[Engelsk hagekunst]

Anmeldelsen ble første gang publisert i Kritisk Tilskuer, nr. 16, 1776 (København). Fasting begynte på slutten av sitt liv å interessere seg for botanikk og begynte i 1789 å anlegge en hage på sin eiendom Øvre Møhlenpris. Fasting introduserte der engelsk hagekunst, som var tidens nye ideal, men som ennå ikke hadde slått an i Bergen. Det engelske hageidealet var i Europa nært knyttet til nye tanker innen både politisk og estetisk filosofi. Barokkens storslåtte og kontrollerte hager, som demonstrerte eierens makt og prakt, skulle erstattes av tilsynelatende viltvoksende hager som appellerte til det naturlige og frie mennesket. Gjennom vandringer i hagens avdelinger av skiftende «landskaper», skulle forskjellige følelser vekkes i tilskueren, og en sannere og sterkere estetisk nytelse nås. Flere av 1700-tallets fremste forfattere og filosofer skrev derfor om utforming av hager, og anla selv hager (Schnitler 1916, 149–61). Fasting etterlot seg flere verk av Carl von Linné, samt andre botaniske studier i boksamlingen sin (nå i Universitetsbiblioteket i Bergen, Spesialsamlingene). Han skrev senere om forholdet mellom estetikk og hagekunst i Provinzialblade (1780, nr. 34 [Fremmede planter i Europas hager], 1781, nr. 38 [Om kinesiske hager] og nr. 46 Om Skiønhed). Om Fastings interesse for hager og botanikk, se også Moe et al. 2000, 46–59.

Leipzig. Betrachtungen über das heutige Gartenwesen, durch Beyspiele erläutert. Aus dem Engl.Leipzig … Engl.] ty. «Leipzig. Betraktninger over dagens hagekunst, opplyst gjennom eksempler. Oversatt fra engelsk.» Verkets forfatter var Thomas Whatley (d. 1772) og originaltittelen Observations on Modern Gardening (1770). Det ble oversatt til tysk av Johann Ernst Zeiher.

Denne Bog fortiener at være enhver bekiendt, som med os ønsker den falske Smag udryddet af vore Haver, og i den Sted foretrækker dem anlagte efter Engellændernes, eller Naturens Mønster. Man vil vinde meget ved denne nye Haveteorie. Den strekker sig til at forskiønne heele Landskaber, og forarbeyder den bukoliske Digterbukoliske Digter] dikter av hyrdepoesi, en populær sjanger i rokokkoen etter mønster fra klassisk diktning. og Landskabsmaleren ypperlige Scener af den virkelige Natur, som den oplyser med skarpsindige Betragtninger over det væsentlige af Skiønhed.

Forfatteren betragter Havekonsten fra den Synspunkt, hvor dens Rang blant de øvrige Skiønne Konster begynder, og hvor den ophøyer sig over det mekaniske og ekonomiske.

Man erindrer sig allerede, at den skarpsindige Home i hans Grundsetninger til KritikenHome … Kritiken] den skotske juristen og forfatteren Henry Homes (1711–1776) verk Elements of Criticism (1762). Home argumenterer for at hagekunst, på linje med arkitektur, ikke bare har praktisk, men også ren estetisk verdi, ved å vekke sansene og de rette følelsene (bd. 2, kap. 24). Fasting oversetter den tyske tittelen, Grundsätze der Kritik (1763–66). har betragtet Havekonsten fra denne Side, og at Forfatteren altsaa ey er uden Forgiængere i den Henseende, som hans Oversætter synes at troe.

Det er bekiendt, at Engelænderne, allerede for nogle Aar siden, ved deres Bekiendtskab med de kinesiske Haver, har indseet de virkelige Skiønheder i Havekonsten, og at endog flere end Home, endskiønt ey med hans Skarpsindighed, har skrevet derom.

Men ingen Engellænder (og Engellændere har allene Haver, i den Forstand de her tages) har behandlet dette Æmne med saa megen Dybsindighed, og anvendt det saa meget paa heele Landskaber, som nærværende.

Forfatterens Teorie er simpel, men den udbreder sig vidt, og hans Grundsetninger ere foredragne i en nøye Sammenhæng. Man kunne kalde dem en Metaphysik over de første Deele i Havekonsten.

