre skibeKom tidender … att then Suenske hauer borttagit tre skibe] 11.–14. aug. 1564 ble utkjempet en uavgjort kamp nord for Øland mellom danske og lybske skip og en svensk flåteavdeling. Her ble tre danske skip erobret, da de ved en feiltagelse forvillet seg inn mellom fiendtlige skip. Dauid, Løuen, Morian. Her Aril Vggerup var paa Dauid. Torbern Daa paa Morian. Per Daa paa Løuven.Torbern (Sørenssønn) Daae og Peder (Claussen) Daa] De var av forskjellige Daa-linjer og begge ble skipshøvedsmenn i 1559 og tatt til fange av svenskene; de slapp fri først ved krigens slutt 1570.Per (Peder) Bille til Svanholm (1514–80), han ble 1556 riksråd og deltok i Syvårskrigen, var med i slaget ved Axtorna 1565. 1566 –80 satt han som lensherre på Kallundborg slott.

.3. Var bedit i alle kirker i Københaffn for her Otte Krumpen, att gud vilde giue lycke ved hans befalling.

4. Talede ieg Absalon med her Holger Rosenkrantz med Effuert Bill, oc Per Bille, paa denne dag døde aff pestelentze Anne Antonij hustrw som er i det tyske Cancellerie, hun var fød vdi Flensborrig.

.5. Taled ieg med frw Sophi HardenbergisSophie Hardenberg, Erik Rosenkrantz’ svigermor

.6. Disputered doctor Nils Hemmingsson de oratione publicè.Disputered doctor Nils Hemmingson de oratione publicé] N.H. holdt offentlig en disputas om talekunsten.

.7. Fick Greffuen sin befalling igen som han hafde før.

.8. Kom ild i Jost slachters huss paa Vestergade.

.9. Kom Christofer Trondsen och Knud Stenson til Københaffn fra Trondhiem vdi Norrige.

.10. Var ieg Christoffer Brenneris fadder,

.11. Vart de Selenske knechter vdmustertde Selenske knechter vdmustert] de sjællandske krigsfolk ble valgt ut og tatt i tjeneste. På grunn av pengemangel var de fremmede leiesoldaters tall redusert, og kongen hadde måttet nytte i større utstrekning innenlandske utskrevne tropper. hos mølerne ved Københaffns slott.mølerne ved Københaffns slott- på Slottsholmen stod i denne tid to vindmåller. Vart Hans von Hassel begrauen en høuitzmand paa j pinke, som tilforen tiente kong Erick i Suerrige

.12. Droge de selands knechter ouer til Skaane.

13. Vore tho personer ordinerit thil prester Hans Gramborrig och Canutus Petrj.Hans Gramborrig (Gramborg) og Canutus Petri (Knud Pederssønn) er ellers ukjent, likeså her Peder Bamsing.

15. Herredag paa Frederigsborrig.

14 Døde Jens køkenscriuer oc her Peder bamsing.

16. Døde Hans sølffpapHans sølffpap] sølvpap (eller -pop) er den betjent som hadde tilsyn med og ansvar for det kongelige sølvtøy. hoss Friderigsborg,

18. Var Køpenhaffns vniuersitete opgiffued for pestelentzen skyldt,Var Køpenhaffns vniuersitete opgiffued for pestelentzens skyldt] I 1564 og de følgende år raste en bubonpest i Mellom- og Nord-Europa. Fra juli 1564 grep pesten sterkt om seg i København; 15. september fikk professorene kgl. befaling om å innstille forelesningene, og universitetet ble stengt. Fra januar 1565 tok dødsfallene av, og en tid etter ble universitetsforelesningene gjenopptatt.

