Brev 1869-1906

av Alexander L. Kielland

1899

William Bloch.

Gode Ven! vil du gjøre mig en Tjeneste? Du har vist hørt, at min Datter Fru Krag har havt nogle sceniske Affecter. Hr. Martinius Nilsen har ingen Tro paa hendes Talent. Ed. Brandes, der har megen Godhed for mig og mine, har sluttet med at tilraade denne Henvendelse til dig: om du vilde være saa snil at prøve hende?

Jeg har liden Tro, – og hun selv er ialfald saa forberedt, at du ikke behøver at være bange for, at det er nogen Bøddeltjeneste, jeg beder dig om; men du vil alligevel kanske helst slippe? – det skal ikke være dig forment og vi skal være lige gode Venner; – men endnu lidt bedre, om du vilde læse lidt med Baby, paa det at den Grad af Vished kunde opstaa, der beroliger.

Min ærbødige Compliment til Fru Bloch.

Din forbundne Alexander L. Kielland.

Min Adresse er best «Gyldendal».


Jacob Hegel.

Kjære Ven! vi kom vel hjem med taaleligt Veir; men da vi saa vare vel komne i Ro, mødte de gamle Bekymringer op med nogle nye, og jeg har siden været ganske optaget hver Stund paa Dagen. Jeg skriver et alment Brev til Dem, forat takke alle for de Jul- og Fredens Dage, vi fik bjerget for os selv og for al Godhed og Elskværdighed mod mig.

Jeg vælger ogsaa Dem til 1ste Skriveobjekt, fordi jeg har Brug for Dem igjen. Jens begynder at røre paa sig, og Alexander har nu besluttet at reise over til America til nogle fjerne Slægtninge af os: Gartner Zetlitz, hvilket gjør, at jeg gjerne vilde vide, hvad Kræfter jeg har, og om jeg snart kan haabe paa en Remisse for, hvad jeg i 1898 maatte have tjent paa Subscriptions-Udgaven.

Dette var mit 1ste og alvorlige Andragende.

Mit 2det er mindre høitideligt. Jeg har fundet ovenpaa et gammelt Chatol af Egetræ, som vi vil lade restaurere, men jeg mangler Nøgle-skilter og Beslag, og her kan man ingenting faa.

Tror De, at De kunde kjøbe for mig følgende Gjenstande af Messing: 1 Skildt til Nøglehullet i Klaffen. 2 smaa og 2 større til Skufferne 4 Udtræks-Hanker til de store Skuffer 2 Hanker – en paa hver Side af Møbelet.

Stilen bryder jeg mig ikke saa meget om. Dersom De, der er saa møbellærd saa Gjenstanden, vilde De strax sige om Beslagene skal være Rococco eller noget andet; hellerikke venter jeg ægte gamle Beslag; men jeg formoder, man kan faa kjøbt Imitation i Messing; blankt maa det være. Vil De se Dyret?

Høiden er 1 Meter.

Vil De være saa snil? – og helst snart, saa gaar det ogsaa fortere med Snekkeren, der restaurerer; han har lovet mig det paa kort Tid. Nøgler og Laaser har jeg. Det skal være til min Brevsamling.

Vil De nu fordele mine Hilsener og bede Fru Julie undskylde, om her endnu gaar nogle Travelhedens Dage, inden jeg skriver til hende. Intendanten maa De takke for 6 lange Whiskyflasker, som stod ombord i Sofaen og som nu glæder os en sjelden Gang, for der skal spares paa dem; sig hende, at jeg blev overmaade rørt. Saa maa der hilses i Krathuset og i Bredgade og Fredrik maa hilses og det ganske Skovgaard. Om halvandet Aar kommer jeg igjen; da skal der være grøn Skov og Tulipantræet skal blomstre. Saa længe maa vi dog kunne leve, hvis vi vil.

Ogsaa i Byen maa der hilses til Nansen, Larsen, Frk. Nilsen, Eck- & Fugmann o.fl.

