Forloren Skildpadde

av Camilla Collett, Emilie Diriks

Appendiks

Gamle Moder Europa har vel en lille, men en saa beqvem og nydelig indrettet Bolig at hun med Rette smiler ad sine rare Naboemadamers smagløse skrumle Bygninger[.] Mod Nord har Europa sin Dagligstue Rusland, et uhyre stort, kjøligt Værelse, hvorfra alle hendes Befalinger og ‹huusl[ige]› Anordninger udgaae, der er vel Vinduer mod Syd, men desuagtet er det ikke rigtig hyggelig, tæt til ‹støder› et ligeledes meget rummeligt Kammer Sibirien med et eneste Vindue mod Nord men da der ingen Kakkelovn findes i det, bliver det kun bru[gt] til et Slags Pulterkammer, hvorhen man slæng‹er› alt Uryddel[ig]hedskram – Mod Vest, blot adskilt fra den ‹øvrige› Række me[d] Huse ved en smal Korridor ligger Europas Stadsstue England. Det er virkelig et meget skjønt Værelse, bygget i Form af ‹Ro›tunde, med den herligste Udsigt til alle Sider, og udsmykket med en ligesaa solid som f‹as›sionabel Seng, 2 mindre Kabin[er] Skotland og Ireland støde til, dog vil man i det sidste bemærke en paafaldende og stødende Afstikkenhed Uoverensstemmelse i Meublementet, Øiet støder Afrevne blegede Tapete[r] forfaldne Gesimser og Gulve; Stole og Borde halv opæd‹ne› af Rottegnav stikke selsomt ja næsten uhyggeligt af mod enkelte Meublers elegante Form og den ‹dulgte› Pragt som ellers hersker – Paa hiin Side af Gangen ligger Europas Balsal Frankerig. Alt er Munterhed Liv Frihed og Glæde i dette Tempel for alle Feste. Feirer Europa nogensinde en saadan der kan man høre Jubelen langt‹…› hvor der ikke bliver sparet paa Vinen hvis Purpur den flyder gjerne i Purpurstrømme da kommer ikke alene det hele Huus som det overalt er Tilfælde naar der skal holdes en Fest i Oprør, men Jubele[n] og Støien naar ogsaa til Naboemadamernes Øren, som fortrædelig stikke Hovedet op af Dynerne og murre Fru Europa burde skamme sig over sine Rallena‹bo›er som forstyrre ærlig[e] Folks Roe er det ‹for› en ærbar ‹Laus›? – men derpaa trække de Nathuen dybere ned over Øret igjen og sætte sig ned igjen og sove sødelig ind igjen. Men Europa er Katholikinde og udøver dens Former og Skikke omendskjøndt man beskylder hende for hemmeli[g] at være Protestanterne hengiven, vedhænger hun dog sine Former. Hun har sit Kapel Men ligesom denne Religion gaaer Haand i Haand med de verdslige Glæderligesom Nydelse og Bod ere dens 2dens Tvillingdøttre saa har Europa sit Kapel tæt ved Balsale[n.] Dette Et ‹Par› Trappetrin fører ned til det. Dette Kapel er Spanien, opført i ædel stor Stiil, men ‹skjøndt› det har høie gothiske Vinduer mod Syd og der i Overflødighed indlader Lys og Varme, har det dog noget skummelt ærværdigt ved sig, foruden de rige Skatte af De nøgne Vægge smykke kun Helgenbilleder og hellige Malerier, men Glandspunktet er Alteret det herlige Alhumbra. Smykket med alt hvad dens rigeste Pragt kan opdynge, synes det dog oprindelig at have været bestemt for noget andet, thi end at være Alteret for en christelig – Gudsdyrkelse thi fremmede brogede glimrende Karakterer af en selsom glimrende broget Slags bedækkede fordum de Steder som nu skjules af Korsets Tegn og den hellige Angustinus Billede, nogle af dem har dog Europa par curiosite ladet sidde tilbage. Moder Europa er saa stolt af sit skjønne Alter i sin Bedesal at hun aldrig glemmer at vise det for fremmede ‹som› træde ind i hendes Bedesal. Hun skal have kjøbt det ærligt paa en Auction, men hendes bagtalerske Naboemadamer ja selv nogle af Huuspersonalet ville h‹…› paastaae at hun skal have tilranet sig det paa en ulovlig Maade. Bedesale blive ellers meget lidt brugt nu. Europa forretter skjelden har i den senere Tid skjelden forrettet sin Andagt der – Det er nemlig kommen i Rye for at der skal spøge der, og vist er det atman ofte der gaaer ofte ‹…›kt uroligt til man hører undertiden Raslen som af Lænker og Vaabenklirr og mange forvirrede Stemmer derinde. Om Aftenen naar SolenDagen synker og Europa træt af Dagensdens Besværligheder tyer hun gjerne ud paa sin Balcon Schweiz. Her lader hun ogsaa sit frugale Aftensmaaltid et Glas hed Melk Sm‹ørrebrød› og g‹ede› Ost bringe ud, eller hun indaander de berusende Blomsterdufte som Aftenluften sender hende op fra hendes deilige ‹overbevokste› Have Italien. Først naar Natten udbreder sine Vinger kjølende over dennes Laurbær og Orangebuske stiger hun ned i dens, og snart ser man hende vandre drømmende under dens hvide Marmorbilleder. Men fordi hun er saadan Nattesværmerske, ligg staaer hun ogsaa seent op, Morgensolen har alt længe 3bestraalet Purpuromhængene, hendes Sovegemak Tyrkiet da hun reiser sig og skrider langsomt i ‹Bad›. Europa er her igjen den strenge Diana og man kjender hende ikke igjen fra hiin natlige Orgie i hin Balsal da hun var Festens Dronning og glødede af overgivent Lune fri og u‹…› ‹peen›. ‹veh› det menneskelige Øie som ‹…›eret faldt ind i den Helligdom; den frygteligste uforsonligste Straf blev ham tildeel – Europa er en lærd Dame ogsaa. Hun har et stort smukt Studeerværelse som hun kalder Tydskl[and] omtrent midt i Huset og til dette støder flere af de mere underordnede af Husets Beqvemmeligheder. Det slette nydelige Kjøkken Holland vidner ligemeget omdets Overdaad og Rigdom som om dets Kjøkkenpersonalets Orden og Reenlighed s‹…› om thi selv bryder Europa sig ikke stort om Kjøkkenet, naar det blo[t] leverer promte hvad det skal. Det ‹var fordum større› dette Kjøk[ken] men saa kom der et Slags Forvalter som man maatte i Hast skaffe et Værelse og saa blev det paa Europas Befaling dee[lt] skjøndt ved til Vedkommendes megen Uenighed og Fortræd[.] Belgien blev det nye Værelse kaldet. Europas Spiseværelse er meget lille, men man maa tilstaae at det forener i sig altalt] rettet fra alle ved overskriving hvad den ‹forvæn›dte Smag kan opfinde af forfinede DelicatesserI den foregående passasjen er det vanskelig leselige tilføyelser som ikke er transkribert – der nogensinde kan faae Tænderne til at løbe over – i intet Spisekammer saa jeg saadanne fuldkomne Oxer saa glindsende Gjæs. Hamborg heder dette under den ypperste Overflødighed bugnende af alle smarotzende Guder velsignede Plet. Er Du kommen til Hamborg kjere Læser – kunnet liste Dig ind i H. kjere Læser har Du fundet Nøglen til Døren som heder Geld Penge da fraadser Du i dens forføreriske ‹Skatte› utrættelig ustandset indtil Du segner, men det er en en sød Død! – Inde for Spisekammeret skal ligge ‹…›gge et lidet Apartement ‹hos› som heder Danmark me[n] man veed ikke egentlig til hvad Brug.

