Jeg gik og stirret mig blind paa det, at Otto ikke forstod mig. Det faldt mig aldrig ind,109 at ikke jeg forstod ham. – Vi har gaat i mørket og været hinanden saa nær, at havde jeg bare rakt en haand ud, havde jeg fundet ham ved min side. Vor unge elskov brændte ud, og jeg lod det slukne og saa ikke, hvor let jeg kunde næret ilden til en kjærlighed, som kunde gjort det lyst og varmt for os begge hele livet ud. Jeg, som syntes, jeg var saa klog.
Otto har seet, at vort liv gled ind i et feilt spor, og han har sørget over det – ikke saa bitterlig som jeg, han havde jo altid sit arbeide, og han har aldrig tænkt saa meget paa sig selv. Men han har sørget over det og længtet efter et inderligere samliv. – Hvor galt det var, saa han aldrig, dertil var pligt og troskab for ham altfor ligetil en sag, og aldrig har han vel i drømme engang tænkt sig, at to, som havde giftet sig i kjærlighed og havde hjem og barn sammen, kunde komme saa langt fra hinanden. Men jeg trodde jo altid, han intet saa.
Nu dukker det op i hans tale, men for ham er dette nu bare skyggen af ting, der har været. For nu er han færdig med alle disse ting. Han har havt let ved at gribe troen, han, hvis hele væsen er tro.
Han har spurgt mig, om jeg vilde nyde alterens sakrament sammen med ham.110
«Gjør det ikke, hvis du ikke selv ønsker det, Marta. Disse ting kan jo ikke se saadan ud for dig, som staar midt i livet, som for mig. Du skjønner, dette maa du ikke gjøre for min skyld, men bare for din egen.»
Jeg er glad, jeg straks svarte ja, for jeg saa, hvor lykkelig han blev.
Jeg læser daglig i bibelen for ham, og vi taler nu altid om dette. Han taaler jo slet ikke at tale saa meget; hans sagte, hæse hvisken blir tilsidst helt borte, og jeg maa hvert øieblik hjælpe ham at gurgle og gi ham saftogvand at drikke. Saa tar jeg og læser for ham.
Jeg har ikke saa vanskelig for at gaa ind paa hans tankegang – og der er sommetider næsten som en trøst i denne legen at tro. Seet indenfra er der jo god nok sammenhæng i kristendommen – det er som at staa indeni en høi domkirke med farvede ruder – bare at jeg ved, at hele den virkelige verden og dagslyset er udenfor.
Aa herregud for en fortvilelse, at dette er slutten! Jeg lyver og lyver, ikke et ord, som jeg mener, tør jeg sige ham. –
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Sigrid Undsets første forsøk som forfatter var en historisk roman, men den ville ikke forlaget ha. I stedet ville de ha noe mer aktuelt, og hun skrev dagboks- og ekteskapsromanen Fru Marta Oulie.
Romanen ble utgitt i 1907 og viser tydelig noe som blir et viktig tema i diktingen hennes: den vanskelige kjærligheten og ekteskapet. Den første setningen er en av de mest kjente åpningene i norsk litteratur: «Jeg har været min mann utro.» Romanen ble oppfattet som dristig og moderne, og Undset ble umiddelbart kjent som forfatter.
Les Gry Berg og Liv Bliksruds innledning og kommentarer.
Forfatteren og samfunnsdebattanten Sigrid Undsets betydning for norsk og internasjonal litteratur- og samfunnshistorie er uomstridt. Hennes omfangsrike produksjon favner romaner, noveller, essaysamlinger, helgenbiografier, artikler og selvbiografiske skrifter.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
