Den norske krønike

av Mattis Størssøn

[19]

Koning Siugurd Haralson aatthe en son medt ein quinde hed Gunilde, then lodt han kalle Suerre, och thett skede nogit før hand bleff slagen. Der epther bleff hun gifft igen medt ein mand hed Wnas smit. Han wor bispens broder i Phærøø, och bleff Suerre opfød ij Norrige till hand wor fem aar gammell, och viste hand icke anditt end Vnas smitt vor hans naturlige fader. Och eptherdi Suerris moder hørde att Erling schacke och koning Magnus stode epther att wille ødelegge alt konge slechte ij landit, da drog hun till Pherøø medt sin mand, och ther bleff Suerre opfødt och till skole holden hos bispen ij Pherøø, som hedt Roer,Roar C. ind till saa lenge att the willde vigtt hannom till prest. Der Gunillde hans moder thett forstod, da begynte hun att grede. Da sagde Suerre: Hui græder thu moder? Jegh menthe atthu skulde gledis wed thenne ære mig sker. Hun suarede: Thenne ære ær ringe mod then theg burde medt rette att haffue, di thu est kong Siugurds søn aff Norrige, och icke thenne mandz søn som du mener, och haffuer ieg forthi hollitt thett hemelighiemmelig C. hos mig for alle, att ingen schulle thett faa vide før end thu vor till mandz kommen. Der Suerre Siugurdsøn thet hørde, tha begynte hand att betencke then store macht som koning Magnus Erlingsøn haffde ij Norrige, att hannom stod icke lettelig till att begynde nogitt emodt hannom, och der hos tenchte paa att hans forelldre haffde hafft saa stoer wellde offuer land och rige, och sagde han da til sin moder: For ingen dell will ieg tage ett prestegelld vdi Pherøø før then rettighed meg bør haffueieg haffuer C. wdi Norrige. Der epther drog Suerre Siugurdsonn till Norrige. Da hand diidt kom, da haffde Øystenn Øystenson latiidt giffue sig konings naffn. [Han vor Suerris farbrorson.Utelatt i C; farbrodersønn B, D. Der han saag sig inthit att kunde skaffue, da drog hand norder ij landitt omkring, saa at ingen kunde merche hannom nogit aff huad hand hafde ij sinditt, och gaff sig iblantt Erling jarlls krigs follch, och [till ordzwar offtte till ordz C. medt jarlen, och fich stor forfaring om alle honde som hannom forderligttRettet fra «forderfligtt» i E (og D) etter B og C. kunde were. Der epther drog Suerre til Tunsbergh och teden fratedenfraa B, ther frann C. till Løse, fra Løse op till BirgeBijrger C. jarll brose, huilckin aathe Suerris faders syster,I Eirspennill strå feilaktig «systur hans». som hedt Birgitte.

Der Birge jarll forstodt att Suerre wille hafue hielp aff han nom till Norrige, da veigrede han sig och sagde: Jeg haffuer nu hiulpit din faderbrodersøn till Norrige. Jeg will icke widere giøre nogen hielp thidt ij landit mere, ieg kand sielff ther om bliffue forderffuitt. Ther Suerre fich ther ingen hielp, da drog hand till Wermeland till sin søsther, som hed Siziliæ.SiziliaB, Sitzelle C. Hun giorde hannom megitt till gode, och trøstidt hannom. Och som hand ther haffde weridt nogen stund, tha kom ther bud fra Norrige att koning Magnus och koning Øystinn haffde hollditt ett slag tillhobe paa Ree. Der fallt koning Øysten och ein stor partt aff hans folch. Men ein part rømde aff landitt till Danmarch, till Wermeland och paa Telemarchen. Aff thesse tidende bleff Suerre bedrøffuid och haffde ij sindet att giffue seg wdt ij fremmede land, di thett war hannom icke raadelichtt att drage ind ij Norrige, fordi røchtedt vor kommen om hannom offuer allt Norrige.

Der den adtspridde hob som kom aff slagitt paa Ree, finge spurtt att Suerre Siugurdson vor ij Vermeland, da søchte de till hannom paa alle siider och begeridt att han skulle tage sig regementid till offuer dennom, och bliffue theris herre och houidtzmand. Der Suerre saag att the wore meste parten klede løs, peninge løse och saa gott som weriie løse, och thesligeste mange saare, och ther hos haffde hand hørtt theris onde regemente, da veigrede hand seg therfore och lagde alle the forfalle fore som han mest kunde: Først hans wforstandighedt, vforfarenhedt, fatigdom, thesligeste wor hand opfød ij ein vdtøy,wdøø C. som slett ingen krigsbrug haffde weridt ij som kunde tiene till nogen regemente. Men gaff dem fore atthe skulle tage Bijrge jarll brosis son till høffuidtzmand, thi hand vor och kommen aff konings slechtt. Birchbeinerne, dett ær krigsfolchidtt, [lodtt beuachtehulde wact paa C. Suerre saa lenge de finge bud till Birge jarll. Hand schreff denom till igen, att the skulle beholle Suerre, willde hand icke med gode, da motte the faa anden raad till, men hans sønner finge dhe inthitt aff. Der dhe finge disse suar fraafrann C. Birge jarll, da talede de medt gode ord till Suerre igen, att hand willde giøre theris wiliie. Men Suerre veigrede sig medt all then undskylning han kunde, och sagde ney. Der dhe hørde han ingeledis willde samtøcke deris wiliie, da sagde de alle: Wii haffue tient din fader och forell dre, och mist wore frender och brødre, der till ære wij fredløse och skillde fra voris arff och rige for thine forelldris skylld, och wij biuder os end till att wille tiene dig, huilckitt du nechter. Derfore saa skall thu vide att wij wille [drebe dig,sla theg ihiell C. och ther med komme os ij fred medt koning Magnus. Der Suerre thett hørde, tychte hand thesse vilchor vere ganske horde, och motte dog giøre deris vilge, ellers haffde thett konings slecht paa suerdsiidenn weridt ødeødelagdtt C. ij Norrige.

Søndagen ij fulle vege ij fasteFastelagenns sønndag G. bleff Suerre tagen till høffuidtzmand offuer birchebenerne.birchebeynernne C. Om mandagen komme ther LXX mend som suore Suerre hullschab och mandschab,huldskab och mandskap B, hulskap och mandskap D, huldschaff och manndschaff C. och giorde dem till befallingsmend, epther som huer vor bequem till. Der epther paa ascheonsdag drog hand ned ij Wigen, oc kom ther megitt folch till hannom, saa att hand blef IIIIC mand sterch, och wor mesteparten aff thennom aff thett slag som vilde røffue och med vold samble thennom penning, end the ther villde fare med fredtt ij landit. Och som the nu vore alle forsamlede, dha gaffue the Suerre konings naffn, dog imod hans vilge, och sagde: Icke wille vii thiene den som icke wor mere mand end the sielfue. Och ther Suerre wor tagen till koning, da tog han sig allt regementid till, och wdtmonstrett alle the ransmendt och vnyttigt folch, som icke vore vanne at vere vnder regementhe, och drog saa aff Wigen ind ij Wermeland, store schoufueskouge D. igenom, till hand kom ij dalerne paa Jernbergene,D. e. Jarnberaland. och drog ein schoug igenom ther fraa, till hand kom ij Herdall XVIII milerSlik også B, mile C, D. lang, och deden fraa drogh hand ein schouffskoug G. LX mile lang. Der ledt hand stor nødt. Hans kost wor mest barken aff træ, och saffue, och the bær som vnder sneen haffde lægitt. Och der dhe haffde werid paa den schoug VII jemdøger,Slik også B, jamdøger G, wgger C. da komme de neder i Jempteland,Jampteland G. och drog der fraa till Sellbo, och fich tuungitt dennom vnder sig, och gaff dhe hannom brandschatt. Ij thett fich konning Suerre att wide, att RudherRutter C (norr. Hrútr). aff Tellemarchenn var kommen till hannom med LXXX duelig krigsmendt, och bleff ther aff glad, och da haffde kong Suerre ijC och XXX mend. Der medt wende hand ofuer Gauler aas, och komme wforuarendis paa thennom som hulldeholde B. wachten for fienderne, och sloge thennom ihiel. Da komme der emodt hannom Siugurd Niclasson, Erich Arnesøn, Iffuar hortthi, Iffuar silche, Iffuer Giaffuallson,Gieffuelssøn B. koning Magnus høffuidtzmend, medt XVIIIC mend. Der koning Suerre saag sin offuermacht, da wegweig C. hand fra thennom till eitt fiell heder Wasefiell, och haffde gandollfuerSlik i alle hdss.; feil for gaulðRlir (sag.: gauldRlir hofðu oc mikinn samnað). ein stor forsamling der for hannom. Der epther som koning Suerre fornam att bønderne schilldis adt, da fallt han ther till som vor ein stor hob forsamblitt aff kiøpstedtz folchidt, och slos med VC mand och fich saa offuerhanden, och desligiste Sancti Oluffs bannere frafrann C. thennom. Och tackidt hand Gud for then seiger. Der nest drog hand till Trondheim, och der borgerne saage hans komme, ringedtrinngtte C. the meth klockernneInnskott fra C. imod hannom, och toge hannom ind medt processe.