Den Skandinaviske Halvøe er M. Europas Skamm[e]krog hvor Moder Europa sætter hen alle sine leie uskikkelige Børn. –

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Forloren Skildpadde

Sommeren 1837 fikk Camilla Collett og venninnen Emilie Diriks idéen om å lage et tidsskrift, eller «et Blad», som de kalte det. De skulle selv være både redaktører og forleggere og hadde i utgangspunktet tenkt seg at også andre kunne få inn tekster der. Tidsskriftet skulle ikke trykkes, men sirkulere i ett håndskrevet eksemplar i «en lille utvalgt Kreds af Damer». Tittelen var navnet på en av tidens mest prestisjefylte matretter: forloren skilpadde.

I denne NB kilder-utgaven publiseres Forloren Skildpadde i sin helhet for første gang.

ISSN: 1894-7662 NB kilder
ISBN: 978-82-7965-238-0 (digital utgave, bokselskap.no), 978-82-7965-239-7 (epub), 978-82-7965-240-3 (mobi)

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Om Emilie Diriks

Emilie Diriks er kjent som Camilla Colletts venninne fra ungdomstiden, og stort sett alt vi vet om henne stammer fra tekster av og om Camilla Collett. Dessuten får man et fint innblikk i hennes følelsesliv og karakter ved å lese den omfattende brevvekslingen mellom Emilie og Camilla fra 1835 til Emilies plutselige død 33 år gammel i 1843.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.