– Blandt de Ting, jeg havde med herud, var en Pakke Blomsterfrø og nogle Hyazinthløg i en Klump Jord. Og nu 53steller Eli dem daglig i vor lille Have. Hun er som et eneste Spørgsmaalstegn, naar vi knæler ned foran Bedene og ser de smaa Spirer titte op af Jorden; og hun straaler af Fryd, naar hun kan se, de har vokset. Aldrig har hun set andet end de vilde Blomster paa sin Ø, og hendes Nysgjerrighed og Spænding vokser for hver Dag. Disse smaa Hyazinthspirer og det mystiske Frø, jeg har puttet i Jorden, er blit en ny Livsværdi for hende; og hun hænger ved mig med rørende Kjærlighed og Taknemmelighed, den hun stræver med at udtrykke paa al optænkelig Vis.
Hun følger mig rundt paa Øen og viser mig dens Herligheder, og hver Dag er vi oppe paa Høiden, hvor der er et lidet Fjeldvand. Her leger Øens Smaagutter med sine smaa Fiskerbaade, fuldt riggede og udstyrede. Første Gang vi kom derop, tog Eli lidt af Vandet i sin hule Haand og smagte paa det, og betyded mig, at jeg skulde gjøre ligedan. Jeg gjorde saa, og kjendte, at Vandet var salt. Da hun saa jeg gren, klapped hun i Hænderne og nikked fornøiet. Saa strakte hun begge Hænder ud mod Havet og lod, som om hun øste Vand op i lange, tunge Drag og kasted i Fjeld 54vandet. Jeg forstod og nikked. Da blev hun glad og tog mig ved Haanden og førte mig ud mod Stupet ret ovenfor paa Nord siden. Fjeldvæggen gaar her lodret ned i Havet, men er kun omkring hundrede Fod høi. Sikkert og rolig gik hun helt hen til Kanten og vilde trække mig efter; men jeg traadte svimmel tilbage og lagde Haanden over Øinene. Da kasted hun sig paa Maven og saa udover og klapped paa Græsset ved Siden af. Jeg skulde gjøre ligedan, mente hun. Men da jeg energisk negted dette, sprang hun pludselig op som i et Anfald af Trods, og satte sig paa Kanten med Benene dinglende udover Styrtningen. Hun hørte jo ikke Brændingens Larm dernede, og smilende og tryg sad hun der. Men da lagde jeg mig, som hun havde sagt, og tog Tag i hende med begge Hænder, og hun lo og krabbed hen til mig og saa mig ind i Ansigtet og rysted energisk paa Hovedet: ikke farligt, mente hun. Men jeg gøs og viste hende, at jeg var ræd. Saa sprang vi omkap nedover alle Bakker og kasted os røde og varme i Græsset bag min Hytte.
*
Boken er utgitt av Høgskolen i Oslo og Akershus
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Fru Evas Dagbog ble først utgitt i 1905, og forfatteren var da anonymisert. Det ble kun påpekt at boka var utgitt av samme forfatter som Kvinden skabt af Manden (1904).
Fru Eva forlater et dødt ekteskap for å bo på en øy og finne tilbake til seg selv. På øya møter hun en dikter, en geolog, flere fiskere og en yngre jente. Gjennom hardt arbeid og «tilbake til naturen»-opplevelser, kommer Eva sakte men sikkert ut av depresjonen, og vi får innsikt i hvordan hennes tidligere forhold har utartet seg. Boka er ispedd anekdoter og betraktninger rundt kjønnsproblematikk og kjønnsrollemønstre.
Se faksimiler av 1. utgave fra 1905 (NB digital)
Hulda Garborg er i en viss grad en glemt forfatter i dag. Vi kjenner henne mest som kulturpersonlighet og forkjemper for bygdekultur. Hun engasjerte seg sterkt i kvinnekampen og i kultur- og samfunnsdebatten. I samtiden var hun imidlertid også en viktig stemme i litteraturen.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
