Hamarkrøniken

Utdrag av K1′ bispekrønike

106Om bispene har K mye mer å fortelle enn de andre manuskriptene. Det er ellers her at avskriverne har kunnet stå mest fritt overfor sine forelegg, siden bispekrøniken ikke egentlig hører til beretningen om den gamle stad. Derfor føres bispelisten gjerne opp til avskrivernes egen tid.

Skriveren av K har skaffet seg opplysninger om bispene fra Huitfeldt og Holberg og fra annet hold, og han meddeler videre det han har funnet mest interessant. Det er gjerne pussigheter ved prelatene. Slik får vi høre om biskop Karl Jenssøns strid med kongemakten, hans innesperring på Akershus slott, hans dramatiske fluktforsøk, der han ble jaget av kronprins Christian selv, fanget og gjeninnsatt i fengslet til en enda strengere straff.

Om bisp Mogens heter det i en lakonisk kommentar til det brev bispen hadde skrevet til Christian den 2., der han sverger Christian og den katolske kirke troskap: «Efter dette brev at dømme synes det at have været meget mørkt i den gode bisps hode».

Bisp Hans Rev får denne karakteristikken: «Han forestod stiftet som et dødt hode til aar 1544 da han blev aldeles død».

Det han har å fortelle om Hans Munck er at han var befengt med sovesyke så han ofte falt i søvn med mat i munnen og ord på tungen.

Om Bertel Deichmann finner han mest interessant den harde strid han hadde med myntmesteren på Kongsberg, som han beskyldte for underslag og som tok hevn ved å henge bispens portrett opp på sitt privet under et gjestebud der bispen selv var til stede.

Men han kan og fortelle om bisper som Fredrik Nannestad, som var så begjærlig etter lærdom at han reint glemte å spise for lesningens skyld. Han var da også ‘av en meget svak legemets bygning.’

Handskriftene har for det meste en oppregning av bispene uten kommentarer. Bare noen få blir presentert noe nærmere. I K får vi som nevnt en fyldigere omtale av flere av bispene. Opplysningene er dels gitt i selve krøniketeksten, dels i fotnoter, og de kan ha varierende verdi og interesse. Men de fortjener å bli gjengitt. Omtalen av enkelte av bispene er likevel utelatt i det følgende.

1071. Arnolder, han var den aller første Biskop udi Hammer. Han var kommen fra Grønland hvor han havde været Biskop udi Garde, men blev af Pave Adriano kaldet til Hammer, hvor han blev viet af Cardinal Nicolao Berchespario som da var pavens Legat til Norge 1162. Dette Bispedømme behagede ham saare bædre end det udi Grønland.

