Brev til Jonas Lie

av Camilla Collett

6. november 1893

Opplysninger om brevet:
Originalen er ikke kjent, men det er trykt i Norske Intelligenssedler 24. juni 1913 og det gjengis her etter trykket. I trykket er det konsekvent brukt ‘aa’ for ‘å’ selv om Camilla Collett høyst sannsynlig brukte ‘å’ på dette tidspunktet. Festdagene som omtales er Jonas Lies 60 årsdag 6. november 1893 og Camilla Colletts 80 årsdag 23. januar 1893. Lie hadde sendt lykkønskningsbrev til Collett 19. januar 1893 (Brevs. 4; trykt i Lie 2009).

Kjære Jonas Lie!

Det var først min Agt at sende Dem min Lykønskning til Dagen pr. Telegram, men vel betænkt, er det ikke altid den heldigste Form for hvad man gjerne vilde sige, og da jeg tillige vidste, at et Par slige utilstrækkelige Ord vilde drukne i den Masse saadanne, der idag vil strømme ind over vor feirede Digter, valgte jeg Konvoluten.

Og dog – kan jeg i et Brev faa udtalt alt det, jeg gjerne vilde sige Dem? … Hvorledes skal jeg faa takket Dem og Deres Thomasine,Thomasine Lie (1833–1907) fordi De saa overordentlig smukt erindrede mig paa min Festdag – denne Mærkedag i mit lange Liv, som det forundtes mig at opleve? … Ja disse faa Linier med Deres Navn under, sagde mere end alle Bevidnelser tilhobe, de kom – det følte man – fra Hjertet og de gik til Hjertet. Og paa alle, der har læst AlfsAlf Collett (1844–1919) Mindeskrift,Alfs Mindeskrift] Beretning om Festen for Camilla Collett den 23de Januar 1893 utgitt av Alf Collett (Christiania 1893) vil de have gjort samme Virkning. Friherreinde Adlersparre, F. Leionhufvud,Sophie Adlersparre, født Leijonhufvud (1823–95) der er en af Hovedfactorerne for Kvindesagen i Sverige, har nylig udgivet et ganske omfangsrigt Skrift,Skrift] Esselde (pseudonym for Sophie Adlersparre): Camilla Collett (Stockholm 1893) der ogsaa særdeles anerkjendende slutter sig til Festen 23. Januar, og har i dette Mindeskrift optaget Jonas Lies Bidrag til denne. Ja, hvad der aander én imøde i hvert Ord i dette, forstaar en Kvinde bedst, fordi det er Følelsen, der taler her.

Forresten har jeg levet i disse Dage af Bladenes Festberetninger, og af disse har ingen gjort mere Indtryk paa mig end Jonas Lies eget Bidrag til dem. Et kraftigere Indlæg i Sagen, den Sag, som jeg nu engang kalder min: en norsk Ægtemands varme Anerkjendelse af sin Hustrus aandelige Stilling og Indflydelse, kan vi ikke forlange, det slaar alle Mattheorier og -Idealer til Marken. Tak Thomasine for det!

Altsaa: i Christianssand, mit Christianssand, har De opholdt Dem isommer. Og nu heder det, at vi kan vente Digterparret herind til vor By. I bare et Besøg vel? … Det mangler jo ikke paa Opfordringer til Dem at slaa sig ned for Alvor her … Jonas Lie og Kristiania! … Nei for Guds Skyld, tænk ikke derpaa, hold fast ved Deres gamle Hjem, det deilige Paris, og saa et Sommerbesøg i Hjemmet til Afvexling. Kun paa det Vis kunde vi tænke os, at det varme Følelsesliv, der aander gjennem J. Lies Digtning, kan bevares for os, ikke ved et fast Ophold i Kristiania.

Med inderligst Lykønskning til Festen!

Camilla Collett.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev til Jonas Lie

De tidligste bevarte brev mellom Camilla Collett og Jonas Lie er fra 1863, og de siste er gratulasjonsbrev de sendte hverandre i 1893 da Jonas Lie fylte 60 og Camilla Collett 80 år. Det vil si at brevvekslingen strekker seg over 30 år, men nesten alle brevene er fra to perioder: 1863–64 og 1883–86.

Her publiseres brevene fra Collett til Lie, til sammen 17 brev. Fem av dem har ikke tidligere vært publisert.

NB kilder 2:3
ISBN: 978-82-8319-117-2 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-118-9 (epub), 978-82-8319-119-6 (mobi)

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.