Utvalgte artikler

av Claus Fasting

[Kaptein Cooks reisebeskrivelse]

Anmeldelsen ble første gang publisert i Kritisk Tilskuer, nr. 4 og 5, 1775 (København). Den tar for seg den franske oversettelsen av reisebeskrivelsen An account of the voyages undertaken by the order of His present Majesty for making discoveries in the Southern hemisphere and successively performed by commodore Byron, captain Wallis, captain Carteret and captain Cook, som utkom i London i 1773 (3 bd.; se e-utgave i Google books). Den franske oversettelsen utkom i 1774 (se e-utgave i Gallica). I verket skildres flere store og viktige britiske ekspedisjoner til den sørlige halvkule, blant annet den ledet av James Cook i årene 1768–1771 til Australia og New Zealand. Siste del av Fastings artikkel består av et langt oversatt utdrag fra Jean-Jacques Rousseaus verk, Discours sur l’origine et es fondements de l’inégalité parmi les hommes (Om ulikheten mellom menneskene – dens opprinnelse og grunnlag; 1755), se nærmere kommentar nedenfor. På den måten knytter Fasting beretningene fra de britiske vitenskapsekspedisjonene an til samtidens større vitenskapsfilosofiske diskusjoner i Europa. Fasting satte Rousseaus tanker høyt og kommer stadig tilbake til ham i sine tidsskriftsartikler, på tross av at Rousseau var en omstridt tenker i Danmark–Norge.

SS1 224Paris. Relation des Voyages autour du monde, entrepris par ordre de sa Majesté britannique actuellement régnante, pour faire des Découvertes dans l’hemisphere meridional, & successivement exécutés par le Commodore Byron,Byron] John Byron (1723–1786), britisk admiral og oppdagelsesreisende. Han hadde kommando på fregatten Dolphin, som 1764–1766 gjennomførte et mislykket forsøk på å finne det man fra antikken kalte «det ukjente sørlige fastland» (Terra australis incognita). le Capitaine Carteret,Carteret] Philip Carteret (1733–1796), britisk kaptein og oppdagelsesreisende. Han reiste ut i 1766 som kaptein på skipet Swallow, opprinnelig som del av samme ekspedisjon som Wallis (jf. kommentar under). Han returnerte til England fra Oceania i 1769. le Capitaine WallisWallis] Samuel Wallis (1728–1795), britisk kaptein og oppdagelsesreisende. Han ledet en ekspedisjon til den sørlige halvkule med skipet Dolphin 1766–1768. Han kom bl.a. til Tahiti, som han kalte Georg 3.s øy. & le Capitaine Cook,Cook] James Cook (1728–1779), britisk kaptein, navigatør og oppdagelsesreisende. Reisen som omtales her (1768–1771) var hans første store oppdagelsesreise på de sørlige breddegrader, hvor han blant annet påviste at New Zealand, Australia og Ny Guinea var øyer. Reisens mål var å observere Venus-passasjen på Tahiti og finne det ukjente kontinentet i sør (Terra australis incognita), som man fra antikken mente måtte eksistere. dans les vaisseaux le Dauphin, le Swallow, & l’Endeavour; rédigée d’après les Journaux tenus par les differens Commandans, & les Papiers de Msr. Banks.Banks] Joseph Banks (1743–1820), britisk botaniker og oppdagelsesreisende. Han deltok på Cooks ekspedisjon på oppdrag av The Royal Society, for å samle inn og dokumentere biologisk materiale. Ouvrage traduit de l’Anglois, 4 Vol. in 4to. à Paris.Paris … à Paris] fr. «Paris. Beretning om reiser verden rundt, igangsatt på befaling av den regjerende engelske Monark, for å gjøre oppdagelser i den meridionale hemisfære, og gjennomført av kommandør Byron, kaptein Carteret, kaptein Wallis og kaptein Cook, i fartøyene Dolphin, Swallow og Endeavour; utgitt etter dagbøkene til kapteinene, og Hr. Banks papirer. Verket er oversatt fra engelsk, 4. bd. i kvart, [utgitt] i Paris.»

