Brev til Jonas Lie

av Camilla Collett

26. desember 1863

Brevs. 119

Opplysninger om brevet:
På første side har Camilla Collett tilføyd adressen «Tellefsen Rue de Bataille 37», samt tekst som muligvis er et navn. Det er uvisst hvorfor Collett noterte adressen til musikeren Thomas Tellefsen (1823–74) på et brev til Jonas Lie. I brev til sønnen Alf 23. november 1863 ba hun ham sende adressen til Tellefsen, og i brev til Alf 16. desember [1863] ba hun ham sende anvisning på penger til «Adresse Tellefsen rue des Batailles 31.». Påskriften kan ha sammenheng med dette. – Brevet er trykt i Norske Intelligenssedler 31. mai 1913.

S: T:S: T:] salvo titulo (latin): med utelatelse av tittel (Meyers Fremmedordbog)Hr Sagfører Lie!

Først en Tak for Deres BrevDeres Brev] Dette brevet er ikke bevart, men det er omtalt i Colletts brev til Alf Collett 16. desember [1863] (Brevs. 5). Lies brev er der datert til 27. november og de meget hædrende Tanker om mine Arbeider, De deri udtaler. At jeg ikke har ladet de sendte Korresspondencerde sendte Korresspondencer] «Skizzer og Reisebilleder. II.» (Illustreret Nyhedsblad 27. des. 1863) og «Korrespondancer og Reiseskilderinger. I.» (Illustreret Nyhedsblad 3. jan. 1864). De to tekster ble senere trykt sammen i Sidste Blade. Erindringer og Bekjendelser (Kbh. 1868) med tittelen «Berlins Gader» afgaae directe til Dem, vil De ikke have misforstaaet; det skeede kun for at faa Artiklerne tidsnok i Bladet, da jeg antog det var Deres, ligesom det var mit Ønske, at de fulgte efter hverandre. Med denne sidste Sendelse har det jo god Tid, derfor kan den gjerne gjøre Touren om Kongsvgr. De erholder her Slutningen af Korresspondencerne – efter min Inddeling – 6 i Tallet.Korresspondencerne – efter min Inddeling – 6 i Tallet] Collett fikk trykt seks artikler i Jonas Lies tidsskrift Illustreret Nyhedsblad vinteren 1863–64: «Skizzer og Reisebilleder. I.–II.» (trykt 20. des. og 27. des. 1863) og «Korrespondancer og Reiseskildringer I.–IV.» (trykt 3., 10., 17. og 24. jan. 1864). Den første artikkelen (20. des.) sendte Collett til Lie via hans kusine Ida Lie (jf. brev fra Collett til Alf 23. nov. 1863), og de to neste artiklene (27. des. og 3. jan.) sendte Collett direkte til redaksjonen. De tre siste (10., 17. og 24. jan.) ble trolig alle sendt med dette brevet. Manuskripter til flere av artiklene befinner seg nå i Gunnerusbiblioteket ved NTNU. Vel antydes der en Fortsættelse, men for Øieblikket, da jeg netop staar i Begreb med at afreise til Paris, kan jeg intet love. At De har fundet Behag i den første lille Skizze, glæder mig meget, jeg haaber derfor godt uagtet for de Næste ogsaa, uagtet de ere i en ganske anden Genre – hvori jeg rigtignok finder mig mindre hjemme. Feuilletonen er slet ikke mit rette Feldt. Denne lette Flagren henover 2det Forskjelligste, der betegner dens Art, er et eget Talent, som jeg slet ikke har. Jeg arbeider tungt og dybtgaaende, jeg bestræber mig for – om jeg tør sige det – at lægge saa meget Sjel og Indhold som muligt i den knappeste, strengeste Form.

Af disse Grunde har jeg fundet det lidet lønnende at skrive for Dagblade. Saalænge jeg har Børn at sørge for, er jeg jo desværre nødt til at tage ogsaa den praktiske Side af Sagen i Betænkning. Paa den anden Side vilde maaske min KontrahentKontrahent] person som inngår en kontrakt (ODS) finde det ligesaalidt lønnende, at beregne mit Honorar anderledes end Andres, saa jeg frygter for at vi vilde være gjensidig ikke vilde være tjent med hinanden.

