Brevveksling 1885–1906

av Kitty L. Kielland, Arne Garborg

Forrige Neste

6. januar 1890. Fra Garborg til Kielland.

Brevs. 129

Opplysninger om brevet: Trykt i Dale & Thesen 1954, nr. 109. Opplysninger om konvolutten: Antatt tilhørt dette brevet. Stempelet delvis fjernet sammen med frimerket. Resterende tekst er «Muenche», stedet Garborg angir på brevet. Fram til medio oktober 1891 bodde Kielland i Sandvika, Bærum.

Kjære Kitty.

Godt Aar! – Og Tak for Brevet.

Gaa nu bare ikke og «skam Dig» og plag Dig med denne Idé om, at du har «opført Dig rasende egoistisk» osv.; Du skjønner vel nu, at jeg ialfald ikke ser Sagen paa den Maade. Du véd ogsaa, at jeg gjerne vil ha Breve fra Dig; Spørsmaalet om, hvorvidt du «bør» skrive eller ikke bør jeg maaske ikke paatage mig at afgjøre; men det vilde være trist og underlig umenneskeligt, om det skulde være nødvendigt. – –

Ja nu har jeg slidt mig omtrent ihjel paa denne ulykkelige Bog,Bog] Garborgs roman Hjaa ho Mor, utgitt 1890. Først på dansk-norsk med tittelen Hos Mama av P.G. Philipsens Forlag, København, senere på landsmål. arbeidet under frygtelig ugunstige Vilkaar (stadig «overanstrengt» etc), men er nu endelig over det. (Dog har jeg en Del igjen paa af den norske Udgave). Nu kommer det #andet store Ve –: Dommene, Virkningen. Gott helfe mir, Amen. Gid Du vilde synes, at den ikke var fæl. – Det er en Udfyldning og Forklaring af «Mannfolk»«Mannfolk»] Garborgs roman Mannfolk, utgitt månedskiftet november/desember 1886 forresten; den maa ialfald kunne forklare, hvad jeg mener og har ment. Jeg tror, Philipsen lar den komme i Slutningen af Februar eller Begyndelsen af Marts; om der blir nogen tysk (samtidig) Udgave af, véd jeg endnu ikke. «Deutsche Rundschau» vilde ikke ha den, naturligvis – og en hel del Forlæggere vil heller ikke ha den. De kjender mig fra «Mannfolk» – hvis de kjender mig. Ach ja. –

Tak!! for «Paa Guds Veie».«Paa Guds Veie»] Bjørnstjerne Bjørnsons roman «Paa Guds Veie», utgitt 1889 – Men jeg maa fortælle Dig, at jeg ogsaa har faaet Bogen «fra Forfatteren» – jo jeg har! – Han har endnu aldrig sendt mig en Bog; men denne sendte han mig – hvad det nu skal betyde. Han maa dog mene, at jeg vil bli blid af at læse #den; han har nemlig udtrykkelig adresseret den til «Digteren» A. G… han lever i den Tro, at jeg er sint paa ham, fordi han en Gang (i Anledning af «Ein Fritenkjar», som han ikke havde læst) skrev til mig: «ja, Digter er De ikke, kjære Garborg» (har jeg fortalt det?) – Siden (i Paris, efter Bondestudentar, som han hellerikke havde læst!) præsenterede han mig bestandig for alle mulige Menneske som «Digter» – han er og blir uhelbredelig dum. Men denne Affære med «Paa Guds Veie» maa altsaa være et Forsoningstegn – ikke sandt?

Jeg har ikke faaet Tid til at læse den. Sandt at sige har jeg heller ikke turdet; jeg vilde blive altfor modløs, hvis jeg læste den, le mens jeg holdt paa med mit eget Stræv. Men nu faat jeg begynde paa den. Jeg har kikket i den her og der og har set to Ting –: det at den #er B. B.B. B.] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), forfatter og at den maa have glimrende Partier; hvad jeg kommer til at synes om den som Helhed skal jeg sige, naar jeg faar læst den. Af hvad jeg har set af «Dagbladet» har jeg det Indtryk, at jeg kommer til at skrive noget lidt spydigt om den i «Samtid»«Samtid»] Tidskriftet Samtiden med undertittel Populært tidsskrift for litteratur og samfundsspørgsmaal utkom fra 1890, redigert av J. Brunchorst og Gerhard Gran, trykt i Bergen. I første årgang hadde Arne Garborg tre bidrag, men ikke noe som dreier seg om et tilsvar. – omtrent som saa –: det var jo akkurat det, Hans Jæger sagde! – Men vi faar se. Af Din Kritik bestyrkes jeg i et Indtryk, jeg har faaet ved at kikke i den –: at dens Kvinder ikke er rigtig Mennesker. I min Bog er der en Del Spydigheder om vor moderne norske Kvindeliteratur – de kommer vist til at ramme «Paa Guds Veie» ogsaa. – – Men lad mig nu først læse den.