Den Reisebeskrivelse, hvoraf vi her, i Mangel af den Engelske Original, bekiendtgiøre den Franske Oversettelse, er i alle Henseender en af de allervigtigste.

Efter Amerikas Opdagelse, har de Reysendes Undersøgelser stedse været henvendte paa den Deel af Kloden, som strækker sig fra den Sydlige Pynt af den nye Verden til Sydpolen, men før Engellændernes Reyser i de sidste 6 Aar, har man intet som kan tilfredsstille Geographerne fuldkommen; man vidste før den Tid endnu ikke om Ny-Gvinea og Ny-HollandNy-Holland] Australia. var kun eet, eller to forskiellige Lande; man troede at Ny-BritannienNy-Britannien] New Britain, øy i Papua Ny-Guinea. var een eneste Øe, og den Østlige Deel af Ny-Holland var aldeles ubekiendt; man kiendte intet af Ny-Zeland uden den lille Kanton hvor TasmanTasman] den nederlandske oppdagelsesreisende Abel Tasman (1603–1659) ankom New Zealand i 1642 og trodde landet var del av «det ukjente sørlige fastland». landede, som han kaldte Morder-Bayen,Morder-Bayen] Murderers Bay (eg. Moordenaar’s Bay), i dag kaldt Golden Bay. Bukt på nordvestkysten av New Zealand. og man troede, at dette Landskab udgiorde en Deel af det Sydlige faste Land; paa Karterne saae man Øer i det stille Hav, som man aldrig siden har fundet, og store Have paa de Steder, hvor man siden har opdaget heele Strækninger af Land og adskillige Øer; man troede tilsidst fra den Grad af Sydlig Bredde man havde beseylet, lige til Sydpolen at finde fast Land af en betydelig Strækning.

Men Engellænderne har paa disse 4 Reyser erfaret, at den Østlige Side af Ny-Holland, som de kalde: Det Sydlige Ny-Gallien,Det Sydlige Ny-Gallien] Cook ga sørøstre del av Ny Holland (Australia) det mer britisk-klingende navnet New South Wales. Fasting omtaler det som «Gallien» etter det franske navnet «Nouvelle-Galles du Sud». (Galles er Wales på fransk.) var et Land meget større end Europa, og Kapitain Kook har endog meget nøye bestemt dets Grændser. Ny-Britannien indbefatter 2 Øer, som adskilles ved en Kanal kaldet St. Georgs Kanal; man har reyst om Ny-Zeland, og leveret et Kart derover ligesaa nøyagtigt som over noget Land i Europa. Nogle Reysende har troet, at fra Georg SS1 2253 dies ØeGeorg 3dies Øe] Tahiti ble kalt Georg 3.s øy av Wallis da han kom dit i 1767. til Ny-Zeland var fast Land, men Kapitain Kook forsikrer, at der er intet uden en Mængde af Øer, ligesom at der i Nord fra den 40de Grad Sydlig Bredde er intet Sydlig fast Land, endskiønt han ey med lige Vished kan bestemme om der fra samme Grad er fast Land i Sønder. Den sidste Reyse har, uden at have opløst dette Spørsmaal aldeles, allene indskrænket den eeneste Deel af det Sydlige Hemispher, hvor dette faste Land skulle findes, til en saa ubetydelig Strækning, at en nye Undersøgelse ville være af allerhøyeste Vigtighed.

Det er denne sidste Reyse i sær, som fortiener allerstørste Opmerksomhed, og hvoraf vi ville meddeele vore Læsere det merkværdigste.