5. Iver Sialge, kvede omtrændt a.c. 1206. I Haagen Haagensens Barndom var oprørisk imod Kong Sverre Sigurdsen. Han var Bisp i 5 norske kongers regierings tiid. [Tilføyelser med 2, hand]: og opvakte han med de andre Bisper saadant Oprør i Landet mellem Baglerne og Birkebenerne (Sverres Folk) at i den Tid var ingen sikker paa sit liv eller for plyndring. Skjalg betyder Frygt. — Denne Iver Skjalge var A° 1218 paa forlangende til stæde med erkebisp Gutorm og fleere af Norges Bisper samt landets ypperlige mænd, for at undersøge og overbevises om Kong Hagen Hagensens Kongelige herkomst og Ret til Norges Rige ved hans moders Ingas Jernbyrd, som derved skulle bevise at Kong Hagen Sverresen var hans fader. Samme bisp Iver havde megen hengivenhed og kiærlighed for Kong Sverres slægt og Birkebenerne. Da Kongens Moder Inga hemmelig kom til oplandene i Kg. Ingi Baardsens Tid A° 1206 om Vinteren før Juleaften til kiøbstaden Hammer som nu maatte beskyttes ved Birkebenernes lehnshøfdinger Friderik Slaffe og Gevalt Goth som laae der med en Krigsmagt saasom Baglerne havde næsten indtaget Oplandet. Da bød Bisp Iver baade Moderen og barnet den unge Hagen tilligemed deres Følge til sig for at have samme i sit Huus under sin varetægt mod Baglerne saasnart han var underrettet om deres lønlige komme. Bisp Iver underskrev et Forlig imellem kong Ingi Baardsen paa Øjreting tilligemed Niclaus i Oslo og erkebispen og andre ypperlige mænd og Hagen Jarl A.C. 1212. Samme Forliigs Indhold var den at den længst levende skulde tage Riget efter den anden og deres børn efter dem paa begge sider. Samme Iver var A.C 1194 til stæde i Bergen paa en herredag og samme tid overværende ved Kong Sverres Kroning af Bisp Nils i Oslo. Efter Kroningen bleve de formanede af Kongen til at skiøtte deres Embede med Fliid og icke blande sig i Kongens Regiering hvilken Formaning, som fornærmede deres stolthed og yttrede Kongens sendelag at sætte deres herskesyge, uroelighed og lyst til at blande sig i statssager, grændser, opvakte Bispernes Had imod Kongen, thi flyktede Iver tilligemed de andre Norges Bisper af Riget forat gjøre Sverre forhadt af Paven og Norges Almue, og begave sig til Kjøbenhavn for det første og beklagede sig for Bisp Absalon for Landflygtige for Christi og Retfærdig Sags skyld. Enhver af disse Bisper blev af Biskop Absalon i hans Testamente skienkede 50 lod Sølv og Erkebispen 100 lod skjøndt de icke vare nogle Almisse mænd da de kunde blevet hiemme ved sit Embede, passet deres Kald og icke blandet sig i Stats-sager. (der hvor Iver meldes i Absalons Testa108mente kaldes han Hammers Kiøbings Bisp). Dette Sølv skulle efter Testamentets Formold udredes af den Tjiende penge som erkedegnen havde faaet og det Sølv som han havde indkasseret af de ældste, og som hr. Alexander havde.

A° 1203 kom Bisp Iver tilligemed Erkebispen og de andre Norges Bisper tilbage til Norrge efterat de med Baglerne Kg. Ingis Folk og Hagen Sverres. Fiender havde opholdt sig i Danmark og stundum i Sverrig og foruroliget Norge, da de forligte sig med Hagen. Iver drog til Hammer og de øvrige til deres behørige Bispe-stole og Erkebispen tog alt landet i Forligelse igjen.

6. Halvardur eller Halvor levede A.C. 1231. Handlaante Kong Hagen Hagensen sit skib beliggende i Miøs til hjelp med Ribbungerne 1225 saasom der med dem da skulle holde træfning. [Fotnote]: Bisp Halvardur var 1234 med de andre Bisper i Norge til et møde i Trunhiem at forlige Kong Hagen Hagensen med grev Skuli.

7. Poufl eller Povel, han var med i Haagen Haagensens Kroning i Bergen 1248 og døde 1253, i hans tid var Hammer i sin bedste Flor, i denne Biskops stæd blev en ved navn Hagen Prædikant forhen i Hammer udaf Erkebispen Sorle viet til Bisp i Hammers Stift. Vide Snorre Sturlesens Krønike pag. 747. Dog findes denne Hagen ikke indført blandt Bispernes Tal i Hammers Krønikke. Denne Biskop Poul havde Tvistighed og Proces med Kong Haagen Haagensen om Øen den Hellige i Miøsen som stod henved aar 1234, men omsider blev denne saaledes at Kongen beholdt Øen og gav andre Godser igien til Bispesædet i Hammer. Maaskee at denne Tvistighed har foraarsaget at Bispen til Sagens uddrag har været removeret fra sit Embede og forommældte Hagen i den Tid betient hans Embede indtil han omsider ved sagens ende fik det igjen. Dog dette er kun en blot Gisning. [Tilføyelse]: Bisp Sorle som viede Hagen Prædikant til Hammer og Richard til Bisp i Suderøerne, denne Sorle havde forhen været Canik i Hammer men blev Erkebisp i Tronhjem, samme aar som Povel døde, i Hammer og drog til Paven og blev viet og efter hjemkomsten viede ommeldte Bisper. [Fotnoter]: Bisp Povel af Hammer var A° 1248 d. 29de Julii tilstæde ved Kong Hagens Kroning i Bergen, da han med de andre Bisper spiste ved Kongens Taffel og sadde ved den venstre side af Cardinal Wilhelm der kronede Kongen. Povel stridde med Hagen om øen den Hellige i Miøs paa Grund af Kong Ingi havde givet den til Bispestolen. Kong Hagen mente derimod at Ingi havde icke Ret at bortgive den. Bispen skrev brev til Erkebispen og grev Skule i Tronhjem derom og efter deres Raad drog Bisp Povel til Paven at andrage Sagen. Kongen sendte Bud A° 1237 til Bisp Povel af Hammer at han ville møde ham i Trondhjem, hvor sagen blev forligt, dog holdt Kongen mange møder derom først og svarede Bispen altid nødig naar grev Skule var til stæde. 109Povel døde om vaaren 1253 i Hammer, og da Hagen Prædikant i Hammer blev ordineret efter dennes død, er det slutteligt at Hagen maae være blevet udeglemt af Bispekrøniken.