Der epther lodt koning Suerre steffne Øyre ting och neffnde XII mend aff huertt fylche, och da bleff Suerre der anden gang giffuid konings naffn, och bleff hannom tilldømpt medt wabnetag land och rige epther landzlogen.

Der koning Magnus och Erling jarll spurde disse tidende, droge the till TrondhiemTrondhem B. medt megit folch. Der de ditt komme, da vor koning Suerre dragen offuer Douffre fielld och igenom Gudbrandzdallen, och alle stedz huor hand fremdrog, gich folchid hannom till hande, somme for redzell och somme for theris mandom, och vndertiden huor Suerre saag sin ofuermacht, vegweig C. hand till siide fraa them.

Der koning Suerre wor kommen paa Hadeland, togh hand alle the roerschibroerskip D. som vore ij Rond och lodt drage them [fem mill offuer land op ij Miøs,I B denne form: – – fem mijle (den vey kaldis ij dag Kiølveyenn) offuer land op i Miøss (Miøss er itth stort ferskt vandt, ligger paa Hedmarcken) – –. Den samme form finner vi i A (AM 94 fol.) og i Jens Mortenssøns trykte utgave, men begge steder er Kiølveien blitt forvansket til «Kiøluigen» (se inni. s. XVI). Alle andre hdss. har den samme form som E. Innskottene om Kiølveien og Miøs har ikke grunnlag i Sverres saga. oc kom wforuarendis paa koning Magnus folch, och greb thennom mesteparten, och fich alle theris skib efra thennom som the haffde ij Miøs. Haluord po Såstadpaa Saastadom C. hand redde till itt stortt gestebud, och vor ther well IIIC mandt forsamlidt. Der kom och koning Suerre, greb och slo ihiell huad hand offuerkom, och fich der ith stortt bytthe, och epther denne seiger fich koning Suerre all Oplanden vnder sig, desligist Østredalen.

Der koning Magnus och Erling jarll komme østher ij Wigen, tha samlede the ther en stor hob folch och willde drage emodt koning Suerre. Da koning Suerre fornam then store hob folch, drog hand aff Oplanden och ned ij Sogn och der fraa op paa Wos. Der vor for hannom ein stor forsambling aff wosserne,aff Wos C, G. aff Sogn, Hardanger och Sundhordeland, saa att koning Suerre motte vige tillbage till fiels igen alle hellgen tid, och fich hand saa stor ein møde paa fiellit, att hand for willd wthi VIII dage, saa att hand huerchen fich madt eller dricke vden sne. Der till miste hand [IC och XX hesteIC oc XXX heste B,i C str: JC XX heste (I AM 327 qv.: XX oc C hesta, Indrebøs utg. s. 21). och XX mend paa fiellditt, och ær thett vnderlicht att høre huad koning Suerre alltidt leedtlidde C. ij saadanne reyser till fieldz och fieridSlik også B, fierad C, G, flerre D; utr. «till fieldz och fierid» etter gno. «til fialls sem til fioru», brukt i lovsprëket. om vinthers tiid, thi att koning Magnus och Erling jarll haffde alltiid offuerhanden baade till siøs och lands, saa att koning Suerre kunde inthett blotte sig, endog hand haffde stor lycke vndertiden, att hand alltid medt halffmindre folch gaff sig ij krigen emodt sine fiender och fich offuerhanden. Och dett stodt saa hen vdi III aar som the saa kriiett,kriigett C, krijde G. och koning Magnus holt alltiid offuerhanden.

Her epther nogen stund kom koning Suerre till TrondhiemTrondhem B, Tronndhiemm C. igen och fich der offuerhanden, och fich der till X skib som laage rede medt all tillbehøring. Dennom rustidt hand vdt, och der medt lagde till siøs, och drog saa synner medt landit och achtid seg till Bergenn.

Koning Magnus och Erling jarll, och Øysteinn erchebispen, komme hannom imodt medt ein stor hob schib, saa att koning Suerre motte giffue seg vdt till siøs igen for offuermachten, och koning Magnus iegedejagede B, C, iagide D. flux epther hannom och sagde: Lader oss nu heffne wor slechtt och venner. Derfor skall ingen were saa dristig att han tager nogen till fange, wden eniste koning Suerre, thenhannom C. vill iegh were till ordz medt. Der koning Suerre saag sigh icke att kunde vndkomme, da bad hand till Gud om hielp, och willde giøre sitt beste emodt sine fiender, och der dekoning Magnus C. naadde flux paa hannom, da kom ther saa stor ein tåge,Der er skrevet tage med o over t. h. for a; slik oftere i dette hds. saa att ingen saag anden, och der medt schildis the adt. Koning Magnus och Erling jarll sende en partt aff krigsfolchitt till Bergen, men the droge sielfue nord till Trondheim medt then største partt aff folchidt.

Koning Suerre seglede haffledis nord till Trondhiem,Tronndheim B (oftest – hem i dette hds.). och kom fordi for till Trondhiem end koning Magnus, och lagde hand alle sine schibskip D (alm. i dette hds.). ved brøggen,bryggen B, C, brygen D. och forbød att ingen hans mend schulle tage ther ein huid aff, wden theris waben och veriie, och gaff sig saa ij byen medt sit folch.

Der koning Magnus och Erling jarll laage der wden fore, da sende koning Suerre bud vd till koning Magnus och bød hannom tuenne vilchor till: Thett første att hand wilde møthe hannem paa Sprottevoll och slas medt huer andre, then beholle seigerseger C. som gud will. Then anden,dett annditt D. willde hand och slas medt hannom till schibs medt lige fordell, tha ville hand och mødemøthe D. hannom. Koningh Magnus och Erling jarll wilde icke nogen aff disse willchor, vden de menthe att koning Suerre schulle anderledis gaa end som hand achtid. Och der medt drog koning Suerre aff byen och op till Medellhuss, och wor ther IIII netter, och drog strax tillbage igen till TrondhiemTrondhem B. offuer Steinbergene och ned offuer Fogens brecheFagenns brecke C. imod dagen, och sagde hand till sine mend: Jeg wed att koning Magnus och Erling jarll ere baade ij byen, och venther meg icke, och ieg vedt atthe haffue druchkitt ij dagh ij byen. Di staar nu mandelige. Ieg haabis Gud schall hielpe thennom som retten haffuer, och huilcken aff eder ther slar ein ridder eller andre yppermendt, da schall then strax bliffue giord till saadanne mend igen, och haffue the lenge noch jegedtiegit B, iagett C. os om landit som andre wdttslege mendt.

Der koning Magnus krigsfolch haffde druckit flux offuer om natten, och formodeformodde B, formodede C. sig ingen fare, thi de menthe att koning Suerre wor rympt offuer fiellitt. Da bleff vacten var huor koning Suerre kom wden for byen medt sitt folch, och bleff sentt før end koning Magnus och Erling jarll fich samled sitt folch, och møttis de paa ageren vden for byen.I D er her føyd til: (som kaldis Kalffskinnd). Der droge the saa mandelig tillsamen, saa att ther falt flux folch paa baade siider. Erling jarll kastidt sitt suerd ij handen och sagde: I skulle se att ein gammell mand schall kunde røre sit suerd ij dag. Thorer spoleSag.: þorir spæla (Indrebøs utg., s. 41), þ. spola (Eirspennill, utg., s. 292, slik også Skálholtsb. y., utg., s. 46.) bar merchit for Erling jarll. Koning Suerre søchte saa fast fremfram C. att hand kom vnder merchitt och hug stongenn sønder. I thett same fich Erling jarll ein styng ij liffuit paa sig. Da sagde ein aff hans mendt: Dett vor eitt farligt styng. Erling suared: Følger ij koning Magnus mandelig, mig schader inthett, och høg da paa bådeFørst skrevet bade, så er o skrevet til over a. hender och giorde stor schade, och falt dog strax epther død paa iorden. Da flydde koning Magnus och kom affwd aff C. elffuen medt itt schib. Der falt VII the ypperste aff hans raad och LX andre edellmendherremenndt C. vmframtvmbfremptt B, for wden C. almogis folch. Der fich koning Suerre alle the beste schib som koning Magnus aatte, och fich ther stor seiger.