Efterat Kapitain Kook og de Herrer Banks og SolanderSolander] Daniel Solander (1733–1782), svensk botaniker, elev av Linné, og del av J. Banks’ team av biologer og tegnere. tilligemed fleere Lærde, vare reyste fra PloymuthPloymuth] Plymouth, havneby i Devon i Sør-England. den 26 Augusti 1768, paa Skibet Endeavour, for paa Øen OtahitiOtahiti] Tahiti, kalt Otaheite i denne reiseskildringen. Navneformen Otaheiti ga senere opphav til uttrykket hutaheiti eller hutiheita, om noe som er langt borte og perifert. at iagttage Veneris GangVeneris Gang] Venus-passasjen 3. juni 1769 var utgangspunktet for en rekke vitenskapelige ekspedisjoner verden rundt, inkludert Cooks reise til Tahiti. igiennem Solen, og derefter at giøre Opdagelser i Sydhavet, kom de endelig efter mange Vanskeligheder til Otahiti den 10 April 1769, hvor de anvendte 3 Maaneder til at undersøge dette Folks Levemaade og Skikke.

Dette Folk lever under en Himmel-Egn og i et Land, som giør alle KonsterKonster] håndverk, vitenskap. overflødige; de ere elskværdige, fredelige, oprigtige, deres Marke tilbyde dem uden at dyrkes alle Jordens Frugter, de finde sielden Hindringer for deres Ønsker, de adlyde Naturens Indskydelser, og den indskyder dem sielden Ont. Skulle man ey dømme dem for det lykkeligste Folk paa Jorden? Aldrig har Menneskets naturlige Tilstand været meere uforfalsket. Aldrig har RousseauRousseau] Jean-Jacques Rousseau (1712–1778), fransk opplysningsfilosof og forfatter. Blant annet kjent for sin teori om menneskets idealtilstand i naturen, fremsatt i Discours sur les sciences et les arts (Avhandling om vitenskap og kunst, 1750) og Discours sur l’origine et es fondements de l’inégalité parmi les hommes (Om ulikheten mellom menneskene – dens opprinnelse og grunnlag; 1755). Tankene om «den edle ville» og om en naturlig barneoppdragelse sprang ut av dette. havt større Talsmænd.

Det meste af den anden Deel i denne Samling angaaer allene dette Folk, og indeholder en Beskrivelse over deres Levemaade, Boliger, Føde, Fornøyelser, Manufakturer, Seylads, Sprog, Sygdomme, Religion, Krige, og Statsforfatning, hvoraf vi vil anføre nogle Træk som fortiene al Opmerksomhed:

For at underrette sig om dette Folks Gudsdyrkelse, lod Kapitain Kook paa en Søndag forrette Gudstienesten paa et der paa Øen opbygt Fort, hvortil Hr. Banks indbød de fornemste Otahiter til at være Tilskuere. Indianerne satte sig, eller faldt paa Knæ efter Banks Exempel, men viiste ingen Nysgierrighed efter videre Underretning; de viiste Engellænderne SS1 226samme Dag deres Gudstieneste. En ung Mandsperson af 6 Fods Høyde, og en ung Pige af 12 Aar ofrede til Venus i Overværelse af den heele Forsamling, uden at synes at foreene noget Begreb af Uanstendighed med denne Forretning, og med den Frihed hvormed man retter sig efter sit Lands Skikke. Dronningen ObereaOberea] Purea, hustruen til den lokale høvdingen Amo. Wallis omtalte henne som Oberea og dronning, begge deler feilaktig. beærede denne Ceremonie med hendes Præsidium, og underviste det unge Par i alle Ofringens Hemmeligheder. (Det var denne samme Dronning som nogle Aar tilforn blev forelsket i Kapitain Wallis, og hvis Farvel til ham ere ligesaa rørende som Didos til Æneas.)Didos til Æneas] avskjeden mellom dronning Dido av Kartago og den romerske helten Æneas, som ender med at Dido tar sitt eget liv. Episoden er hentet fra Vergils epos Æneiden (bok 4, v. 642–71) og har siden vært et yndet motiv i kunsten.

