Brev til Henrik og Susanna Ibsen

av Camilla Collett

August 1881. Kladd til brev til Henrik Ibsen.

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Kladd til et brev som sannsynligvis aldri ble sendt. Det er mange rettelser og skriften er rask og skjødesløs. Brevet har ingen begynnelseshilsen til mottakeren, men det er ingen tvil om at brevet er til Henrik Ibsen, for Camilla Collett tiltaler ham et par ganger i selve brevteksten. Brevet er påskrevet med blyant «Til Ibsen». Ellisiv Steen nevner kladden og siterer fra den (Steen 1954, 323).

«Den traurige Skikkelse der, det er vor egen, kjere hjemmefødte Kvindelighed, der nu sidder og venter på den Troldmand som skal gjengive den Ungdom, Sundhed og Kraft, og denne Troldmand denne Befrier, er ingen anden end Ibsen selv.» «Fra de Stummes Leir».

Så er altid mine Tanker. Disse Ord ‹…› og ‹…› når jeg hører Ibsen at De skriver på noget Nyt, og altid skal vil disse mine Ord de usynlig ‹…› omkring Dem. De når det sker, De skal ikke blive af med dem, ikke få Fred for dem. Forsøg det heller ikke, de lytte til d‹…› indprente Dem dem. Det er Ordet, ‹Formularen›, til Skatten må De selv hæve, og vi Andre tage da vor Part i den. På den Måde har også jeg taget min Part; næsten alle mine Mottoer2 har jeg hentet hos Dem. Og aldrig læser jeg noget af Dem uden at støde på noget Ord Tanker, Kraftudtryk sådan som jeg godt kunde havt dem, udtalt dem kunde vilde de i min Mund været magtesløse. De har Magten, De tør sige det Stærkeste og for Guds Skyld sig det!

Mottoer henter jeg vel ikke mere hos Dem eller nogen Anden, men der er dog en af disse ubetalelige Kraftvendinger som jeg har stor Lyst til at forgribe mig på, NB: hvis Vorherre giver mig Helsen igjen.

Et amerikansk Selskab har nemlig i Sinde at udgive et storartet Værk der skal omfatte Kvindesagens Stilling i samtlige Lande, både i den nye og den gamle Verden. For hvert Land er valgt et Medlem der har at udarbeide og indlevere en sådan Oversigt. Man har gjort mig den Ære at vælge mig til en sådan Referent3 for Deres og mit, JaabæksSøren Jaabæk (1814–94) og BjerkebæksBjerkebæk] betegnelse på en norsk patriot. Navnet stammer fra et syngespill av Erik Bøgh (jf. oppslaget ‘Bjerkebekk’ i Gyldendals store konversasjonsleksikon, 1959) Land. Det vil blive en vanskelig Opgave, eller rettere sagt det er en Umulighed umulig; hvor der Intet er at meddele, har Keiseren forloret sin Ret. Jeg kunde have, som sagt – ‹få› en fortvivlet, koboldagtig Lyst til at affinde mig med dette Opdrag (hvis jeg ikke ganske kan unddrage mig det) med ved ganske kort og godt med et ‹under› Overskriften «Pour la Norvège» til Overskrift, at citere Deres udødelige ubetalelige Linier «Vore Mænd er et Samfund af Pebersvendesjele, de se ikke Kvinden» pent oversat med Forfattermærket til, og et: «deri er alt sagt»; der skulde afslutte Bidraget. Jeg kan ikke love ganske sikkert at jeg det ikke ‹sker› gjør det. Det vilde spille en ‹tage› sig ganske morsomt Figur ud, mellem denne Masse korrekt veludførte ‹pompøse› velaffattede og vist ikke fåmælte Afhandlinger, der vil blive Frugten af en sådan universel kvindelig Kappestrid.4

I mit Brev – det sørgelige – til Fru Ibsen lod jeg nogle Ord falde om hvor skuffet man ofte bliver i dem der kalde sig denne Sags Forsvarere, og hvor lidet virkelig Følelse for den man ofte møder i dem.

Af nogle Udtryk i Deres Brev kunde jeg fristes til at tro, at De havde taget dette til Dem. Det er ikke så. Der gives Nok af Sådanne, der intet klækkeligt udrette, men tager et godt Navn i dens Tjeneste (og kanske lidt til) til Indtægt. Man tillægger dem sågjerne de varmeste, uegennyttigste Følelser; thi de støder ingen. Jeg har også dennegang i Paris været så uheldig at støde på Sådanne.