Lad mig snart høre fra Dem, at alt er godt og at De ikke synes, jeg plager Dem for meget.

Deres meget hengivne Alexander L. Kielland.


Jacob Kielland.

Kjære Jacob! – glædeligt Nytaar og Tak for det gamle.

Vil du læse Brynes Skrivelse – et Dyb af Hykleri og Forstillelse!

Hvad du har sagt, har selvfølgeligt refereret sig til den sydligste Part med Løen og Skraaningen optil Juell; thi i Kontrakten, som Bryne har, staar, at vi kan sælge frit indtil Peder Klow. Jeg sendte ham for Aar og Dag siden Kontrakten til Underskrift, men han har aldrig skrevet under, og hvis han nu har mistet den, saa har jeg ingen ordentlig Gjenpart.

Min Plan er: vi stævner Bryne til Forligelsescommissionen til Betaling af Afgift 800 Kr. for 1898. Det er det eneste Sted, jeg kjender, hvor man kan faa ham til at staa stille. Det skal være i al Venskabelighed.

Saa kan vi faa Rede paa Tingene og komme til Ende med ham. Jeg ved ikke engang, hvor længe vi har havt ham; men iethvertfald bør han opsiges efter 5 Aar. Dette Jordbrug, han siger sig at drive saa fint, er os jo complet ligegyldigt. Vi kan ligesaagodt opføre den halve Løe der øst, – saaledes at den ene Halvdel betaler Flytning o.s.v. og simpelthen leie Slaatten ud hvert Aar, saa længe der gror noget, og senere til Beide.

Hvis du er enig, saa sæt op noget, der kan ligne et Commissions Forlig, saa skal jeg gaa i Kampen. Tænke sig! han har Frækhed nok til at forudsætte, at vi vil give ham 1/2 Rente af vore Salg, saaat vi efter 3 – 4 Salg skulde betale Bryne for vort Græs, som hans Kjør skulde spise! – Med Hensyn til Udsigterne for nyt Salg til Vaaren, saa er de gode – tror jeg.

Dog ikke bedre, end at vi kanske maa være glade ved 1,50 for Resten af Hannasdal, fordi selve den lave Have og Skraaningen, der vender mod Nord, ikke ere saa værdifulde som den solgte Del. Her er nogle galne Bergensere, som kjøber et Bælte rundt Byen, saa her er Tomter tilsalgs overalt. Byejendommene stiger enormt. Fredrik Hansen er budt 150,000 for sin. Men han faar ogsaa Kai fra Feldthus til Skansen og dernæst til Torvet, der skal udlægges saa langt, at hans Ejendom kommer til at ligge paa Torvet – vis-a-vis vort Hus, – naar Byfogdens og de andre kommer væk. Det er store Forandringer, og vi maa være glade at vi oplever dem og ikke som Sømmes og Onkel Axel blir nødt til at lade de gamle Ejendomme gaa for Ingenting. Jeg siger, at dette Hus foreløbig ikke er tilsalgs, idet jeg synes, at har vi havt det saa længe, var det dog Synd at overlade til fremmede Speculanter den Gevinst, som uden Tvivl maa opstaa, al den Stund Raseringen af Byfogden og Onkel Axel er forudsat og bestemt. Apotheket maa da væk; men selv om det blev staaende som en Ø, er dog vort Hus’s Beliggenhed saaledes forbedret, at det langt maa veje op mod 5 Aars Rentetab – hvad? Faar vi mange gode Penge, kunde jeg faa Anledning til at betale skyldig Husleie for disse Aar.

– Hils Dikka og sig hende Tak fra os for Else, der er lykkelig i sine Breve. Men spørg ogsaa Dikka, om jeg ikke skal sende hende nogle Skillinger til den unge Dames Fornøielser? – Jeg haaber, du ogsaa er fornøiet med Confirmandinden? Beate haabede et Øieblik at faa laant din Datter; forresten har hun det noksaa godt nu. Vi venter Bodde, som til Foraaret skal reise til Gartner Zetlitz [i] America. Hils Else.