8. Peder døde A.C. 1261, han var udsendt til Hispanien med Kong Hagen Hagensens datter Christina, som fik Hertug Philippum af Castilien til ægte. [Tilføyelser og fotnoter]: Hand drog landvejs tilbage igiennem Frankrig og kom noget senere tilbage end de andre gesandter, men begavet med megen skienk og berettede hvor højtidelig Prindsessen blev modtaget i Spanien. Bispen fik mange gaver af Kongen og drog til Hammer om høsten 1259. Bisp Peder døde 1261 om vinteren og Erkebispen skrev til Canikerne i Hammer at de skulle udkaare en anden i hans sted og de udnævnte en Canik navnlig Lodin som icke var yndet af Kong Hagen, og der han kom til Tronhjem vijste han ved ankomsten en Fortrydelse mod Erkebispen, fordi han mod Kongens Villie ville have befordret Lodin til Bisp i Hammer. Der Kongen kom i Byen gik Bispen med Clereciet i Procession imod ham og kyste ham. Lodin gik ved siden af Erkebispen og kyste Kongen med synderlig Underdanighed. Strax derefter lod Kongen holde et stefne med Erkebispen om Bispens udkaarelse i Hammer. Erkebispen ville endelig have beskicket Lodin til Bisp i Hammer, men Kongen satte sig derimod. Der opreistes en stor Trette mellem dem. Erkebispen blev derved meget opbragt, men paa det sidste afstod hr. Loden det kald og ville icke giøre Kongen imod, og Gilbert Prædikant, som tilforn havde været Erkedegn paa Hetland blev bisp igien i Hammer efter Kongens begiering, og efterdi den sag var forskudt til Paven, da skrev Erkebispen og Kongen Gilbert til Paven om udkaarelse, og blev Gilbert 4 re Non. Martii 1264 viet udi Tronhjem tilligemed bisp Brando til Hole paa Island, nærværende Bisp Peder af Bergen og Torvild af Stavanger. [Ny tilføyelse]: Bisp Peder i Hammer [var. i K3 : NB man læser om en Bisp Peder i Hammer som] blev tilligemed de andre Bisper af Erkebispen Aslak i Trunhjem satt til rette A° 1435 med en haard skrivelse, ja truede med Bøder endog med Afsættelse, dersom de icke kunde opgive gyldige aarsager for deres udeblivelse fra dette national møde, brevet er udstæd fra Bergens biskoppelige Raadhuus A° ut supra. Johannis henRettelse Dag og underskrevet af Bispen tilligemed nogle Caniker af Trunhjem, Bergen og Osloe. [Fotnote med korreksjon av ovenstående]: Den oven omskrevne Bisp Peder Povelsen der levede mellem aarene 1424 og 35 er efter Peder Clausens Undals Norges beskrivelse den 19de i Tallet skjøndt han er udeladt af Bispe Crøniken for Hammer. Derimod giør Undal Haldver og Hovold eller Haldurd til en Person som Hammers Crønike giør til 2 Bisper levende til forskjellige Tiider, den første 1323, den 2 den 1361 –.