16. Døde Christiern Hegelund natten for denne dag.

18. Christern Hegelund begrauen i Vor Fröe kirke i Københaffn.

20. Talede ieg med frw Anne her Otte Krumpens frw Heluigis modersøster. hun screff Erick Ros: thil med mig.

24. Siglede ieg med Jens Person paa Bro fran Københaffn och till Helsingør.

22. Døde Hans Paalsson Borgemester i Helsingøer,

26. Kom ieg i kost til her Rasmus oc var ther i fem wger oc bidde effter bør. miste Jens Person sit anker for byen,

27. Var himmelen ofuer Helsingør rød som blo Item blaa och grøn, oc mand saa huasse striber som andre spisse, paa denne dag vart Marine Tønnisdotter død ført till Københaffn,

.29. Var den alsomstørste storm først aff sydost siden aff syduest, huilken som giorde stor skade til søs, hundred skibe och skude forginge meer oc ey mindre,

30. Vore xxj personer begraffne paa GildeleyeGildeleye] Gilleleie på Nord-Sjælland.

Døde i Helsingør aff pestelentze á dominica 10 trinitatis ad primum diem Octobrisa dominica 10 trinitatis ad primum diem Octobris] fra 10. søndag etter Trefoldighet og til 1. oktbr. vjcvjc] 600. personer.

October 1564.

Dies

.1. Kom ieg Absalon til Helsingør ij Johanne Albrichts hus och bød hun mig til gest.

.8. Døde den gamle Tolnersden gamle Tolner] toller. hustrw i Helsingør. fra den første dag vdi october til denne ottende døde 35. aff pestelentze.

.11. Var begrauen Christern Persson, borgere i Københaffn.

.13. Miste Lauris Skrams fröe til Korsegaard vdi Helsingør en armskine aff guld huilken hennis fader her Clawes BilleClawes Bille] Claus Bille (ca. 1490–1558) var riksråd og lensherre på Båhus; som yngre skrev han seg til Korsegaard, senere Hastrup. Hans datter Maren (1537–1607) var gift med Lauritz Skram til Korsøgaard (Himmerland) (1530–87). henne gaff.

.17. Kom Olluff BongOlluff Bong] Olav Bang, som stod i Erik Rosenkrantz’ tjeneste. til Helsingør fra Bergen paa it aff kongens skibe laden med fisk.

.18. Ab vltima die Septembris til denne dag, døde aff pestelentze i Helsingør 75 menniske.

22. Predigede ieg M: Absalon i Helsingøer anden gong. Same dag bad Henrick Maanson Borgemestere oc tollere mig til gesth.

24. Kom Erick Hardenberrig,Erick Hardenberrig] Erik Hardenberg (1529–1604) var fetter av fru Helvig Rosenkrantz. Han studerte i sin ungdom i Wittenberg; 1559 deltok han i erobringen av Ditmarsken og i Syvårskrigen. 1581 ble han riksråd. E.H. hadde store forleninger og var en av landets rikeste menn. til Helsingør fra LeyerenLeyeren] Leiren. oc sagde at en hast hafde slagit hans venstre been i thu, Døde Friderich LeyelsFriderich Leyel var tollskriver i Helsingår. hustrw.

28. Siglede wy till EllekerElleker] kanskje Ellekilde i nærheten av Helsingør. paa den Suenske Engel,den Suenske Engel] skipsnavn.

29 Saage vi mange tunner flyde vdi søen,

30. Døde Anders Bagge høuitzbaasmandhøuitzbaasmand] høybåtsmann; høyeste underoffisergrad i flåten. aff pestelentze oc strax kastit for bordt,

.31. Vore vy vdi stor liffsfare, miste segel baatt, høuidtug,høuidtug] takkelasje. komme dog vdi haffn hos Kosterbonde.Kosterbonde- på øya Nordkoster, vestsørvest av Strømstad. Det var allehelgens afften.

Nouember

Dies

.1. Predige ieg paa Skibit i AgersundtAgersundt] Akerøysundet mellom Akerøy og Spjærøy i Hvalerøygruppen en alminnelig skipshavn. oc siden med Jacob Dallandsson och nogle baasmend, huilken Jacob er TrollisNils Trolle (født 1520) var forlenet med Andenes fra 1555; han tjente i Syvårskrigen til sjøs og falt i slaget ved Bornholm 7. juli 1565. fogedt paa Andenes til Sarpsborrig, oc mod afftenen kom vy til NilsNils (Svendssønn) scriuer var lagmann i Borgesyssel. scriuers gaardt HolmeHolme i nuv. Tune herred. som er lagmandt.

