Brev til Bjørnstjerne Bjørnson

av Camilla Collett

4. september 1867

Kjere Bjørnson.

Da jeg hørte De var i Kjøbenhavn, kom det mig som et Vink fra Oven, at henvende mig til Dem.

Kan De ikke redde mig af min Nød?.. den dobbelte, at se sit aandelige Arbeide spildt og se sig skuffet for den jordiske materielle Løn derfor, hvilken Sidste vi saa gjerne ville ignorere om vi kunde, vilde overse som noget Ringe, indtil vi en vakker Dag mærke at vor hele Existenz afhænger af den, og at vi bedre kunne undvære Æren, end et Par fattige lumpne hundrede Daler.

For at sætte Dem korteligt ind i dette, vil jeg sige Dem, at siden min Søn EmilsEmil Collett (1848–1904) Anbringelse paa fremmet Sted, samtidig med uopfyldte Forpligtelser fra Andres Side (TønsbergHenning B. Tønsberg (1837–81) samme Høst 120 Spd) jeg har jeg maattet lære hvad Nød og Forlegenhed, lammet Livsmod og Virksomhed vil sige. Det var blot i gamle Dage 2at Digterne kunde leve af Maaneskin og Skovluft men de have taget Recepten til denne Kunst med i Graven, thi vist er det at vi ikke kjende den.

Med stor Anstrengelse har jeg midt under denne Lammelse, knuget af den haarde Vinter, forberedt min lille Bogmin lille Bog] «Sidste Blade. Erindinger og Bekjendelser» (1868) til Trykken. Den vil indeholde Skildringer og Digte. Ligeledes har jeg, hvad vigtigere er, forberedende ordnet min Mands skriftlige Efterladenskaber der vil blive en langt større, vægtigere Bog end min, begge i Haab om at erholde Midler til at løse mig ud herfra, for at kunne søge en lille Havn blandt Fremmede under Vilkaar, der vare mindre haarde og kuende end dem i Hjemmet, hvor nu paa en Maade min hele huslige Existenz er oprykket siden min sidste Søn drog ud – – – (mindre fjern mig dog, end de Andre der have fæstet sig til rige Slægtninge!)

Tiden gaar, snart bliver det for sent. Siden jeg kom hjem fra en 3 Ugers Ferie paa Jarlsberg har jeg neppe et Fodfæste her, da mit Logi, allerede tidlig opsagt, blev snappet bort af en anden Leier og mit Bohave bortflyttet. De kjere Bjørnson, maa hjelpe mig. Dem maatte det lykkes at skaffe mig en Forlægger i Kjøbenh. til begge disse Bøger, og paa Betingelser 3der snarlig kunde bringe mig Hjelpen.

Der er vistnok allerede gjort Forsøg derpaa, men ikke med saadan Vægt, d v s. understøttet af saadanne Garantier, at man kunde opnaa andet end ubestemte Svar. En anden Magt vilde den mundtlige Underhandling kunne have, helst naar den pleiedes af en Mand som Bjørnson der har stor Indflydelse dernede.

For eget Vedkommende kan jeg, hvis kun henvise til mine tidligere trykte Arbeider, og den Modtagelse de have faaet. Den har altid været omtrent den samme; det sidste bedømtes maaske mest velvilligt. Jeg har kun en Maade at arbeide paa: bestræbe mig for i færreste Ord at sige saameget som muligt. Det er en temmelig ufordelagtig Maade, og jeg har i Grunden ikke Raad til den. De bedre Læsere ville dog vurdere den og vide En Tak for at man sparer deres Tid, saa at de i 3–4 Ark kunne faa det samme Kvantum 4Indhold som en ‹svensk› eller tydsk Vielschreiberin‹ne› magelig kunde udtvære i 20. Men De har selv bedste Bjørnson, gjort Dem bekjendt med en Prøve af min Bog, som De maaske ikke finder uværdig til at grunde en Anbefaling‹paa›, (der i Deres Mund vil have særdeles Vægt) – hvis en saadan yderligere Garanti skulde forlanges.