Hr. Banks giorde Selskab i et Liigfølge der paa Øen, og beqvemmede sig til alt hvad der er brugeligt ved denne Ceremonie. Han gik hen til Sørgehuset, hvor han blev modtaget af den Afdødes Datter, nogle andre Tilstædeværende, og en ung Mandsperson som alle beredde sig til denne Høytidelighed. Man afførte ham hans Europæiske Dragt, bandt et Stykke Klæde om hans Belte, og malte hans heele Krop over med Kul og Vand. Man foretog det samme med fleere af de Nærværende, og deriblant med nogle Fruentimmer som man klædde nøgne ligesom Hr. Banks, hvorefter LiigbegiængelsenLiigbegiængelsen] begravelsen. begyndte.

Men af alle dette Lands Skikke fortiener ingen meer Opmerksomhed end efterfølgende.

Et betydeligt Antal Otahiter af begge Kiøn foreener sig i et Selskab, som de kalde Arreoy, hvor alle Fruentimre ere fælleds for alle Mandspersoner. Denne Indretning forskaffer dem en bestandig Afvexling af Fornøyelser, som de har vant sig saa meget til, at intet Fruentimmer boer med den samme Mand 2 Dage efter hverandre; Mandfolkene fornøye sig ved at brydes, og Fruentimrene ved et Slags vellystige Dandse som de kalde Timorodee, hvorved de opvække Begierligheder, som de tilfredsstille strax. Hr. Banks har denne Efterretning fra en af Medlemmerne selv, som forsikrede at man langt fra at undsee sig derved, ansaae det for en stor Ære at antages i disse Selskaber.

Regierings Sagerne bestyres ved Lehns Ret;Lehns Ret] lovgivning knyttet til en lagdelt, føydal samfunnsstruktur. Len betegner et stort landområde, som forpaktes for en periode av en stormann på vegne av lensherren (gjerne kongen). Indbyggerne ere inddeelte i 4re Klasser: Kongen, Baronen, Vassallen, og Bondestanden.

Det er en sørgelig Erindring om Menneskets Elendighed, at dette Folk, som Naturen forgiæves omringede med 2 Have til Beskyttelse, allerede ved Omgang med Europæer er blevet straffet SS1 227med den forskrækkeligste af alle Syger, med den Veneriske,Veneriske] kjønnssykdom, særlig brukt om syfilis. som i faa Aar vil udrydde dem aldeles. De nævne den ved et Ord som i deres Sprog bemerker Forraadnelse, og beskrev for Engelænderne i de mest rørende Udtryk dens første ulyksalige Offeres Piinsler. Haar og Negle faldt af, sagde de, og Kiødet raadnede indtil Beenene; de bleve forladte af deres allernærmeste Slægt, man slengte dem hen som Aadsler, og lod dem omkomme under græsselige Skriig, og under Piinsler forskrækkeligere end Døden.

Efter en Nærværelse af meer end 3 Maaneder, forlod Kapitain Kook endelig denne Øe, men savnede ved hans Bortreyse to af hans Folk som vare reyste langt ind i Landet, for at leve hos Otahiterne. Kapitainen fordrede dem tilbage, men Indbyggerne svarte at de havde taget hver sin Kone, og at de vare blevne Borgere der paa Landet; man maatte altsaa med Magt bringe dem tilbage. En Otahiter ved Navn Tupia,Tupia] Tupaia (d. 1770; i reiseskildringen omtalt som Tupia), yppersteprest fra øya Raiatea, nå i Fransk Polynesia. Han fungerte som Cooks tolk på ekspedisjonen og laget et kart over Selskapsøyene. som havde været første Minister hos Dronningen Oberea, og den fornemste Præst paa Øen forlod sit Fæderneland for at reyse med Engelænderne, men døde til deres store Tab paa Batavia.Batavia] dagens Jakarta, Indonesia. (Batavia er for øvrig det latinske navnet på Holland.)

