Brev til Jonas Lie

av Camilla Collett

1. februar 1864

Brevs. 119

Opplysninger om brevet:
Brevet er trykt i Norske Intelligenssedler 3. juni 1913, og igjen i Hjemmenes Vel 18. mai 1922.

Hr. Sagfører Lie!

Deres tvende ærede Breve,Deres tvende ærede Breve] Disse brevene er ikke bevart ere komne mig rigtig i Hænde, uagtet alle de Krogveie de have havt at passere. Hvad det første angaar, der indeholder en Undskyldning for den forandrede Titel, da havde det neppe behøvet at gaa den lange Vei for den Sags Skyld. Den lille Tillempning var meget beføiet, og jeg var glad i at B. HansenPaul Botten-Hansen (1824–69) havde havt den ‹…› Omtanke jeg selv burde havt. Derfor miskjender jeg ikke den Samvittighedsfuldhed hvori Deres Undskyldning har sin Grund. Et Manuscript bør være urørligt, ja helligt som en Døendes sidste Villie. Utilladeligt har jeg derfor fundet nogle Forandringer i 1ste Feuilleton,1ste Feuilleton] «Skizzer og Reisebilleder. I.» (Illustreret Nyhedsblad 20. des. 1863). Teksten ble senere trykt i Sidste Blade. Erindringer og Bekjendelser (Kbh. 1868) med tittelen «Aldrig fornøiet – altid fornøiet» den Eneste jeg har seet. der neppe Naar jeg lader Sildekonen sige: Sjøen, Javndøgn Skibsnød, etc. saa taber Skizzen uendelig meget i Kolorit naar det rettes til: Skibbrud, Søen, Jevndøgn. Jeg har allerede i et Par Ord til Red. frabedet mig den Slags Stilerettelser for Fremtiden, saa jeg tror det er overflødigt at nævne det mere. 2Hvis De endnu skulde have mit Brev,mit Brev] brevet til Jonas Lie 26. desember 1863 vil De deraf see, at at jeg ikke udtrykkelig har forlangt hin Sum som De har været saa god at sende min Søn,Alf Collett (1844–1919) men at jeg henstiller det til Deres eget Skjøn. Efter hvad jeg hører af Fru Colban,Marie Colban (1814–84) har hun af Morgenbladet for sine Feuilletoner havt fra 5 indtil 20 Spd, hvilken sidste Sum hun fik for hver af sine Londonnerskizzer. Jeg kan derfor uden Ubeskedenhed modtage det sendte, jeg er fornøiet dermed og takker Dem til.

Ja dette Kjøbmandsmæssige, er det sørgelige ved Tingen!Tingen!] utropstegn er rettet fra komma ved overskriving men det er nu engang Verdens Løb og kan ikke ændres. Hos os, hvor Forholdene ere saa ynkelige, føles ‹…› det ofte som en Nedværdigelse. Mangengang naar jeg har skrevet noget ud af min dybeste Sjel, og skal tage disse lumpne Penge derfor, er det som om jeg lod mig mit Hjerteblod betale. I andre Lande bytter en Forfatter disse Offre af sin Sjel, sit dybeste Selv, med noget tilsvarende Stort: En Skjebne, en Fremtid – en Formue med andre Ord, der løfter ham aldeles op over det blotte Materielle i Livet og byder ham Vederlaget i Alt for Aanden Skjønt og Herligt.

Hin Skizze fra Charlottenburg,Hin Skizze fra Charlottenburg] «En Aften i Charlottenburg» som ble trykt i Illustreret Nyhedsblad 17. april 1864, og igjen i Sidste Blade. Erindringer og Bekjendelser (Kbh. 1868) med samme tittel som Ida LieIda Lie (1838–1905) 3har omtalt til Dem, kan jeg desværre ikke afsee. Den afviger i sit hele Anlæg og Stemning ganske fra Feuilletonens Art. Den har mindst af en Beskrivelse. Stedet og hin dunkle Høstaften, Deres Cousiner og jeg tilbragte derude er kun underlagt som en Grund til for et Digt, et Drømmebillede, hentet fra mit Barndomshjem. Det har en alt for privat og inderlig Karakter til at finde sin Plads andetsteds end i en Bog. Dertil er den svulmet op til et lille Ark, der neppe kunde gives i en Portion, og deles maatte den paa ingen Maade. Jeg kunde ikke beregne den anderledes, end jeg kan faa den honoreret i en Bog og saa ubeskeden kan jeg ikke være at tilbyde noget Blad den, til denne Pris. Jeg maa fortælle Dem at jeg gjelder for et rent Uhyre mellem vore Forlæggere og Forfattere hjemme, der jeg har drevet det op til at faa 20 Spd Arket for mine Bøger – omtrent det samme som H. C. AndersenHans Christian Andersen (1805–75) engang fik for sin Improvisator.Improvisator] H.C. Andersen: Improvisatoren (1835) Nu har han maaskee det Tredobbelte for sine Arbeider. Han nævnte Hovedsummen, nogle hundrede Daler til Dickens,Charles Dickens (1812–70) der spurgte ham derom. «Ja for Arket mener De»? udbrød denne; og det viste sig at D. havde omt. denne Sum for sine Ark. – Ja det er Engelske Forhold; Gud hjelpe os for de Norske!

