[4]

Forholdet begyndte saaledes:

Han vågner syg en morgen. Tømte flasker, søl og cigarstumper over gulvet. En ven, som er bleven for fuld, slumrer i en lænestol. Gråt lys ind. Af de 2–300 tusen, som vi arvede, er der ikke mere end 100,000 tilbage. Hvad vil dette føre til?

34Moldestad snur sit ansigt mod væggen med en bestemthed, som om han havde seet en ågerkarl på den anden side.

Og dybe tanker om sobert liv kommer op i ham.

Han spytter ad sit foregående liv.

Og just som han spytter ad det, står hun foran ham med kaffebrættet, hun, præstedatteren fra etagen ovenfor.

Sortklædt og med de grå, bebreidende øine, nøgtern og hvid. En pensioneret præsts eneste datter. Selvsikker, men mild som en nonne.

Han ser de vederstyggelige levninger efter nattens orgie, han føler, der er en rædsom dunst i stuen. Hun er et bud fra en ren verden. Han husker, der er endnu et hundrede tusen kroner tilbage af arven. Og han griber hendes arm og spørger inderligt: – Hvis jeg nu holder op med dette liv, vil De da bli min? – Hun tar det rolig, som var det et spørgsmaal, hun længe har ventet på. Ja, siger hun, det vil jeg. Nu skal vi se en måned.

Og da han i en måned har forsaget venner ogog] rettet fra: ag kafeer og tappert spillet sjak med den gamle pastor ovenpå, gifter han sig. Hun vælger at 35bo i villaen, hvor guldsmed Rustad bor. De kjøber fra Sverige egetræs møblement og indretter sig stilfuldt. Han kom straks under pisken. Den hellige præstinde havde forvandlet sig til en meget bestemt kniven-på-struben blåstrømpe. Hun var større end ham af vækst og slog ham i gulvet under de næsten daglige slagsmål. Hun blev frugtsommelig. Hun bar nøglerne til alle gjemmer. Der blev kun sat en halv øl ind til middag og en halv øl til aftens. Pigen skjelte til ham i frygt og havde en mine, som om hun ved mindste antydning til oprør vilde løbe til nærmeste brandallarm.

Så begyndte han at frygte for disse middage under fire øine med sin frue, og blev ude dag efter dag. Men det rygtedes, at hun havde forvaltningen af hans penge, og det blev stop med kreditten.

Det gik nedover og nedover med agenturet. Folk fandt ham ikke på kontoret. Eller det hændte, de havde just seet ham gå op og derfor fandt det underligt, at døren var stængt. Og ved at studse derudenfor, kunde de høre listende trin og klir af glas, som blev sat tilside. Og et par, som keg igennem nøglehullet, havde seet 36ham ligge henslængt på en sofa i dyb fyllesøvn. Mens nogle ubestemmelige individer på tå havde listet sig tilside og hviskede hy-ys!

Det var svæklingens ustyrlige sandselighed, som gjorde, at hun fik magten over ham. Vild af drik drev han på natten igjennem med at tilbede hende, mens han om dagen bøiede nakken under hendes pisk.

Til sine venner sa han: Hun gjør mig gal. Hun vil gjøre mig gal og få mig indespærret for at bli kvit mig og kunne leve frit af mine penge. Og ingen gik gjerne i hans hjem. For der vankede ingen spiritus, og hun var kjølig.

– En dag kom der telegram, at hendes eneste søster, en præstefrue i Hallingdal, var død. Hun gik først til pigen og gav hende spisekammerets nøgle samt ordre til kun at udlevere agenten en halv øl til middag og en halv øl til aften. Derefter gav hun sin mand tyve kroner i lommepenge og lod ham følge sig tiltil] rettet fra: tit jernbanestationen, hvor der foregik en afsked med mange formaninger.

