Amtmandens Døtre (1879)

av Camilla Collett

[I, 3]

36Müller var reist. Kolds første Følelse var en Lettelse. Hans fordums Lærer var optrådt med sin sædvanlige Overlegenhed og med et Krav på gammel Fortrolighed, som Kold ikke mere kunde yde, men ikke heller havde Mod til at unddrage ham.

Men dette Besøg, hvor kort det end havde været, efterlod imidlertid Spor i vor Vens Tilværelse, som han ikke selv merkede. Den idylliske Tilfredshed, som han havde rost sig så af, havde fået et betydeligt Stød. Der var kommen en Uro i hans Sind. Snart droges hans Tanker hen mod tidligere Forhold, hvorom Erindringen var bleven oprippet i hans Samtaler med den 37gamle Bekjendt, snart betoges han virkelig af den Ængstelse, at Müller kunde have Ret, og at det frivillige Exil, hvori han for Øieblikket befandt sig så vel, dog kunde virke slappende på hans Ånd og hemmende på hans Udvikling. De nye Begivenheder, Tiden havde fremkaldt, fremstillede sig gjennem Afstandens Prisma ganske anderledes vigtige og interessante, end han måske i Nærheden vilde fundet dem. Han følte Trang til et mere bevæget Liv.

I en sådan Stemning spadserede han en Eftermiddag op og ned i sit Værelse, da Amtmanden trådte ind med et Brev i Hånden. Georg havde nok merket, at Sofies Breve til Hjemmet voldte den Gamle en overordentlig Glæde. De Dage, på hvilke de ventedes, viste han en Utålmodighed, som om det havde været den varmeste Elsker. Han havde dog aldrig direkte meddelt ham Noget af dem; kun denne Gang havde hans faderlige Stolthed ikke modstået Fristelsen. Dette måtte han vise sin kjere Kold, at han også kunde glæde sig med ham.

Hos Kold vakte dette Brev den høieste Forundring. Der betog ham næsten en ubehagelig Følelse. Han kunde ikke gjøre sig selv Rede for hvad der forvirrede ham så. Det var det Hele, Tonen deri, Sproget, der ikke havde Spor af den 38Svulst, den Holdningsløshed, der betegner Overgangen fra Skolepigen til den voksne Pige. Det var en Opfatning, båret frem i dette eiendommelige Sprog, der røbede en Hang til mere at gribe Fænomenerne i sin dybere Årsag og Virkning, medens Oplevelserne selv syntes at have liden Interesse for hende. Om Adspredelserne, Bekjendtskaber, og hvad nu Opholdet i den fornemme Tantes Hus førte med sig, udtalte hun sig så knapt som muligt, og var det da gjerne for at knytte en Betragtning dertil, som igjen ikke var den unge, livslystne Piges.

Denne Opfatning, dette Sprog, disse dybsindige Bemerkninger, hvorfra havde hun dem? Var det Studium, Tænkning, der lå til Grund – var det Intuition? Han fristedes til at tro på denne Kvindesjelens hemmelighedsfulde Evne, der ved et indre Syn tilegner sig hvad Mændene puge sig til. Dog for Kold, måske mere end for den gamle Fader, der kun svælgede i den inderlige Følelse for ham og Hjemmet, der gik igjennem Brevet, lå der over dette Brev et Slør af noget Trist, Vemodsstemt, der gjorde samme Indtryk på hendes fordums Lærer, som en let Morgentåge over et overraskende Landskab, man tilfældigvis passerer.

Kunde det være Sofie, der havde skrevet 39det! Dette besynderlige Barn fra Sæteren, fra Skolestuen, hans levende Tålmodighedsprøve? han syntes endnu at se hende sidde der med sit stirrende, tankeløse Blik fæstet på Skyerne eller Taget udenfor, medens han ivrig stræbte at forklare hende noget. Han blev ganske skamfuld, da Amtmanden hjertelig slog ham på Skulderen og råbte muntert:

Nu, har De ikke Ære af Deres Elev? Ja, jeg erkjender også den Del, De har deri, kjere Kold!

En ublandet Glæde voldte det Kold at se den Iver, hvormed hun drev Musikken, hvori hun havde erholdt de bedste Lærere. Hun udtalte sig herom snart med en Glæde, der viste hendes Begeistring for Kunsten, snart med en Nedslagenhed, der havde en dybere Kilde end den blotte Skræk for de mekaniske Vanskeligheder.

Amtmandens Besøg gav Kold netop hvad han i det Øieblik trængte til, det gav hans løse, svævende Tanke en Gjenstand, hvortil den kunde knytte sig. Han kunde ikke få Brevet ud af sit Hoved, og han begyndte at gjennemgå alle sine Sammenstød med det besynderlige Væsen, som havde skrevet det. Deriblandt var der mangt et Træk, som han instinktmæssig havde 40fortiet Müller, og som nu opgik for ham i et Lys, hvori han aldrig før havde seet dem.

Kold havde en ældre Veninde, med hvem han i et vist Tidspunkt af sit Liv havde udvekslet meget af hvad der da bevægede ham. Denne Veninde havde han lovet, at han skulde sende en eller anden liden Optegnelse fra sit nuværende Opholdssted. Hidtil var dette Løfte blevet uopfyldt, og han havde ofte gjort sig Bebreidelser derfor. Han syntes aldrig noget var godt nok. Nu vil jeg forsøge, sagde han, jeg vil samle alle disse Småtræk, og når jeg ser dem på Papiret, vil det vise sig, om det er noget, jeg kan byde Margrethe.


Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Amtmandens Døtre (1879)

Denne utgaven av Amtmandens Døtre følger 3. utgave fra 1879. Du kan se forskjellene mellom 1. og 3. utgave i en parallellvisning (laget vha LERA): bokselskap.no/nsl/CC_AD_1utg_vs_3utg.html

Romanen ble første gang utgitt i 1854/55, men romanens virkningshistorie er i stor grad knyttet til tredjeutgaven fra 1879 fordi de senere utgavene av romanen er basert på tekstgrunnlaget derfra.

Til tredjeutgaven er det foretatt en rekke utskiftninger av ord slik at språket følger den pågående fornorskningsprosessen i tiden. I tillegg er det foretatt omfattende innholdsmessige endringer. De får konsekvenser for forståelsen av Georg Kold. Hans bakgrunn blir betraktelig utdypet, som følge av det blir romanhandlingen rykket frem noen år og forankret i en historisk virkelighet. Fem fotnoter understreker virkelighetsforankringen. Collett skrev også et forord til utgaven, der hun tilbakeviser den tidligere kritikken av romanen.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.