For mig er det ‹Resultativne› det kommer an på. Og De Ibsen, har ved deres Resultater disse Indlæg i Striden så storartede, så indtrængende som ingen Anden i vor Tid har været det, kjøbt Dem fri for at drages til Regnskab for5 og kanske ‹endnu› noget til Indtægt, men er rede til til at tillægge dem de varmeste, uegennyttigste Følelser. De støder ingen, men udretter heller intet. De udretter intet stort derfor stødes heller ingen For mig er det Resultaterne det kommer an på. Og De Ibsen har ved deres Resultater i og for Sagen, så storartede, indtrængende som ingen Andre i vor Tid, kjøbt Dem fri for at stå til Rede, hvorvidt en varm personlig Følelse for den eller andre Materier her har været mest og umiddelbarest på virkende. Hvor skulde De også hentet en Sådan? Hjemme fra Hjemmet vækkes den ikke, og den Literatur der virkelig nu fra flere Kanter har kastet det store Verdenslys over den – allerede et anseligt Antal franske renomerede Forfattere et Par Engelske do ‹hos› flere af disse har Enthusiasmen for Sagen heller ikke været det rådende, medens man derfor ikke falder på at mistænke dem for lavere Motiver. – har De – tillad mig at jeg siger det, vel i Grunden ikke havt Tid eller Anledning til at sætte Dem ind i.6 Gid De vilde det! Så som jeg har opfattet det er denne Sag bleven et uundgåeligt Led i Deres hele Verdenspolemik. På Deres Kamptog mod alt gammelt, Kassabelt har alt hvad Uretfærdighed og gammel Slendrian, Fordomme og Hykleri Uvidenhed havde holdt under Trykket, for med Alt som og skreg på Befrielse, havde denne Sag stillet sig midt i Veien, De kunde ikke undgå den, De måtte tage den med, vilde De være konsekvent, noget vore andre Frihedshelte og hjemlige StensgaardeSannsynligvis ‘Sagfører Stensgaard’ i Henrik Ibsens drama De unges Forbund (1869) ikke har været, de har pent ladet den ligge, som om den ikke existerede … «de se ikke Kvinden»[.]

Se dette er hvad jeg har sagt mig selv, når jeg i vore senere Samtaler, og7 – og jeg tilstår med lidt Bedrøvelse – undertiden fik det Indtryk, at Deres Følelse for Kvinde og Kvindes Sag stod i et Misforhold til Deres store Tjenester i den[.] Det er det samme! endte jeg da med at sige, det er disse Tjenester, det er Resultatet det kommer an på, og for dette skylde vi Dem Tak i Tid og Evighed.

Jeg skriver Dem disse Ord fra mit nu snart sex-ugentlige Marterleie. Et Bret anbragt over Sengen tjener mig til Bord. Der er endnu ikke Tale om at kunne bevæge sig et Skridt. Forfærdelig har det truffet mig, og netop her! – Paris og et enligt Sygeleie i et Kloster – i et lidet Værelse til Gården! Et Par Besøg af en barmhjertig Søster, og undertiden et do velvelligt af Fru Hepp,Sannsynligvis Cathrine Elisabeth Hepp, født Stang (1839–) er min Dags Oplevelse. Det viste sig nemlig for8langvarigt med Helbredelsen, en Omflytning til et andet Hjem mere beregnet på Sygepleie, og i et farligt Tilfælde som dette – blev nødvendig.

Med inderlig Tak har jeg modtaget begge Breve. Det har været mig en stor Trøst at vide at deltagende Venner tænker på mig. Til Fru Ibsen skriver jeg når jeg virkelig tør kalde mig i Bedring – nok af trøstesløse Beretninger! Hils MyhlenphortChristopher Andreas Myhlenphort (1837–91) og tak for Brevet.

Og nu Ibsen hør nu et Råd af en gammel erfaren Dame. Det er allerede ængstelig at høre, at De en sådan unaturlig, uhørt, umenneskelig Hede som De har måttet døiet på ‹deres› Klippeskrænt at høre, at De skriver Dramaer. Vogt Dem, frist at ikke Guderne! og und Dem dertil det tilbørlige Qvantum Motion og mere til. HenrikHenrik Wergeland (1808–45) stolede også på sin gudelige Følelse af at han tålte Alt og Stakkel han bødede som en almindelig Dødelig for denne Indbildning – og Welhaven!Johan Sebastian Welhaven (1807–73) husk hvordan det gik ham. Det er almindelig antaget at hans mangeårige nervøse Elendighed ‹…›lig blev ‹…›ført ved at han under stærk Production ingen Bevægelse tog sig. Lev nu vel. Med Glæde har jeg hørt hvor brillant det er gået Sigurd.Sigurd Ibsen (1859–1930) Deres altid hengivne Camilla Collett.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev til Henrik og Susanna Ibsen

Brevene fra Camilla Collett til ekteparet Ibsen forteller om et vennskap bygget på gjensidig respekt.

Brevene inneholder dessuten gode beskrivelser av Camilla Colletts omflakkende liv i Europa. Reiselivets utfordringer som avgangstider, billettsystemer, togkomfort, overnattingssteder m.m. beskrives utførlig, og livet som dikter i frivillig eksil trer tydelig frem.

I denne utgaven publiseres alle Nasjonalbibliotekets brev fra Camilla Collett til ekteparet Ibsen i sin helhet. Boken er andre bok i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

ISSN: 1894-7662 NB kilder (elektronisk utg.)

ISBN: ISBN: 978-82-7965-224-3 (digital utgave, bokselskap.no), 978-82-7965-225-0 (epub), 978-82-7965-226-7 (mobi)

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.