Omkring Otahiti har man paa denne Reyse opdaget en Mængde nye Øer, hvor Indbyggernes Sæder ey ere mindre merkværdige end Otahiternes. Efter en Maaneds Seylads omkring disse Øer, reyste Kapitain Kook længer i Sønder for at treffe det faste Land som Karterne havde anviist; han reyste fra Øen OteroahOteroah] øya Rurutu (i boken kalt Oheteroa), nå i Fransk Polynesia. den 15de August 1769, og den 7de Oktober opdagede han et Land, som han siden erfarede var Ny-Zeland; de beseylede disse to store Øer lige til April Maaned 1770, og reyste i Land paa adskillige Steder, men bleve nesten altid overfaldne af de Vilde der omkring. Det er merkværdigt, at Tupia forstod Indbyggernes Sprog paa Kysten af Ny-Zeland meget vel, endskiønt disse Lande ligge meget langt fra hverandre. Man skulle deraf troe, at disse to Nationer har en fælleds Oprindelse.

Efter Beskrivelsen af Otahiti, er den over Ny-Zeland merkværdigst; man har tvivlet om at der var Menneskeædere, men det er ved denne Reyse beviist, at Indbyggerne paa Zeland spise Mennesker. «Ved Dronning Charlottes Kanal (fortælle vore Reysebeskrivere) saae vi Indianerne koge sig en Hund for at spise. I nogle Kar, som stod ved deres Side, saae SS1 228vi afgnavede Been, som vi antog for Menneskebeen, efterat have undersøgt dem nøyere. Vi bleve forskrækkede, og tvivlede ey om at Kiødet var spiist. Tupia spurgte derom for at forsikre sig desto meere, hvortil Indianerne svarte alle, Ja; De Been, de har seet, (sagde de) tilhørte en af vore Fiender, som med 6 andre har overfaldt os. – Spise I ogsaa Hovederne, (spurgte Tupia videre,) ikke uden Hiernen, min Herre, (svarte en gammel Mand ham); i Morgen skal jeg bringe nogle Hoveder med for at viise dem Methoden.» Man finder paa fleere Steder i denne Reyse Prøver af denne Umenneskelighed.

Paa Reysen fra Ny-Zeland til Ny-Holland blev tilbragt tyve Dage. Man opdagede derefter det Sydlige Ny-Gallien, et meget større Land end Europa, og anvendte 3 og en halv Maaned paa en Reyse omkring Kysterne; man kom derefter til Ny-Gvinea, og fra Batavia tog Veyen til Europa.

Det var paa Batavia, at vore Reysende vare Vidner til en Skik som fra utænkelige Tider har været i Brug hos dette Folk. Drukken af Opium, løb en Mandsperson igiennem alle Gader med et Spyd i Haanden, og dræbte enhver som forekom ham. Man saae hver Uge engang Exempler paa denne Umenneskelighed; een af disse Ulyksalige faldt til denne Afsindighed af Jalousie, men han blev derfor ikke desto mindre levende radbræket.

Efter en Reyse af 3 Aar, kom endelig Hr. Banks med Følge i Maymaaned 1771 tilbage til sit Fæderneland.

Aldrig har man giort en Reyse, hvorved Philosophien, Naturhistorien, og den største af alle Videnskaber, Kundskab om Mennesket, har vundet meer end ved dette. Endelig har Rousseau opnaaet sit Ønske; vi kan ey nægte os at anføre et Sted i den Anledning af denne berømte Skribent, man finder det i Noterne til hans Afhandling: om Oprindelsen og Grunden til Ulighed blant Mennesker:om Oprindelsen … Mennesker] Rousseaus Discours sur l’origine et les fondements de l’inégalité parmi les hommes (1755). Resten av Fastings artikkel, frem til siste avsnitt, er en oversettelse fra Rousseaus Discours, note 10 (se Rousseau, Om ulikheten mellom menneskene – dens opprinnelse og grunnlag, utg. T. Lillås og A. Aarnes, 1995, s. 117–18; e-utgave i bokhylla.no).

