Eit gammalt utdrag or Bergsbok

Haraldt Haarfager

1[136 r]Then tidt Jslandt fandtz oc bygdis tha waar Adrianus paffue vdj Rom, och [Loduig Lotharij Søn waar kiesere vdj Romhlodver hlodvers son keisari fyri nordan fiall. (Retta i utdraget. Sjå innl.s. XVI.), oc [Leo oc Alexander hans Sønneleo ok alexander ssyner hans. (Leo VI, bysantinsk keisar 886–911, var son til Basileios I. Aleksander, bror til Leo, hadde herredømet 911–912.) waar kiesere [wdj Constantinopellyfer miklagardi.: Tha waar Harald Haarfager konge offuer Norge, Erich Eymundtzøn waar konge vdj Suerige, Gorm den gamle waar konge wdj Danmarck, [Alff RaderElfradr. vaar konge vdj Engelandt, och hans Søn JatmundtJatvardr oc [Kar ualderKiarvalr. thill Difflene wdj Jrlandt.

Saa sige wiise mendt: Att aff Norge att seile til Jslandt, i fra Stade vdj Norge, och vester till Horn øster paa Jsland ere vij dags seiling, En i fra Snefieldtz Neß paa Jsland oc till Grønland, ere iiij dags Seiling, wester att seile, der som nest er att seile: En synden i fra Jsland oc [till willeloptil villdi hlꜹps. paa Jrland er v dags Seiling, syder at seile, Men ifra Langeneß paa Jsland oc Norder till Suallbarda vdj Haffsborinnhafssbottn. ere iiij dags Seiling.

Der sigis, Att landitt skulle were besiddett [136 v] tilforn, aff itt slags folck som Normend kalle papa, oc haffde kommitt westen aff haffuitt, och haffde weritt christne. Thj der fandtz paa landitt siden thet bleff besid aff Normendene bøger, som waare schreffne paa Jrlendske, och Nogen anden deell, paa huilckitt mand kunde forfare, att der haffde før werit christett folck paa Landett.

Saa sigis der, Att MaddodderMaddoddr (Nadd oddr OT, Naddoddr Landnåmabok). skulle fare aff Norge oc till Ferrøyer: han waar en kempeviking.. ther han kom wdj haffuit, da bleff han wildt vdj Søen, oc kom wdj wester haff, der funde de itt stort land, der ginge de oppaa itt høgt fieldt, oc saae sig vide om, om 2landitt vaar bygd, om de nogen stedt kunde see Røg paa Landitt. Men der de fornam inthett till nogitt folck eller att landitt waar nogen sted bygd, da fore de tilbage till deris skib igien, Menn før end de fore deden, tha kom der en suar Snee paa fiellene, derfore kallede de landitt Sneland, men der som de komme wdj land thet heder nu Reiderfiordt.

[137 r]Wdj Suerige waar en mand wed naffn Garder, han haffde hørtt om Snølandt, thj wille han forfare om samme land, han foer Nord vdj haffuit oc wester oc fandt landit, oc han seilede omkring thet ganske land, thj fornam hand att thet waar itt Øland, han laa om winteren wdj den haffn mand kaller Skielffuende,skialfandi (om fjorden). oc bygde sig der huß, om waaren foer han till Norge, oc siden bleff landitt kallitt Gardersholm, oc da vaar landitt alt met skoug [mellom field oc fiorder.millvm fialls ok fiorv.

Then tredie som fandt Jsland, han hed Floki wigdersønvigerdar son., huilcken waar [en mectig kiempe och Sørøffuer:,vikingr einn mikill. med hanem waar Toralffuerþorolfr. vdj samme ferd, oc de bleffue der om winteren, Men waaren waar møgit kald. Da ginge de op paa itt høigt field oc saae Norder offuer fieldene, oc der saae de en fiord fuld met Jiß, thj kallede de thet Jsland, som thet oc siden haffuer hidett, oc endnu heder. Men der de komme till Norge igien, da spurde folckitt huordan land att Gardes holme waar, da sagde Flocki att thett [137 v] waar icke møgitt dueligt; men Toralffuer han loffuede landit møgitt, oc sagde att thet waar it herligt land, thj der drypper Smør aff huerrie straa. thj waar han kallitt Toralffuer Smør.

