Brevveksling 1885–1906

av Kitty L. Kielland, Arne Garborg

Forrige Neste

1. januar 1887. Fra Kielland til Garborg.

Ms.4° 4318 A

Opplysninger om brevet: 2 dobbelblad, 8 sider med tekst.

Kjære Garborg, det har mer klem, naar man siger godt nytaar paa selve dagen, detn er gjort til det, for ellers gaar alt som ellers. Altsaa et godt nytaar, helst meget godt.

Vi vare igaar hos Lies.Lies] Jonas og Thomasine Lie Ved en ren feiltagelse vare vi ikke budne til middag. Til Thomasines store sorg, kom vi naturligvis ikke, de ventede og de sendte bud, det sidste spor var, at vi havde været hos RunebergsRunebergs] Walter Runeberg, finsk billedhugger, og hustru Lina, bosatt i Paris fra 1876–1893 kl 6, vi vare altsaa i nærheden. De ventede med gaasen, altid stod en ude paa trappen raabende ved hver lyd nedover, er det Kitty og Harriet.Harriet] Harriet Backer (1845–1932), kunstner ThomasineThomasine] Thomasine Henriette, født Lie (1833–1907), gift med fetteren Jonas L. i 1860 med voldsom hovedpine, stod inde og var utaalmodig. Vi gik ude i omegnen, spiste vor middag i en kuskekneipe deroppe og drøide paa tiden, det bedste vi kunde, den vilde aldrig blive ½ 8. Tilsidst da vi steg op ad trappen til sidste hvilestation og sad der, hørte vi Thomasines stemme: Kitty og Harriet. Ja svarede vi med glad uskyldighed. «Naa har vi ventet siden kl 6 og sidder endelig og spiser.

#Naa ja vi havde jo vore forsvarspapirer i fuld orden, naar man ikke er inviteret til middag, saa er man ikke inviteret til middag, saadant kan ikke underforstaaes. Thomasines hovedpine forsvant, og da vi havde greiet ud lidt af al den misforstaaelse, som bestod i, at ingen havde sagt noget, saa var alt glæde. Jonas, hvis jaloux sjæl altid er aarvaagen, sagde bare tankefuld, «Jeg gad vidst, Thome, hvad din hovedpine kommer af?» – Dine breve blev læst høit, og de gav mig ond samvittighed, fordi jeg syntes jeg havde skrevet dig saadant ækelt trist brev. Det var saa egoistisk og tillige saa urimelig. Jeg mærker det, at jeg er saa infamt underlegen, naar der skal skrives; mundtlig greier jeg mig, siger jeg noget lagvendt bagvendt, det være sig i i[sic.] god eller ond retning, saa er jeg tilsvars og kan strax rette det med mimik eller et nyt ord. Du er saa væmmelig modbydelig overlegen heri skriven. Var jeg derimod kommet ind i statsrevisionen, saa var jeg gaaet hen, taget Dig i haanden og sagt, at det var et rigtig vennestykke‘vennestykke’ rettet fra ‘ven‹skap›’ ved delvis overskriving af dig, at Du vilde skrive det, Du gjorde, og du vilde sæt paa mit ansigt, at jeg var glad derover.