SS1 276Skrit for Skrit undersøger han ey blot den forskiellige Magt, som Naturens Objekter, for Ex. Skov, Vand, Klipper, o. s. v. har paa den menneskelige Siel; han foreslaaer tillige allesteds Midler, hvorledes Virkningerne af denne Magt kan forenes til at opnaae meere Styrke og giøre større Indtryk.

Gandske vist kommer det her mest an paa at foreene disse Virkninger. Naturen forestiller det Høye, det Forskrækkelige, det Dunkle, det Stille, det Eensomme, det Yndige i tusinde Skikkelser. Enhver Art giør forskiellige Indtryk efter dens Beliggenhed, dens Størrelse og dens Gestalt; At anordne dem alle saaledes, at de Virkninger, de giøre paa Siælen, aldrig skal modsige eller forstyrre hinanden, men derimod længe vedvare, og laane nye Styrke af deres Overeensstemmelse, det er uimodsigelig Gartnerens største Triumf, – som endnu aldrig er opnaaet.

Det gaaer her som i alle skiønne Konster. De ypperligste Grundsetninger, og de mest psykologiske Betragtninger bevise ey altid nok. De Følelser, som en Teorist kræver til Vidne, ere for det meste hans egne, og altsaa meget mistænkelige, i det ringeste indtil de stadfæstes af fleere; Denne Regel gielder i alle skiønne Konster, og den bør gielde allermest i Havekonsten, som endnu meer end de øvrige er bygget allene paa Følelser. Forfatteren oplyser overalt sin Teorie med Exempler, og bedømmer dem allesteds efter Reglerne for det Skiønne.

Det heele Verk tillader intet Udtog, da dets Plan indbefatter saa forskiellige Ting, hvoriblant meget, som Politiken og LandpolitietPolitiken og Landpolitiet] det som gjelder (statens) organisering av samfunnet og landbruket. burde antage sig, omendskiønt endog alle Forfatterens Forslag ey hos os kunne bringes til Virkelighed.

Hans Forslag, at tvinge Naturen allesteds at rette sig efter hans System, vil ventelig, hos os især, blive det vanskeligste af alle Forslag at iverksette. Hans System om de engelske Parker kunne maaskee med nogen Forandring anbringes paa nogle af vore Haver, men gandske vist ey paa dem alle, da en Park og en Have staae noget nær i samme Forhold til hinanden, som en Idyl af GesnerIdyl af Gesner] Salomon Gessner (1730–1788), sveitsisk dikter kjent for sine svermeriske hyrdedikt Idyllen (1756 og 1772). Fasting hadde på dette tidspunktet oversatt flere av Gessners tekster. til Thomsons Foraar,Thomsons Foraar] den skotske dikteren James Thomson (1700–1748), som skrev diktet «The Spring» (1728), publisert i diktsyklusen The Seasons (1726–1730). Diktet er skrevet på blankvers og inneholder skildringer av natur, landliv og kjærlighet om våren. Det ble svært utbredt og etterlignet i Europa på 1700-tallet. eller et stort Landskabsmalerie til et mindre. Men man kan derfor beholde nogle af Forfatterens Ideer. Man kan forskiønne vore Haver uendelig meget, uden at følge ham i alt.

Han har maaskee ey heller paa alle Steder Ret. Det synes i det ringeste alt for meget stridende mod Kostumet at anbringe SS1 277alle Arter af Bygningskonst i vore Haver, fra den Græske til den Kinesiske, som han paa et Sted ønsker. Han har ey betænkt, at Bygninger ey tiene blot til at forskiønne en Prospekt eller til at forestille et Objekt, ligemeget hvilket, men at de bør aldrig forestille, uden hvad der meget nøye overeenstemmer med det Lands Karakteer, hvor man anbringer dem. En Moschee, eller en Obelisk ere aldeeles upasselige hos os.os] rettet fra: hos

Forfatteren har tillige megen Uret naar han paastaaer at en frie Udsigt ey udgiør en Haves væsentlige Karakteer. Den er aldeeles uundværlig, naar en Have ey skal trætte meere end fornøye, som man har sagt os om Haverne i Versailles,Haverne i Versailles] hagene omkring det franske slottet Versailles utenfor Paris er utformet i en geometrisk streng og kunstferdig barokkstil. der skal ligne meer et Fængsel end en frie Egn.

Rigtigere er, hvad Forfatteren siger om de Fordeele, man kan trekke af de forskiellige Aarets Tider, og af Morgen, Middag, og Aften Solen, ved at anlegge Lysthuse som fortiene al Opmerksomhed, ligesom det meeste af det heele Skrift.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.