Torsdag Aften
Der er en Velgjerning Himlen har bevilget os for saa meget Ondt her i Verden, det er denne utrolige Elastisitet i den menneskelige Sjel, en Evne til med Lethed at undergaae de pludseligste Overgange. Vi beundre den allerede i Naturen. Hvem har ikke seet den i sin mørkeste trøstesløseste Stemning klare sig til det lifligste Solskin fra en graae Carakteerløshed til den tryllemæssig Deilighed?
Jeg har i disse Dage næsten været trøstesløs fordi jeg troede C. og jeg vare paa Veie til at blive fremmede for hinanden, nu pludselig veed jeg at han staaer mig nærmere end nogensinde, nu er alt Haab og Glæde i mig. Nu veed jeg at han er det Bedste, Ædleste som gives, og at jeg er det Eneste han elsker. Hvilken Velsignelse i slige Timer som dem vi have oplevet i Eftermiddag – selv de Onde vendte vi til det gode thi de lære os mangen nyttig Hemmelighed
Ak min Emilie, jeg maatte meddele2 Nogen den store Hændelse at jeg var bleven glad igjen, og jeg vakler aldrig naar jeg skal bestemme mig hvem. Det Bedste, Fineste maae jeg give Dig. Hjertebladene dem eier Du og jeg har i den senere Tid følt det dybere end nogensinde. maaskee fordi han deri giver mig mere Ret nu end før. Naar det er noget ondt vil jeg neppe sige det til Dig For‹tvivl›elsen og Mismodet søger en anden Vei hvis den en Gang slipper ud, ellers søger jeg nok at holde den indestængt. Er det Dig mueligt da skriv mig to Ord! Jeg sidder alene i Aften men er dog veltilmode.
__________
Adressetekst:
Frøken E Diriks
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.
Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