Din hengivne Broder Alexander.


Axel Ch. Drolsum.

Hr. Bibliothekar Drolsum.

I Tillid til Deres elskværdige Løfte, da vi sist saaes, vover jeg at bede Dem lade mig tilsende nogle Bind Memoirer fra Mænd – eller Kvinder i Nærheden af Napoleon I.

Desuden vilde jeg spørge Dem om De kunde give mig Anslag paa et videnskabeligt Tidsskrift (ikke engelsk) af omtrent samme Art som «Naturen» hos os.

Jeg beder Dem undskylde, at jeg falder over Dem, men det spaaede jeg.

Deres ærbødigst forbundne Alexander L. Kielland.


M. Galschiøt.

Kjære Hr. Galschiøt! min yngste Søn, som forresten nu snart er 25 Aar gammel har skrevet dette, som jeg synes er godt – he?

Foreløbig faar han nøie sig med A K som Mærke. Bliver han til noget, faar han heller tage mit Navn med et Tillæg – «den Yngre» eller noget lignende.

Hvis De kan bruge den lille Skitse, ved jeg, at det for ham vil spille den største Rolle, at han faar vide det strax – og især om der var et lidet Honorar. Han skal nemlig i de første Dage af Marts tiltræde en meget lang Reise.

Jeg gjenkalder os i Deres venskabelige Erindring med Hilsen fra min Kone.

Deres ærbødige Alexander L. Kielland.


Axel Ch. Drolsum.

Hr. Bibliothekar A. C. Drolsum!

Jeg beder Dem meget undskylde den formløse Maade, hvorpaa jeg for nogen Tid siden bad om Bøger fra Universitetet. De udlaante 5 Bøger af Segur og Beausset tilbagesendes gjennem min Broders Telegrambureau; jeg havde desværre læst dem; jeg er bleven træt af Napoleon. – 80 Øre vedlægges i Frimærker. […]

Deres ærbødigst forbundne Alexander L. Kielland.


Jacob Hegel.

Kjære Hegel! – det var en bitter Skuffelse, at der ikke var noget i min Conto; jeg var bleven saa modig igjen efter flere Aars Pinagtighed. Nu er alt igjen ved det gamle, og de to fortvivlede Drenge tager baade Humøret og Udkommet fra os.

Idag er jeg for første Gang oppe efter en 6 Ugers Influenza med Bronchit, og imorges reiste Alexander til en Gartner i America; samtidig har jeg flyttet Jens til Marseilles, hvor han skal prøve en Contorpost.

Under disse Omstændigheder vil Fru Julie ikke undres over, at selv en saa ufortrøden Brevskriver som jeg giver tabt og opbebier de bedre Tider, som maa komme, fordi de nærværende ikke kunne blive værre.

Mange Tak, fordi De betalte min Hôtelregning og for det glimrende Udstyr til mit gamle Møbel, som jeg i al denne Tid ikke har faaet se, da det er hos Snekke ren, og jeg har holdt mig inde og tildels i Sengen. Saadanne Terriner med Lammehoveder har jeg staaet og gloet paa som liden Dreng i min Bestefars – Gamle Jacob Kiellands Stuer, og jeg glæder mig ved at se dem igjen. Den solide Udførelse, som nutildags er saa sjælden, vækker alle Sagkyndiges Beundring.

Lad der altsaa gaa en Tid, til jeg kommer bedre paafode i mit Sind, saa skal jeg skrive pent og knytte de gamle Traade strammere mellem os.

Deres hengivne Alexander L. Kielland.


Emilie Krohn.

Kjære Fru Krohn! – jeg er netop kommet op, efter at have ligget 6 – 7 Uger i Influenza og Bronchit, og i den Tid har jeg gjennem Baby hørt, at Krohn er saa syg. Kjære! lad mig faa lidt Besked; hvis De ikke har Tid selv, saa bed Mario eller den trofaste Camilla sende mig nogle Linier.

Vi har det hellerikke godt, Sygdom og især Sorger med Drengene. Man vænner sig ikke til det.

