En Professor

av Johan Vibe

3dje Kapitel.

Martin beslutter at studere i Gøttingen.

17Det blev snart bekjendt, at Martin vilde ofre sig for Videnskaben, og han var saa heldig straks efter sin Ankomst til Hovedstaden at stifte Bekjendtskab med 3 à 4 anseede Universitetslærere, der vare særdeles forekommende mod ham. Professor Simonsen, Professor Wint og Professor Dr. Barth viste ham samtlige den største Velvilje. Navnlig var det dog Professor Lunde, en fjern Slægtningen fjern Slægtning] Slektskap mellom akademikere var utbredt i Norge på 1800-tallet. I en upublisert studie viser Jan Eivind Myhre at over halvparten av professorene ved Universitetet var i slekt med minst én annen professor. af Mad. Aamot, som tog sig varmt af Martin. Professor Lunde kom efterhaanden til at nære et oprigtigt Venskab for sin Protegé og hjalp ham, hvor han kunde, med Raad og Daad.

Martin tilbragte sin Tid i Kristiania i Stilhed, delt mellem at gaa paa Professor Simonsens 18og Professor Lundes Forelæsninger, spille Kort, studere levende Sprog i sit Hjem og læse Aviser. Da Martin i Almindelighed ikke talte synderligt, fordi han som oftest Intet havde at sige, og han heller ikke var morsom, kvik eller vittig, var han saa heldig at blive anseet for en alvorlig, grundig og tænksom ung Mand, til hvem man kunde knytte de bedste Forhaabninger.

Saaledes gik 3 Aar, og da Martin ikke besad synderligt Initiativ, kunde der gjerne være gaaet endnu et ubegrænset Antal Aar, uden at Martin havde forandret sin Arbeidsmetode, hvis ikke en Samtale med Professor Lunde havde bragt ham til at gjøre et alvorligt Skridt fremad paa den Bane, hvorpaa han havde slaaet ind.

Det var en mild Septemberaften, netop 2 Aar og 11 Maaneder efter Martins Ankomst til Kristiania, at han og Professor Lunde spadserede udover Drammensveien.Drammensveien] Drammensveien begynte i 1882 nettopp ved Universitetet (Frederiks gate). I 2005 ble første del av Drammensveien, strekningen fra Frederiks gate til Solli plass, omdøpt til Henrik Ibsens gate. Kongen har med andre ord ikke lenger adresse Drammensveien 1, men Henrik Ibsens gate 1.

De havde gaaet længe i Taushed, da Professoren greb Ordet.

«Aamot», sagde han, «det er jo Deres Mening at blive knyttet til Universitetet, ikke sandt?»

«Jo», svarede Martin.

«Men da kan De ikke længer gaa her hjemme og vegetere. De maa bort.»

«Bort», sagde Martin, «hvorhen?»

«De maa tilbringe nogen Tid ved et eller 19andet tysk Universitet», sagde Professoren. «Vil De vinde Anseelse som en virkelig Videnskabsmand, maa De studere mindst et Aar ved en af Udlandets videnskabelige Anstalter. Hvad mener De om at reise til GöttingenGöttingen] Universitetet i Göttingen, grunnlagt 1734, var på 1800-tallet særlig kjent for sitt sterke juridiske fakultet. Men også brødrene Grimm, som la grunnlaget for moderne tysk filologi, hadde inntil 1837 tilhold ved dette universitetet, som ved midten av århundret hadde innrullert ca. tusen studenter. og frekventere Professor Wolffs Forelæsninger over germaniske Sprog?»

«Saavidt jeg ved, ere hans Forelæsninger trykte», sagde Martin. «Jeg kan faa dem paa Universitetsbibliotheket.»

Professoren stødte ærgerlig Stokken i Marken.

«De har ikke sat Dem ind i den videnskabelige Metode endnu, Aamot», ytrede han, «De staar Dem selv i Lyset.De staar dem selv i Lyset] De skygger for Dem selv Tror De, jeg var blevet den Mand jeg er, hvis jeg ikke havde ligget i Tyskland. Det vil være nyttigere for Deres Anseelse, at De studerer et Aar i Göttingen, end at De tilbringer 10 Aar hjemme med at læse fra Morgen til Aften.»

«Jeg skal søge et Stipendium», sagde Martin.

«Men i saa Fald maatte De først skrive en Afhandling», sagde Professoren.

«Naar jeg vidste, hvad jeg skulde skrive om», sagde Martin.

Professoren grundede.

«Vi talte igaar Aftes om Udbredelsen af Lyden «th» i de gammel-germaniske Sprog», sagde han, «De ved, at den endnu findes i dansk og engelsk. Den findes i Oldnorsk, og den 20fandtes ogsaa i gammel Gothisk. Skulde ikke det kunne være et Thema for en kortere Afhandling?»

«Jeg ved ikke noget om Lyden «th»,» sagde Martin.

«Men De kan skaffe Dem noget at vide», sagde Professoren, «De læser jo Tysk flydende?»

Martin nikkede.

«Og De kan læse en hel Del uden at blive træt?»

«Jeg kan læse mine 12 Timer i Døgnet, uden at det generer mig», sagde Martin.