«Samtid» har jeg skrevet til og lovet at gjøre hvad jeg kan – naturligvis. Vi trænger jo i høieste Grad et norsk Tidsskrift – især et, som 2ikke redigeres direkte fra Gausdal af. (Jeg tror i al Stilhed, at B. B. begynder at bli en Fare for vort Aandsliv nu; han er blit Autoritet, ser Du). – – Men desformedelst at «Samtid» ikke dirigeres fra Gausdal kommer det vel hellerikke til at gaa; B. B. har alle Fruentimmer (mandlige og kvindelige – Dig og kanske nogle til naturligvis fraregnet!), og gjennem dem hersker han – som enhver anden Præst! – Kan Du ikke faa Din Bror AlexanderAlexander] Alexander L. Kielland (1849–1906), forfatter til at støtte «Samtid»? Han har en Masse Autoritet, ved Du. – Min «Støtte» vil nok ikke hjælpe synderlig. – –

StreikenStreiken] Streik for bedre lønnsvilkår blant kvinnelige arbeidere ved Bryn og Grønvold fyrstikkfabrikk i oktober til desember 1889 gik det altsaa bare middels med, det var hæderligt af B. B. at Støtte den; men jeg likte bedre Dr. Nissen.Dr. Nissen] Oscar Nissen, lege (1843–1911) Dr. Nissen var ialfald lidt sint, lidt forarget – B. B. var skrækkelig bred og fed. Stakkars Kristiania Arbeidere –; staa og klappe til, at en bred, fed Overklassemand staar og tigger om en Skilling til dem i Guds Navn, sigende: «Lad os være snille mod dem! Lad os flytte paa #os, saa at de «ogsaa» kan faa lidt Plads!» – Hvis jeg havde været Arbeider, var jeg blit sint. – Men der er storartet og deiligt, at en Overklassemand er saavidt rimelig. – – Men det var som en – jeg véd ikke hvad – at se Erik VullumErik Vullum] Erik Vullum (1850–1916), journalist og politiker i Spidsen for et Arbeidertog. Uf, han er for fæl, den Vullum; kunde han ikke nøie sig med at sidde i «Verdens Gang» og skrive Høipolitik? – Og saa kunde han bli Storthingsmand. Han er akkurat god nok til at bli Storthingsmand; han vilde bestandig tale i Vest og stemme i Øst – som de ægte og sande Storthingsmænd pleier.

– – Dere har det nok egentlig deiligt der i Sandviken og OmegnSandviken og Omegn] Kielland og Backer bodde en stund på «Walles hotel» i Sandvika i Bærum, da de flyttet permanent fra Paris våren 1889. Walles hotel lå der Rådhuset i Bærum i dag har en forhage. – en stor Kunstner paa hver haug, et lidet udvalgt Selskab. Saa Skredsvig har kjøbt Fleskum!Fleskum] Christian Skredvig kjøpte ved svigerfaren Frithjof Plahtes hjelp gården Fleskum ved Dælivannet i Bærum Det er komisk. Du maa absolut hilse ham; jeg likte den Skredsvig frygtelig godt, i al Stilhed, men er ikke af den Slags Folk, som han kan like. Fru SkredsvigFru Skredsvig] Maggie, født Plahte (1863–1955), skilt fra Chr. Skredsvig i 1895 og senere gift med Michael Lie likte jeg ogsaa, skjønt jeg ikke vil kunne snakke med hende. Hvorfor har WerenskjoldWerenskjold] Erik Werenskiold (1855–1937) kunstner tegnet den skrækkelige Selv-Karrikatur, som stod i Dagbladets Julenummer?Dagbladets Julenummer] «Dagbladets Julaftennummer, 24de December 1889», nederst på tredje side Véd han ikke, hvor vakker han er? – Jeg har aldrig set noget saa umuligt som det Selvportræt; jeg kjendte ikke igjen et eneste Træk. De andre Portræter var gode, især Bjørnsons. Hamsuns Hoved var vist ogsaa uhyre godt.Hamsuns Hoved … godt] Portrett av Knut Hamsun tegnet av Erik Werenskiold