Naar jeg bagefter tænker paa det, var vist Krohn allerede meget syg dengang vi var der, – bare han ikke havde ondt af vore Besøg; – ialfald haaber jeg, han glæded sig hin Aften med Grieg? Naar han bliver frisk, – og det bliver han, mon det ikke da vil lykkes Dem og os andre at holde ham lidt tilbage i Frakkeskjøderne, naar han vil fare fra Arbeide til Arbeide. Jeg tror, selve hans Iver var Sygdom. Herregud! hvad haster det? – hvad redder vi tilslut ud af Livets store Ildebrand? – gid han vilde sætte sig ned og læse Kierkegaard igjen.

Hils ham og bed ham styrke sig ved Tanken om gode Venner, som beder ham saa mindelig om at blive siddende mellem os – som den, der baade kan snakke selv og høre efter paa en fængslende Maade; bed ham lette sit Sind ved at glemme de mange og erindre de faa, og sig ham, hvis han lider, at det skjærer os i Hjærtet, og at han ikke har fortjent at have det ondt.

Jeg tror ikke, nogen har godt af at have det ondt, det er vist bare et Præstepaafund. Jeg selv er ialfald øiensynligen forringet i de siste Aar fulde af Græmmelse.

Deres hengivne Alexander L. Kielland.


Jacob Kielland.

Kjære Jacob! – jeg sender dig vor Tak for Else, som du nu, naar du faar dette, formodentlig har confirmeret. Jeg lover mig meget godt af den Paavirkning, hun har havt hos dig som Præst og ellers under Dikka og mellem Dine. At hun selv har været snil og medgjørlig vil jeg haabe; hun har ialfald været overmaade lykkelig – saa lykkelig, at jeg nu ganske kvier mig ved at kalde [hende] hjem hertil, saa meget som jeg end kunde trænge et Lyspunkt i mit triste Liv. Men alligevel maa jeg bede dig med Oprigtighed afgjøre, om det ikke var best, at hun reiste nu, saaledes som det var bestemt? og da give mig et Vink, at ikke Slutten paa Besøget for nogen skal formørkes ved noget. Beate kan ikke for Tiden reise, men hun vil gjerne siden, – hvis her da blir varmere!

– Med Hensyn til vore Forretninger:

Jeg vilde ikke røre mig før Paaske, da alle Arrangements med Flytning og færdige Huse optager Folk til den Termin; og jeg vilde hellerikke gjerne byde os frem før længere udpaa Vaaren. Men saa blev jeg lidt betænkelig ved de knappe Pengetider og gav idag Mellembudet Hærem, som Kjøber for Bergenserne, Resten af Hannasdal paa Haanden for 2 Kroner Kvadratalenen. Han skulde have 8 Dage eller saa lang Tid som han behøvede, for at reise til Bergen. Ellers Vilkaar som ved siste Handel: Contant o.s.v. Løen flyttet til 14 April 1900. Der er c. 27,000 Kvadratalen; men jeg lader Stykket maale nøiagtigere op conducteurmæssigen, saa vi som sist kan sælge efter Kortet pr. Alen.

[…]

Idag var Ingenieurvæsenet i Haven og maalte op til et Project om at lægge Vej foran Haven. Der omlægges for Øieblikket Jernbanevejen og det ligger nær at forbinde denne foran os med Parkvejen. Nogen Ulempe-Erstatning for Havens æstetiske Ødelæggelse kan det ikke nytte at prøve, aldenstund Ejendommen stiger saa stærkt i Salgsværdi. Men hvis de tager af den dyrebare Grund, maa vi have Erstatning. Imidlertid var jeg tilstede og søgte at faa Vejen saa langt ud i Vandet som muligt; og hvis Strimmelen, de tager fra os, blir ganske smal, vilde jeg foreslaa, at den afgives frit mod en smuk Indhegning med Port og bekvem Adgang til Vejen, der kommer til at ligge noget høiere end Haven. Du skal imidlertid blive holdt à jour med Sagens Gang. Hils Dikka og de andre.

