IXJeg kan ikke lade denne bog gaa ud i verden uden at sende med et par ord til de mange, som stod mig bi ved udførelsen af den ekspedition, den skildrer.
Blandt disse mange maa jeg først henvende mig til hr. etatsraad Augustin Gamél med en hjertelig tak for den fritseende gavmildhed, hvormed han støttede foretagendet, da de fleste andre rystede paa hovedet deraf, og for den tillid, som han derved viste mine kamerater og mig.
Dernæst maa jeg for den store sum, som jeg ved hjemkomsten modtog til dækkelse af udgifter ved ekspeditionen, takke det norske studentersamfund, som fik indsamlingen igang, og de mange af mine landsmænd, som bidrog.
Det er endvidere en velkommen pligt her paa kameraters og egne vegne at takke direktoratet for den kongelige grønlandske handel i Kjøbenhavn for den sjeldne velvilje, som paa alle maader er bleven os vist, og de danske i Grønland for den gjestfrihed, hvormed vi fra alle sider er bleven behandlede.
Der er endnu mange andre, som det her kun er anledning til under ét at sende vor varmeste tak.
Men først og sidst naturligvis en tak til mine fem Xkamerater for alt, hvad hver især af dem udrettede. Folk vil saa gjerne velte dadlen, hvis en ekspedition mislykkes, men saa ogsaa æren, om den gaar heldig, helt over paa lederens skuldre. Dette blir særlig uretfærdigt ved en ekspedition som denne, hvor udfaldet afhænger af, at ikke en eneste svigter, at hver mand paa hvert punkt helt ud hævder sin stilling. I hvilken grad dette her var tilfældet, haaber jeg bogen vil give et indtryk af ligesom ogsaa af vort gode kameratslige forhold. Har jeg i denne dvælet ved mange smaa tildragelser, som for andre kan synes ubetydelige, da er det, fordi de fælles oplevelser for os har sit eget værd, og ofte nok tænker vi med erindringens vemod tilbage derpaa.
Lysaker, Kristiania, oktober 1890.
Fridtjof Nansen.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I Paa ski over Grønland skildrer Nansen den strabasiøse turen tvers over Grønland i 1888. Med seg på turen hadde han fem «kraftige skiløbere»: Otto Neumann Knoph Sverdrup, Oluf Christian Dietrichson, Kristian Trana Kristiansen, Samuel Johansen Balto og Ole Nielsen Ravna.
I motsetning til tidligere ekspedisjoner og i strid med råd fra andre Grønlandsfarere ønsket Nansen å krysse Grønland fra øst mot vest. De fikk skyss med selfangstskuta «Jason» til isbeltet utenfor Øst-Grønland og ble satt av der 17. juli 1888. De satte opp leir på et isflak og etter 12 dagers hjelpeløs drift fikk de endelig satt båtene på vannet. Men fordi de hadde drevet for langt sørover måtte de ro nordover igjen. Først 15. august, nesten en måned forsinket, kunne de sette avsted innover isen. Hver mann hadde en kjelke på 100 kilo og føret var dårlig.
Den 3. oktober kom de til de første inuittbosetningene utenfor Godthaap på vestkysten. Der fikk de vite at postbåten til Danmark for lengst var dratt og de måtte derfor overvintre på Grønland. Nansen brukte tiden til å studere inuittenes levemåte og kultur, noe både han og polarforskingen kom til å nyte godt av senere.
Grønlandsferden ble en stor suksess - både for Nansen personlig og for Norge som polarnasjon.
Les mer om Grønlandsekspedisjonen på nettstedet Norsk polarhistorie
Nansens skildringer av grønlandsekspedisjonen i 1888–89 og Fram-ekspedisjonen fra 1893–96 var blant 1890-tallets store bestselgere på det norske bokmarkedet. Nansen holdt stand som populær forfatter også gjennom de neste tiårene, hvor han publiserte bøker om vidt forskjellige emner som vitenskapshistorie, aktuelle politiske forhold, reisevirksomhet og friluftsliv.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