Da Erlings jarlls lichliig C. wor begraffuit, stodtt koning Suerre ther offuer och sagde: Dett ær sømelicht och erlichtt att mand icke tier stille offuer slig ein ypperlig och storborenhøgborenn C. mandz graff som vii staa offuer. Och ær thett vnderligtt att ein mand som ieg ær, kunne staa emodt tre, forst koning Magnus, anden Erling jarll, tredie Øysten erchebispen, som obenbare haffuer lyst ij kirckene att alle theris siele som falle for koning Magnus ij strid, de schulle alle vere ij himmerige før blodit ær kalt. Och ær her nu mange bleffuit hellige som nu haffue fallitt medt Erling jarll, om erchebispens ord ere sande, di att nu lider snart att bloditt ær kalt, och befrychter meg thett att thett vill feile thennom. Och raader ieg heller till atthe bede gud forlathe sig thett som brødt ær, att de vore saa dristige att hielpe Erling jarll till, som icke wor aff koningkonngelig C. slechtt, att giffue sin søn konge nafn, och føre affuindz schiold och merche emodtt rette konings sønner, Haakon koning Siugurdsøn och Øystin koning, huilke han tog rigitt fraa emodt all christelig skell. Och offuer allt thett haffuer gud nu saa schifft oss imellom, att jeg seer mange sorgfulle stande offuer thenne mandz graff, som skulle vere megitt glade om de saa stode offuer min graff, endog hun icke vore saa pryditt som thenne ær. Paa thet seniste tackidt hand thennom alle som hannom haffde fultt till graffuen, och loffuid storligen hans mandelighedt och forstand, endog han lastidt hans wrette foretechtt.

Epther thenne slachting rymde koning Magnus medt sitt folch till Bergen. Der fant hand erchebispen och lagde sitt raad medt hannom. Hand raadde hannom att hand schulle giffue sig till Opslo och samle sig ther hielp emodt koning Suerre.

Koning Suerre bleiff mechtig aff thenne seiger och fich ett stortt anhang aff alle norden fiells, och gaff hand mange store naffnbøder,naffnnbøtter C. de som tilforn vore tienere, de bleffue tha herrer, huer epther som the vore duelige till. Och bleff koning Suerre vdi TrondheimTrondhem B, Tronndhiemm C. om vintheren.

Om vaaren epther drog koning Magnus ein stor hob folch aff Wigen tillsamen och lagde ther medt nord paa till Trondhiem. Der vor da medt hannom Øysten erchebispen, Orm konings broderen, Nicolaus och Philippus, och komme til beynTil dels feilskr. i hdss.; byen Steyn C (sag.: bøinn a Steini). Steyn, och der fraa ind till Holm klosther. Men koning Suerre giorde rede ij byen, og ging krigsfolchidt offte vd och taled medtt huer andre.

Koning Suerre sende bud till koning Magnus, och bød att wille schiffte landitt till hellmings med hannom, som tillforn haffde giortt koning Haralld gijllis sønner, men thett kunde icke drage till forliging. Da bleffue the saa offuer eins paa baade sider at the villde leffuerereSlik også B, leffuere C. huer andre eit slag paa Ilevol. Der koning Suerre vor rede med all sin her, da sagde hand till sit folch: Jeg siger nu saa till eder alle som ein bonde sagde till sin son, der hand fullde hannom till orloffs skibit, och bad hannom were hord och dierff ij mandrøne,ij manndrønom G. thi ordett leffuer lengst, och sagde: Huorledis will thu schicke dig ij slagitt om du wiste att du schulle bliffue slagen. Drengen suarid: Jeg schulle ingen spare vden hugge paa baade hender. Da sagde bonden: Om du wiste du komme ther fraa. Drengen suarid: Jeg schullde inthett liffue, huad heller ieg schulle bliffue eller komme dher fraa. Bondenn sagde: Wdi all slagh scher thett etth aff disse: icke kommer vfeygom ihell, och icke maa feygom forde, flotthi er fallofalli C. werst.I Sverres saga lyder ordtaket: ekki kæmr úfeigum i hel, oc ekki má feigum forða, i flótta er fall verst (Indrebøs utg. s. 50; slik også i Eirspennill og Skalholtsb.y.). Der epther droge the tillsamen paa baade siider, och vor dog koning Magnus sterkere paa folch. Der bleff da ett stort slag, och paa thett siste flydde koning Magnus, och haffde mist mange aff sine gode mend, som vore Philippus Arneson, Bryniolff Jonson, Iffuer galleDisse navnene er utelatt i C (men strå i G). med mange andre duelige mend, och rymde hand syder ned till Danmarch till sin frende koning Woldemor, och bleff hand dher well wndfangen den winther offuer.

Der epther for koning Suerre till Bergen och gaf dem alle fred som komme till hannom. I then anden vegewege B, D, G, wge C. ij faste,langefaste B, lanngfaste C, G. giorde bønderne aff Wos och alt Sundhordeland eitt opløb, och komme wforuarendis till Bergen medt saa stortt [bolder och wabne brachbulder och vabne brach B, C, bulder och wapnebragh G. att koning Suerre och hans krigsfolch gaffue fluchten aff byen, och menthe thett haffde werid koning Magnus. Men der koning Suerre fich tidende att thett vor bondefolch, da samled handt sitt folch tillhobe och drog emodt bønderne, och slog sin orden inden for Alle helgen kirke, och møtte saa bønderne paa Sancti Hans woll. Der falt ein stor hob aff bønderne, men de som igen wore, flydde marchen.

Der epther lodt kong Suerre tinge medt wosserne, hardangerne och Hordeland, och gaffue de store penninge vd før de finge fred igen.

Der koning Magnus haffde werid ij Danmarch then winther offuer, da giorde han sig rede om waaren, och drog nord till Bergen medt XXX schib well wdrustid [med folch och weriie.Mgl. i C og G. Men kong Suerre laa for med XVI skib och wel rustid med folch och veriie.wergie C. Koningerne møttis wden for Nordnes, och lagde saa mandelig till huer andre att thett falt saare megitt folch, och dher de lagde till koning Magnus, da fich hand ein styng [igennom laarid.Mgl. i C. I thett spranck hand till bage och stegsteig B, stiig C. paa ein lughetillie C. som vor blodig, och baglengisbaglendis C. ned ij rommitt. Da roffteropte B, rophte C. the seiger rop, och sagde att kongen var fallen. Da suared Orm kongens broder: Da ær landitt schifft dem imellom, och begynthe the att fly huer som kunde. I thett spranch koning Magnus op igen och bad thennom bide,biie B. men the forditt sig huer som kunde, och ther medtt flydde all herren som offuer bleff. Men Orm kongens broder bleff trengd ij landt vid Graffdall, och søchte hen adt fiellit. Der krigsfolchit willde tage hannom, da lodt han renne aff sin bigiordbegiordt B. sylff och penninge, och the som epther løbe, wille sancke penningen op, och ther medt vndkom hand hen ij fiellit. I thette slag miste koning Magnus XVIIIXIIII C. schib och kom aff med XII skib, och bleff ther eitt stortt bythe schifft imellom thennom. De blefue rige som tillfornfør C. vore fattige.

Koning Suerre drog till TrondhiemTrondheim B. och bleff der om vintheren. Samme winther kom en till Norrige hed Erich, och sagde sig att were kong Siugurdz søn och konning Suerris broder, och haffde lenge werid ij Constantinopell hos keyser Emanuell, och war ein saare wiss mand. Da hand kom till koning Suerre, toch hand well mod hannem och loffuid hannem ære och werdighedt som hanum burde att haffue, wden eniste konings naffn wilde hand haffue sig forbehollit. Erich tackedt konningen for sitt tillbud, och bleff thett saa besluttit att Erich skulle bere heitt jarnhitt iærn B, hiett jernn C. sig till fæderne, huilckit hand och giorde. Siden holt kongen hannom ij stor ære.