Din hengivne Alexander.

Beate beder dig og Dikka hilset.


Baby Kielland.

Kjære Pefert! – den Dag, vi fik dit Brev, havde jeg netop bestemt mig til at telegrafere, forat høre, om I var ilive. Vi havde da ikke paa lange Tider hørt andet, end at du havde været paa Carneval som Eventyrprincesse – det fortalte Fru Hegel.

Senere har du hellerikke hørt fra os – tror jeg? – andet end et vittigt Tele gram til din Datter; det kom desværre saa sent afsted, fordi det var Søndag.

Paa Søndag skal Else confirmeres. Vi faar bare lykkelige Breve fra hende. Mamma maatte opgive sin Tur – ialfald opsætte den udover Vaaren. Har jeg fortalt dig om vor Paaske? Mamma tilsengs, Hansen tilsengs og vor gode og eneste Pige tilsengs – allesammen i ugevis! du kan tro, jeg havde det fælt; og den Jædertur, som jeg skrev op Udrustningen til for 2den Februar! den har jeg endnu ikke faaet istand, – det bliver tilslut til at le af. I næste Uge kommer jeg hellerikke afsted for nogle kommunale Møder, medmindre jeg blir saa gal, at jeg lader spænde for de hvide Heste og kjører fra det hele.

Herhjemme er det netop idag deiligt Aprilveir, saa man kan ikke være helt sort. Mamma er ganske livlig; vi skal have Onkel Bernts og Danelius’s til Middag paa Søndag, og Mamma vil selv lave Mad.

Ja maa jeg spørge, om ikke Lindelin er ækel? dengang vi talte om Stykket – halvt under Forudsætning af, at du skulde spille, da vilde jeg ikke helt udtale min Afsky. Men nu kan du forstaa min Gru over, at du kunde tænke paa at vælge sligt. Det er godt, at du ikke tænker mere paa det; om det end er trist, at du bliver siddende talentløs og ubegavet! ak Lille Pefert! – der er ikke megen Glæde ved et Talent, naar man ikke ellers har sikret sig Lykken for Livet, og den bestaar i at samle i sit Sind Kjærligheden – ikke Elskoven mener jeg – men Menneskekjærligheden i sit Sind, mens det er ungt, for siden at bevare den som den eneste Varme, der holder ud i den Kulde, hvoraf Livet bestaar.

Du vil ikke savne Talent, naar du vil beskjæftige dig med dine Nærmeste og særlig med dig selv saaledes, at du kan frembringe hos dig varmere Interesser end dem, du hidtil har levet paa. Man behøver ikke at gjøre saa meget eller at foretage sig noget bestemt, – bare man vænner sig til at tænke og tænke forbi sin egen lille stygge Egoisme og optage de andre med Samfølelse og Kjærlighed i sine Tanker. Der er Ingenting, som for det første kan gjøre En saa glad som denne velvillige Syslen med Livet, og som for det andet er saa indbringende i de andres og i Omgivelsernes Anerkjendelse og Hengivenhed – Ting, der er uendeligt meget mere værdt end den sursøde Beundring, man kan fremtvinge ved at være et Fandens Fruentimmer i Klær og Væsen, – den er kun forklædt Had og Misundelse og Kulde. Jeg vil haabe, du vilde kysse mig trods alle disse Formaninger og lumske Hentydninger. Hils Vilhelm fra Mamma og mig og dig og – fra

Din altid hengivne Pappa.


Jacob Kielland.