Vor mand gik med lettet hjerte ud på veiskjællene. En hel uge i frihed! Vi tar os et 37par drammer først. Å, få en pitlahivert til, Di! Går så ned på torvet og ånder frit, som efter et fængselsophold. Træffer en gammel, hvidhåret, luvslidt og velbarberet skuespiller, hvis kone druknede i attenhundredenogenogfemti. En kunstner af den gamle skole, som bærer sin toga ret. Vi inviterer ham på et bæger i det nærmeste samlag. Og vi hører på hans mange sirlige ord og gammeldagse kruseduller i talemåden. Kommen ud igjen, træffer vi på en forulykket barber, som gjerne gjør følge ind i en ny kneipe. Barberen trækker os i ærmet og siger: Pas Dem for ham dér!

Nei, sitter du her, du rige fogel! råber en ung, uvasket maler, som stiger ind og styrer mod os med hjertelige lader.

K’lissen går det? E kjærringa på landet, sei du? Død og salte! Då ve eg bu hos deg!

Come along! Come along! siger vor ven, som ved at se sig i dette selskab føler luftpust fra friere egne.

Barberen trækker ham i ærmet, men han ændser det ikke. Bare ryster ham af sig.

– Nu skal jeg få lov at invitere selskabet hjem! – siger han.

38Et bybud kommer ind, hilser dybt på vor ven og gnider hænderne mange gange.

– Du skal være med hjem! Du skal være min gjæst! siger agenten. Han trækker op tre femkronere og ber bybudet kjøbe brændevin for dem. Og så telefoner efter vogn!

En time efter er selskabet placeret omkring et pjolterbord på en altan. Et konglomerat af samfundsbærme. Man sidder i solskinnet og drikker sig fuld, man gaar ind og slænger sig med skidne støvler på de edderdunstæpper, man prøver på at åbne skabene for at se, om der ikke er mere vin derinde. Men de er låste.

Pigen kiger ind og blir angst. Hun har fået instrukser af sin frue. Hun tror, den onde er kommen, og hun flygter ud af huset og hjem.

– Dit fordømte –! vræler vor ven og søger at reise sig. – Vil du ud med nøglerne til spiskammeret.

Han er efter hende. Han kommer ind igjen og siger, at det bæst er væk. Men ikke tag dere nær af det, venner. Vi har mere spiritus.

Og når banditterne ud paa kvælden vil til at gå, indbyder han dem alle til hvile. De 39skal værsgo være hans gjæster indtil videre. Og så slænger han ud af sin og sin kones seng madratser og puder og tæpper. Læg dere på det. Selv lægger han sig til at snorke på de nøgne sengefjæle.

– Banditterne vågner den næste morgen og begynder at drikke af vadskevandsmuggen. De murrer noget om, at det er bedst at forlade dette hus. Det står ikke rigtig til med en mand, som ikke har nøglen til sit eget spiskammer.

Vor ven ligger plaget af spiritusangst og hører på dette:

– Har jeg inviteret dere til mine gjæster? Eller har jeg ikke inviteret dere? Nå! Så vent, til jeg er i klærne.

Og da han er paaklædt, går han ud og skriver et ligegyldigt telegram, som han sender pigen afgårde med. Hvorefter han går nedenunder og spørger, om de ikke skulde ha en kjødøkse at låne ham. Vi skal nemlig ha oksesteg til middag.

Med kjødøksen hugger han låsen ud af spisekammersdøren, og indenfor forefindes mange flasker vin og punsch.

40Stor jubel i stuen. Banditterne stod op og begyndte at se på ham med virkelig agtelse.

Også denne dag tilbringes i det gemytligste «frøidskap» med liderlige viser og råheder. Gemene hentydninger af alle slags. Man tænke sig en bande droskekuske i et styrtet fyrstepars til plyndring overgivne bolig.

Vor ven agenten har aldrig vist sådan elskværdighed. Han overtraf alle værter i den kunst at glemme sig selv for sine gjæster.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.