Det er trist, hvad Du fortæller om Hammer. At de ikke skulde gifte sig, er vist rigtigt; men overfor ethvert konkret Tilfælde siger jeg bestandig: de faar gjøre det alligevel. Det er muligt, at der kommer Ulykke af det. Men det er sikkert at der kommer Ulykke af, at de ikke gjør det. I ethvert Fald har ingen Ret til at blande sig i den Slags Ting. Lad dem forsøge i Guds Navn, Amen. –

«Jadarbuen» har sendt mig sit Manuskript; jeg har naturlivis ikke faaet Tid til at se paa det.«Jadarbuen» … paa det] Antakelig om Jon Jonsson Line (1862–1949), bonde og skribent fra Time i Rogaland, utga 1888 Unge år. Forteljingar frå Jadarbuen Men jeg skal gjøre min Pligt. Egentlig dum er Fyren ikke, og det kunde nok hende, at han kunde arbeide sig op.

#Se nu Jens Tvedt!Jens Tvedt] Jens Tvedt (1857–1935), lærer og forfatter Han saa svært umulig ud i Førstningen; men hans sidste Boghans sidste Bog] Jens Tvetds roman Nybrot, utgitt 1888 er mærkværdig god. –

Gratulerer med Dine kunstneriske Seire!Dine kunstneriske Seire] Antakelig viser han til at Kielland vant sølvmedalje for ett av sine malerier på Verdensutstillingen i Paris. Den franske stat kjøpte inn ett med torvmyr-motiv. Jeg ser Dig jo nævnt i Avisen ret som det er blandt vore første; naturligvis kan jeg, som intet ser og lidet forstaar, ikke følge med anderledes end ved at se, hvad der af og til staar i Avisen. Du har ikke Mod paa det store triste Jærbubillede, ser jeg; men enfin … Du «lever jo endnu»! Faar Du rigtig Lyst, saa kommer Modet ogsaa.

Det har været et skrækkeligt Veir her nede den hele Tid; jeg har været jevnt sygelig. Nu er Influenzaen kommen; KjærringaKjærringa] Hulda Garborg, født Bergersen (1862–1934), forfatter og kulturarbeider, giftet seg med Arne Garborg desember 1887 og UngenUngen] Sønnen Arne Olaus Fjørtoft Garborg, kalt «Tuften» født 25. mai 1888, Arne og Hulda Garborgs eneste barn er angrebne, og vi har det lidt besværligt. Sygdommen er dog ganske mild. Der er Meningen at flytte til München, naar Epidemien der inde begynder at gi sig; for Øieblikket er 2/3 af Byens Befolkning syge, og de begynder at dø ogsaa. –

Uf, gid Du havde læst BokaBoka] Trolig Garborgs roman Hjaa ho Mor og sagt Din Mening! Hils alle gode Kjendinger der ude, specielt Harriet!Harriet] Harriet Backer (1845–1932), kunstner og Werenskjolds!Werenskjolds] Sofie og Erik Werenskiold Lev vel og husk, at jeg vilde være en hel Del fattigere, hvis Dine Breve udlb udeblev. –

Din hengivne
Arne Garborg


________________
Adressetekst på konvolutt:
Frk. Kitty L. Kielland, Maler
Sandvigen – Drammensbanen
fr | Norwegen

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1885–1906

Brevene mellom maleren Kitty L. Kielland (1843–1914) og forfatteren Arne Garborg (1851–1924) gir et unikt innblikk i en langvarig, skriftlig kontakt mellom to nære venner. De skrev jevnlig brev til hverandre, i hvert fall fram til Kielland sent i livet ble for syk. Dessverre er mange ikke bevart, særlig gjelder det Kiellands brev fra 1890-årene. Brevvekslingen som presenteres her er fra årene 1885–1906, i alt 48 fragmenter/brev/kladder. 18 av disse er skrevet av Kielland, av disse er 15 kladder. 30 er skrevet av Garborg.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Arne Garborg

Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.