Brev til Jonas Lie

av Camilla Collett

14. april [1884]

Brevs. 119

Opplysninger om brevet:
Brevets datering er uten årsangivelse, men det er skrevet på med blyant: «[1884]». Årstallet stemmer, for det er svar på et brev fra Lie 9. april 1884 (Brevs. 119; trykt i Lie 2009).

Kjere Jonas Lie!

Hermed den sendte Planden sendte Plan] trolig Bjørnsons forslag «om å lovfeste særeie og myndighet for hustruer» (Lie 2009, note 833). Jonas Lie hadde sendt avskrift av dette til Camilla Collett 9. april 1884 (Brevs. 119; trykt i Lie 2009) med Tak tilbage. Det gjør En godt at se, at Mænd høimodig tager sig af den Sag.

Men for mit Vedkommende må jeg kun sige, at på den Måde at være med, selv stille mit Navn ved Siden af disse Navne vi nu engang ere vante til at se repræsentere vor Literatur – sålænge jeg kan mindes, er det aldrig taget med i den Forbindelse – det vilde 2se lidt for pretentiøst ud. Mit Navn må søges der, hvor min Samtid har stillet det.

Hvis jeg torde foreslå noget, synes jeg her burde skrides til en Indsamling af Kvindestemmer over det hele Land, i Lighed med hvad der skeet er i England i Anledning Stemmeretten, en sådan indbragte jo mange Tusind, der har bragt Sagen nær en heldig Afgjørelse. Det er formeget forlangt at Mænd, hvor de er, at de skal føre Kampen alene. I et sådant PlebecitPlebecit] feil for ‘Plebiscit’, som betyr folkebeslutning (ODS) skal jeg gjerne være med.

Min Vægring på anden Måde at være det, som De ikke vil mistyde, gjelder også, og fornemmelig den Opfordring Hr. WerenskjoldErik Werenskiold (1855–1938) rettede til mig i Anledning Kunstnersagen. Da De måske lettere treffer W. end jeg, vil jeg 3bede Dem kjere Jonas Lie, sige ham dette, sige ham at jeg er ganske uskikket til den Slags active Optræden i en Sag, og jeg tror ikke mit Navn i ringeste Måde vil gavne den. Hvad jeg formår i disse Sager, har jeg allerede i Stilhed gjort, nævnt dem hvor Anledning gives.

Et andet er det, at blive udelukket, og det konsekvent af alle Indbyderne i en Sag – som Lotterisagen, en Sag som på sine lange, nu afsluttede Navne Lister, tæller alle bekjendte Navne, i hvilkensomhelst Genre af Nævneværdigt –, behøver man at mindes stærkere om hvor min Plads er mig anvist!

På Bordet ligger P. Hansens «Skandinaviske Digtere i vort Århundrede».P. Hansens «Skandinaviske Digtere i vort Århundrede] trolig Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi med Biographier og Portraiter af danske, norske og svenske Digtere utgitt av P. Hansen, 2. Utg. (Kbh. 1880) Femti deraf Stykker omtrent, deraf repræsenterer 4de 3, siger tre Navne, det Århundredets kvindelige Forfatterskab i Norden: Fru Gyllembourg,Thomasine Gyllembourg (1773–1856) Frederikka Bremer,Fredrika Bremer (1801–65) og Magdalene Thoresen.Magdalene Thoresen (1819–1903)

Min Søn RobertRobert Collett (1842–1913) kom pludselig, uventet hertil i Forgårs Aftes, men kun for at dvæle her 2 Timer, og så afsted igjen, da han skulde være, til et Møde, i London, i Morgen Tirsdag. Det kan man kalde en Tår på Tørsten, når man havde glædet sig til at have ham her mindst en Uges Tid.

Ansøgningen til Storthinget om Særeie er synes mig meget smuk. Vi burde fået Frasen om «det Kristelige Ægteskab», som vore landlig uskyldige Formandskaber så smukt beråber sig på, med. Ja de «Kristelige Ægteskaber[»]. Kom med dem! bevis os at kun, at 9/10 af vore Ægteskaber med Sandhed kan kaldes så, og vi skal tie bomstille.

Deres hengivne

Camilla Collett.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev til Jonas Lie

De tidligste bevarte brev mellom Camilla Collett og Jonas Lie er fra 1863, og de siste er gratulasjonsbrev de sendte hverandre i 1893 da Jonas Lie fylte 60 og Camilla Collett 80 år. Det vil si at brevvekslingen strekker seg over 30 år, men nesten alle brevene er fra to perioder: 1863–64 og 1883–86.

Her publiseres brevene fra Collett til Lie, til sammen 17 brev. Fem av dem har ikke tidligere vært publisert.

NB kilder 2:3
ISBN: 978-82-8319-117-2 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-118-9 (epub), 978-82-8319-119-6 (mobi)

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.