Brevveksling 1885–1906

av Kitty L. Kielland, Arne Garborg

Forrige Neste

15. august 1891. Fra Garborg til Kielland.

Brevs. 129

Opplysninger om brevet: Trykt i Dale & Thesen 1954, brev nr. 134.

Kjære Kitty.

Du har altsaa ogsaa faaet vide, hvad Sygelighed er, og lærer da vel at forstaa forskjelligt, som Du før ikke har forstaaet.Du har altsaa … forstaaet] Kielland slet i flere år med nedsatt helse. Hun beskriver sykdomsdetaljer i brev til Jonas Lie datert 1. mai 1891 (kilde: NB Brevs. 119), men det er uklart hva hun led av. Dr. Hagbart Strøm foretok den første operasjonen rundt juletider 1890. Men saadan Forstaaelse er dog neppe saa meget værd, som den er dyr til, og det, Du lider af, synes at være noget sandt Djævelskab. (Om det er verre end Hypokondri, ved jeg dog ikke!) Det ender vel med, at Din energiske natur blir kjed af det der, saa at Du tar Dig sammen og lader det bære eller briste. Saa faar vi Dig igjen i en «ny og forbedret Udgave», som Du siger. Men er det virkelig saa risikabelt som Dr. StrømDr. Strøm] Hagbarth Strøm (1854–1912), lege og senere professor i kirugi kan synes at tro – – saa vil jeg til Din Trøst bemærke, at det gaar an at leve med en Sygelighed ogsaa. Man vænner sig til den. Man kan sogar bli glad i den – saa har man da noget at stelle med. Og en Grund til Misfornøielse (det har sit Behag at ha saadan en Grund). Det afgjørende Spørgsmaal maa bli: om Sygeligheden vedvarende skulde hindre Dig i at producere. (Forbigaaende Arbeidsudygtighed har jo intet at betyde). Din nuværende Mangel paa Arbeidsevne er den allernaturligste Følge af Omstændighederne og #bør absolut ikke vække Din Bekymring.

Et komisk Ræsonnement er det, naar Du ikke vil søge de bedst mulige Læger, fordi andre har maattet hjælpe sig med de mindre øvede. Hvis de andre havde havt Raad, havde de ogsaa søgt de bedste Læger, og at de ikke havde Raad – er ikke Din Skyld! – Mærkeligt, at Du ikke – i Kraft af det samme demokratiske Ræsonnement – forlader Dr. Strøm og begiver Dig hen til den præsumptiv endnu mindre tilforladelige Mor Valand.Mor Valand] Valborg Valand (1812–93), «klok kone», dømt for kvakksalveri tre ganger – Det er altsaa den slette Demokratisme: at alle skal ha lige vondt. Min Demokratisme forlanger, at alle – og indtil videre saa mange som muligt – skal ha det … saa godt som muligt. – Altsaa: reis til Udlandet, hvis altsaa Historien blir uundgaaelig. – – – Om det gaar an for Din Kvindestolthed at modtage Raad af en mandlig Intelligens! – –

Hvis jeg forstaar Dig ret, har Du skrevet offentlig mod Nietzsche-Artikelen.Nietzsche-Artikelen] «Nietzsche om Kvinden» i Verdens Gang 31. juli 1891 Isaafald: hvor? Jeg har intet Svar set. Du faar sende mig det. – Naturligvis havde V.G. udstyret Nietzsche med et Par knagende Trykfeil.

Mine «Meninger» er ikke saa forandrede som min Stemning. Helt siden Kvindesagskvindernes grusomme #Fiasko i Sædelighedsdiskussionen (da altsaa de mest frigjorte Kvinder paa tre Undtagelser nær viste sig ikke at være komne længer end de mest tilbageliggende Mandfolk, og det i et Spørgsmaal, hvor Kvinden netop skulde ha det sikreste Instinkt) – har min «Tro» havt et Knæk. Jeg sagde før med temmelig Skraasikkerhed: at Kvinden staar tilbage kommer bare af de ydre Omstændigheder. Men naar hun ikke engang har Begribelsens Mulighed i det Spørgsmaal, som i saa og saa lange Tider var hendes eget Specielle! – det Spørgsmaal, som hun har havt saa megen Anledning til at overveie! – hvad skal man saa tro. –

Forresten er jo den hele Sag endnu ikke over sit første Stadium. Vi fløi alle i Vei med «den første Begeistrings» uendelige Kritikløshed; det er altsaa nødvendigt, at der her – som ellers – kommer en Kritikens og Tvivlens Tid, hvor navnlig det Spørgsmaal kommer under Prøvelse –: om der maaske dog er Feil i de psychologiske Forudsætninger. Vi faar erindre, at Psychologien i det hele er en ny Videnskab, og at navnlig Kvindepsychologien er et fuldstændig ukjendt Land. Meget maa her arbeides og tænkes og forskes, før man faar nogenlunde sikker Grund under Foden.