Dette skal dog ingenlunde sige at jeg gjør dette en saadan Beregning til en Betingelse. Jeg overlader ganske til, Dem at vurdere de Dem tilsendte Korresspondencer. Deres Ønske at jeg skal bestemme Honoraret, kan jeg ikke gaa ind paa. Til min SønAlf Collett (1844–1919) har jeg skrevet, at de ham tilsendte 30 Spd. bero hos ham, indtil han hører fra Dem. En videre Indstævning af denne Sag for mit ‹For›um, er nu ganske overflødig, thi jeg stoler her ubetinget paa Deres Billighedsfølelse og gode Skjøn. Et Par Ord, kun, til min Søn, Stud.jur. Alf Collett, boende No 12 Universitetsgade, og han sender strax Overskuddet af den omtalte Sum tilbage. Hovedsagen er og bliver dog at Publicum bliver tilfreds.

Den Inddeling jeg har givet Artiklerne, ønskede 3jeg naturligvis bibeholdt, saavidt som muligt. Ialfald maa jeg paa det bestemteste udbede mig, at de tvende Sidste, No 5 & 6, blive adskilte, saa at de ikke komme til at staa i et Blad, hvilket vilde skade Indtrykket betydeligt. De Hr Lie, vil med Deres æsthetiske Skjøn strax føle hvorfor.

Deres CousinerIda Lie (1838–1905) og Erika Lie Nissen (1845–1903) leve vel og bede mig udtrykkelig at hilse Dem og Deres Kone,Thomasine Lie (1833–1907) hvis Geburtsdag de have erindret idag. Et underligt Træf har ført os sammen her paa dette fremmede Sted, medens vi i Hjemmet næsten ikke have vidst af hverandre. Jeg skal visselig ikke glemme dette Møde. De have begge været mig til saare megen Trøst og Hygge, under et ingenlunde behageligt Ophold her i Berlin, der dog nu, om Gud vil, ender om et Par Dage. Af Frøk. Ida hørte jeg, at Bjørnstjerne Bjørnson,Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910) gjæster Dem i Julen. Vil De sige Bjørnstj. et Par Ord fra mig? At et lidet Manifest, skrevet under det Indtryk som «Sigurd Slembe»«Sigurd Slembe»] skuespill av Bjørnstjerne Bjørnson (1862) gjorde paa mig, blev sendt ud i Verden, for at det skulde naae ham, men det naaede ham ikke, hvilket jeg for min egen Skyld har beklaget. Det er altid en trykkende Følelse at staa i et falsk Lys for Nogen. 4Dette vil blot sige, at det er en Vildfarelse, naar Bjørnson tror, at jeg ikke vurderer ham, og vurderer ham høit.

Som ovenfor berørt, slutter denne Række med Korresspndr. med indlagte Nummer. Hvorvidt jeg senere forudsat at Hr Lie fremdeles skulde ønske det – kunde meddele Noget, afhænger af Omstændigheder som det ikke staar i min Magt selv at styre beregne. Havde Nogen sagt mig, at jeg skulde skrive Korresspondencer fra Udlandet, vilde jeg holdt det for umuligt, saa fremmet har denne Tanke altid været mig. Man skal Intet forsværge.

Maatte de kun optages godt, saa at baade Bladet og Forfatteren havde Ære deraf! med dette Ønske, som jeg veed De istemmer, anbefaler jeg mig som

Deres meget forbundne

Camilla Collett.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev til Jonas Lie

De tidligste bevarte brev mellom Camilla Collett og Jonas Lie er fra 1863, og de siste er gratulasjonsbrev de sendte hverandre i 1893 da Jonas Lie fylte 60 og Camilla Collett 80 år. Det vil si at brevvekslingen strekker seg over 30 år, men nesten alle brevene er fra to perioder: 1863–64 og 1883–86.

Her publiseres brevene fra Collett til Lie, til sammen 17 brev. Fem av dem har ikke tidligere vært publisert.

NB kilder 2:3
ISBN: 978-82-8319-117-2 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-118-9 (epub), 978-82-8319-119-6 (mobi)

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.