Brev til Bjørnstjerne Bjørnson

av Camilla Collett

27. september 1867

Opplysninger om brevet:
Siste del av brevet er tapt.

Kjære Bjørnstjerne Bjørnson!

De takker mig for den Tillid jeg viser Dem, ja, i detsamme blev jeg mig bevidst at jeg havde den, at jeg kunde havt Mistillid, netop her. Det kommer ikke af at Andre ikke tilstrækkelig har ægget denne ved Forestillinger og Fremstillinger som det vil være ganske overflødigt at gjentage for Dem, men det kommer af at jeg selv er næsten stupid uimodtagelig for det man kalder PartilidenskabPartilidenskab] rettet fra Partilidenskaber ved overskriving har ondt for at forudsætte den for Andre. Jeg har i det hele ondt for Mistillid, og De Bjørnson vækker den ikke.

Da Tiden var kort til megen Brevvexling, bestræbte jeg mig i forrige Brev at imødegaa saavidt som muligt Tvivl og Spørgsmaal. Jeg fortalte dog ikke at jeg allerede før har henvendt mig til HegelFrederik V. Hegel (1817–87), 2sendte ham i Vaar engang som Prøve paa mit lille, ham tilbudte Arbeide 3 a 4 Stykker. Paa dette modtog jeg et særdeles høfligt og artigt – Afslag hvortil han angav en praktisk Grund – for sent, for tidlig? at ‹vove› noget – ‹Voveligt›: i det Hele fik jeg Indtrykket af at det var Hr Hegels æsthetiske Formening at det jeg bød ham, var noget Jux, som sandsynligt blot vilde volde ham Tab hvis han indlod sig dermed. Hvorvidt det nu kan fordrages med den Smule Forfatterstolthet – der endnu kan være levnet En – at forfølge Sagen videre, om her kan være Misforstaaelser at løse, om man overhovedet har skal bringe nogen Stolthed med og ikke lade den være ganske hjemme ved saadanne Tilfælder, det overlader jeg til Dem at afgjøre, som jeg i det Hele tror at De vil raade mig det Bedste.

I Anledning Deres Oplysning ang. Honorar, og at dette retter sig efter Oplagets Størrelse, da blive en Berigtigelse fra min Side maaske nødvendig. Naar jeg har nævnt et Honorar i Lighed med det flere norske Forfattere har af Hegel (15 Spd Arket) saa har jeg ikke ment dermed for Oplaget, men en Gang for‹…›Resten av brevet er tapt.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev til Bjørnstjerne Bjørnson

I denne utgaven publiseres fem brev fra Camilla Collett til Bjørnstjerne Bjørnson. Disse brevene er, bortsett fra en side av et brev fra Bjørnson til Collett, trolig det eneste som er bevart av deres kortvarige korrespondanse. Forholdet mellom de to ble stadig kjøligere og i det siste brevet tar Collett et oppgjør med Bjørnson.

Marius Wulfsberg har skrevet innledning om brevenes forhistorie og det han kaller en «historie om uvennskap». Mette Refslund Witting har stått for det filologiske arbeidet med utgivelsen.

NB kilder 2:2
ISBN: 978-82-7965-252-6 (digital utgave, bokselskap.no),
978-82-7965-253-3 (epub), 978-82-7965-254-0 (mobi)

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.