Kjære Jacob! […]

Vort Mellembud Hærem var her netop, han bragte ikke andet end et fast Bud paa 1,60, hvorfor han strax blev vinket af. Men jeg er dog paa min Post, da jeg føler, at vi nærmer os disse svimlende Tiders Zenith. Jeg gav ham 8 Dage til paa Haanden, da Bergenserne netop ere saa optagne i disse Dage med at afvikle sine store Kjøb og betale. Han slog paa 1,75, og det tager vi naturligvis, hvis det er gode contante Folk; men imidlertid holder vi endnu i 8 Dage paa 2 Kroner. Det er især i disse Uger, hvor det grønnes og Folk slipper ud med sine Koner efter Vinteren – da stiger saadanne Villa-Tomter. Ialfald ved vi nu, at vi kan faa 1,60, saa forsaavidt kan vi være rolige; nogen Nedgang er her ikke Tale om; Conducteuren er optaget Nat og Dag, ligesaa Bygningscommissionen, alle Tømmermænd o.s.v.; men det kan hænde at her for en Tid er Tomter nok i Handelen.

Veien forbi vor Have ser ud til at være populair, saa de 4,000 Kroner, den koster, sandsynligvis bevilges. Det glædede mig, at du er enig i at være imødekommende. Efter Ridset, som jeg sendte dig forleden, tages der saagodtsom ikke Jord fra os, og da mener jeg, vi skal bare forlange Stakit, Port og pyntelig Behandling af Haven ved Arbeidet. I vor Ungdom vilde det været en smertelig Ødelæggelse af Haven. Men nu kan det være det samme.

[…]

Hils alle dine og min ene.

Din hengivne Broder Alexander.


Jacob Hegel.

Kjære Hr. Hegel! – vi havde en Pige, da vi boede i Klareboderne, som senere blev gift i Danmark. Hun har nu skrevet til Else, hvis Barnepige hun var, om lidt Hjælp i lock-out-misèren. Else og vi andre har samlet 50 Kroner, som jeg tillader mig at anvise paa min Conto hos Dem. […]

Det siste, jeg har hørt fra Dem og Deres, er at alle var over i England, og at der blev kjøbt et nyt Skib til Fredrik. Formodentlig seiler hele Familien omkring og gjør Skandaler i den smukke Sommer, og jeg har mangen Gang tænkt, om de vovede sig saa langt som hid? Jeg kan ikke tænke mig noget jillere end at modtage Dem i Stavanger Havn og vise Dem og Deres vor By og vort Hjem. Det er ligesom man ikke kjender hinanden fuldt ud, før man ogsaa kjender hinandens Huse. I Sommer har jeg havt Krags her; de maa desværre nu reise den 25d fordi Baby atter venter et Barn – ja er det ikke til at fortvivle over? – men en glimrende Sommer er det endnu, og der er faldet mer Sol paa min Ryg iaar end paa de ti siste Aar tilsammen. Beate blev desværre efterhaanden saa medtaget og modløs, at hun forlod det hele og tog til en svensk Nervelæge, hvor hun formentlig kommer til at blive længe – jeg tænker over Vinteren. Hun har det forresten godt, og har allerede hele den Tro til Lægen, som vist er det første Led i Helbredelsen.

Guttene har det noksaa godt hver paa sin Kant; men jeg maa endnu hjælpe dem; dette i Forbindelse med Beates Kur gjør min pecuniære Stilling (forsaavidt man kan tale om den) meget precair! Alligevel vil jeg i min ukuelige Letsindighed til Christiania den 1ste September, forat se Theateret aabnes og for engang igjen at være mellem gamle Kaldsbrødre og føle mig som Forfatter. Jeg bor i Victoria Hotel, og jeg vilde være henrykt ved at træffe Dem; hvad mener De? – lad mig høre, om nogen af Deres Hus kommer med?

Hils nu Fru Julie og sig hende, at nu begynder snart igjen Brevsaisonen efter Sommerens tørre Blækhus, – men allerbest om vi saaes i Stavanger? – eller i Christiania – og alle de andre paa Skovgaard og i Byen en Hilsen!

Deres hengivne Alexander L. Kielland.

Gratuler Fredrik med det nye Fartøi, og spørg ham, om ikke han ialfald vil vove sig herop?


Jacob Hegel.