.2. Droge vi til søs til Sarpsborrig och antuordede borgemesterne Haagen snob och Paal RearsonPaal Rearson] Paul Reersønn, borgermester i Sarpsborg. (N.R.R. I s. 313.) k: Maiestatis breff, som skiber Aage hafde, der finge vy baat, segel, tog etc.

.3. Droge vy tilbage igen och komme til NygaardtNygaardt] stedet ligger nu i Vestre Fredrikstad og var opphavelig adelig setegård. I flere slektled gjennom 16. og 17. årh. tilhørte den medlemmer av slekten Galde. Tønne GallisTønne Galle ] Tønne (Gautessønn) Galde (død 1571) var av en opphavelig gammel norsk ætt som i 16. årh. flyttet til Danmark. T.G. var 1548–60 forlenet med flere gårder i nuv. Østfold, deriblant Nygård. Han var gift med 1) Abelone, datter av Vincents Lunge og fru Margrete Nielsdtr. Gyldenløve 2) Vibeke, datter av rentemester Joachim Bech og fru Anna Jacobsdtr. Rafnsberg. gaard der talede vy med hannom.

.4. Komme wy thil skibit igen,

.14. Kom vy ind for Bergen.

21. Vart Jens StolsuensJens Stolsuen] Jens Staldsvend dotter begrafuen i Domkirken, huilken som var ner mandvoxen.

December. 1564.

Dies

17. Stod Hans slachters daatters bryllup.

.18. Vart Hans pibersHans piber] jfr. N.M. I s. 177. søn halshuggen fordi han spranch offuer slotzmuren, oc var hand mistencht for tiuffrj Faderen hafde tilforen paa Bergens raadhus klagit halsen aff hannom for then wlydighed hand beuiste baade mod faderen och moderen, ther for motte hand tiene paa Bergenhus. Thenne Hans piber var fød vdi ColneColne] Køln. och var erchebisp Oluffserchebisp Oluf] Olav Engelbrektsson (ca. 1480–1538) studerte i sin ungdom i utlandet og var fra 1515 dekan i Trondheim; i 1523 ble han av Domkapitlet valgt til erkebiskop og fikk dermed en ledende stilling i en overmåte vanskelig brytningstid. Han skulle først og fremst verge den katolske kirke i Norge, samtidig hadde han som politiker landets vel for øye. Men O.E. hadde ikke de nødvendige egenskaper for å være den nasjonale fører. Han tok parti for Christiern II som søkte å vinne Norge for seg, og fornyet sin troskapsed mot den gamle konge 29. november 1531. Tragisk ble O.E.’s strid med Vincents Lunge, som endte med at den siste ble hugget ned 1536, en hendelse som erkebispen uten tvil hadde ansvaret for. O.E. fant etterhånden sin stilling håpløs og kampen tapt for den sak han stridde for; 1. april 1537 seilte han fra Trondheim og drog til Nederland, året etter døde han i Lierre (Brabant). (N.8.L.) den siste spellemand, drog aff rigit med hannom, och kom siden igen, til Norrige, var borgere och byfoged vdi Trondhiem, men lit effter att Claudius Gallus kong Eriks aff Suerrigis krigsmand som nedfal vdi Trondhiem och intog en stor partt aff Stigted, hafde kommit almuen vnder sig, tha vdkored han denne Hans pibere til en foged, oc hafde thenne Hans pibere offte bedreffuit hor meden hans hustruer lefde, och icke skicked sig redelig mod vor naadigste herre konning Friderich, ther var vart hand hengd for Trondhiem.