Dette waar paa thet Siette Aar som Harall Haarfager vaar konge wdj Norge, der mand begynte att opsøge Jsland:, Men der dett bygdis da waar thet paa thet trettende Aar som Haral Haarfager haffde weritt Enuoldtz konge offuer Norge. Da waar Lęditt fra Jesu christj fødtzell otte hundrede, halffierde sindtz tiuffue oc try aar.

Then første mand som bygde Jsland han hed Jnggiolffuer.«Retta. I ms. «Jnggiolffues».

Thoruall Kodransøn han waar den første mand der Førde den christelige tro til Jsland. [Han lod sig christne vdj Lantosaxenþorvallr – – var skirdr af saxlenskvm byskupi þeim er fridrekr het., oc der tog han met sig en gudfryctig mand wed naffn biscop Fredrich, dog han icke møgitt kunde bestyre, thj att folckitt waar saa møgitt beneyet till deris Affguder. Denne Toruall waar en 3gudfryctig mand, oc bleff stadig vdj troen till gud Almectigste; Focr paa thet siste till Je-[138 r]rusalem oc till Constantinopell. Then tid Toruall oc biscop Fredrich komme till Jsland oc begynte att christne thet, waar ccctirętt hundrad (=100). oc vj aar effter att landitt vaar bygd.

Then tid att kong Oluff Tryggesøn haffde werit konge vdj Norge ij Aar, da sende han Tangbrand prest till Jsland, oc skulle han christne thet. De komme till Jsland met sine skib i Seeluoge i Altefiord den Sydre. Men der Jslendingene fornam att de waare christne, da wille de inthet [kiøbe met dennom,eiga kap vid þa. ey heller tale met dem, oc wille ingen hielp giøre dem i nogre maade. En tid som Tangbrand prest wille fare op paa landitt oc forfare, om han kunde faa christne nogitt folck, da kiøbte hedningerne met den aller werste troldkarll oc galremand der waar paa landitt, att han skulle forgiøre Tangbrand prest, att han skulle siuncke leffuendis i jorden. En tid som Tangbrand foer op paa landitt, da sanck hans hest wnder hannem i Jorden, men han bleff frelst aff den dieffuels kunst ved gudtz barmhiertighet. Kunde Tangbrand icke møgitt [138 v] bestille vdj Jsland, thj folckitt vaar mere beneitt till deris dieffle oc Affguder, end till att thiene den Euige gud.

Der waar oc paa Jsland [tho kemper,berserkr nockur (d.e. ein berserk.) som kunde met deris galdren oc dieffuels kunst, gaa vdj gloendis Jld, oc lade sig falle paa huaße suerd wskadde. [De samme kemper komme till Tangbrand oc sagde, wiltu gaa vdj kamp met oß, effterdj du kallis christen oc ment *tegmeg en styrcke aff din gud.Mistydt eller fritt omforma i utdraget. I B står det ikkje noko som svarar til setningi «effterdj – – – aff din gud». Da suarede Tangbrand att han wille forsøge huad han kunde giøre. De lode opgiøre itt stort baal, oc ginge der vdj met deris bare føder, oc strax bleffue de skadde aff Jlden: Tangbrand tog deris suerd oc giørde thet hellige kaars faar Aadden, oc fick dem:, de lode sig strax falle paa de dragne suerd, oc mente att de som tilforn skulle were wskadde. Men straxen løb Suerden i giennom dem, oc de døde strax. Saa gaff gud allermectigste sin mact tilkiende paa diße hedninge.

[139 r]På bl. 139 r berre 4 liner tekst. Effterdj Tangbrand kunde icke møgitt bestille kongens Erinde paa de hedninge, da foer han hiem till Norge igien oc gaff konning Oluff thet tilkiende.

[139 v]På bl. 139 v ingi tekst.

4[140 r] Harald Haarfager sende sine sønner vdt at røffue i vester landene, Torgiuls oc Frode; de røffuede vdj Skottland, Britanienbrettland, bretland. oc Jrland, oc de vunde den høge stad Difflene paa Jrland, som siden lenge laa till Norge. Frode bleff forgiffuen paa Irland, Men Torgiuls waar lenge konge der paa Jrland oc bleff siden forraad aff dem paa Jrland.