Kjære Hr. Hegel! jeg staar netop i Begreb med at gaa ombord, forat reise til Christiania – hvor vi kanske træffes? – altsaa forandrer jeg Tiltalen:

Kjære Fru Hegel! vil De tage imod et Par Forretningsord? Beate, som fremdeles er syg og svagelig og som vi derfor maa være snille mod – allesammen – , hun har faaet den Ide, at hun absolut maa have nogle bestemte Bøger – nemlig Mine samlede Værker – det finder jeg smigrende! – se det kan De vist foranledige gjennem Bogladen?

Men saa har hun igjen engang mistet to Bøger, som det hidtil har været mig umuligt at skaffe hende – vil De hjælpe mig?

  • I.
  • 70 (syvti) Ballader – en Bog i stor Octav med Illustrationer – ialfald Vignetter, indeholdende gode Oversættelser af de beste – især – tyske Ballader, – Exemplaret var i grønt, componeret Bind.
  • II
  • – En Børnebog, som vi havde i Kjøbenhavn indeholdende alle Børnesangene med Noder og smaa Vignet-Billeder. Af Udstyret husker jeg, at der udenpaa var tegnet i rødt Stork med Barn og deslige, – disse 2 Bøger har Beate sukket efter i mange Aar, og De kan tro, det har kostet mangen en Time at lede haabløst efter dem.

De vilde gjøre Dem udødelig, om De kunde faa disse Bøger sendt Fru Borgmästerinnan Beate Kielland – Enkjøping – Sverige.

– Farvel Kjære Frue! jeg er i en Fart. Da Baby skulde reise herfra, blev jeg saa blød, at jeg beholdt hende og sendte Krag og Kirsten væk, nu skal Baby faa være i Fred hjemme hos mig i det gamle Hus og føde sit Barn med Anstand, saaledes som vi andre ere fødte!

Jeg haaber, De glemmer mig ikke.

Deres altid hengivne Alexander L. K.


Andreas Sømme.

Kjære Andreas! – det maa være en stille Aftale, at vi reiser en Tur sammen paa Jæderen før Vinteren. Marken-Tider, som de Gamle brugte, er først 31 Oct. Vi kunde combinere Tare med Fiske og begynde paa Qvalbei – Haar, derfra Obrestad og tilslut et Par Dage paa Aarre efter den store Ørred – ialfald en Tur i Vogn og Storm, vi har jo ikke smagt Haust iaar og neppe ifjor; og dernæst har alt været saa forjaget; jeg savner de gode Ture med Læsning, Courtise, 66 og endnu Tid tilovers til Søvn.

Foreløbig har jeg sat Mærke ved de elleve Tusinde Jomfruer – den 22de October – et fagert Navn paa en Lykkens Dag! – enig?

K.


Jacob Hegel.

Kjære Ven! – Tak for en Vejviser i Frankfurt og for Adressen; Fru Julie er ogsaa interesseret i denne eventyrlige Reise, som jeg aldeles ikke tror paa endnu.

Først maa De sige mig, om der er noget paa min Conto? – jeg har ikke rigtig Rede paa, hvad der er trykket iaar; Hefterne ser jeg aldrig – saavidt jeg mindes, har jeg læst Correctur paa en Del af Fortuna – men ikke alt? Jeg haaber, at vi ikke endnu ere komne til Mennesker og Dyr? – jeg maa absolut faa et Exemplar til at rette Trykfeil, saaat der ialfald kan komme en Trykfeilsliste med; – men fremfor alt: lad mig vide, om der er noget at trække af; thi ellers ser det mørkt ud med Reiseplanerne.

Jeg bad engang Fru Julie spørge efter hos Bogkyndige, om man kan finde «70 Ballader» – oversat fra tysk i illustreret Udgave, det er en Bog, som min Kone absolut maa have, ellers faar hun ikke Fred. Og dernæst skulde hun ogsaa have en Børne-Sang-Bog med en Stork tegnet i Rødt paa Bindet samt Børne-Rim og Noder indi.

Ah! om De kunde skaffe mig disse to Sjeldenheder! De ved ikke, hvor det vilde lette Tilværelsen for mig!