Der koning Suerre wor dragen till Trondheim, da kom koning Magnus till Bergen och bleff ther om vintheren. Om waaren framled,fram lidde C. giorde koning Magnus rede igen och drog nord till Trondheim, och lagdelegrede C. sig wid Holm. Koning Suerre wor for hannom och giorde sig rede, och haffde ein stor forsamling ij byen baade krigsfolch och bønder. Och bleff thett tagit ij dag, saa at kongerne baade taledis wid huer andre, och bød koning Suerre end som tillforn att ville schifte landit till helming,till halffs C, till hellnings G. och koning Magnus schulle haffue korridt.kaarit B. I thenne dag for krigs folchidt paa baade sider tillhobe, drucke och kollaserede thennom emellom, och wore the saare glade att thett motte drage till fred emellom thennom, och allt landit kunde komme till rolighedt igen, och gick thett nogitt ligelicht adtt til fred emellom thennom vdi nogle dage. Epther lang beraad sagde koning Magnus, att ther som thett wore end saa schifft dem imellom, da kunde then fred icke lenge staa, thi thett kunde snart drage till feigde paa ny igen, som hand beuiste for war schedtt brødre imellom, end sier emellom thennom. Da sagde koning Suerre: Thett ær well sant, Magnus, endog wij kunde well hollde fred oss imellom, dog findis well andre som raader mere till vfred end rolighed. Dog paa thett att thette fattige land schal icke lenger saa plagis aff os, da will ieg drage aff landitt the første III aar medt mitt krigsfolch och holle mig wdenlandz, dog medt saadan wilchor [att wille schiffter landitt till hellmings,till halffs C. och ieg setter offuer min part huem mig lysther, att opbere min indkomst wdi frede. Och naar de III aar ære omgaaen, da will ieg komme igen ij landit, och du da wdi lige maade giør som ieg haffuer giortt. Koning Magnus suared: Jeg willde att du koning Suer och birchbenernebirchibeynernne C. (dett ær krigsfolchit) schulle fare aff landit och komme alldrig igen. Jeg ær ein kronid konge och haffuer suorid landit ein kongelig eiidSlik også D, eedt B, C. att ieg schall weriie thett medt mitt suerd, then eid will ieg icke rygge meden ieg leffuer, men gud schall raade for liffdagene. Jeg haffuer mist IC riddermendz mend och XVII aff mine ypperste mend riddere, och der till Erling jarll min fader som mig wor allerkeriste, och staar thett mig icke till att giøre. Jeg schall enthen beholle thet alt eller och miste thett allt och liffuid till medt. Koning Suerre sagde: Du vedst vel att rekeneregne B, regnne C. thin schade stor som ær sched os emellom, men thu glemmer then store skade som du giort haffuer. Først thettatt C. min fader koning Siugurd wor slagen ij Bergen, och koning Øysten min faderbroder ij Vigen. Och then tid min broder Haakon bleff tagen till koning offuer landitt, da reiste Erling schacke thin fader sigSlik C. imod hannom och slog han nom ihiell paa Sundmør med mange herrer. Harald min broder lod Erling schacke din fader henge paa Huarffsnes, Siurd min broder lodt hand hugge hoffuid aff ij Bergen, och Øysten min farbrorsønSlik også C, farbrodersøn B. slodzslogst C. du ihell paa Ree. Epther saadan schade som ieg haffuer faait paa mine slechtt och wenner, da wor thett well giortt som ieg endog bød till med deg att ville schiffte landitt till hellmings,Sløyfet i C. och vill end holle thett som ieg haffuer tillbuditt, der som du willt. Endog mand finder ingen exempell att nogen haffuer werid koren till konge ij Norrige, vden hand haffde werid kongens søn, eller rett kommen aff konings slechtt paa suerdsiden. Och eptherdi du willt icke nogen aff disse wilchor haffue, da møthe mig her paa Ilevoll medt all thin macht, tha hobis mig thett skall gaa thig werre end then førre reysegaanng C. wij fundis ther. Koning Magnus suarid: Jeg will slas med thig till siøs medtt beggis vor macht. Koning Suerre sagde: Mine schib ære opsette mesthe parten vden thrij, dennem will ieg wdruste thett beste ieg kand, och thu møthe mig med andre thrij schib. Da suaridtt koning Magnus: Wij ville icke spille mere folch, men gach thu fremfram C. medt thine vaben, och ieg medtt mine, saa wille wij slas ene tho der om, huilken forfannger C. seigerseger C. then beholle land och rige. Koning Suerre suarid: Os henger dog noch schade och forderfuelse paa baade siider, att wij icke siellfue slas ij kreis lige som kemper, thi wij haffue folch po baade siider, som landz høffdinger bør att haffue, och eptherdi att du villt io endelig slas med mig ene, da tag dig en hest och ruste thig thett beste du kanst, jeg will møde dig och se huilken ther render then anden till iorden, saa pleierpleiger C. herrer och rigens mend bruge.giøre C. Paa thett siste begynthes horde ord att wanckegaa B, C. paa bode siider, och huer hob drog fraa huer anden. Koning Magnus drog sin vey till Bergen, och koning Suerre drog offuer fiellit, och sette hand Erich sin broder till høffuidtzmand offuer folchitt ij TrondheimSlik også B, Trundhiemm C. igen.

Der koning Magnus spurde att koning Suerre wor dragen aff Trondhem, da drog hand strax der hen igen och kom vforuarendis paa thennom och giorde ther itt stort mannemord, der holthioltt C. huercken kircher eller klosther. Erich koning Suerris broder rømde ofuer fiellitt medt ein hob aff folchidt. Koning Magnus toch alle skibene medt stor beschattninggield C. aff bønder och borgere, och tog saa all Trondelagen vnder sig medt store reffsinger och liffue laath. Epther thenne seier drog koning Magnus till Bergen igen och hollthioltt C. ther jull. Koning Suerre hollthioltt C. jull ij Opslo.Opslug (!) D. Strax epther jull giorde hand sig rede och drog landvegenlanndweienn C, weyen B. till Trondhiem.Trondheim B, Tronndhiem C. Och koning Magnus drog fraafrann C. Bergen och kom før nord till Trondheim end Suerre koning, och giorde stor skade paa landitt. Thett stod saa hen ith aar omkring att koning Magnus holthioltt C. offuerhanden altid, thi hand haffde søen efrafrann C. koning Suerre, saa at hand motte altiid vige till landz. Och der koning Suerre wor trengd fra søen, da lodt hand bygge SuerdzborgenSlik også B, Suerdborrg C. wed Trondhem, till att haffue sin tillflucht till naar hannom trengde.

Nogen stund ther epther som koning Magnus lag ij Bergen och formoddeformodett C. sig ingen fare aff koning Suerre till siøs, da haffde koning Suerre samlidt sig allehonde smo schib och schuder och drog hemelig langs lande synnen fraa Opslo, saa att ther gich ingen bud for hannom, och kom hemelig till Bergen om natten och offuerfalt byen och greb och slo allt hand offuerkom. Men koning Magnus kom paa fluchten, somme paa Woss och somme hen ij Hardangher och rømde offuer fiellitt. Da fich koning Suerre alle the schib, guld och dyre clenodieclenodier D. och alle kongelige smycke som koning Magnus haffde paa ij sin kroning, som ær kronen, spiren och allt andit som der till hørde. Desligist fich och krigsfolchitt itt stort bythe. Koning Magnus rømde da andengang af landit til Danmarch, till koning Waldemar sin frende. Thett same aar kom erchebiscop Øysten aff Engeland och kom ij wenschaffwenskap D. medt koning Suerre och drogh till Trondhiem.Trondheim B, Tronndhiem C. Koning Suerre toch allt landitt wnder sig och sette sin befallnings mend ij huertt fylche. Wdi Sogn sette hand Iffuer daffue,Flateyjarb. dafi, andre sagahdss. dapi. och vor saa streng ved bønderne, thi sloge the hannem ij Kaupanger.Slik også B, C, Kopannger D, Kopanngger G.

