Fru Evas Dagbog

av Hulda Garborg

[33]

Idag har jeg siddet mellem Bjerge af snehvid Dun og hørt Jakob synge Glædesviser 163mens hans rappe Fingre ribbede Mængder af silkebløde Fuglebryster. Med egen Haand fanged han igaar 500 Fugle ude i Storbjerget, og idag ribber han dem, sammen med Eli og sin Mor. «Drengen» og Gjæterpigen kom ogsaa snart til, og imellem os vokste der op store, flygtige Dunhauge, som skjælved og løfted sig faretruende hvergang nogen gik forbi. Et hvidt Lagen var hængt for Døren, og Lagener var bredt paa Røgstuens Gulv. Men ret som det var klang Jakobs glade Latter høit under Taget, og Dunene hvirvledes op i hvide Skyer ved hans Aandedræt og selv forglemmende Bevægelser. Jeg var den eneste, som ikke havde dækket mit Haar, og til alles Fryd var jeg snart snehvid og vistnok underlig at skue.

Jakob var rent vild idag; thi det er bestemt, at han allerede i Høst skal føre sin Brud hjem fra Storø. Derude sidder hun nu og spinder og væver og strikker den fine bløde Uld til et Udstyr, der andetsteds vilde koste noksaa store Summer, dersom det overhovedet var muligt at faa noget lignende. Ingen Stoffe er varmere, finere og blødere end de Kvinderne her virker til Klæder for sig og sine Mænd. Her 164er ingen Mellemmænd, som skal tjene paa hver Ting; de laves for at bruges. Ulden er ikke udpint og udvasket, som den blir i Fabrikerne, hvor den skal gjøres om i flest mulige Penge; den er uforfalsket og ren, og ikke mere «behandlet», end at den endnu ligesom har noget af den animalske Varme i sig. Man blir aldrig ordentlig vaad i disse Klær, fordi ikke alt Fedtstof er pint ud af Ulden, og fordi Arbeidet er saa omhyggeligt og fint. De har mange mørke Sauer, sorte og brune, og Ulden bruges ofte ufarvet. Da er den allervarmest og bedst. De har f. Eks. nogen Strømper af ufarvet Uld, som jeg hver Dag misunder dem, naar jeg sidder og stopper mine kolde, dumme «Kjøbestrømper», som er ganske ubrugelige herude. «Huller paa Strømperne» tror jeg simpelthen ikke forekommer her; og man blir hverken ubehagelig vaad eller frossen i disse bløde, dei lige Strømper. Overhovedet har jeg ikke noget Sted set mere velklædte Mennesker; og jeg er blit saa kjed af mine dumme Beklædningsgjenstande, som slet ikke duer her. Altid maa jeg laane Tøi, for ikke at fryse eller bli altfor vaad; og endda havde jeg tat mig voldsomt sammen for at skaffe mig praktiske og gode Klær til Reisen.

165Jakob skal spinde Vævegarn til en god Reisekjole for mig før jeg reiser, siger han. Det glæder jeg mig umaadelig til, for Jakob er formelig berømt for sit fine Spind. Det er meget almindeligt, at Mændene spinder her, naar de er hjemme. I det hele hjælpes man saa hyggeligt ad med alt. Konerne er dygtige og driver altid Gaarden, naar Manden er borte; men til Gjengjæld hjælper Manden til i Fjøset, spinder, spoler, ribber Fugl osv., naar han er hjemme.

I Spinde- og Vævestuen er Doktoren ofte tilstede, og han fryder sig over det muntre, virksomme Liv, og over den store Kunstfærdighed, hvormed Kvinder og Mænd udfører sit Arbeide. Men Fugleribningen holder han sig borte fra, og Digteren og jeg nyder alene dette Billede fra Livet herude. Men vi beklager Doktoren, som ikke faar se, hvor vakkert det er med de farverigt klædte Mennesker i det svulmende Hav af hvid Dun i den halvmørke Røgstue. Rent eventyrligt er Billedet i det røde, skiftende Lys fra Torvilden, som snart flammer op, saa Menneskenes Figurer tegner sig sorte og spøgelsesagtige paa de røgblanke Tømmervægge og tøier sig som Trold og Riser opunder Taget, og snart trækker sig sammen, 166naar Ilden synker og Torvgløderne bare ligger og skinner rødt derborte i Gruen. Da ligger Stuen pludselig i et underligt violet Tusmørke med en svag rødlig Glans over de nærmeste Ansigter og Dunhauge.

Og hele Tiden er der en eller anden som synger og fortæller, og Stemningen veksler alt efter Indholdet af det sungne og fortalte, og Ansigterne skifter Udtryk ligesaa ofte som Rummet skifter Lys. Det er betagende og fuldkommen deiligt at se fra min Krog. Jeg er glad, at jeg ikke er Maler, ellers vilde jeg rimeligvis bli syg af Begjærlighed; men ingen kan male dette Billede; det skifter hvert Øieblik; og hver Gang er det aller deiligst. Vor Digter var ganske betagen idag. Han sad der saa stille og lytted og saa; og da vi skiltes for at gaa, sagde han uendelig trist: «Hvor vi er fattige vi to, og hvor de er rige derinde! Hvor harmonisk og vakkert det var altsammen. Saa De, hvor Jakob ligned en ung Gud, saa seirsikker og fuld af Kraft og ung Elskov? Og hvor han var skjøn der han sad!» Han smilte: «Legemet er dog en noksaa vigtig «liden Del» af Mennesket. Ja, derinde er Harmonien. Men vi fra de store Daarehuse, vi er udestængt 167for evige Tider. Vi eier ikke Evne til Lykke, ikke Kraft til Elskov, og der er ikke Harmoni i vor Sjæl, Gud hjælpe os saa sandt!»

Og vi gik ensomme og trætte til vore Ørkener, mens Jakobs mandige Røst klang efter os i Natten:

Freia fride, Valhals Stjerne,

Æser kunde glade ride

ud at stride,

Freias Øie fulgte dem.

Vivet vene, Hjemmets Stjerne,

glade ride

Mænd at stride,

Kvindeøie følger dem.

*

Boken er utgitt av Høgskolen i Oslo og Akershus

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Fru Evas Dagbog

Fru Evas Dagbog ble først utgitt i 1905, og forfatteren var da anonymisert. Det ble kun påpekt at boka var utgitt av samme forfatter som Kvinden skabt af Manden (1904).

Fru Eva forlater et dødt ekteskap for å bo på en øy og finne tilbake til seg selv. På øya møter hun en dikter, en geolog, flere fiskere og en yngre jente. Gjennom hardt arbeid og «tilbake til naturen»-opplevelser, kommer Eva sakte men sikkert ut av depresjonen, og vi får innsikt i hvordan hennes tidligere forhold har utartet seg. Boka er ispedd anekdoter og betraktninger rundt kjønnsproblematikk og kjønnsrollemønstre.

Se faksimiler av 1. utgave fra 1905 (NB digital)

Les mer..

Om Hulda Garborg

Hulda Garborg er i en viss grad en glemt forfatter i dag. Vi kjenner henne mest som kulturpersonlighet og forkjemper for bygdekultur. Hun engasjerte seg sterkt i kvinnekampen og i kultur- og samfunnsdebatten. I samtiden var hun imidlertid også en viktig stemme i litteraturen.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.