[Oktober 1842]. Brev til Peter Jonas Collett.

Brevs. 4:a:94:b

Opplysninger om brevet:
Skrevet på Eidsvoll.
Datering: Brevet er udatert, men har senere påskrift: «Oct. 1842». Det fremgår at hun syr barnetøy; hennes eldste barn ble født 2. desember 1842.

Fredag.

Jeg maae beundre vore ‹B›reve, man mærker at de ere af virkeligt Kjød og Blod det er: de vinde mere og mere Præget af hiint ene saliggjørende Reelle. O I som saa bittert have miskjendt os i denne Retning hvad sige I nu? læser disse Breve! Disse Documenter spotter den meest forstokkede Vantro. Løser nu Eders Anathema for ^{over vor} Upraktiskhed, og «Mangel paa verdslig Takt og Drift», giver os Absolution, og optager os kjerligt i Eders Midte! Ak det er ikke I som vinde ved vore Sjeles Frelse, have I ogsaa betænkt det? Hvorledes skulle vi underholde ogog] rettet fra ‘o‹s›’ ved overskriving more Jer, naar vi blive en Deel af Jer selv, thi visselig blot saalænge ‹vi› ikke ikke lignede Jer voldte vi Jer Glæde.

Dine Breve min C. overgaae imidlertid endnu mine, jeg er villig til at erkjende dette. Det er ogsaa billigst, vil Du mene, at at Mesteren overgaaer Lærlingen‹s›. Hos mig mangler endnu en vis Holdning, en vis Gjennemførthed, der udmærker Dig. Jeg læste de 2 Sider af Dit Brev med stigende Beundring, Dine Beretninger om Skyds og Diæt, om Middagsmad om om Strømper og Skjorter, men da jeg paa den 3^die Side kom til Dine Planer med Spi‹se›kammernøglen og det Hensigtsmæssige i at indrede et særskilt Aflukke i Kjælderen til Gulerødderne, som Du saa vittig kalder en «Filialafdeling», da kunde jeg næsten ikke læse mere2

Havde jeg i Aaret 1835 kunnet fremlægge en af disse mærkelige Attester, havde jeg kunnet aftrygle Fremtiden dem! – men Fremtiden er en haardhjertet Angrer, den giver aldrig Credit. Det var nemlig i Aaret 1835 at hiin Beskyldning blev mig gjort engang, med den smerteligste Vægt. Da tjente denne Løgn til at dække en endnu større Løgn. Jeg har gjennembladet et Bind Constitution‹…›.Constitution‹…›.] dvs. avisen Den Constitutionelle. Det uleselige er trolig et forkortelsestegn fra dette i mit indre Liv saa mærkelige Aar. Det var det Aar da Tanken blev reven frem af sit Skjul – –. Min Ankomst til Byen, de Kongeliges do; Ballerne og Festlighed‹erne› i den Anledning – W-sW-s] Johan Sebastian Welhaven (1807–73) Afreise til Kjøbh. hans Hjemkomst, ere alle Momenter, der vække den hele Række af Erindringer, der slumre men aldrig kunne glemmes.

Hvor yndig var denne Løgn! hvor smukt dens ‹…› Sprog! den har gjennembævet hver Nerve af mit Væsen. Hvor kan en Løgn være saa smuk?

«Der stode i et Blomsterbed
En Neglik og en Lillie,
Og begges Længsel var saa heed
De havde den samme Villie:
De vilde hvile Blad ved Blad,
Den Hvide med den Røde
Men Roden dybt i Jorden sad
Og hindrede deres Møde.
De vexled i Duft og Farveskjær
De ømmeste Blik og Sukke.
De stode hinanden saa fjernt saa nær
Og kunde ei Længslen slukke
Paa Dage[n] ‹fulg›te en dunkel QvelDer stode i et Blomsterbed] Dette diktet var opprinnelig avslutningen på et brev fra Johan Sebastian Welhaven til Camilla Wergeland 1. oktober 1835 (jf. Collett og Collett 1926–34, b. 1, 180; Welhaven 1990–92, b. 5, 51–52 og 383–84)3

en dunkel Qvel – en dunkel Qvel.– her veed jeg ikke hvad der kommer, men det er det samme, det var angaaende Lillien – – «Du er blot en Lillie, men Du burde ogsaa være en Petersillie». Det er Meningen. Ak jeg skal gjerne være en Petersillie, jeg skal blive en Petersillie,Petersillie] persille Alt hvad Du vil, naar det bare ikke er Løgn! Men jeg sagde det ikke, jeg sagde til Bernhard,Bernhard] Bernhard Herre (1812–1849) hans Commissionnair: Han har Ret, deri ligger Hindringen, den uoverstigelige, jeg duer ikke for Livet. Jeg kunde ogsaa lyve.

Naar jeg har lagt de Gamle Constitutionelle er Alt glemt igjen. Paa ‹…›bordet ligger 5 smaae Trøier, og hvorledes jeg skal faae Foder til den 6^te er langt mere vigtigt. Dernæst er jeg selv forba‹v›set ‹over› at jeg af 4 gamle Skjorter har faaet 18 smaae.

Veiret fremdeles deiligt, næsten tantalsk deiligt, men jeg har ikke megen Tid til at spadsere skal jeg blive færdig med Altsammen. I Morges vankede jeg omkring i Dalene, Træer‹ne› brunes Himlen havde et gyldent Skjær førend Solen rigtig kom frem, Andelven saae ud som bare Sølv og Guld. Jeg har udsat Reisen til Onsdag. Maaskee kommer jeg blot til Ullens. den Dag, – derom nærmere – men hvilken Dag det bliver skal Du blive glad i Din

stakkels C.4

__________
Adressetekst:
S: T.
Lector Juris J. Collett
Mad. Hviids Gaard
Christiania

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.