Thett same aar lodt koning Suerre bygge eitt stort schib och kalled thet Mariesuden. Thet vor dett største schip som vor bygdt ij Norrige siden Ormen lange [bleff all.war till C. Och giorde koning Suerre sig rede medt all sin schib och drog synner medt landitt. Da han kom iemptjeffinnt C. vid Sognefiorden, sagde hand: Wij ville ind ij Sogn och straffe dem for de hafue slagitt min fogitt Iffuer daffue ihiell. Men [Suine PederPeder suine C. sende hand till Bergen medt III store schip och drog sielff ind ij Sogn medt XX schip. Och der hand kom ind for Systranden som fiorden schildisskillis B, schildtz C. atth, da sende hand fra sig Wlff aff Lauffsnese och Rolff tympellTolleiff rympell C (sag,: þórolfr rympill); ellers har hdss. samme feilaktige form som E (også G.) medt VI schib till Kaupanger, och befoell att illde thennom ein bastuffue.badstue C. Och der dhe komme didt, da røffuid the allt godzit, och kjøpstedenkiøpstaden D. brende de aff, thi folchitt vor rømpt till fiels. Koning Suerre vende ind ij Sognedall medt XIIII schip, och sende ther fraa sig tredie parthen aff krigsfolchid medt saadan befalling: Der som folchitt ær hiemme och bedis om fred och gredt, da schulle ij huerchen røffue eller brende, men ther som the thett icke giøre, da lader icke ith suine hus staa igen. Kriigsfolchid drog hen, och then dag røfuid och brende och funde alldrig ett barn vden ein mandtt. Hans gaard bleff vbrent, och bleff affbrent IIC oc XL gaarde paa Fylchis bygden och Sogne dall, och siden droge the till schibs igen och lagde vd till Fimbreid.

Magnus koning wor thenne winther ij Danmarch och fich stor hielp aff koning Waldemor, och drog langs lande op till Norrige och giorde sig itt stortt anhang allestedz huor hand drog frem ij køpstederne, och haffde hand XXIIII schib. Der hand kom ij Karmsund, fich hand tidende att koning Suerre vor ij Sogn, och Suine Pedher vor ij Bergen med III schib. Da schyndedt koning Magnus sig och kom till Bergen wforuarendis. Der rymde allt kriigsfolchid ij fiellit, vden XXX bleffue slagne paa gaden.

Der koning Magnus haffde bestilled thette ij Bergen, drog han hasteligen ind ij Sogn, och strechstryk B, strøg C. icke sin segell før hand kom ind ij Nore. Koning Suerre laag wid Fimbreid medt XII schib, och thu laaghe ij Sognedall. Da kom vechteren løbendis oc sagde: Her kommer ein stor hob schib. Konning Suerre spranch op och sagde: Jeg seer thett ær krigsrystning paa ferde, och ær icke langtt før end kong Magnus kommer. Nu maa Gud raade for mitt folch ij Bergen wore, och de sex ij Koupanger ære, kunde icke giøre oss hielp. Nu will ieg høre eders raad, huad heller wij skulle fly heller och slatz [med thennem.Mangler i C og G. Jeg wenther, forlather ieg thisse schib, da blifuer thett sentseinth B. før ieg faar schib igen ij Norrige. Icke haffue vij heller saa schickidt oss her modt bønderne att wij haffue nogen hielp aff thennom vden the iage oss alle som vlffue frafrann C. dennom. Der fore will ieg høre huad eders suarraadt och suar G. ær.

Der krigsfolchitt haffde hørt hans ord, oc forstode huad hans mening var, da suarid faade saa C, de føie G. der till, dogh weg the paa then side och sagde: Wij hafue offte tillforn møth hannom medt wlige fordell, och haffue vij dog faait offuerhanden. Vi ville icke lade iege oss lenger, vij ville heller dø end rømme. Koning Suerre wor glad att han fich saadanne suar och sagde: Dugher da som mend, nu munnidt ther konung [ihiel setie.Utydelig i E, ihielsettie B, ihell setthie C. (sag.: i hel setia). Da tenchte the paa thett ord, huilchen koning hand menthe. Der medt drog hand ind medt landit och sende ith bud epther the thu schib ij Sogne dall, och meden lod koning Suerre føre saa megen stenstein B, steenn C. ij schiben att thett vor noch ij huert schib. De andre aff dem reidde inden till medt schermer och schiolder thett beste the kunde. Der allt wor rede, da taled koning Suerre till sitt krigsfolch: Wij ville icke binde wore schip tilhobe, thi wij haffue then fordell att wore schib ære større och høgre bordt, wort folch ær duelicht och hort vanth till krigs. Den wey haffue wij at vndkomme medt liffuit, att wij veriie oss mannelige, fly eller fred att bede hielper inthett. Och der medt lodt hand sette op faanenn,merckitt C, G. och bad dem hielpe huer andre, endmenn C. Gud hielpe os alle. Och lagde saa vdt emodt koning Magnus medtt alle the XIIII schib, och wor Torder Fingerdsøn høffuidtzmand paa Mariesuden.

Der koning Magnus saag koning Suerris schib, da giorde hand sin formaning till sitt krigsfolch och sagde: Ieg wor icke wden VII aar gammell da jeg bleff kronid till koning aff alle landz høfdinger, och ær ieg nu XXVIII aar,C legger til: gammell. och haffuer ieg leditliidt C. stor schade paa slecht och venner aff thenne Suerre, huilkitt ieg høgeligen maa klaghe,beclage C. och forhobis nu att then tiid ær kommen som ieg schall bliffue heffnitheffnndt C. offuer mine wuenner. Bedendis therfore eder alle, att ij nu, som ij alltid haffue giort, lade meg røinefinnde C, G. troschaff,troschaff och duelighedt G. thi vi haffue folch noch. Och ther med lagde huer emodt then anden. Koning Magnus lagde till Mariesudenn medt XIIII schib till lige, och kom alle theris stafne tuertt paa Mariesuden, och giorde saa stor ith slagh att birchbeinernebirchebeinerne B, birchibeynerne C. kunde icke giøre nogit andit wden liffuid sig ij første tillob,Slik også i B og C. saa att the brugit stein oc handschotthandskodt B, hanndschøtt C. saa saare atthe bleffue mange døde aff koning Suerris folch, och fleste aff them schiulte sig vnder schermerne och schiolderne wid borde, och ther the willde indfalle offuer borde, da sprunge birchbeinernebirchebeinerne B, birchibeynerne C. op igen och sloge saa mandelige fra sig att the andre motte vigerømme B. tillbage igen. Thi alle stafnerne paa the XIIII schib laage tuertt emodt siden paa Mariesuden, och wor ther fore icke gott att falle ind till thennom, och icke kunde the heller naa huer andre medt theris handueriie vden brugit stein och anden schottskud C. med spiudt, arbøstarbyst B, armbrøst C (gno. arbyst f. og annbrist f.). oc handbogher. Koning Suerre war wdi ein bodt sielf tredie, och lodt sig ro iblant sine schib, fordristit sit folch, och sagde hand till sin broder Erich: Vmandelig ber du thig adt, du ligger her och skuler,Mangler i C og G. leg vdt om the andre schib som løse ære och see huad du kant giøre. Da lagde Erich kongens broder vd om Mariesuden thett store schib och hen till the andre schib som icke laage hoss thett store schib, the vore och XIIII schib, och vore the alle smaa schib som koning Magnus haffde med sig. Da bleff ther ett saa haartstortt ith C. slag att huer vndrett paa anden, och ingen kunde see nogen redzell paa naagen siide. Men eptherdi att Erich, koning Suerris broder, haffde større schib och bedre manned, dha fich hand offuerhanden offuer the smaa schib, och lagde hand siden vden for the andre schib Som laage hos Mariesuden. Da begynthis ther atter saa horthartt C. itt slag po alle siider, Mariesuden paa then ene siide och Erich kongens broder paa then andre siide medt the XIII schib, och kongh Magnus laag emellom medt sine schib.

Epther lang wederaatthe da begynthe birchebenerne till att offuerfalle først eit schib som yderste laa, der nest huert epther andit, saa att allt kriigsfolchitt løb huer aff sitt schib och till thett schib som koning Magnus wor paa, och birchbeinerne forfullde epther med raabrob B, C. och schraall, hugge och stunge och myrde allt for waar,for fode C. och saa løb folchitt tillhobe saa att IIII schib sanch medt mand och allt. Der koning Magnus saa thett, tha spranch hand for bord och alle the som wore paa schib medt hannom. Konning Suerris krigsfolch droge somme till landz, och møtthe thennom som sømme kunde, de andre forfulde them som rømme willde, dog finge the alle liffs frist som sig gaff fangen, thi the vore slecht och byrdtbyrd C, bør G. them imellom. Thett slagh skede S. Viti och Modesti afften.sanctorum Viti & Modesti affthenn C.