«Jonas Colletts efterladte Skrifter» ville fornemmelig komme til at bestaa af Breve fra Udlandet: Paris München, Venedig, Rom, Kjøbenh. – Christiania – foruden nogle forhen trykte, dels æsthetiske, dels kritiske Opsatser – endvidere endel Digte. Af disse Breve eier jeg omtrent 300. Efter mine Tanker kunde de Alle, lige til det mindste Blad fortjene at offentliggjøres. Men mangehaande Hensyn forbyder naturligvis dette, og sætter store Indskrænkninger. De have alle en stor Formskjønhed og en egen Ynde i Stilen, og udtale hans Tids Raisonnement‹s› 5over sin Tids Tilstande og Begivenheder paa en overlegen men meget temmelig skarp Maade, altimedens dog hans varmeste, dybeste Følelsesliv ogsaa bryder frem. Hartvig LassenHartvig Lassen (1824–97) var meget indtaget i de Prøver jeg lod ham se, og det vilde være mig en let Sag at faa hans varme Anbefaling, ligesom jeg er vis paa, at Colletts endnu levende danske Venner, hvoriblandt Folk som WintherChristian Winther (1796–1876), Paludan MøllerFrederik Paludan-Müller (1809–76), HauchJohannes Carsten Hauch (1790–1872), PlougCarl Parmo Ploug (1813–94), GjødvadJens Finsteen Giødwad (1811–91), KriegerAndreas Frederik Krieger (1817–93), Fru HeibergJohanne Luise Heiberg (1812–90), om jeg henvendte mig til DemDem] trolig feil for dem, gjerne med sin Stemme vilde understøtte dette Foretagende. Jeg vedlægger et lille Digt som jeg tænkte maaske kunde udfylde en Fortales Plads. Sig mig om De tror det gaar an. Det er min inderlige, af alle partiske Hensyn uafhængige Overbevisning at Colletts Bog vil gjøre Lykke.

Bedste Bjørnson! Skaf mig en Forlægger til disse stakkels, ellers Forglemmelsen og Tilintetgjørelsen hjemfaldne Manuscripter. Paa en Maade staar og falder jeg selv med DemDem] trolig feil for dem. Faar jeg dem ikke snarest muligt solgt til mod et anstændigt Honorar, saa er jeg ogsaa «solgt» og man kan kaste mig i Ovnen 6med dem.

Med et anstændigt Honorar mener jeg 15 Spd Arket. Er det ubeskedent? Det er det mindste der nogensinde blev budt mig og betalt for mine Bøger, (I de l. N.)I de l. N.] I de lange Nætter (1863) af Cappelen, fordi det var neppe 14 Dage før Jul, altsaa i seneste Lag. Det er tror jeg, ogsaa detdet] trolig feil for den almindelige Norm nede i Danmark. Under denne Pris, 15 Spd Arket, i samme Format som mine tidligere her udkomne Bøger, nemlig paa 26 Linier Spalten lønner det sig ikke for mig at skrive, da jeg som sagt anvender denne minutiøse Omhyggelighed paa Formen, og som ikke har lært den Kunst at være vidtløftig.

Den unge Tønsberg har plaget mig meget for at faa et Bidrag til hans Boghans Bog] antologien Ved Løvfaldstid (1867). Jeg blev tilsidst nødt til at tage et Stykke ud af mit eget Manuscript, med den lovende Udsigt maaske Intet at faa derfor. Jeg valgte «Billeder fra Christiania i 5 Breve» hvori meget om Theatret fordi disse taale mindst at gjemmes forlænge.

Deres StykkeDeres Stykke] trolig De Nygifte (1865), har som jeg hører gjort stor Lykke, hvortil jeg hjertelig lykønsker Dem. Vi Norske trænge til Alt hvad Fremmede kunne yde os. Vi maa varmes ved fremmede Barme skulle vi kunne friste Livet.

Venligst Hilsen til Deres KoneKaroline Bjørnson (1835–1934). Hvorledes hun befinder sig (?!) Hvad Planer der ere fattede for Vinteren (Italien? Kjøbenhavn?) ja dette vilde interessere mig at vide, og et Par Ord derom, naar De, som jeg haaber lader høre fra Dem, vilde glæde

Deres forbundne Camilla C.

Jeg venter kun et Vink dernede fra. Hvis jeg faar et saadant antageligt Tilbud, tager jeg snarest muligt ned til Kjøbenhavn for selv at lede Trykningen og corrigere, om ønskes. Derfra drager jeg da syd paa. Jeg kan kun afhænde Manuscripterne mod contant Honorar. Jeg kan det ikke anderledes. Gud være med dem!

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev til Bjørnstjerne Bjørnson

I denne utgaven publiseres fem brev fra Camilla Collett til Bjørnstjerne Bjørnson. Disse brevene er, bortsett fra en side av et brev fra Bjørnson til Collett, trolig det eneste som er bevart av deres kortvarige korrespondanse. Forholdet mellom de to ble stadig kjøligere og i det siste brevet tar Collett et oppgjør med Bjørnson.

Marius Wulfsberg har skrevet innledning om brevenes forhistorie og det han kaller en «historie om uvennskap». Mette Refslund Witting har stått for det filologiske arbeidet med utgivelsen.

NB kilder 2:2
ISBN: 978-82-7965-252-6 (digital utgave, bokselskap.no),
978-82-7965-253-3 (epub), 978-82-7965-254-0 (mobi)

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.