Jeg har endnu ikke hørt et Ord om hvorledes 4mine Feuille[to]ner mine Feuilletoner] «Skizzer og Reisebilleder. I.–II.» (Illustreret Nyhedsblad 20. og 27. des. 1863) og «Korrespondancer og Reiseskildringer I.–IV.» (Illustreret Nyhedsblad 3., 10., 17. og 24. jan. 1864) ere modtagne hjemme, fra min Søn har jeg ikke paa en Maaned hørt noget. Og dog vilde jeg usigelig gjerne vide noget om deres Skjebne. At De Hr Lie, finder Behag i dem, glæder mig særdeles, og jeg tør deraf spaae at at de have fundet Anklang, idetmindste hos det mere literairt Dannede, hos dem, der have en Idee om hvad det er at skrive og hvad Kunst er. At der er meget deri som støder Bornertheder er jeg belavet paa. Saare gjerne vilde jeg have Nummrene hvori de staa. Skulde der ikke tilfældigvis reise nogen til Paris der kunde tage dem med?

Hvad De skriver om Deres Cousiner,Ida Lie (1838–1905) og Erika Lie Nissen (1845–1903) understryger jeg aldeles. Erikka er en sød, stille ‹…› Sjel, Pige der blot lever i sin Kunst og derfor kjender lidet til Livet udenfor hende, men ogsaa dette maa skee, skal denne Kunsten vinde den rette Impuls. Ganske anderledes orienteret er Ida, hun er en ualmindelig ferm, resolut og praktisk Natur, og hvad der sjelden pleier at forenes dermed, hun har Sands for det Ideale og ofte et overraskende fint Blik og Skjøn i denne Retning. Da de have skildret mig Dem som et Mønster, et Særsyn blandt alle Svogre, saa antager jeg, at denne min Dom om DeresDeres] rettet fra dem ved overskriving C. ikke er Dem ukjer, den er i alfald ganske oprigtig. Jeg beklager at de leve i lidet elskværdige Omgivelser, thi det Pütterske Huus, er et som man blot taaler af den bittreste Nødvendighed. –

Deres meget forbundne

Camilla Collett.

Jeg takker Dem endnu engang Hr Lie for Deres opmuntrende Yttringer om det tilsendte, og mine Arbeider overhovedet – Jeg er ikke forvent. Min Bog fra ifjor «i de lange Nætter»,«i de lange Nætter»] Camilla Collett: I de lange Nætter (1863) fremkaldte først et Angreb ligefrem paa min Karakter og Sanddruhed i Nyhedsbladet,Illustreret Nyhedsblad 28. des. 1862, usignert dernest et Bjef i VikingenVikingen 24. jan. 1863, signert «P.J. Olsen Kjøbmand i Porsgrund» og endelig efter næsten 3 Maaneder et velvilligt Gny i Morgenbladet.Morgenbladet 2. april 1863 (Monrad)Marcus Jacob Monrad (1816–97)

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev til Jonas Lie

De tidligste bevarte brev mellom Camilla Collett og Jonas Lie er fra 1863, og de siste er gratulasjonsbrev de sendte hverandre i 1893 da Jonas Lie fylte 60 og Camilla Collett 80 år. Det vil si at brevvekslingen strekker seg over 30 år, men nesten alle brevene er fra to perioder: 1863–64 og 1883–86.

Her publiseres brevene fra Collett til Lie, til sammen 17 brev. Fem av dem har ikke tidligere vært publisert.

NB kilder 2:3
ISBN: 978-82-8319-117-2 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-118-9 (epub), 978-82-8319-119-6 (mobi)

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.