«Nu vel», sagde Professor Lunde, «saa skal De skaffe Dem Professor Mohrs Verk «Über die altgermanische Sprache»«Über die altgermanische Sprache»] Professor Lundes anbefalte leseliste rommer verk som kombinerer høy grad av spesialisering med ruvende omfang: Om det urgermanske språk, Vestgoternes språk, Det tolvte århundres islendinger, Engelske språkelementer, Aspirerte og gutturale lyder i den schwabiske dialekt. 4 Bind, Professor Sieblers Verk «Die Sprache der Westgothen» 2 Bind, Professor Bauers Afhandling «Die Isländer des zwölften Jahrhunderts» og Professor Gottlobs «Englische Sprachelemente», 3 Bind. Disse 4 tyske Verker maatte De læse to à tre Gange igjennem og gjøre Deres Notater, og skulde De saa ikke kunne skrive sammen et 5te Verk paa norsk, saa maatte De være en ualmindelig ubegavet Person. Kunde De desuden overkomme at gjennemlæse Professor Bartholdis Verk «Die Hauch- und Kehl-Laute im schwabischen Dialekte», 14 Bind, saa var det saa meget desto bedre. Hvad siger De?»

21«Jeg vilde helst slippe for Professor Bartholdi», sagde Martin.

«Nu, ja, men begynd paa de øvrige Forfattere saa snart som mulig.»

«Jeg skal sætte mig i Virksomhed endnu den Dag imorgen», sagde Martin.

Den næste Dag fik Martin Bøgerne forskrevne fra Tyskland. Samtidig skrev han et Brev hjem og spurgte, om hans Fader vilde skyde det Resterende til, hvis han (Martin) erholdt et Stipendium af Universitetet paa 10 à 12 hundrede KronerKroner] Den nye valutaen, Kroner, overtok for Speciedaler i 1875. På denne bakgrunn kan vi ta for gitt at handlingen i Vibes roman utspiller seg i samtiden. til et Aars Ophold i Göttingen.

Hattemageren viste Brevet til sin Kone. Straks efter blev Kommandersergeant Kristiansen og Fourer Bækkevold budsendte.

Madamen ivrede i Begyndelsen sterkt imod Reisen til Tyskland.

«Jeg synes ikke om Martins Plan», ytrede hun, «hvad skal han i Göttingen? Göttingen er jo en liden Filleby. Er den ikke det, Kristiansen?»

«I Henseende til Indbyggerantal er den kun en By af 3die eller 4de Rang, Mad. Aamot», ytrede Kommandersergeanten, «men den har et meget stort Universitet, som tæller, jeg ved ikke hvor mange Professorer og Studerende.»

«Skal Martin reise til Udlandet», sagde Mad. Aamot, «saa skal han reise til Rom. Det giver en ganske anden Anseelse at have været i Rom. 22Alle de, som man bestemmer til at blive noget stort, sendes til Rom, det ved jeg meget vel, og min Martin er for god til at lade sig afspise med Göttingen. Skal vi kaste Penge bort paa Gutten, saa vil jeg vide, at vi har noget igjen for Pengene.»

«Men», indvendte Kommandersergeanten, «Martin er jo ikke Digter!»

«Det var ikke Olaves Birkeland heller», sagde Mad. Aamot, «de faar nu sige, hvad de vil. Han havde skrevet en Samling ‘realistiske Noveller fra Livet i Sætersdalen’,Sætersdalen] Skrivemåten av navnet (med -s- i fugen) er kurant på 1800-tallet. som han kaldte dem; men de var ikke mere realistiske, end jeg er realistisk; men saa kom det ud, at han vilde skrive en Samling sæterdalske Noveller til, og for at den skulde blive bedre end den første, saa sendte de ham over Hals og Hoved –»

«Til Sætersdalen?» faldt Hattemageren ind.

«Nei», sagde Mad. Aamot, «til Rom, saa sandt jeg sidder her. Men min Martin er ligesaa god som Olaves Birkeland i alle Maader.»

«Bedste Mad. Aamot», ytrede Kommandersergeanten, «jeg tror, De bedømmer den Sag feilagtig. De maa huske, at Martin skal blive Videnskabsmand, og skal man blive det, saa ligger man helst i Tyskland. Skal man derimod blive Digter, saa er Rom det bedste Sted.»

«Det er aldeles som at man sender enkelte Patienter til Sandefjord og andre til Modum»,Sandefjord og […] Modum] To kjente kurbad: Sandefjords Svovl- og Sjøbad ble åpnet i 1837; St. Olafs Bad utenfor Vikersund i 1857. 23faldt Foureren ind, «det ene Bad er ligesa fornemt som det andet; det kommer an paa Sygdommens Beskaffenhed, hvor man skal ligge.»

«Det er sandt, Fourer Bækkevold», ytrede Hattemageren, «det sidste Eksempel slog mig. Martin skal faa Pengene.»

Da Martin havde faaet Løfte fra sin Fader om at faa Understøttelse, begyndte han at læse fra Morgen til Aften. Til betimelig Tid fik han færdig en Afhandling paa 3 Ark om Lyden «th» i de gammel-germaniske Sprog, som han vedlagde sin Stipendieansøgning. Afhandlingen befandtes at røbe «flittigt Studium», og Martin fik sit Stipendium. Om Høsten reiste han til Göttingen.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om En Professor

Johan Vibes vittige roman En Professor fra 1882 kan kalles Norges første universitetsroman.

Den unge Martin Aamot lykkes sensasjonelt i å bli utnevnt til professor ved hovedstadens universitet. I sin grunnstruktur er romanen tilsynelatende en klassisk dannelsesroman om hattemakerens sønn som lykkes til tross for en oppvekst i små kår. Men det er ikke egne ambisjoner som driver Martin Aamot; snarere snubler han av gårde, styrt av mer eller mindre komiske tilfeldigheter. Det er omgivelsene som dytter ham opp og fram, selv er han ganske passiv og mest opptatt av å gjøre minst mulig.

Se faksimiler av førsteutgaven fra 1882 (nb.no)

Les mer..

Om Johan Vibe

Forfatteren Johan Vibe etterlot seg et stort forfatterskap, men er så å si glemt av både litteraturhistorikere og lesere i dag.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.