Disse aff rigens ypperste herrer fallt medt koning Magnus: først Harald, koning Inges søn, [Magnus Erichsønn, Orm kongens broder, Asbiørnn Jonnssønn,Etter B og C, utelatt i E, likeså i D og F. I G (2. red.) har navnene denne rekkefølge: Rangwoldt Halkieldssønn, Harald Inge kongssønn, Magnus Erichssønn, Orm kongenns broder, Asbiørnn Jonnssønn, Paal Smaatuoge, Lodenn aff Mannduig, Olluff Gudualdssønn, Jonn Cuttezo, Iffer Elde, William aff Torgom, Anders Erichssønn, Iffuer Steich Ormssønn. Ranguald Hallkelsøn, Poel smattauge, Loden aff Mandvig, Oluff Guduallsøn, Jon cutizo,I sag. (Am. 327 qv.) str: Eindriþi son Ions kutizu (i Eirsp. og Skálholtsb. y. har Eindriði også tiln. torvi). Iffuer ellde, Willhelmer aff Torgon, Anders Erichsøn, Iffuer steich OrmsønSag. (327 qv.): Ivar steig son Orms konungsbroþur (Eirsp.: Ivar Steigs son, se innl. s. XIII). med andre flere edellmend. Der fallt aff then menige krigs hob XVIIIC mand, och slagitt begynthis for middag och vor offuer staait midnatz tiid.

Om morgenen ther epther befallid koning Suerre att huer schulle saa flij om sine venner till graffuen som huer willde, och lodt folchidt vdt med smaa baadebaader B, C. att lede epther the liig som [for bord wore sprungit.forborde sprungit haffde B. Da fandz koning Magnus liig med mange andre ypperlige liig. Koning Suerre lodt strax giøre ein kiste, och medt stor ære lagde koning Magnus liig ther vthi, och drog saa till Bergen medt allt sitt kriigsfolch, och bleff hand ther well wndfangen medt ringen och processe, endog the haffde heller thett anderledis seeth, som ordsprochidt liuder: Mange kysse then hand, hand vore tillfredz hun vore aff wed albogen. Koning Magnus lich vor borid till kirche, och før end hand bleff lagd wdi then wdhuggen stein, da lodt koning Suerre huer mand see hannem, paa thett att ingen schulle tuile paa att hand eyjo C. wor slagen, om ij fremtiden kunde anditt sigis. Da kom ther en frem och kyste liigit och gich fraa gredende. Da sagde koning Suerre: Monne then kompenkompann C. were well troende. Der epther bleff koning Magnus lagtt wthi steinkisten och medt stor ære begraffuen ij domkirchen paa Canicke bergit,Mangler i C. som han før wor kronid wdi, och bleff mured offuer graffuen ein huelfuing po then sønder siide adt choren.coridt C.

Koning Magnus Erlingsøn vor ein gladuer och schempttsam mand och drach gerne, quinne mand megit. Hand vor baade sterch och snar, rund po penning och gaff store gaffuer, ein duelig krigsmand, holt sig statheligh, och førde mange fremmede seder och klede drechtt ij landitt, ein høg och herdebreid mand, store lemmer, dog small ij liffuitt.

Epther thenne seiger drog koning Suerre omkring allt landitt, och sette allting till rette, och giorde hand mange till ypperlig mend ij landitt, och fich dennem gott gifftermaall. Der allting wor fredelig bestilled, da gifte hand sig och fich kongens dotter aff Suerrige, hun hedt Margrete. Dog haffde hand tho sønner tillforn, then ene hedt Haakon, then anden hedt Siurd lawarder, och thesligiste tho døtter, Sissellie och Ingeborrig. Sessillie Suerris systher fich Baard po Reyn, [theris søn vor Inge koning Baardsøn.Nevnes ikke i Sverres saga.

Thett andit aar epther att koning Magnus vor fallen, tha bleff ther eit oprør wed Opslo. Wdi HouidtzøyHoffuidøe C. wor ein munch som hed Jon.Jonn cufflung B. Hand sagde seg att vere koning Inges søn, och fich hand snart eitt stortt anhang aff alle som haffde fullt koning Magnus, och bleff then hob kalledt cuffuellunger (cuffuell heither ein muncke cappe). Der disse wore forsamlede, giorde dhe stor schade paa landit, og waridt then feide ij thu aar, saa att koning Suerre med stor vmkost kunde thett affveriie. Paa thett seiniste slo han Jon cufflung wdi Bergen, dog icke wthen stor schade po sitt folch. Och der hand vor slagen, da fandtz thett att hand vor icke Inge konings søn, men hand hedt Orm och icke Jon. Hans fader hedtt Peder och wor født ij Bergen, som hand siellf kende hannom paa ett ærrarr C. han fich ij sin barndom paa ein fodt aff ein lee. Da sagde koning Suerre: Her maa ij se, i cufflunger, huad koning ij haffue fullt, och ære the alle vbothemendvbottemennd C. som ther ij findis. Cufflungen bleff begraffuen ij Worfrue kircke ij Bergen. Ther epther haffde koning Suerre fred ij nogle aar.

Den tiid att cufflungerne regerede, da døde erchebiscop Øysten, och bleff biscop Erich ij Stauanger vduold till erchebiscop ij TrondheimTronndhiemm G. igen, och drog strax till Rom och fich pallium, och drog saa till Trondheim.Tronndhiemm G. Der epther bleff raadslagit huem ther schulle blifue biscop ij Stauanger igen. Da bleff samtyct at Nicolaus Arnesøn schulle were. Hand vor koning Ingis broder till møderne. Men thett willde icke koning Suerre samtøcke, och menthe han hafde noch macht ij landit, epther then troschafftroskab B. han fornam aff hannom. Der Nicolaus Arneson thett forstod, daa gaff hand sig till drottningen med gode ord, och beuilgede hende till att hun schulle hielpe till att han motte komme till den ære, och loffuid for kongen att handt skulle ythermere beuise sin troschaff och hullskaffhuldskab och tro C. mod kongen end nogre andre vdi landitt, eptherdi att hand aff naade tog hannom till den stadtt. Koning Suerre lod sche epther drottningens bøn, dog sagde han till henne: Thett angrer ingen før end vij sielfue. I thett same aar døde bispen aff Opslo, och bleff Nicolaus Arneson da bisp ij Opslo igen, oc Niæll bleff wigdt till bisp ij Stauanger.

Ther erchebiscop Erich kom till erchebiscop stolen, da begynte hand hordeligen att predike och schelle paa koning Suerris krigsfolch, atthe icke willde holle then christen rett som erchebiscop Øystein haffde laditt schreffuid, som inneholt att bispernis sagefalld schulle dobbelt saa gott were som kongens. Der koning Suerre thette spurde, da lodt han forschriffue erchebispen till Bergen, och der the komme till ordtz, da bød koning Suerre erchebispen till, att saadann lagh skulle gaa wdi landitt, baade till konungen och bisperne, som gaait haffuer aff arilldtz tiidt epther som laugbogen indeholler, och icke epther eders gerighedt som ij wille. Endog att Erlingh jarll schacke beuilgitt saadan ein christen rett till erchebiscop Øystin, paa thett att hand skulle hielpe till att hans søn Magnus skulle bliffue koning emodt Norrigis lagh,laug B, C. som alldrig før vor skedt ij Norrige siden thett bleff christned. Och fordi synis mig att thett ær huercken rett for gud eller mennisken, och ther som dett ær rett for gud thett som ij gøre, da [forloffue mig ochsaada bør mig och C, da loffue mig ocsaa G. att forøge kongens sagefalld, och suare ij saa till synden. Och bleff ther mange horde ord paa ferde imellom thennem, dog skød koning Suerre sig till landzlougen, och alle lands-sotthernis dom att skilliie dem adt. Erchebispen Erich suared att han icke wor plichtig wnder werdzlig dom, wdenRettet etter B, i E strå «wnden», i C og D «menn». skød sig wnder pawen, och menthe att hand haffde macht till att forøge gudz rett, och icke were vnder kongens bud eller hørsamhedt. Epther lang wederaatthe stod kong Suerre op och begerid att rigens ypperste skulle døme paa, huor mange hoffmend ther daglige skulle føllie erchebispen huor hand drog ij sitt biscops dømme. Da bleff thett affsagtt epther Graagaasen, att han skulle haffue XXX mend mett XII schiollde att drage omkring medt. Men huis hand wille mere haffue, da schulle han bruge wdi Steinbergitt att hugge till kirckens bygning och icke føre ij krigs viss, saa snart emodtt rigitt som medt. Der erchebispen hørde kongens allfuerlige mening, stod hand op och vechweigh C. aff. Strax der epther giorde han sig rede medt allt huis hand kunde faa medt sig, och drog ned till Danmarch, till erchebisp Absalon vdi Lund,»vdi Lund» er tilføyd i krøniken, strå ikke i sagahdss. och bleff ther vell vndfangen, och kom alldrig siiden till Trondhiem.Trondheim B, Trondhiem C.

