[7. juli 1844]. Brev til Peter Jonas Collett.

Brevs. 4:a:102

Opplysninger om brevet:
Datering: Brevet er udatert, men har senere påskrift: «3^de August ^Juli 1844.» Collett svarer på to brev fra Peter Jonas Collett: Brevs. 4:a:242 ([23. juni 1844]) og Brevs. 4:a:241 (2. juli [1844]), avskrifter i Ms.4° 3496. Hans brev fra 9. juli [1844] (Brevs. 4:243) er svar på dette brevet fra henne. P.J. Collett refererer der direkte til hennes formulering «dæmoniske Erindringer». I neste brev fra Collett til P.J. Collett (12. juli 1844, Brevs. 4:a:101) skriver hun: «Min Søndagsbulletin har Du faaet», og det er trolig dette brevet. Vi daterer det derfor til 7. juli siden det var en søndag. Brevet har tidligere vært katalogisert med dateringen [3. august 1844].

Eidsvold.

JohansJohans] Johan Christian Collett (1817–95), Peter Jonas Colletts bror Briller? At de ikke findes kan jeg ikke forstaae. Jeg bragte dog paa det samvittighedsfuldeste alting, ligetil den mindste Box i Orden, inden jeg reiste. Det foresvæver mig at jeg lod Anne bringe dem ind til ham eller til Dig. eller at jeg lagde dem paa et Sted hvor Du let kunde finde dem. jeg haaber det er alt skeet men er dog ikke ganske rolig førend jeg faaer høre det. Tak for Pengene. jeg trænger ellers ikke til dem, da jeg har holdt saa godt Huus med dem jeg har. Her boer en svensk Skomager som gjør udmærket Skotøi. Hvis Du vilde lade Dine Støvler sye hos ham, saa fik Du dem med Tillæg syed for 1 Spd, medens derinde maae betale 3. Send op Skind og en gammel Støvle skal jeg besørge det.

Johanne opfører sig meget brav, er høflig og beskeden og holder BobsBobs] dvs. Roberts Tøi og Person i priselig Stand. Den Formaningstale Du holdt til hende har virket ypperlig Jeg vilde ønske jeg kunde skaffe hende nogen Fornøielse heroppe, slige Piger kjede sig altid frygtelig paa Landet. Jeg veed ikke hvorvidt hendes Opsigelse der blev sagt i fjantetfjantet] tåpelig, forvirret Hidsighed uden mindste skjellig Grund er bindende, men vil hun vedblive at være som hun nu er saa vil jeg gjerne beholde hende. Bob er sød og indtager Alle. Man mærker intet mere til hans uartige Vane. ja paa Reisen opførte han sig saa exemplarisk at han med Respect at sige, selv søgte under Sengen naar vi kom ind paa Skifterne. Han har gjort nogle smaae Antydninger til nye Begreber, han distingerer mellem flere Dyrearter, naar han seer en Kat raaber han Pu, Pu. Hønsene kalder han Appa, og aldrig seer han en Sau uden at raabe bæ, bæ. Men det underligste er at han anbringer dette bæ, bæ hvergang vi, paa vore Kjøretoure møde Badegjæster. Dog naar Du saae denne Race der iaar græsse2 paa vore Marker og gaae løse omkring ii] rettet fra ‘paa’ ved overskriving vore Alleer, paa vore Veie, saa vilde Du ikke finde denne Feiltagelse af Bob saa utilgivelig enda. Den Norske Nation er i grunden ingen smuk Nation

– Jeg begriber godt Din liden Lyst til at gaae til Lassons.Lassons] Ottilie Pauline Christine (1804–86), født von Munthe af Morgenstierne, og Peder Carl Lasson (1798–1873) Jeg vil aldrig mere benytte mig af denne Ret, da jeg føler den bestemteste UnbehagenUnbehagen] tysk: ubehag ligeoverfor Fru L. Mine Bekjendte kan jeg snart inddele i 3 Klasser: dem hvis Selskab jeg ikke kan taale (blandt dem nogle betydelige Individer) dem jeg betingelsesviis holder af at være sammen med, og dem jeg uden Betingelse finder mig vel ved – ak disse sidste ere saa faae, deres Antal er smeltet saa sammen at jeg neppe tør nævne dem ved Navn, for ikke at maatte kassere nogen af dem. D‹…› Ja Du har ret: «ein Königreich für einen Menschen»ein Königreich für einen Menschen] tysk: et kongerike for et menneske kunde man sige ‹…› a la King Richard,a la King Richard] Shakespeares Richard III, «My Kingdom for a horse» og dog har Du et større Repertoire af udholdelige Venner end jeg, dette ligger deels i Din facilere Natur og deels i deres (Vennernes) større Værd. Havde Du ikke Lyst en Aften medens jeg er borte at bede Welh.Welh.] Johan Sebastian Welhaven (1807–73) og Halfd. KjerulfHalfd. Kjerulf] Halfdan Kjerulf (1815–68) op til Dig? Naar jeg kommer kan det ikke skee. Siig til SibbernSibbern] trolig Georg Sibbern (1816–1901) at jeg er oprigtig bedrøvet over at han skal reise. Vi have intet at miste end sige det Bedste.

Der var endnu meget hvorpaa jeg vilde svaret – naar blot ikke Budet i Bakken reis‹…›. Om denne fuldstændige «Gaaen op i den Anden», hvori man vinder «den rette Selvstændighe[d» so]m Du saa smukt skildrer, er min Natur egen, veed jeg ikke. Jeg troer den er meget sjelden naar den skal være af den rette Art, ^man maatte da elske Gjenstanden saa at man kunde hvile med al sin BetragtnignBetragtnign] feil for ‘Betragtning’ alle sin[e] Erindringer i den. Det er ingen Sag under en mægtig Passion, saaledes at gaae op i den Anden, og for‹…› sig selv, men det maatte ogsaa kunne være mueligt ved hiin selvvundne, beskuende Kjerlighed der maaskee ‹…› eneste sande, fordi den er baseret paa noget der aldrig skuffer. Ak til at omfattes med denne Hengi[venhed] har Du alle Betingelser. Naar jeg blot kunde rede mig ud af dette Edderkopnæt af dæmoniske Erindringer, naar jeg vandt rigtig Fred og Ligevægt! Skal den Tid aldrig komme! skal Du eller jeg døe inden? nei, nei blot derfor kunne vi ikke døe. Jeg veed Du tilgiver mig hvis jeg skulde døe, men jeg vilde aldrig tilgive mig derfor kan Du ikke døe. God Nat min Ven. Jeg veed ikke hvordan den Dag i Morgen, jeg veed ikke hvordan næste Time bliver, men i dette Øieblik føler jeg mig stærk til at taale meget for Din Skyld.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.