Brev 1869-1906

av Alexander L. Kielland

1869

Beate Ramsland.

Kjære Beate! jeg har faaet et Anfald af Kjærlighed, der er saa overhændigt, at jeg vil skrive en liden Stump til dig.

Jeg har tænkt saa uhyre alvorlig paa Fremtiden i det Sidste, maa du vide; jeg har nemlig faaet Lyst til paa en eller anden Maade at komme ind i Handelen, for som Sagfører kan jeg ikke rigtig bekvemme mig til at leve, for det Første, fordi man vanskelig kan undgaa at blive en Smule sort paa Fingrene, naar man skal føre alskens Sager, og for det Andet kan man ikke leve af Sagførsel, naar man ikke netop vil tage Alt, hvad der forefalder. Naar du tænker dig mig, som i Grunden har et noksaa godt Hjerte?, være nødt til at kaste Fattigfolk ud af Huset, forsvare lumpne, ubarmhjertige Kreditorer og alskens Uhumskheder; det er ikke rigtig hyggeligt synes du vel? Sagfører er altsaa forkastet! Som Fuldmægtig hos Hofgaard eller en Anden vil jeg (vi) gifte mig (os), men – som du kan indse – jeg kan ikke leve og dø som en anden Mands Kontorist; derfor har jeg tænkt lidt efter lidt at anvende saamange Penge, jeg kan, paa at faa Skibsparter og lignende Handelsforbindelser og saa, naar jeg engang bliver kjed af at være Fuldmægtig, har jeg tænkt at blive Kjøbmand og – du ser jeg har tænkt grundigt! – se til at komme i Kompani med Andreas, var ikke det en nydelig Plan! Saa skulde han og jeg arbeide sammen i en kombineret Handels- og Sagførerforretning, for da kunde jeg nok være Sagfører, naar det kun var en Biting. Og saa skulde vi have hver sin Sommer fri til Reiser og saadant og saa skulde Forretningen gaa godt og saa skulde vi blive rige og du og jeg skulde have det saa uhyre deiligt sammen, skulde ikke det være charmant? Men nu maa du ikke tro, at jeg bare har siddet og lavet lyse Billeder, jeg har ogsaa seet de mange Vanskeligheder, der stiller sig iveien især for mig, der netop har faaet en Opdragelse, der allermindst skulde gjøre mig til Handelsmand; men jeg antager nok, at naar jeg faar lært Tabellen og en Del Handelsregning, maa jeg kunne klare mig saa taaligt. I Vinter har jeg tænkt at tage Timer hos Spørk! ser du det er Alvor. Jeg er saa glad over, at jeg nu har en nogenlunde fast Plan, at jeg arbeider langt gladere og sik rere end før og selv om den ikke gaar i Opfyldelse i sin Helhed, er den dog en gavnlig Spore. Alt dette maa du naturligvis tie aldeles med; det skal være en Hemmelighed til Jul, som vi to kunne afhandle os imellem. Nu maa jeg slutte, da her kommer Visiter og dette Brev desuden er et Extrabrev; tænk nu over dette og raad mig, bare du vil holde rigtig umaadeligt af din egen «Grosserer»

Alex. Kielland.


Fritz Leffler.

Hr. stud. jur. Fritz Leffler
Stockholms nation. Upsala.

Kjære bror!

tak for «blomman og skjortan»! jeg beklager bare at den ulyksalige pakke har voldt dig saameget bryderi, den var – som du havde ventet – aabnet underveis, men kom dog frem i god behold. Isblomman har jeg læst med megen interesse, dens indhold var mig noget uventet; jeg havde nemlig – da jeg saa, at den var af «Upsalastudenter» – ventet en mere kvik og munter tone, jeg blev derfor særdeles overrasket ved at læse næsten bare moralske og alvorlige ja sentimentale stykker, den har imidlertid været mig en kjær anmindelse om dig og skal altid være mig en kjær lekture, naar jeg vil mindes Upsalas kjække studenter og det gjør jeg ofte. – Jeg har frembragt dit ønske om fotografier til alle dem, du nævner i dit brev, og de have alle lovet at sende snart; men da jeg har liden tillid til den slags løfter, forsømmer jeg aldrig at minde dem derom, naar vi træffes. Thrap har jeg ikke kunnet faa tale med, da hans frue har været syg i længere tid efter en abort – siger man –, men jeg er vis paa, at han mere end gjerne opfylder dit ønske, det er en herlig mand – men du gode gud! hvor styg!

Min boghandler har lovet mig, at han snart vil se til at faa sendt de omtalte fotografier til Upsala; men da han just nu er ifærd med at flytte sit lager, kan han endnu ikke love noget sikkert. – Disse linjer skriver jeg paa kontoret hos Motzfeldt, saaat jeg hvert øieblik bliver afbrudt, undskyld derfor, om sammenhæng og tankegang derfor ikke altid er saa rigtig. Du maa hilse Theodor Westmann, hvis du ser ham, og takke for brevet og fotografiet; da han ingen adresse opgiver kan jeg desværre ikke faa takke ham direkte[;] kjender du en liden anden bas, som heder Jungner og studerer theologien; ham har jeg skrevet til uden at faa svar; skulde du støde paa ham saa spørg, om han har faaet mit brev. Hils forresten alle studenter fra toget: Ossian Anderson, Stuart og alle de andre og modtag du selv en varm og hjertelig hilsen fra din hengivne ven

Alex. Kielland.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1869-1906

Alexander Kielland skrev ikke kun skjønnlitteratur. Han brevvekslet flittig med familie, venner, forlaget og andre forfattere. I brevene kan man lese om personlige seire og nederlag, forholdet han hadde til språk, skrivekunsten og temaene han tar opp i bøkene sine.

Brevene er også i seg selv små kunstverk, der han med en snert av ironi dyrker språklig eleganse. Noen brev valgte han å utgi selv, andre er utgitt i ettertid i bokform. Samlingen fyller 4 bokbind og teller ca. 1800 brev.

Les mer..

Om Alexander L. Kielland

Alexander Kielland regnes som en av «de fire store» i norsk litteraturhistorie. Han er en av de mest sentrale forfatterne i 1880-årenes realisme og «det moderne gjennombrudd» i Norge. Gjennom romanene og novellene setter han fokus på viktige samfunnsspørsmål: dobbeltmoral, kvinnesak, klassekamp, borgerskapets mangel på kultur, religion som maktmiddel til undertrykkelse og økonomisk berikelse og maktmisbruk blant politikere og embetsmenn.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.