#Du svarer som sædvanligt: ja, men vi Kvinder – vi kjender os dog selv! – Naa, isaafald kan altsaa Dere arbeide roligt videre. – Forresten er det nok ikke saa let at kjende sig selv som Du tror. I Regelen er det sig selv, man allersidst lærer at kjende.

Du liker ikke, at vi Mænd «sværmer» for Kvinden, – og vil sværme for hende – fordi det altsaa er den eneste Smule Poesi og Henrykkelse i vort slidsomme Liv. Dette kan jeg ikke gjøre noget ved; vi er nu saadan. Dermed er jo ikke sagt, at Kvindens «eneste Værdi» skal ligge deri, at hun faar os til at sværme; for kvinden hun maa jo leve fra sit eget Standpunkt og har f. Ex. Tilladelse til at sværme for noget, som vi ikke sværmer syndelig for: nemlig for Manden. Og i Konsekvens dermed for andre Ting, hun føler Trang og Anlæg til at sværme for osv. Det maa jo bli hendes sag – kun at hun ikke blir unaturlig og fornægter Kjærligheden.

Det er det, jeg fra først af har havt mod Kvindesagskvinderne, at de arbeider i ægteskabsfiendtlig Retning, vil gjøre den ensomme Stand til den normale – eller saa almindelig som mulig. For at opnaa den Forfængelighedstilfredsstillelse ikke at være «afhængige» af «disse Mænd» vil de heller trække sig ud af sin Funktion som Mødre etc. Paa det Punkt har Du (og et Par til) før indtaget en hæderlig Særstilling. Det vilde altsaa ikke glæde mig at se Dig forandre Front i denne Henseende; Du bør ialfald vente og se Dig om. – Det er ikke noget andet, jeg har gjort – og vil ha dere allesammen til at gjøre. –

Se nu først at bli saa rask som muligt; «Verden greier sig nok selv imens». Jeg lar den ogsaa greie sig selv – og skriver en Bog om Bohêmens Omvendelse. Hjertelig Hilsener!

Din Arne Garborg

Påskrift langs venstre marg side 4 Jeg kommer vist heller ikke til Jæderen i Aar. Det falder for ubekvemt og blir for dyrt. Jeg indretter mig saa, at jeg kan ta Jæderen paa Tilbageveien fra Udlandet.

Påskrift på hodet, øverst side 1 Hils Harriet.Harriet] Harriet Backer (1845–1932), kunstner Spørg henne, om hun vil gjøre mig en liden Skizze af en eller anden mystisk Krog i Tanum Kirke (helst Alterpartiet);liden Skizze … Alterpartiet] Ett av Harriet Backers mesterverk som hun fullførte i 1892 er maleriet «Barnedåp i Tanum Kirke», men motivet hadde hun arbeidet med i flere år. Garborg ønsket seg en av skissene. BilledetSkizzen kan koste indtil 80 kr – forutsat at vi faar Lov at betale i to Terminer. Hils ligeledes til Werenskiolds!Werenskiolds] Erik og Sofie Werenskiold Gudskelov at det gaar bedre.Gudskelov at det gaar bedre] Gjelder Werenskiolds sønn Werner, født 28. april 1883, som hadde vært alvorlig syk Det var altfor frygteligt.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1885–1906

Brevene mellom maleren Kitty L. Kielland (1843–1914) og forfatteren Arne Garborg (1851–1924) gir et unikt innblikk i en langvarig, skriftlig kontakt mellom to nære venner. De skrev jevnlig brev til hverandre, i hvert fall fram til Kielland sent i livet ble for syk. Dessverre er mange ikke bevart, særlig gjelder det Kiellands brev fra 1890-årene. Brevvekslingen som presenteres her er fra årene 1885–1906, i alt 48 fragmenter/brev/kladder. 18 av disse er skrevet av Kielland, av disse er 15 kladder. 30 er skrevet av Garborg.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Arne Garborg

Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.