Skal man aldrig (siger han) see denne lyksalige Tid igien, hvor en Plato, en Thales, og Pytagoras,Plato … Pytagoras] de greske filosofene Platon (427–347 f.Kr.), Thales (ca. 625–ca. 545 f.Kr.) og Pytagoras (ca. 570–500 f.Kr.). Sistnevntes filosofi ble influert av reiser til Egypt og Babylonia. Ifølge tradisjonen skal Platon ha reist i Midt-Østen i en periode etter Sokrates’ død, men dette er svært usikkert. reyste allene for at undervises, for at kiende Mennesker, og for at forskaffe sig en Kundskab som ey tilhører fortrinsviis eet Land, eller eet Aarhundrede, men som er den samme overalt og til alle Tider, og en Videnskab fælleds for Vise. Man beundrer den Pragt, hvormed man med Lærde og med Malere reyser giennem Østerlandene, SS1 229for at tegne eller undersøge Indskriptioner, men det er ubegribeligt, at der i et Aarhundrede, som paastaaer at være oplyst, ey af to Personer, som elske begge Æren og Udødelighed, og som ere begge riige, den ene paa Genie, og den anden paa Penge, ey findes een, som vil opofre tyve tusind Rixdaler af hans Midler, og en anden ti Aar af sit Liv, for at giøre en Reyse omkring Verden, ey for at studere til evig Tid Planter og Steene, men en eneste Gang for at studere Mennesker, og som, efterat have anvendt saa mange Aarhundrede paa at betragte Bygningen, reyse engang for at kiende dens Beboere. De Akademister, som har giennemreyst de nordlige Deele af Europa, og de Sydlige af Amerika, reyste meere som Jordmaalere end som Philosopher. Imidlertid, da de var begge Deele, saa kan man ey ansee den Deel af Kloden for ubekiendt, som MaupertuisMaupertuis] Pierre-Louis Moreau de Maupertuis (1698–1759), fransk biolog, matematiker og astronom. Gjennomførte en vitenskapelig ekspedisjon i Lappland (1736) for å bevise Newtons teori om at jorden er flatere ved polene. og la Condaminela Condamine] Charles-Marie de la Condamine (1701–1774), fransk fysiker og astronom. Gjennomførte den første vitenskapelige ekspedisjonen ned Amazonas-elven, som del av en omfattende oppdagelsesreise Sør-Amerika rundt (1735–1745). har besøgt; Chardin,Chardin] Jean (el. John) Chardin (1643–1713), fransk juveler og oppdagelsesreisende. Han reiste to ganger til India og Persia (1665–1670 og 1671–1681). Som hugenott måtte han flykte til England og utga der verket Journal du voyage du chevalier Chardin en Perse et aux Indes orientates (fransk og engelsk parallellutgave, London og Amsterdam, 1686–1711). der reyste, som Plato, har fuldkommen fyldestgiort os i Henseende til Persien. Kina synes at være meget nøye undersøgt af Jesuiterne. KempferKempfer] Engelbert Kaempfer (1651–1716), tysk naturforsker og oppdagelsesreisende til Russland, Persia og Japan. Kaempfer oppholdt seg i Japan ca. 1690–1692. Landet var på det tidspunktet nærmest stengt for utlendinger. The History of Japan utkom posthumt på engelsk i 1727. har temmelig vel leveret Efterretning om det Lidet, han har seet i Japon; Foruden disse Beskrivelser kiende vi slet intet til heele Ostindien, fordi den er allene besøgt af Europæer, hvis Hensigt er meere at berige deres Lommer end deres Hierner; heele Afrika med dets Beboere, ligesaa besynderlige i Henseende deres Karakteer som til deres Farve, staaer endnu tilbage at undersøge. Vi dømme det menneskelige Kiøn, og heele Jorden er skiult med Folk, hvoraf vi kiende ey meer end Navnet. Lad en Montesquieu, en Buffon, en Diderot, en Duclos, en d’Alembert, en CondillacMontesquieu … Condillac] disse forfatterne og opplysningsfilosofene tilhørte de såkalte «encyklopedistene», som skrev artikler for den store franske Encyclopédie (utgitt 1751–1780). reyse for at undervise Verden, lad dem i deres Sprog og med deres Talenter beskrive Tyrkiet, Egypten, Barbariet,Barbariet] Nord-Afrika. Gvinea, Caffernes Land,Caffernes Land] Sør-Afrika. det Inderste af Afrika og dens østlige Kyster, Malabarerne, Mogol, Kongerigerne Siam, Pegu, d’Ava,Siam … d’Ava] Thailand og kongeriker i Myanmar. Kina, Tartariet,Tartariet] Sentral-Asia. og fornemmelig Japon; derefter paa den anden Deel af Kloden, Mexico, Peru, Chili, PatagonernePatagonerne] innbyggere i Patagonia, tidligere navn på den sørlige delen av Sør-Amerika. Det hersket på 1700-tallet en forestilling om at de var kjemper. uforglemte, tilligemed TukumanTukuman] Tucumán, provins i dagens Argentina. og Paraguai, ifald det er mueligt; endelig Caraiberne, Florida, og alle disse vilde Egne – lad dem giøre denne største af alle Reyser, og lad disse nye AlciderAlcider] Alkeides (el. Alkaios) er det opprinnelige navnet på den greske helteskikkelsen Herakles (lat. Herkules). efter dette berømmelige Tog skrive en politisk, og en Naturhistorie over hvad de har seet, hvilke nye Verdener vil da skabes under deres Pen, og hvor vil de da ey lære os at kiende vores! Naar Philosopher SS1 230som de, forsikre os om det og det Dyr at det er Menneske, og om et andet, at det er et Fæ, saa bør man troe dem; men det ville være en utilgivelig Enfoldighed i saa betydelig Sag at beraabe sig allene paa enhver vankundig Reysende, om hvem man iblant fristes til at giøre samme Spørsmaal, som han paastaaer at opløse om andre Dyr. –