Harall Haarfager han raadde for Norge 73 aar. Konning Harall gaff sin Søn Erick blodyxe -v- skip, [dennom røffuede han met vdj øster søenfor hann j hernat fyrst j austr ueg. oc siden syder om Danmarck: tha waar han [xv aarxv vetra (.xij. vetra OT). gammell: Siden vdj Frisland oc Lantosaxensaxland., huor han waar i iiij Aar: Der effter foer han [vdj vester søenvestr vm haf. oc røffuede vdj Skotland, Britanienbrettland, bretland. oc Walland, oc bleff der vdj iiij Aar: Der effter foer han norder vdj Finmarcken oc till Biarmeland oc røffuedeatti þar orrosto. oc offueruant de Biarmer,: Han fick gunnilde daatter [azor tokaỏzori toka (akk.). paa Helgelandt.haloga land.

[140 v] Konning Haraldtz Sędegaard vdj Norge waar ÷-Hal-÷ Alrickstad paa Hordeland, och Sehiem Fitie, [wtstien paa Agualtz i Karmith. vtsteini edr augualdz nesi j kaurmt.

Then yngste kong Haraldtz søn waar Hogen, huilcken konning Harald lod sende till kong Adelsten i Engelandt att opfostre ved sin tro mand Høg Harbrock, och kong Adelsten lod christne hannem, [och kallitt hannem Hogen Adelsten effter sitt egit naffn.var hann sidan kalladr Adalsteins fostri. (Jfr. inni. s. XVI.) Han waar en stor och sterck mand mere end andre mend. Kong Adelsten gaff hanem itt Suerdt, beltit waar aff guldt. Hogen hug met dett Suerd en quernesten mitt aff till øyett, oc thet Suerdt bleff siden kallitt Quernebidt, oc sigis att were thet beste Suerdt som er kommitt till Norge.

Then tid att Hogen Adelsten kom till Norge, tha lod han steffne ting oc begieritt, Att wille bliffue konge wdj Norge effter sin fader Harall Haarfager. Huis att de wille tage hannem till konge oc staa met hannem oc were ham føllactige huor behoff giordis, da wille han giøre alle bønderne Odalsborne, oc giffue dennom deris Odall igien, som hans fader tog fra dem. Den tid att bønderne dette hørde, [141 r] da bleff der [it stort skraallromr mikil. oc sagde att de wille haffue hannem till deris konge, oc bleff strax stadfest till konge offuer alt Trondelagitt: oc da waar han xv aar gammell. Der diße 5thiende spurdis till Oplanden, att de aff Tronhiem haffde tagitt hannem till konge, oc att han waar from oc ville giøre huer mand gaat, oc han wille giffue huermand sitt Odall igien, som hans fader haffde tagitt fra dennom, bleff huer mand glad, oc sagde huer andre der aff, oc denne tiende røctedis snart offuer thet ganske land. Derfore foer mange aff Oplanden oc andre steder till ham, oc sore ham huldskab oc mandskab. Om winteren foer han till Oplanden, oc bleff da tagen till konge paa alle ting. Saa foer han øster i Wigen, der kom till hannem Tryg oc gudrode hans brødre sønner, oc der gaff han dem konge naffn, Tryg gaff han Rommerige oc Wiegulsmarckvingul mork., men Gudrode gaff han westfollen.