#Med hensyn til det, jeg skjændte for, du verden, ansigt til ansigt skal jeg da greie hvadsomhelst, hvis jeg bare tør forudsætte lidt sympathi. Naa ja, brevet giver‘giver’ rettet fra ‘g‹…›’ ved overskriving min stemning, men egentlig var det unødvendig at bebyrde Dig med alt det,‘det’ rettet fra ‘den’ ved overskriving Du hørtes saa lidet glad i Jonas’sJonas’s] Jonas Lie (1833–1908), forfatter brev, at jeg ærgrede mig over mig selv. Hvis jeg var kommet ind i statsrevisionen havde jeg endt min snak med: er vi ikke nu bedre og greiere venner, end vi var før. Nu tør jeg ikke sigespørge om det for jeg synes jeg har skrevet saa meget overflødigt. Du er utaalelig overlegen i skriven, som sagt. Jeg læser langsomt og med nydelse Mannfolk,Mannfolk] Garborgs roman, utgitt månedskiftet november/desember 1886 jeg sluttede nu netop med der, hvor Georg og HeleneJulie først kommer i tvivl om, at det gaar godt, (det var da ogsaa fatalt, at jeg skulde skrive feilt navn). Det er saa saart, at det ikke skal kunne holde helt frem, men Du har vistnok ret. Det er det eneste jeg ligesom betvivler i bogen, at Georg Jonathan saa fort og brutalt tænker sig forholdet til hende brudt. Jeg blir ikke trist over bogen, fordi omtrent alle, hvor ondt det end er, saa har de faaet lidt af livet, paa Dagmar nær og kanske Bjølsvik, skjønt han er sig da bevidst, at han #holder af hende, og det er da noget, meget, om han saa lider for det. Jeg har syntes, at der i slutningen var noget vel raat, men jeg falder fra frivillig, fordi jeg mærker, at det forsvinder i det hele, (Lauritz naturligvis), fordi‘fordi’ rettet fra ‘men’ ved overskriving jeg forstaar, at naar han der skulde forbryde sig, saa maatte det være voldsomt. Kalder Du hans følelse for Dagmar kjærlighed? Eller kan saadan en SvavaSvava] Svava Riis, en sentral kvinneskikkelse i Bjørnstjerne Bjørnson roman En hanske, utgitt 1883 som hun bare indgyde den slags følelse. Det ere varme i manden, aa ja de ere svært gode begge to. Ja hver enkelt mand har mulighed i sig næsten mer end kvinderne, men jeg blir rent utaalmodig over den endeløse slarve raaheden, som vi ikke ser høidepunktet af enda engang. Jeg skal sige Dig, jeg tænker hele tiden paa, at Jonas har jo skrevet om personerne i bogen, saa det er saa løie, at jeg kommer her og lægger mit besyv. Du forstaar, at jeg er varm og begeistret for den bogen. Helene har min sympathi, men ikke Dagmar, og det ærgrer mig, at jeg tror, Du synes, Du har lært af mig meget til hende. Hun er godt gjort ialfald. Albertinee[sic.]Albertinee] Christian Krohgs roman Albertine, utgitt 20. desember 1886 var kommet igaar men ingen havde læst i den enda, de andre snakkede om den, om din bog om Ragna NielsenRagna Nielsen] Ragna Wilhelmine Nielsen, født Ullmann (1845–1924), lærer og kvinnesaksforkjemper #og Gina KroghsGina Kroghs] Jørgine Anna Sverdrup Krog (1847–1916), politiker og kvinnesaksforkjemper indlæg i avisen, jeg havde netop faaet en hilsen i et brev, at en veninde vilde skrive mig til, men med forberedelse, at jeg ei blev tilfreds, thi hun var ikke enig med «min ven Garborgs bog». Uf nei, de ere egentlig ikke enige med andet end Svavaer og fordømmelsen over mandfolk. Gid jeg den gang havde sendt ind det til avisen med Ullman,Ullman] Viggo Ullmann (1848–1910), pedagog og politiker, bror av Ragna Nielsen jeg kunde da nu flettet noget med noget til. Løsrevet med et at komme, det magter jeg ikke, men for mit øie ser det saa forkjert ud?

Altsaa prostitutionen skal ophæves, afskaffes som institution, det er jo klart, at naar det kan ske, saa vil vel ingen m være med at se paa, at alle disse lider den forsmædelige overlast til vor beskyttelse. Men naar nu denne der er denne umulige afstand mellem kjønnene ialfald i vore klasser. Derom taler ingen. Ja mandfolkene faar jo revselser baade af os og sig selv, men ei. Mændene blir sagt sandheden, naturligvis med rette, men det er ligesaa man ikke husker paa, at det kan forventes, at kvinder af vor klasse skal have liv i sig, eller det tillades ikke. Derfor skuffede det mig saa, at Du ikke strax forstod Cecilie, Du maatte da vide, at det var derom jeg havde snakket #saa tit. Det var jo ord til andet det samme som Jonas Lie siger, jeg havde sagt i det, som jeg af sløvhed ikke sendte ind. Enten af sløvhed, eller fordi jeg saa ofte havde præket det, at det var blit gammelt for mig selv. Nu ærgrer det mig. Jeg hørte paa Jonas, Thomasine og Harriet snakke, men jeg syntes, de kjørte gale veie, da de talte om hendes pekniære[sic.], skal være ‘pekuniære’ stilling, Harriet fremhæver altid, at ingen af os skal gjøre noget, da vi bør vente paa en ny fru Collett,fru Collett] Camilla Collett (1813–1895), forfatter, utga første samfunnskritiske roman i Norge det maa ikke gjøres uden en stor begavelse. Det er nu til mig, da hun hader at jeg skriver for det. Naturligvis har hun det gode motiv, at hun er ræd, jeg skal forsømme min egen kunst, men jeg er nu saa gammel, at kan jeg ikke nu bestemme hvad jeg gjør, saa blir det vel ikke før i det næste liv.

