Brev til Henrik og Susanna Ibsen

av Camilla Collett

24. februar [1889] Brev til Henrik Ibsen.

Brevs. 200

Opplysninger om brevet:
Brevets datering er uten årsangivelse, men det er ganske sikkert 1889, for Henrik Ibsen sendte svarbrev 3. mai 1889 med beklagelse over at brevet fra Camilla Collett hadde ligget ubesvart i to måneder. Det er dessuten følgende blyantpåskrift på brevet: «[24.2. 1889?] se Halvorsen: Ibsen Trykt! T.T. 1911». Trykket det henvises til er Lilly Hebers artikkel i Tidens Tegn 31. desember 1911 med gjengivelse av brevet. Kladd til brevet finnes i Brevs. 5, og det er datert 19. februar. Kladden er påbegynt omhyggelig, så den var nok planlagt som et endelig brev, men utover i kladden blir det ganske store rettelser og strykninger. Noen av endringene fungerer som nedtoning: «De Danske fatter overhovedet ikke hvad Virkning en Natur som vor kan øve» er endret til «De Danske har vanskelig for at tænke sig og forstå den Virkning …». Det samme gjelder denne endringen: «måske det mægtigste af Alt hvad De har skrevet, Ibsen!» endret til «måske det mægtigste af Alt hvad jeg har [seet] på Scenen af Dem Ibsen.» Som eksempler på mindre endringer kan nevnes: «kald mig Fruen fra Elvebredderne» er endret til «… Fruen fra Elvedybet» og at «denne Dæmon» er lagt til i setningen: «Fantasiens Foster, denne Dæmon der har knust så utallige Hjerter».

Kjere Ibsen!

Jeg var i Tirsdags i Theatret og så «Fruen f. Havet[».] Ja hvad skal man sige! Det var Ibsens Stykke, og det blev dog ikke til Ibsens Stykke. Jeg tror dette Drama mindst af alle Deres, kan spilles af danske Skuespillere. De Danske har vanskelig for at tænke sig og forstå den Virkning en Natur som vor kan øve.

Og dog, på mig gjorde det et mægtigt Indtryk, hin Aften, måske det mægtigste af Alt hvad jeg har seet på Scenen af Dem Ibsen.

Jeg er jo selv en Slags «Frue fra Havet» 2eller kald mig: «Fruen fra Elvedybet[»] – fra Eidsvolds, dybe, skyggerige Dale. I en lang Række Ungdomsår, færdedes jeg her i ensomt Drømmeri, så at jeg tilsidst ‹inforlivede›inforlivede] innlemmede, inkorporerede (ODS) mig med Dalnymferne selv og blev drevet til at spille deres Rolle for de Andre … o, jeg skulde ha spillet «Fruen fra Havet» og netop denne Rolle! …

Og tro ikke, at «den Fremmede» manglede i dette vilde Naturliv. Hans Stemme lød til mig i Elvesusen, hans Skikkelse dukkede op bag hver Busk, dragende og skræmmende, indtil den sidste Magt blev den stærkeste. Også jeg fik Kraft til at afryste et dæmonisk Tryk, og kunde – «vælge i Frihed».

Nu forstår jeg Deres sidste herlige, mageløse Værk 3Ibsen, o ikke mange forstår det som jeg.

I «den Fremmede» har De symboliseret denne Ungdomstrangens blinde, rodløse – kritikløse Forelskelse. Fantasiens Foster, denne Dæmon der har knust så utallige Hjerter, ødelagt så utallige Existentser, hvad enten nu Skuffelsen kommer til at ligge i Forsagelsen før en Forbindelse, eller – og det er værre – ‹affindes› inden Forbindelsen selv, når denne i sjeldneste Tilfælde kommer istand. Vore nordiske Ægteskaber er ikke skikkede til at huse den Slags ‹kjelne› Planter, der skal andet Klima til.

Nu forstår jeg også bedre Deres «Kjerlighedens Komedie» jeg har ikke før forstået den. Svanhild og Falk elske hinanden, men kun med Fantasifølelsen, under dennes hypnotisk dæmoniske Påvirkning. De kjende hinanden ikke; i et Ægteskab vilde denne Art Følelse kommet til Kort.

4Det er denne «blinde Forelskelse» – for Mandens Vedkommende baseret på et blot og bart sandseligt Behag, for hendes, på noget stærkt, dæmonisk betvingende – ikke sjelden den rå Styrkes, den hensynsløse Egoismes Våbenmærke – men hvori ak – hendes sande, dybeste Kjerlighedsevne så ofte ødes og spildes – det er denne Drage som det blir en Fremtidssag at bekjempe. Vi har fået en St. Georg i Dem.

Der skal en friere Omgang, en sandere Forståelse, af, og dybere Kjendskab til hinanden – en større Uafhængighed for hendes Vedkommende – til at undgå Farerne ved en sådan – og lade begge Parter vælge frit, efter modent Overlæg, og – på eget Ansvar.

Havde De skrevet [«]Fruen fra Havet» for 40 år siden, tror jeg, at jeg var gået til Theatret – ak nei – jeg forstod ikke Rollen dengang.

Lev vel. Og hjerteligst Hilsen til Fru Ibsen.

Camilla Collett.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev til Henrik og Susanna Ibsen

Brevene fra Camilla Collett til ekteparet Ibsen forteller om et vennskap bygget på gjensidig respekt.

Brevene inneholder dessuten gode beskrivelser av Camilla Colletts omflakkende liv i Europa. Reiselivets utfordringer som avgangstider, billettsystemer, togkomfort, overnattingssteder m.m. beskrives utførlig, og livet som dikter i frivillig eksil trer tydelig frem.

I denne utgaven publiseres alle Nasjonalbibliotekets brev fra Camilla Collett til ekteparet Ibsen i sin helhet. Boken er andre bok i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

ISSN: 1894-7662 NB kilder (elektronisk utg.)

ISBN: ISBN: 978-82-7965-224-3 (digital utgave, bokselskap.no), 978-82-7965-225-0 (epub), 978-82-7965-226-7 (mobi)

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.