Fru Evas Dagbog

av Hulda Garborg

[14]

– Alle ubrugte Evner blir tilsidst en Fiende, som maa bekjæmpes. Og Moderfølelsen og Elskovsevnen er ingen Undtagelse fra denne Regel. De visner og dør eller blir utaalelige at trækkes med, naar de ikke frit faar udfolde sig. Og et Liv i opslidende ydre Samfundsarbeide kræver sit Menneske helt, tar dets Tid og Kraft; og jeg tror, vi er paa Vildspor, naar vi tænker os Mændenes mange «Stillinger» som en attraaværdig Modsætning til Kvindernes «huslige Slaveri». Jeg undres paa, hvem der oftest er «Slave», siden vi nu endelig skal bruge et saa pompøst Ord.

Og Uddannelsen for de forskjellige Samfundsstillinger 74tar de bedste Ungdomsaar og udvikler ensidigt de Evner, som intet har med Slægtens Fortsættelse og Kjærlighedslivet at gjøre. Selvfølgelig gjælder dette baade Mand og Kvinde; men Manden har altsaa bedre Raad til det af to Grunde: først fordi han ikke skal gi saa meget af sig selv til den nye Slægt, og for det andet, fordi han desforuden har det Præ fra først af at eie et stærkere Legeme. Ialfald endnu. Og tilsidst kan det jo hverken nytte at gaa ud ifra Fuglene og Insekterne eller fra et drømt Fremtidsvæsen, som ingen Lighed har med Nutidens Mennesker, og som altsaa ogsaa vil ha naad andre Livsbetingelser gjennem en gradvis Udvikling. Vi faar ta Udgangspunktet ialfald fra det, som foreligger – antageligvis.

Og Følgerne af, at Elskovs- og Moderfølelsen misligholdes, begynder allerede at vise sig i forsigtig, og foreløbig med Spørgsmaaltegn, udtalte Haab om, at «Elskoven maaske kan overvindes», og aaben Tilstaaelse af, at man ikke længer finder Moderkaldet at være det høieste for Kvinden.

Men efterhvert som Trætheden og Arbeidet i Konkurrencen med Manden vokser, maa Kravene paa Frigjørelse fra det tidsspildende 75og kraftspildende Moderkald nødvendigvis bli stærkere og stærkere. I de fleste Stillinger vil det bli forbundet med Vanskelig heder bare at faa den nødvendige Permission til at føde Barnet, end sige til at die og pleie det. Og at faa Børn, som man egentlig slet ikke har Tid til at faa, og som andre Kvinder straks maa ta i Pleie, eller som straks maa anbringes i Anstalter, vil jo bli meningsløst og lidet tilfredsstillende for nogen af Parterne. At der nu i de høiere Klasser er Kvinder, som af Dovenskab og Forlystelsessyge ikke selv steller sine Børn, og paa den anden Side Arbeiderkvinder, som af Fattigdom ikke faar gjøre det, er Samfundssygdomme, og det er i høieste Grad betegnende og karakteristisk, at disse Sygdomme ikke sjelden bruges som Bevis for, at Moderens Fritagelse for Barnestellet godt lar sig praktisere. Som om ikke alle Mennesker ved, hvad de Sygdomme koster Slægten. D.v.s. alle, som vil vide det. Hvorfor ikke lige godt være ærlige og sige rent ud, at Maalet er Fritagelse fra i det hele at bli Mor.

I alle Tilfælde vil Vanskelighederne taarne sig op, og Ærgrelsen over at staa foran en saa alvorlig Hindring vil vokse, og saa er vi vel naad til det Punkt, da det 76virkelig blir en ligefrem betænkelig Sag at faa Børn, – ja næsten uforsvarligt. Og egentlig vel ogsaa noksaa overflødigt, da det jo altsaa slet ikke længer er det høieste, men kun det afgjort besværligste. Skridtet er da ikke langt til at føle det som noget nedværdigende at bli Mor. Legemets Tid er forbi; Aand, Aand!

*

Boken er utgitt av Høgskolen i Oslo og Akershus

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Fru Evas Dagbog

Fru Evas Dagbog ble først utgitt i 1905, og forfatteren var da anonymisert. Det ble kun påpekt at boka var utgitt av samme forfatter som Kvinden skabt af Manden (1904).

Fru Eva forlater et dødt ekteskap for å bo på en øy og finne tilbake til seg selv. På øya møter hun en dikter, en geolog, flere fiskere og en yngre jente. Gjennom hardt arbeid og «tilbake til naturen»-opplevelser, kommer Eva sakte men sikkert ut av depresjonen, og vi får innsikt i hvordan hennes tidligere forhold har utartet seg. Boka er ispedd anekdoter og betraktninger rundt kjønnsproblematikk og kjønnsrollemønstre.

Se faksimiler av 1. utgave fra 1905 (NB digital)

Les mer..

Om Hulda Garborg

Hulda Garborg er i en viss grad en glemt forfatter i dag. Vi kjenner henne mest som kulturpersonlighet og forkjemper for bygdekultur. Hun engasjerte seg sterkt i kvinnekampen og i kultur- og samfunnsdebatten. I samtiden var hun imidlertid også en viktig stemme i litteraturen.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.