Nu har jeg ondt af Bjørnson,Bjørnson] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), forfatter han føler sig alene, ja jeg er vis paa, at om bare jeg vilde være ham virkelig en ven, saa vilde det gjøre ham glad. Der kunde i flere ting være en mulighed, bare det at jeg føler, han ønsker det, det er jo saa forfærdelig sjelden af en mand, men det er umulig. Bare det, jeg kan ikke se paa ham. Ja jeg kan se paa halstørkledet, haaret, hænderne, men der jeg skulde se i øinene, nei det er platterdings #umulig plat plat. Kan jeg det, saa kan jeg det næsten til overflod, men kan jeg det ikke, saa om de forgyldte mig eller den, jeg skulde se paa, det hjalp dog ikke. – Igaar hos Lies drak Thomasine din skaal, først vilde hun, at vi to skulde drikke den alene, men jeg syntes, at de andre burde være med baade for din og deres skyld. Vi gjorde nar af hende, for det var rent, som om hun generte sig for at nævne dit navn, det blev bare til «den ven, som var med os i fjor», men der var fremmede, som ikke vidste dette, og saa blev det tilsidst for Arne Garborg, og da vilde alle partout være med. Bjørnsons gjæster havnede deroppe igaaraftes, deriblandt var Otto Sinding og frue.Otto Sinding og frue] Otto Sinding (1842–1909), maler og forfatter, gift i 1873 med Anna Christine Nielsen (1855–1914), pleiedatter av Betzy og Hans Gude Han er en løien liden fanatiker, overfladisk og ivrig, Du husker ham fra ifjor, det er et rart par. Hun synes, hun er saadan en stor skat, som har givet sig ham til eie, hun er dum. Men det er nu eders alles skyld, at hun tror, hun er skat, da dere ere saa gale efter ydre skjønhed, som koen efter en malet post port, eller hvorledes ordet monne hedde. – Hvad synes Du om Pariserindtryk i Dagbladet,Pariserindtryk i Dagbladet] Føljetong i 7 deler trykt i Dagbladet fra 19. desember 1886 til 10. januar 1887, siste del var signert «ain . . d» en cousine af mig skriver det, frøkenen paa Ledaal, men ikke sig, at det er hende. Husk at sige, hvad Du synes. Kjære, skjænd paa mig, fordi jeg skriver saa fælt.

#Du har grandgiveligen ret om Tre Par,Tre Par] Lystspill av Alexander L. Kielland, utgitt i 1886 at‘at’ rettet fra ‘af’ ved overskriving frøknen er fæl, jeg haaber hun skal være fæl. Jeg synes, at Alexander maa komme paa ret kjøle igjen. Der er kommet noget registrerende i hans maade at se paa. Det er uhyre morsomt at høre ham tale, naar han komme i aande, det er saa ordnet sammenhængende helt, at selv om man ikke er enig, saa kan man lidet sige imod, thi enten maa bygningen staa eller rives helt ned. Det sidste kvier man sig for, da det altid er vakkert bygget og fra hans udgangspunkt klart og forstaaeligt. Hvis jeg ikke var skrækkelig glad i ham som broder og som et gjennem elskværdigt fint menneske, vilde jeg neppe lige ham. Tænk omtrænt det samme, tror jeg, han vilde sige om mig. Der vilde Du møde logik, hvis han ikke vilde snakke Dig rent i søk, saa skulde det være svært morsomt at høre dere sammen. Hvorfor Tænk siger Du, at Irgens HansenIrgens Hansen] Johan Irgens Hansen (1854–95), kritiker og teatersjef er «en prægtig gut», mener Du det. Naar Du siger, at han er raa, Du har til mig erkjendt, at han var den eneste, Du kunde tænke Dig vilde handle som Alf,Alf] Henspeiler trolig på karakteren Alf Christensen i Bjørnstjerne Bjørnsons roman En hanske. Stykket ble spilt på Christiania theater fra høsten 1886–1888. Du syntes, han var hykler i kritiken over Din bog.kritiken over Din bog] Anmeldelse trykt i Dagbladet 19. desember 1886 Hvorfor er han prægtig? Disse betragtninger siger jeg ikke til nogen anden.

Mandag begynder jeg at male model,Mandag … model] Kielland var om formiddagen elev ved Académie Colarossi, en av de få kunstskolene som tok i mot kvinnelige elever (kilde: Harriet Backer til Eilif Peterssen i brev datert 8. februar 1887, NB Brevs. 209) dermed holder jeg ved hele vinteren, det burde jeg gjort ifjor. Harriet ligger og sover paa sofaen. Iaften skal vi til Bjørnsons.Bjørnsons] Trolig Bjørnstjerne og Karoline Bjørnson Lev vel og skriv. Din hengivne Kitty

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1885–1906

Brevene mellom maleren Kitty L. Kielland (1843–1914) og forfatteren Arne Garborg (1851–1924) gir et unikt innblikk i en langvarig, skriftlig kontakt mellom to nære venner. De skrev jevnlig brev til hverandre, i hvert fall fram til Kielland sent i livet ble for syk. Dessverre er mange ikke bevart, særlig gjelder det Kiellands brev fra 1890-årene. Brevvekslingen som presenteres her er fra årene 1885–1906, i alt 48 fragmenter/brev/kladder. 18 av disse er skrevet av Kielland, av disse er 15 kladder. 30 er skrevet av Garborg.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Arne Garborg

Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.