29 Døde Hederlig och vellerd Mandtt her JensHer Jens] Johannes Hanssønn Sogneprest til Korskirke vdi Bergen, huilken var en from gudfryctig, simpell, still oc sagtmodig mand oc stod sitt embedis kall vel faare, och meente det gott och vell, hand och her Erik i Nordfiordher Erik i Nordfjord] Erik Erikssønn Loss sogneprest til Eid. Han hadde studert i Tyskland, og omkr. 1546 fikk han stilling som den første rector ved katedralskolen i Bergen; senere ble han sogneprest til Leikanger og til Eid (til omkr. 1570). Fra 1567 fikk han sin sønn Stefan til kapellan; han ble også sin fars etterfølger i kallet. E.L. var til sist (fra 1571) res. kap. ved Domkirken i Bergen og skal være død 1589. E.L.’s første hustru døde i 1571, senere ble han gift med en kvinne av adelig slekt, Karine Ivarsdtr. oc her Christoferher Christofer (Simonssønn) var den første prest i Gloppen etter Reformasjonen. i Gloppen vore ordinered paa en dag her i Bergens Domkircke aff erlig velbyrdig och høglerd Mand oc herre, Mester Geble Pederson Superintendens offuer Bergens sticht oc var hand thuenne gong gifft, then ene oc første MagdalenaUnder 29/12 er omtalt to kvinner ved navn Magdalena: en yngre g.m. sogneprest til Korskirken Herr Jens, en eldre, enke etter Didrik Friis, «Magdalena den gamle» og søster til Jon Tommesson klerk. Asgaut Steinnes antar (B.h.f. skr. nr. 67 s. 46) at de to er datter og mor, begge av «Jon Tommessons klerkis folck». Magdalena «den gamle» har vært enke da hun ble gift med Friis, og den yngre Magdalena har vært datter i hennes tidligere ekteskap. ved naffn fød her i Bergen aff det beste slecht och folck, fick skøne huss och penninge med henne, di hun var født aff Jon Tommessons klerckis folck, huilke hwse i hustru Magdalenes hins gamlisvide supra 1563 17 Aprilis. gaard de ennu beside, Then anden er fød vdi Fyn i Danmarck, ved naffn Marin, oc ieg M: Absalon hialp henne thiil dett gifftermaall, men hand hafde sit helffuede med henne. Och ingen børn thil haabe, Hans søn her Thomas, som tilforen hafde verit Capellan vdi vij eller otte aar oc siden vart sin faders egen Capellan vart vdkaaren til Sogneprest i Korskirke vdi sin faders stedtt,

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Dagbok 1552-72

Absalon Pederssøn Beyers dagbok er bevart nesten komplett. I tidligere opptegnelser er den ofte feilaktig blitt kalt Liber Capituli Bergensis - Bergens kapitelsbok. Den dekker tidsrommet 1552-71 og er den viktigste kilden vi har til viten om livet på 1500-tallet.

Bergen var den gang Norges eneste storby, og i dagboken kan vi lese om alt fra barnefødsler og bryllup til sykdom og død og forbrytelser og straff. Absalon forteller om hva som skjer i omgivelsene rundt ham, og tar stilling til umoralen han er vitne til i samfunnet. Innimellom kommer det også små kommentarer til hendelser i privatlivet. Faktisk åpner dagboken med at hans nygifte kone ankommer Bergen. Dagboken ble første gang utgitt i 1858.

Kommentarene er tilgjengelige som pop-ups i teksten. Etter teksten finnes Trygve Knudsens forord, Ragnvald Iversens innledning, ordforklaringer, samlede kommentarer og forkortelser.

Les mer..

Om Absalon Pederssøn Beyer

Presten og historikeren Absalon Pederssøn Beyer fikk stor betydning etter at reformasjonen ble innført i 1536. Han var var en streng mann som svingte pisken over alle former for dårlig moral i Bergen. I 1552 giftet han seg med Anne Pedersdotter, som i 1590 ble dømt for trolldom og brent som heks på bålet.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.