Fru Evas Dagbog

av Hulda Garborg

[18]

– De to Mænd, som er kommet til Øen, er nogle rare Skruer begge to. De bor i Telt opunder en Hammer nordenfor Grænden. Og de laver selv sin Mad.

Den ældste er Geolog, og har ligesom 89jeg været her før engang, og siden altid længtet tilbage. Han er i umaadelig Grad Kosmopolit, og «reiser», som han selv leende siger, «i Buddhisme og Sjøluft». Hvor man allerede, som her, har Sjøluft nok, og bruger den, missionerer han i Buddhisme, idet han begynder med det, som alle kan forstaa, Ethiken, for saa leilighedsvis lidt efter lidt at streife ind paa det mystiske. Jeg talte med ham igaar, da vi tilfældigvis mødtes oppe i Heien.

Den anden har jeg endnu ikke set; men Doktoren, som Geologen her kaldes, fortalte mig, at hans unge Ven er Digter og Filosof. Og først og fremst og udtrykkelig fortalte han, at Digteren er Kvindehader, og at han anser den lange Reise herud ganske forgjæves, siden her bor en «moderne Dame», en Fremtoning han hader og foragter.

Doktoren er i det hele en snaksom, barnslig blid og elskværdig Mand, og han er meget vakker med det rige, lidt lange graa Haar og de store, mørke Øine, der selv naar de ler er saa underlig melankolske. Jeg formoder han er 50 Aar. Han fortalte mig, at han er født i Indien af engelske Forældre, og at hans Mor var Kvæker og lærte ham Afsky for Blodsudgydelse og al 90menneskelig Uretfærdighed. Og hun vakte hos ham Sansen for Naturen og et enkelt, naturligt Liv. For Nordens lyse Nætter sværmer han, og har ogsaa før gjort Reiser til forskjellige af Nordhavets Øer. De interesserer ham i mer end en Maade; thi her finder han ogsaa det nøisomme Liv i og med Naturen, som er hans Ideal.

Kun vil han saa gjerne gaa i Forbøn for alt levende. Thi han er begeistret Tilhænger af Buddhismen i dens reneste Form, og det første Bud i Buddhismens Sædelære, siger han, er: Du skal ikke dræbe noget levende Væsen! Selvfølgelig er han da Vegetarianer. Men Digteren, hans unge Ven, er Kjødæder paa sin Hals. «Vi er overhovedet Kontraster i alt,» siger Doktoren og ler; «men han interesserer mig, og vi gaar underlig nok mod samme Maal, kun ad modsatte Veie.»

«Digteren er tysk og grusomt moderne,» fortsætter han. «Jeg studerer ham, og han er min Ven.»

Doktoren har flere Kasser Vegetabilier med sig og agter at bli her til Høsten; men om Digteren holder ud saa længe, anser han for tvilsomt. Det er fra hans Side nærmest et Eksperiment. Han er træt af Kulturlivet, og vil nu prøve den troende Doktors 91Universalkur mod alt ondt, Sjøluften og Naturlivet.

Jeg skulde saamænd gjerne ønske, at den begavede unge Mand vilde begive sig til en anden Ø. Jeg liker ikke, at der pludselig gaar et Menneske her og «hader» mig. Jeg har neppe turdet vove mig ud disse Dage. Overhovedet er dette en Streg i Regningen. Nu maa jeg bl.a. begynde at tænke paa mine Klær. Jeg kan ikke farte om som et Fugleskræmsel nu, da jeg ikke længer raader Grunden alene. Disse Mænd, som bare ligger her for at se paa Naturen, de skal naturligvis drive om til alle Døgnets Tider og gjøre mine deiligste Udflugtssteder utrygge.

*

Boken er utgitt av Høgskolen i Oslo og Akershus

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Fru Evas Dagbog

Fru Evas Dagbog ble først utgitt i 1905, og forfatteren var da anonymisert. Det ble kun påpekt at boka var utgitt av samme forfatter som Kvinden skabt af Manden (1904).

Fru Eva forlater et dødt ekteskap for å bo på en øy og finne tilbake til seg selv. På øya møter hun en dikter, en geolog, flere fiskere og en yngre jente. Gjennom hardt arbeid og «tilbake til naturen»-opplevelser, kommer Eva sakte men sikkert ut av depresjonen, og vi får innsikt i hvordan hennes tidligere forhold har utartet seg. Boka er ispedd anekdoter og betraktninger rundt kjønnsproblematikk og kjønnsrollemønstre.

Se faksimiler av 1. utgave fra 1905 (NB digital)

Les mer..

Om Hulda Garborg

Hulda Garborg er i en viss grad en glemt forfatter i dag. Vi kjenner henne mest som kulturpersonlighet og forkjemper for bygdekultur. Hun engasjerte seg sterkt i kvinnekampen og i kultur- og samfunnsdebatten. I samtiden var hun imidlertid også en viktig stemme i litteraturen.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.