Vi veed ey at slutte denne Artikel bedre end med den Efterretning, at De Herrer Banks og Solander arbeyde tillige for nærværende Tid paa en Naturhistorieen Naturhistorie] dette verket ble aldri utgitt. over de Lande, som de paa denne Reyse har besøgt; Dette Verk skal udgiøre 18 Bind i Folio, foruden 2000 Kobberstykker, hvorpaa daglig arbeyde 22 Kobberstikkere, og hvoraf allerede 200 ere udkomne; Hr. Banks har bestemt en sum af 10 000 Pund Sterling til dette Værk, og vil lade det uddele uden Betalning til de fornemste Akademier og Lærde i Europa.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Utvalgte artikler

Det er først og fremst som litterær kritiker og skribent Claus Fasting har sikret seg en plass i norsk litteraturhistorie. I 1770-årene publiserte han en rekke anmeldelser og artikler i de to tidsskriftene han ga ut sammen med venner i København: Kritisk Journal (1773) og Kritisk Tilskuer (1775–76). Tilbake i Bergen ga han i årene 1778–81 ut Provinzialblade i fire bind. Han stod selv bak de aller fleste bidragene i bindene.

Her er 12 av Fastings artikler. «Om Fængsler», «Stiernlilien» og siste del av «[Om Provinzialbladene]» er transkribert av Aina Nøding, resten av tekstene er hentet fra Samlede skrifter, utgave ved Sverre Flugsrud, 3 bind, Det norske språk- og litteraturselskap, Alvheim og Eide Akademisk forlag, Oslo 1963-79.

Se faksimiler av Samlede skrifter (1963-79), bind 1, bind 2 og bind 3 (nb.no)

Les Provinzialblade (Universitetsbiblioteket i Bergen) og Provinzial-Samlinger (nb.no) på nett

Les mer..

Om Claus Fasting

Claus Fasting var bergenser og bodde mesteparten av livet i Bergen. Fra 1787 til sin død i 1791 var han rådmann i byen.

I tre perioder bodde han i København. I den siste av disse (1770-77) var han en aktiv del av Det norske Selskab. Hans evne til å improvisere og til å formulere treffende epigrammer ga ham en sentral plass i selskapet. Han var godt orientert i både samtidens og eldre europeisk litteratur og han ivret for de klassisistiske idéene som selskapet satte høyt.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.