Brev 1869-1906

av Alexander L. Kielland

1871

Beate Ramsland.

Kjære Beate! – idag har jeg været doven! – jeg kommer nu ligefra generalprøven til Erika Lies’ konsert iaften; jeg har siddet dernede alene paa galleriet i halvanden time og hørt den deiligste musik; Wagners’ ouverture til Tannhäuser for 8 hænder paa to svære flygeler! det kan du tro lyder; det er noget af det mest storartede, man kan høre. Men allermest glæder jeg mig til at høre cis moll af Beethoven; du husker vist, det var den, jeg altid bad Thekla spille; fr. Lie spillede ikke den iformiddag, saa jeg ved endnu ikke, hvorledes det lyder for hende, men jeg antager, det maa blive endnu deiligere end tantes spil. Du ærgrer dig vist over ikke at faa høre alt dette, men det værste er tilbage, tænk her kommer tre store kunstnere for at give to konserter – ja du har vel seet det af avisen! og jeg har allerede bestilt billet til begge aftener a 1 spd.(!) stykket! synes du, jeg er ødsel? jeg synes det ikke, for nu kan jeg faa sidde i fred langt fremme og faa høre ordentlig og ikke staa i en frygtelig trængsel for 1/2 spd. og hverken se eller høre bare svede; ja du kan tro, jeg glæder mig – paa lørdag og tirsdag er det. –

[…] Jeg kan ikke nægte, at jeg ogsaa er glad over at være kommen i en ny maaned, men nu snakker man om, at examen skal begynde i begyndelsen af november – hu! Det kan vel ikke nytte længer at ville indprente dig, at jeg ikke kan faa laud, men du maa ialfald være mig behjælpelig med at indprente andre det, for det er ingen sag at blive ynket, fordi man har faaet slet karakter, men det er utaaleligt, naar man siger: stakkel! du havde jo ventet laud! ba! hvor sint jeg bliver! – nu vil vi ikke snakke mer om det! […]

Hils Kitty og tak for brevet, men sig, at jeg neppe faar tid til at skrive uden noget særdeles skulde opfordre mig dertil; far maa du bede skrive snart; der gaar altid saadan lang tid hen, før han svarer mig – er han ikke rigtig blid paa mig? tror du, han vil blive meget misfornøiet, naar jeg faar haud? – Nu skal jeg læse af alle kræfter til Jacob kommer fra krigsskolen, saa spiser vi og saa til bogen igjen; jeg er meget bleg og flau om dagen og er lidt øm for brystet af at sidde kroget; men nu er det snart overstridt. Du kan tro, det er løie at være flittig! – nu maa du mærke flittigt, saa vi ikke skal behøve at opsætte brylluppet af den grund

din egen Alexander.


Beate Ramsland.

Kjære Beate! […] Jeg skriver idag, da jeg ikke vil faa tid senere i ugen og selv idag er min tid saa knap, at du vist ikke faar fuldt brev; men i de følgende tre ugers tid maa du ikke vente ordentlige breve, for nu gaar det i gallop med jussen. […] Endelig maa jeg da fortælle dig, at hvad din letsindighed angaar, saa er det saa langt fra, at det er en feil hos dig, at det tvertimod er netop din hoveddyd, hvorved du er istand til at holde dig oppe i alle dine plager; der er et langt skridt mellem den letsindige glemsomhed og den freidige kunst at kunne lægge sorgerne paa bunden og gaa smilende gjennom verden. Og hvad nu det angaar, at du mener, jeg skulde se dit lette sind med mishag, saa maa du ikke være skarpsynt, hvis du ikke forlængst har opdaget, at mine bestræbelser netop ere gaaede ud paa at opelske den egenskab hos dig, da det er min oprigtige tro at du uden den vilde falde sammen og som du selv siger – «glide ud af tilværelsen». Lad det ikke bedrøve dig at Jane ikke tror, at du kan tage «del i hendes sorger»; isandhed her er hylekvinder og pifteblaasere nok i denne verden; kunsten, som vi to ville lære hinanden og verden, er at gaa med lette skridt henover sorgerne og gjemme vore taarer til ensomme timer, thi intet er væmmeligere for uafhængige og oprigtige sjæle, end denne paatrængende pøbelagtige deltagelse, der indfinder sig til gjestebud overalt hvor der er sorg og bliver stødt, naar man ikke vil græde med! Vær du bare rolig min ven! – og tak til, at du er som du er! du er nu engang skabt som en sommerfugl og det er taabeligt at forlange af en sommerfugl, at den skal te sig som en muldvarp og ondskabsfuldt at tage det blanke støv af dens vinger, for at have den glæde, at faa synes synd i den! – Se saa nu fik du jo fuldt brev, men endda er det ikke bleven saa fuldt af kjærlighed, som jeg ønskede det skulde være, thi jeg elsker dig saa uhyre høit – min egen Beate! –

Hils alle fra mig – nu skal jeg skrive til far med det samme

din egen Alexander.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1869-1906

Alexander Kielland skrev ikke kun skjønnlitteratur. Han brevvekslet flittig med familie, venner, forlaget og andre forfattere. I brevene kan man lese om personlige seire og nederlag, forholdet han hadde til språk, skrivekunsten og temaene han tar opp i bøkene sine.

Brevene er også i seg selv små kunstverk, der han med en snert av ironi dyrker språklig eleganse. Noen brev valgte han å utgi selv, andre er utgitt i ettertid i bokform. Samlingen fyller 4 bokbind og teller ca. 1800 brev.

Les mer..

Om Alexander L. Kielland

Alexander Kielland regnes som en av «de fire store» i norsk litteraturhistorie. Han er en av de mest sentrale forfatterne i 1880-årenes realisme og «det moderne gjennombrudd» i Norge. Gjennom romanene og novellene setter han fokus på viktige samfunnsspørsmål: dobbeltmoral, kvinnesak, klassekamp, borgerskapets mangel på kultur, religion som maktmiddel til undertrykkelse og økonomisk berikelse og maktmisbruk blant politikere og embetsmenn.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.