Dett same aar bleff atther itt opløb ij landitt. Hallkell Joenson hand aatthe Ragnilld Erlings dotter, koning Magni systher.søster B, C. Han haffde hos sig Siugurd, som var koning Magnus søn. Denne same Siugurd Magnussøn lod Hallkell Joensønn skicke till Hiettland, och siiden till Orchnøy till Haralld jarll, och bleff ther well vndfangenn, thi koning Magnus wor megitt kær att jarlen, och wore the gode venner der dhe leffde tillhobe. Om waaren ther epther drog Hallkell Joensonn till Orchnø,Orchnøy B, C. och der optoge dhe Siugurdtt Magnussøn for ein konning, och fich ther stor hielp aff jarllen ther ij Orchnø.Orchnøy B, C. Och drog saa till Norrige och kom først fremfram C. ij Tunsbergh wforuarendis, och ther ihielslo koning Suerris høffuidzmend, Jon och Hellge bring, medt mange andre ypperlige mend, och tog ther allt landitt wnder seg. Och bleff saa Siugurd Magnussønn tagen till konnung offuer all Wigen, och fich ett stort anhang aff alle huor hand drog frem.

Konning Suerre lodt befeste SuerdzborgenSuersborrig C. wid Bergen och lodt ther inne sin drottning Margretthe, och sette till høffuidtzmand offuer borgen Siurd borgarkletther. Der Siugurd Magnussønn, Hallkel Jonsøn och Olaff jarlens suoger ij Orchnøy spurde att borgen wor befestitt wid Bergen, da droge de der fore med all macht, och belagde drotningen ther inde. Koning Suerre fich thette spurtt till TrondemTrondheim B, Tronndhiemm C. att saa stod till ij Bergenn. Da giorde han sig rede och drog till Bergen medt XX smaa skib. Siugurd Magnusson haffde XIIII store skib, och lagde sig wd ij Florevog medt all sin herr. Koning Suerre lagde sig stillelig hen vd vnder Huarffsness och lodt skiben ther ligge, och lodt sig ro paa en liden bod hen vnder en stor holme som Siugurd Magnussøns krigsfolch holltt sproch oppaa. Och fich hand ther megit wide aff theris anslag,Utelatt i C. besønderlig att the willde binde theris schib thett tillhobe naar the skulle legge til huer andre, thi vore skip (sagde de) ere høgre paa borde, therfore kunde the icke falle os offuer vden the skulle endelig ligge vnder. [Der epther att koning Suerre haffde hørt theris anslag, da lod han ro till sine skip igen, och sagde till sit folch: Vij ville merche wore skip, och binde eitt huid hanklede om alle vore staffne, saa att wij kunne kende huer andre ij mørckit, och ville wij vere løse medt wore skip ij thett første tillop, emeden the ære alsom hastigeste medt sten och anden schodt waben. Och lader os liffue oss wnder skiolderne dett beste wij kunde, och forvarer well vaare aarer och redschaff, att thett icke brydis ij synder.

Der natten wor [leden imod dagningen,forløbenn C. da lodt Siugurd Magnussøn ro vdt med alle sine skib iemsides,jaffmsiidis C. och wor trosser dragne emellom alle skiben. Der de komme noget wd frafrann C. landit, da kom koning Suerre thennom imod saa hasteligen, att huer aff the andre sluppe huad de hullde paa,hollt paa B, hioltt paa C. och finge wdi trosserne och kortede skiben saa thett tilhobe then største part aff theris aarer ginge sønder emellom skiben aff then hastighedt som skibene suingitt tillhobe. Der begynthis strax ett hartt slag, saa att koning Suerris krigsfolch kunde inthit anditt giøre end the liffuitschiulit C. sig vnder skiolderne ij thett første tillob, emeden the andre brugittbrugthe C. theris handløse veriier, som var sten skottstierui skøtt C. och andit saadant.Mgl. i C. Der koning Suerris folch fornam att then største partt aff theris handløse weriier wore aff schudne, da sprunge de op vnder schiolderne och eggede huer andre frem,fram C. och begynte the att bruge saa mandelig theris fordell,verger B. att ther fallt suarth folch paa baade siider. I thett same kom ett skip aff byen medt ICith hundrit B, C. mand well rustid koning Suerre till hielp. Da begynte Siugurd Magnussøn med hans selskap att legge aff med skiben, och willde rømme sin vey. Da kunde the ingen vey komme, førdi meste parten aff theris aarer vore sønder brudne,brødne B, G. ther the saa hastigen haledehaledtt C. schibene tillsamen, och dreff fordi ett hidt anditt tiidt for strømen. Daa fell kong Suerre till med the smaa skib, thoe eller thre po huertt aff the store schib, och offuer falltt thett ene epther thett annitt, och ihielslo allt ther wor paa. Der bleff theris konge Siugurd Magnussøn, Oluf jarllens suoger aff Orchnøy, Halkell Jonson och meste parten aff allt thett folch hannom fullde, wndertagen thu schib komme aff, som Siugurd jarllson vor paa.

Epther thenne seiger, drog koning Suerre sønder till Kongelle, och der kom till hannom ein cardinal aff Rom medt affladt. Da bød koning Suerre hannom till gest och wilde wide om han vilde tøffue till hans kroning. CardinalenLegattenn C. suared well der till, och menthe thett kunde sche. [Der emellomTha C. ginge bisperne till medt clercheriid, och berettid for cardinalen att koning Suerre haffde foriagid erchebispen aff landitt, och gaffue thett fore att koning Suerre wor ein prest, och ther med att hand [haffde hafftschulle haffue C. tho echte hustruer. Der epther som koning Suerre kom anden gang ij tall med cardinalen,Legattenn C. da holt han for att koning Suerre burde att forlige sig først medt erchebispen, och siden schulle hans begering gaa for sig. Der kongen fornam huad bisperne haffde giffuit legaten for, da sagde hand till hannem: Jeg fornemmer vell huad erende ij haffue hiidt ij landit, lige som andre forredere haffue før giort, at fare hiid och medt falskhedtfalsk C. samle eder penninge vdaff landitt, och naar ij kommer vd igen, da haffue vij inthitt anditt end spott och vanære aff ij andre land. Derfore siger ieg eder att ij schulle fare aff thette land medt thett aller første, eller iegh skall saa lade føliie eder att paffuen skall icke kende eder. Der medt drog hanlegattenn C. aff landitt.

Om waaren ther epther lodt koning Suerre forschriffue ein dag wthi Bergen, der skulle møde alle bisperne med andre edlinger vdi landit. Ther bleff och forschreffuit Harald jarllen aff Orchnø medt bispen samestedz. Der Harald jarll kom til Bergen, da bleff han forlicht medt koning Suerre vdi saa maade: Att jarrlen opgaff all then rett hand haffde till Hiettland vnder kronen ij Norrige. Men Orchnø skulle hand beholle medt saadan forord, att han skulle giøre kronen regenschaffregenskap B, regennskap D. aff halfparten aff all indkompst ther aff, och bleff da dømpt wnder kronen allt thett godtz som the aatthe som vore ij slagitt mod koning Suerre wdi Florevogh. Dog schulle slechten faa thett igen om the willde løse thett inden trij aar. Wdi thenne herredag bleff kong Suerre kronid medt storstoer ære och C. vmkost, sanctorum Petri & Pauli dag, och vor biscop Niclauus vdi Opslo then øffuerste ij then ære. Der bleff och saa da giord stor wenskab emellom koning Suerre och bisperne, dog dett vor icke aff hiertid.

Da kroningen vor endit, da kallid kongen alle bisperne ind for sig tillige, och sagde till dem: Ij gode herrer och høffdinger, thette ær mitt raad att ij regerer eders kald och befalling som ij ære offuersette, medt visdom och forstand, och kommer thett ihu,ihugh B. att then befalling och machtt ij haffue, er icke eders faders arff. Ser eder ij spegel paa erchebisp Erich blinde, hand kand liitlidit B, C. hielpe eder, halfue mindre sig sielff.selff C (denne formen gjennomført her). Hollder eders troschab med mig, jegh skall alting flii och skicke thett som os alle ær nytteligeste. Thette loffuid the alle, och bleff icke lenge holldit aff biscop Nicolauus ij Opslo.