Effterdj att konning Hogen waar christnitt i Engeland, da lagde han sin flid der til, at han [141 v] kunde komme landitt vnder christen tro:, Men effterdj att alt Norge waar hedenskab, da motte han fare lønlige der met. Men han holt Søndagen hellig oc fastede faste dage, oc holt oc de store høytidtz dage. Han befalet ocsaa att de skulle holle Jule høytid |-eller bøde derfore-|: oc befalede att huer mand skulle haffue [øll aff en mele maltmælis ỏl., till Jule høytid eller bøde derfore. Oc der han waar nu stadfest vdj Rigett, da lockett han till sig sine beste wenner, saa att mange lode sig christne, oc somme lode aff att offre deris affguder. Som kong Hogen nu mente att han wille holle christen tro i Norge, da sende han bud till Engeland effter Bisper oc prester, oc der de komme vdj Norge, da begynte kongen att befale, att alt landitt skulle lade sig christne. Tha lod kongen wie nogle kircker, oc sette der prester till. Men der han kom Norder till Trondhiem, da lod han steffne ting nord vdj dalene, att huer mand skulle komme till ting. Oc han begierede [142 r] att huer mand skulle lade sig christne. De suarede saa, att de wille skiude dett maall till Froste ting, oc da wille de att huer mand skulle komme aff alle Fylcke, som waare i Trondelagen, sa wille de suare kongen till dett vnderlige spørsmaall.

Saa kom kongen till Frosteting: Da waar der kommitt menige mand aff bønderne: Saa begynte kongen att tale: Dett er min bøn oc mitt bud till alle eder bønder oc hußkarlebuþegna., fattig och Rig, vnge mend oc gamle, liden oc stor, Quinder saa well som karle, attj alle skulle lade eder christne, oc thro paa en gud, som er Christus Jomfru Mariæ Søn, oc [afflegge alle Affguder, oc inthett blod offre demhafna ollum blotum ok heidnum godum., oc i skulle hellige huer Siuende dag. Da suarede de alle, [att de wille ingen anden tro haffue, end som Harall Haarfager oc 6Haldan suarte oc deris foreldre haffde hafftath þat var skaplaustr haralds konungs ok halfdanar konungs fodur hans ok þeirra frænda ok forellra ath þeir voro iller af mát þo ath þeir væri milder af gulli ok silfri. (Omsetjaren hev vel ikkje mistydt teksti her, men hev drege saman og skrive om i friaste laget. B hev same forteljing på denne staden som Snorre i soga om Håkon den gode, kap. 15.). Der waar en Rig mand Asbiørn aff Melhuß, i gauler dall (:guldall:) han stod op oc suared till kongens ord, oc sagde:, Det kommer os well ihu konning Hogen, att dett første ting du [142 v] haffuer hafft met os i Trondhiem, den tid wi haffuer tagett dig till konge, attu haffuer loffuitt oß waar Odall igienn: Mener du nu attu wilt vndergaa oß falskelige, att wi skulle vndergaa anden tro end wore fedre oc foreldre haffue hafft: Oc er dett saa du wilt lade os bliffue ved wor gamle tro, da wille wi holle dig for waar konge, oc were dig saa lenge lydig at en lefuer aff os bønder: Men wiltu anderledis da haffue wi raadslagitt met os indbyrdis, att wi wille skillies wed dig oc tage os en anden høffding, som will holle os wed waar gamle tro: Her om maastu beraade dig konning før end tingitt bliffuer end: Der till suarede alle bønderne, att de wille haffue dett som Asbiørn haffde talett. Ther till Suarede Siuor Jarell, att kong Hogen wille aldrig lade slide den wenskab han haffuer met eder, da suarede bønderne Att de wille att kongen [skall giøre Aars blod offer for fredbloti til árs ok fridar., som hans fader giorde. [143 r] Siuord Jarll raadde kongen att han skulle were hoß bønderne, naar de giorde deris blod offer, som til forn naar de giorde blod offer, da wille kong Hogen icke were vdj de huß som de giorde deris offer, men waar gierne sielff vdj itt lidett huÆ med nogle faa mendt: men paa denne tid maatte kongen side i høgseditt. Men Siuord Jarll signede Odin drickenn oc hornitt: Saa fick Siuord kongen hornett: men kongen giorde kaars offuer hornitt. Da sagde den mand som hornit bar, (:han hed Kaar aff grytting:) Monne kongenn icke endnu wille [tro paa Odinblota.. Ther waare otte mend vdj Trondelagitt som lagde sig effter att wille ødelegge all christendommen i Trondlagitt: Som waare, Kaar aff Grytting, Asbiørn aff Meelhuß, Torberg aff Verneß, Orm aff Loxo, Bottulp aff Olffis høge, Neffinarfi. aff Staff aff Verdall, Trond haka aff Egio, Torer skeg aff Huseby. De fire skulle nøde kongen till at giøre blodoffer [oc att bede till OdinStår ikkje i B.: oc de [143 v] fire skulle øde christendommen vdj Trondelagitt. De fire fore vd till Merimæri. (D. e. Møre.) oc sloge thre prester ihiell, oc brende iij kircker.

