Brev til Jonas Lie

av Camilla Collett

3. april [1886]

Brevs. 119

Opplysninger om brevet:
Brevets datering er uten årsangivelse. Det er skrevet på med blyant: «[1885.» og senere er det tilføyd «dvs. 1886». 1886 er trolig korrekt årstall, for brevet er svar på brev fra Lie 22. mars 1886 (Brevs. 4; trykt i Lie 2009). Brevet er trykt i Norske Intelligenssedler 24. juni 1913, der med årstallet 1885. Brevet har senere påskrifter og markeringer med blyant, kanskje foretatt i forbindelsen med avskriften 1913.

Kjere Jonas Lie!

Det var et underlig Træf at lige som jeg næsten sad med Pen i Hånd for at skrive til Dem, så kom Deres Brev. Og hvilket Brev! Så varmt så lige til Hjertet gående, som De kun kan skrive det, og som jeg dobbelt i denne Tid trænger det. Når der en sjelden Gang kommer Gjester inden min Dør som jeg vil vise en særlig Udmærkelse, så tillader jeg dem at læse det, ligesom også et jeg modtog fra IbsenHenrik Ibsen (1828–1906) i Anledning 2mit lille Indlægmit lille Indlæg] Camilla Collett: «Brev til digteren Ibsen» (Nyt Tidsskrift 1885, s. 551–556). Ibsens brev til Collett er ikke kjent i hint forfeilede Hyldningsoptog, som De nok ved bevirkede en Adskillelsen i Studentersamfundet. Ibsen siger i dette Brev, «hvor skal vi nu gjensees?.. I Norge bliver det neppe mere».

Hvad jeg vilde skrevet Dem var, at jeg længesid[en]Skade med teksttap er grundig kjed af Kjøbenhavn, men jo mer jeg har følt det, jo mer er jeg bleven uskikket til at bryde op herfra, til at fatte nogen Plan, til en Afbrydelse. Jeg antager at Leonora ChristinaLeonora Christina (1621–98) må have sporet den samme slappe Træthed og Ulyst til at røre sig, da hun skulde forlade Blåtårn. Jeg kan ikke sammenligne det Liv jeg denne Vinter har ført her i Kjøbenhavn, og den Sindstilstand det har sat mig i med andet end det man på godt Norsk kalder «berjtagen» jeg har aldrig oplevet noget sådant. Indespærret i en af disse Gammelholms ny‹–›byggede 3dybe og derfor så triste Gader, hvis eneste Liv sågodt som består i et ustandseligt Bulder af dis disse Transportvogne der skal ned til Havnen – og så et Veir udenfor! Nei et sådant Klima som dette Kjøbenhavnske kan man ikke tænke sig!

Så har det i den sidste Måned skreget i mig væk, du må væk herfra!.. Men hvorhen, for at få lidt Friskhed og Vår, og prøve [om]Skade med teksttap man kan finde sig selv igjen? Til Syden er det nu bleven for sent vil man tilbage til Sommer igjen. Så er der intet andet end Paris.

Altså Paris, mit gamle Paris, som jeg sidst tog en bevægelig evig Afsked med! Og jeg vil skrive til Jonas Lie og hans kjere Thomasine,Thomasine Lie (1833–1907) for at få lidt Opmuntring dertil, som kan sætte Mod i en 4i det Kjøbenhavnske Vinterfængsel forkommen Sjel, og jeg vil bede Dem vakkert gjøre mig den Tjeneste a[t]Skade med teksttap atgjentakelse av ord ved linjeskift forhøre sig hvordan det står sig i mit gamle Logi i Cité Retiro, om der er nogen Landsmænd der, god Plads, etc. Ikke fordi jeg har nogen ret Tillid til Værtskabet der, men Beliggenheden har for mig såmange Betingelser for at nyde det Liv jeg hovedsagelig søger i Paris: Spadsere – Friluftslivet, at man får slå noget af på de andre Fordringer. Man får kun være lidt på sin Post når man leier der, navnlig må man vide at gardere sig mod Speilskabe der er beregnet på at falde ned, og volde en unyttig Udgift af 56 Kr.

Min sidste Bog, «Mod Strømmen II Række»Camilla Collett: Mod Strømmen. Ny Række (Kbh. 1885) – var det min Hensigt selv at bringe Dem. Den har havt det Held at opleve kun en eneste ildesindet Kritik hjemme (de‹n› stod i «Aftenposten»), men det er også det Eneste der er sagt om den. Tak for den venlige Opmuntring i Anledning det i Tilskueren.det i Tilskueren] Camilla Collett: «Brev til Fru Laura Kieler» (Tilskueren, mars 1886) Jeg sender Dem herved, et Suplement, Særtryk af «Kvinden og Samfundet»[.]Særtryk af «Kvinden og Samfundet»] Camilla Collett: «Breve d’outre tombe» (Kvinden og Samfundet, 1886, 2. årgang, nr. 3) Jeg måtte skille det ad, da det kom for sent til Ne‹…›Skade med teksttapDet står trolig ‘Neergaards’: Niels Thomasius Neergaard (1854–1936) Tidsskrift[Neergaards] Tidsskrift] Tilskueren som Neergaard grunnla i 1884 til at han kunde optage det Hele. Og nu et hjertelig levvel for dennegang! Det skulde glæde mig inderlig at gjense Dem og Deres Hustru. Camilla C.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev til Jonas Lie

De tidligste bevarte brev mellom Camilla Collett og Jonas Lie er fra 1863, og de siste er gratulasjonsbrev de sendte hverandre i 1893 da Jonas Lie fylte 60 og Camilla Collett 80 år. Det vil si at brevvekslingen strekker seg over 30 år, men nesten alle brevene er fra to perioder: 1863–64 og 1883–86.

Her publiseres brevene fra Collett til Lie, til sammen 17 brev. Fem av dem har ikke tidligere vært publisert.

NB kilder 2:3
ISBN: 978-82-8319-117-2 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-118-9 (epub), 978-82-8319-119-6 (mobi)

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.