Der epther foer biscop Nicolauus aff Opslo ned till Danmarch, till erchebiscop Erich blinde. Ther haffde hand lathitt opfødt ein som hed Inge, och sagde att then vor koning Magnus søn. Han fich snart eit stort anhang aff erchebispen, aff biscop Niclauus ij Opslo och aff Siugurd jarllson. De forsamlede eitt stort tall folch (och bleff thette krigsfolch kallid bagler) och droge op ij Vigen med all macht till Salteyrer sund.Salteyræ sund B (sag.: Salteyiar-sund). Der kom koning Suerre thennem emodt och giorde huer andre stor skade, dog beholldebeholte B. the bagler marchen, och koning Suerre drog till Bergen och saa till Trondhiem och bleff ther om vintheren.

Baglerne droge op till Sarpsborrig och stemffndesteffnde B, steffnnde C. borgherting, och bleff Inge Magnussøn ther tagen till koning, och tog saa all sudlandensørlanndenn C. vnder sig med schatt och skyld.

Koning Suerre lodt vdtbiude aff Trondelagen strax epther jul, och rustid sig med III tusinde mand til skibs, och drog suder med landitt till Opslo. Der laa for hannom all bagle herren, oc wore rede att tage emodt koning Suerre. Koning Suerre ordineretordinerede och skickitt C. sitt folch ij tre hobe. Haakon kongens søn medt sitt folch lagde till norden for Nunneklosterid paa Leirett. Gregorius Joenson medt then anden hob lagde till vid øyren vden adt Mariekirche. Men koning Suerre lagde lige till bryggen neden for Sancte Halluardz kircke. Der med fall the till saa mannelig paa alle sider att ther fell aff the bagler saa megit att the begynthe att giffue fluchten, och the andre forfulde dennem saa att ther bleff then største partt aff krigsfolchitt slagitt, dog mest aff the bagler. Men Inge Magnussøn och bijsperne flydde op ij landitt, och droge saa nord offuer fiellit til Tronhiem,Trondhem B. och belagde the dett feste som koning Magnus haffde laditt giort wid Steinbergit.Steenbiergitt C. Epther ein stachkitt beleiring daa gaff the sig vnder the bagler, och suore them troschab, hullschab och mandschab. Deris øffuerste høffuidtzmand vor Tosten kugader. Siden røffuid the borgen och brende hende op och brøde neder ij grunden. Desligiste brende the alle de orlogs skip som koning Suerre hand aatte, och droge siden ther frafrann C. igen till Oplanden.

Der slagitt var offuerstaat ij Opslo, da randsagede the byen, och toge allt thett ther wor, bode schifredskabskijbs redskab B (senere rettet til «skijb och redskab»). medt anditt huad ther var, och finge ther eitt stortt bythe. Och fore siiden sudher ij Wigen, till Godmarfioren, och tingit vnder sig igen landit, och maatte bønderne bøthe huer for sig landraade sag.

Der epther bleff saadan forferligforferidelig B, C, forferliig D. mord och blodstørtning ij landitt, som the bisper haffde oprørt och opuacht almugen emod koning Suerre, saa att vdi trij samfellde aar da vor ingen time som nogen viste sig liiffs frist for then anden. Naar then ene war ij Opslo, da vor then anden ij Trondhiem,Trondheim B, Tronndhiem C. och mørde och ihielsloge for huer andre huadt the offuerkomme. Men theris endelicht bleff [paa thett siiste saalunde:dog saa paa thett sinr C, G. att koning Suerre giorde them thett saa tranchtt, att han fich bestollitt then største och øpperste partt aff høffuidtzmenderne inde paa Tunsbergis huus, och laag hand ther fore medt all sin machtt vdi XX weker,wegher D, wgger C. och kunde the ingen wndsettning faa aff theris koning, vden motte opgiffue slottidtt vdi koning Suerris hand paa naade och wnaade, di the vore saa saare forhungrede att the neppelige kunde gaa som sterchiste wore, then største part døde ij bestolningen och somme epther. Men the som wid liffuid bleffue, toch hand till naade, och fich thennem theris arff och eigeæie B, eye C, ey D. igen.

Epther thenne store krig och languarige møde och vmag, medt vecht och tancker, bleff koning Suerre siug vdi Tunsberg, och gich siugdomen icke hasteligen frem,fram C. derfor drog han nord till Bergen, och kom didtt till fastelaffuen,fastelagenn C. och laa dog mest paa sengen ij forrteckitt paa schibit. Der hand kom till Bergen, da lodt hand føre sig till slottid och fich ther ein liden søffn. Da drømde hannem att ein mand kom till hannem,hand B, hannd C. och tychte hannem thett att han ville vide huorledis thenne sjugdom skulle endis medtt hannom, och synthis hannom att then same mand vende sig efra hannem och sagde: Red dig till opstandelsen. Der aff forstod koning Suerre att siugdomen vilde sig snart forandre, som och bleff. Strax thett led nogitt paa dagen, da begynthe siugdomen strax att formere sig, och strax om morgenen ther epther, lodt koning Suerre forsamle alle the lerde mend som giorde hannem then christelig thenistetieniste B, C. som thennem burde. Hand lodt oplese for rigens raad alle the breffue som hand haffde ladittUtelatt i C. schreffuidt sin søn till om rigens regemente, och lodt them alle besegle ij theriis neruerelse. Der epther sagde koning Suerre till alle som hos hannom vore: Thett skall eder alle witterlicht vere, att ieg haffuer ingen søn leffuendis paa jorden vden eniste Haakon Suerresøn. Dog thett kand ske att nogen med falskhed kand sige sig att were och ther med giøre oplobopløb B. ij landitt epther min død. Huilkitt huer wedt att rette sig epther. Koning Suerre døde ij Bergen [Anno Domini MCXCV then VIII dag Martii,Slik også B; i C: Anno Domini 1195 octauo Idus Martii. der hand haffde regerid Norrigc XXV aar. Hand bleff begraffuen wdi domkircken vdi muren paa then søndre siide adtt dørren, och bleff hans schiold, suerd och bannerRettet etter B, C, D, i E str: bannerer. hengtt offuer grafuen och ein taffle aff kaaber medt nogle werss schreffuen medt forgylte bogstaffue.bogstaffuer C. – Thett same aar døde koning Knud ij Danmarch, och kom WolldemorWaldemar B. hans broder till rigitt igen.

Koning Suerre vor [vell tagenSlik også B og C; i D str: welltalinde och gannske well thagenn. aff alle, hand vor ein laglaug C. mand paa voxt, tyck och sterch med affuell, deilicht ansicht, dog saare breidtt, rachtt skeg, dog nogitt røtth, ein welltalendis mand, saa att alle som hannom hørde, de berømmid hans tale. Aldrig drach han saa att nogen kunde kende thett paa hannem enthen medt ord eller gerning, thalid inthitt offuer maaltid, ein herlig mand wdi hans sede, synthis høgh oc røselig, thi hand haffde ett langtt liiff och korte been, en beslagenSlik også B, D og F, annslags C, anslagen G. mand, baade dierff och duffuelig, som well ær att see ij hans historie.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Den norske krønike

På 1500-tallet vokste det frem en interesse for Norges historie inspirert av renessansens ideer. Det førte blant annet til oversettelser av Snorres kongesagaer fra norrønt til dansk, så de kunne formidles til nye lesere.

Mattis Størssøn er mest kjent som sagaoversetter, selv om sagateksten hans er mer å regne som et sammendrag enn en direkte oversettelse. Det finnes flere avskrifter av Den norske krønike. Oversettelsen ble i 1594 utgitt i Danmark av presten Jens Mortenssøn. Utgivelsen fra 1594 er den første trykte boken som inneholder tekst fra den norrøne sagalitteraturen. Det er en del språklige forskjeller mellom manuskriptene med Mattis Størssøns oversettelse og den danske, trykte utgaven. Den danskspråklige presten som utga verket, forenklet rettskrivningen, fjernet norskheter og språklig påvirkning fra originalteksten.

Les mer..

Om Mattis Størssøn

Vi vet ikke helt sikkert når Mattis Størssøn ble født, men han var lagmann i Bergen i nesten 30 år midt på 1500-tallet. Han var en av Bergenshumanistene og laget som en del av de danske myndighetenes dokumentasjonsarbeid en forkortet oversettelse av de norske kongesagaene (Snorre) til dansk.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.