7Den tid att kongen oc Siuor Jarll komme [til Meri (:Sundmør:)inn aa mæri (Mærina OT). (Mære i Sparbu, ikkje Sunnmøre.) da waar der møgitt folck fore. Da maatte kongen æde aff deris offer, oc dricke deris minde vden han giorde kaars offuer dett. Men der kongen drog der i fra til Hlade, da sagde han till Siuord att han skulle betale dem aff Trondlagitt, for de haffde nødt hannem till den affgudiske offer oc dricke. Siuord sagde, att thet waar icke gaatt att offuer falle hans egitt land oc Rige. Men kongen wille icke svare hannem itt ord, saa wred waar han.

Kong Hogen waar konge i Norge xxvj Aar. Nogitt før han døde sagde han: Maa ieg lenger leffue, da vill ieg fare aff Norge, oc hen i andre land, som den christelige tro er, oc bøde mine synder, som ieg haffuer brødt min herre oc gud i mod. Men dør ieg her iblant diße hedninge, da maaj begraffue mig lige som i wille.

[144 r] Harald Graafeldt haffde tagit ved den christelige Tro vdj Engeland, Men der han bleff konge i Norge, da giorde han sin flid till, att han wille christne landtzfolckitt, men han kunde icke komme dem till att lade sig christne. Derfore huor han kom da nedbrød han deris affgudiske kircker, oc [forstørett deris blodhußspilto blotum.. Derfore fick indbyggerne liden kierlighet till hannem.

Vdj Harall graafeldtz tid vaar en suar [dyr tidsultr. saa kongen kunde icke føde sitt egitt folck; huor aff Haardang fick sit naffn. thj kong Harall holt sitt hoff der i den dyre tid. [Dett sigis att Norge meste parten waar vsaad i iij aar.Står ikkje i B. Sjå inni. s. XVII.

Harall graafell brende Siuor Jarll Lade inde paa Ogloa [ligger i StiørdalenRandnote av Jon Simonsson: Ogloa ligger i Stiørdall., der som han vaar til gest. 2.1

Harall graafell lod ihielslaa gudrod biørnßøn: Han haffde en søn effter sig, han hed Harall grenske handt waar sett till fostris op paa grenland till den mand som hed Hroa hin huita, han haffde en Søn hed Hrani vidfaring, vaar lige gammell met Harall.

Harall graafell for nord till Biarmeland [oc giorde der stor skadeok heriadi þar ok atti orrosto mikla. oc slo møgit folck ihiell oc fick [144 v] Seier: Han giorde Landgang [wed den Aa som heder Aaen hin wennevid vino  einum backa..

Haagen Siuorß effter Harall graafeldt. wdj thett første aar som han tog Norge vnder sig da waar vdj Norge en stor Sildefiske om det ganske land. [Waar dett samme aar en saare haard tid, thj dett aar grode inthet korn offuer alt Norge.adr vm haustit hafdi ecki kornn vaxit.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Eit gammalt utdrag or Bergsbok

Eit gammalt utdrag or Bergsbok inneholder fortellinger fra de store kongesagaene om Olav Tryggvason og Olav den hellige.

Teksten, som er fra omkring år 1600, er hentet fra det såkalte Hannover-manuskriptet som befinner seg i Niedersächsische Landesbibliotek i Hannover. På 1870-tallet fant historikeren og filologen Gustav Storm ut at manuskriptet måtte være en avskrift av et manuskript kalt «Bergs abóta bók» (Bergsbok) i Stockholm. Dette er et islandsk manuskript fra ca 1400 som inneholder de to store kongesagaene om Olav Tryggvason og Olav den hellige og noen dikt.

Teksten i bokselskap.no er en digitalisert utgave av Asgaut Steinnes' NSL-utgave fra 1965.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.