[58] Tyvende Mai.
Her er en forskrækkelig Travelhed i Huset de sidste Dage i Anledning af Datterens Ankomst, der forventes, troer jeg, i Overmorgen. Uroen smitter ogsaa mig. Et nyt Værelse er indredet; der slagtes, bages, skures og pudses, som om man ventede en Prindsesse og ikke det stakkels Barn, der gik som et halvt Skumpelskud,Skumpelskud] utskudd før hun reiste. Da holdt jeg paa hende, maaskee bliver det nu omvendt, at Touren kommer til de Andre. Maaskee . . . dette er det sidste, jeg har at berette om hende.
Foraaret er ogsaa kommet. Det kom i Nat. Luften blev med et lummer i Gaar, og i Morges tidlig faldt en varm Regn. Der staaer et Glas med gule Marienøgler og Blaaveis paa Komoden, mon det er fra Amalie? Hun er dog god, Amalie. Engene ere skinnende grønne, man kan høre Løvet sprætte, og over Birkeskoven hænger der et gjennemsigtig, lysegrønt Flor. Jeg har aabnet alle Vinduer ud til Haven; de gule, klæbrige Knoppe paa Poplerne glindse i Solskinnet, og en stærk Duft fylder hele Værelset. Alligevel har Luften noget Trykkende. Denne Overgang fra en lang, knugende Vinter til vort yppige Foraar er næsten for stærk for et almindelig Menneskes Nerver, jeg føler mig ilde tilmode. Ikke Roe nogensteds. Jeg har forsøgt [59] at arbeide, men umuligt. Hvilket Liv, der pludselig er kommen over den stille Gaard! Menneske- og Dyrerøster lyde muntert mellem hverandre. Det summer udenfor, at Vaaren er der, og hvert Øieblik kommer en Humle brummende ind ad Vinduet, for at fortælle det. CreaturerneCreaturerne] hestene og kyrene mærke det ogsaa, de brøle utaalmodig paa Stalde og Fjøs . . . de Stakler skal endnu længe holdes inde, at de ikke skulle spise af det onde Græs. Det onde Græs er nemlig en Art frodigt, lokkende, meget grønt Græs, der allerførst skyder op af Jorden, men som skal være giftigt. Gud bevare os alle for det onde Græs! Amen.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Denne utgaven av Amtmandens Døttre følger 1. utgave fra 1854/55. Du kan se forskjellene mellom 1. og 3. utgave i en parallellvisning (laget vha LERA): bokselskap.no/nsl/CC_AD_1utg_vs_3utg.html
Amtmandens Døttre er ikke bare Camilla Colletts første, og eneste, roman, men også den første egentlige romanen i Norge. Den er skrevet i skjæringspunktet mellom romantikk og realisme.
På Camilla Colletts tid rådet et kvinneideal som tilsa at kvinner skulle være tilbakeholdne og beskjedne, ikke tale offentlig, ikke få utdanning, men konsentrere seg om oppgaven som sin manns hustru og barnas mor. Kvinner ble betraktet som utstyrt med en spesiell evne til kjærlighetsfull omsorg, det talentet skulle de benytte seg av til familiens beste. Samtidig tilsa 1800-tallets kvinneideal at kvinner ikke selv skulle avsløre hvem de eventuelt måtte ønske å gifte seg med. I Amtmandens Døttre demonstrerer Camilla Collett at et slikt kvinne- og kjærlighetssyn er dømt til å mislykkes fordi det verken er en verdsettelse av kvinner eller kjærlighet. I stedet fører idealet til at kvinner lærer å ofre seg for andres lykke.
Se faksimiler av 1. utgave, 1854/55 (NB digital)
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