Hvad nu min eventyrlige Reise angaar, saa er det jo den rene Letsindighed; men jeg er saa fuld af Smaabyen, jeg har længe trængt til at komme mellem de Folk, jeg fordum hørte til, og Besøget i Christiania blev jo – bortsett fra vore fælles glade Stunder – nærmest en Familiefest iblandt Bjørnene. Jeg længes ganske sentimentalt efter at sidde og snakke Maaneskin og Elskov med Heines forsamlede Menighed, de mange gamle Herrer – og Damer, som har talt med den store Mand og rørt ved hans Klædebon. I min Ungdom var jeg saa alene i mit Sværmeri for Heine, og aldrig senere har jeg truffet nogen, der var gjennemtrængt af ham – ikke engang Jacobsen. Derimod nok af dem, der kunde citere nogle af hans galeste Vers og dertil satte op et svinsk Ansigt. Derfor har jeg nu paa mine gamle Dage – ligesom en forgjemt Kjærlighed til al denne flammende Frihedstrang, denne ubarmhjertige Overlegenhed, hvormed han slog Filisterne og aabnede hele det Aarhundrede, der saa lidet har paaskjønnet ham, fordi hans Vaaben var Latter og ikke det, Filisterne kalder Alvor.

Deres hengivne Alex. L. Kielland.


Jacob Hegel.

Kjære Hegel! Tak for Brev af 15 dns med Opgjør, som jeg Intet har at bemærke til – , undtagen at jeg aldeles ikke har faaet læst Correctur paa Mennesker og Dyr, som trænger det saa haardt; der er vel ikke optrykt nye Exempl. med de gamle Trykfeil?

Send mig – er De snil – strax 1000 Kr., det er saa behageligt at have lidt i Bankbogen.

Desværre! Reisen til Frankfurt var en Drøm! der er nemlig slet ingen Fest. Var det ikke ligt mig? der er kun en halvt privat Tilstelning den 13d December, og formodentlig har jeg engang seet noget derom i en Avis og lavet mig sammen den store Folkefest til Heines Ære. Efterat denne Tand brutalt er slaaet ud, imødeser Else og jeg Julen med blandede Følelser. Den gamle Onkel, vi havde indbudt, er død igaar; og hans Efterladte er os ikke saa kjære som han var. Sig til Fru Julie, at hun maa sende os en stor dansk Gaas til Trøst.

Else er ellers fuldt optaget, saa hun faar ingen Juleferie. Hun er nemlig ansat i Privatbanken, og om Aftenen er hun ægyptisk Slavinde – tror jeg – i en Theaterbazar, som holdes her. Baby er reist fra mig og ankommen vel beholden til sin Mand i Christiania, hvor de skal bo.

Tak for Bogen, som er sendt til Beate. Nu var det «Syvti Ballader» – kanske er det norsk Forlag – he? – De vilde forbinde mig uhyre, om De fandt Dyret. Hilsen til Alle Deres –

venskabeligst Alexander L. K.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1869-1906

Alexander Kielland skrev ikke kun skjønnlitteratur. Han brevvekslet flittig med familie, venner, forlaget og andre forfattere. I brevene kan man lese om personlige seire og nederlag, forholdet han hadde til språk, skrivekunsten og temaene han tar opp i bøkene sine.

Brevene er også i seg selv små kunstverk, der han med en snert av ironi dyrker språklig eleganse. Noen brev valgte han å utgi selv, andre er utgitt i ettertid i bokform. Samlingen fyller 4 bokbind og teller ca. 1800 brev.

Les mer..

Om Alexander L. Kielland

Alexander Kielland regnes som en av «de fire store» i norsk litteraturhistorie. Han er en av de mest sentrale forfatterne i 1880-årenes realisme og «det moderne gjennombrudd» i Norge. Gjennom romanene og novellene setter han fokus på viktige samfunnsspørsmål: dobbeltmoral, kvinnesak, klassekamp, borgerskapets mangel på kultur, religion som maktmiddel til undertrykkelse og økonomisk berikelse og maktmisbruk blant politikere og embetsmenn.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.