1109. Gilbert eller Gilbret. Han havde været tilforn Haagen Haagensens Prædikant og Erkedegn paa Helthland, men blev af Kongen befordret til Hammers Bispestoel hvor han blev viet Anno Christi 1263. [Fotnote med 2. hand]: Bisp Gilbert var A° 1262 sendt tilligemed Bisp Henric af Orknoe i følge med tvende Ministre Anders Nicolaussen og Anders Plict at megle fred mellem Hagen Hagens, og Kongen af Skotland og de funde den skotske Kongen i den Kjøbstad Nore. Medens Gilbert var i Rom sendte Capitlet en Canik til Rom med forlangende at Ingen fremmed Bisp der icke kjendte landets tale og Sæder maatte paatrænges dem. Efter et aar kom han tilbage med velforrettet sag da man valgte Gilbert fød paa Hetland. Hand bygde Domkiercken og BispeResidensen.

10. Torfind, han blev Fredløs i Kong Erichs Tid anno 1282 og døde i Brabant i Holland aar 1284. [Fotnote]: Denne Konge kaldes i Norske konge Historie Erich Præstehader, formodentlig fordie at han holdte den hovmodige Geistlighed Tommelfingeren paa Øyet, var vist nok ellers for riget nyttig Konge. [Fotnote med 2. hand]: Torfind var af de Bisper i Norge som Kg. Eric Magnussen Præstehader fordrev saa de nødes til at drage til Rom og sollicitere Paven om beskyttelse, hvoriblandt var da og Torfind af Hammer, der var som det heder nød at gaae af Landet for Kirckefreden. Han var af Cistercienser Orden og døde i Nederlandene i Dusland i et Munkecloster 6te Januari 1244 skjøndt Buchlinus anfører hans dødsfald til 1284. – Vid. Annal Benedictius 2 pag. 43, dermed ogsaa i en ihændehavende Chrønike om Hammer hvad tiiden angaar overensstemmer. Derimod afviger denne Buchlino derudi at ifølge de samme er norsk Ridder af Hedemarkens Provinds, nemlig Hagen Ragnell skulle have trængt ind i Bispens huus paa en voldsommelig maade og mishandlet ham overmaade, ja, saaledes saaret ham at han døde deraf. Da Haagen rejste til Rom og erholdt Aflad af Pave Nicolas 4de maae da sammenhængen formodentlig være denne at Bispen lang tiid efter og i landflygtighed dog af de tilføjede Saar endelig maae være død. Sluttelig og at Kong Eric har opmuntret Ridderen til denne voldsomhed imod Bispen. (Vid. Pontoppid. Annales 1 .T p.65) –.

13. Ingvolder var til i Kong Haagen Haagensens Tid A.C. 1311, var en saare Gierig mand paa Jordegods, i hans Tid blev de meeste opprødde stæder baade paa Næss og fleere stæder given under Hammers Capituli Bispestoel. Nu kom Bispestolen i Hammer i sin største Velmagt, og forblev derved indtil Reformationen. I den store Mandedød blev Hammer meget blottet for Folk, denne begyndte i aaret 1350 i Nativitatis Mariæ og stod paa til alle Helgens Dag samme aar her udi Norge. [Fotnote]: I Næss Præstegield 1 Miil i Nordvæst [var. i K3 : nordost] fra Hammer under den bekiendte store Aas Røhesaasen 111kaldet ligger nu Gaarden kaldet Biskoplien deraf at den var Bispens i Hammer Sættermark eller sætter boel. [Tilføyelse med 2. hand]: Ingvold eller Inggeld var tilligemed Bisp Helge af Osloe A° 1309 samt andre Herrer i Kg Hagen Magnussens tid til stede i vor Frue Kirche for som vidner at bivaane kongens datters Frøjken Ingeborgs Jaord med hertug Magnus i Danmark, da hun ved Ringvielse blev trolovet til ham. Da Frøjkenen lagde sin Haand i Bisp Peders af Viborg som forestillede hertugens Person. Denne Bisps tilligemed de andre Herrers indsigle blev derpaa satt paa at skriftlig Document, der blev forfattet 1 6de Maji samme aar til Troelovelsens Bekræftelse. Ingvold var og tilligemed de andre Norges Bisper sendt som Freds Mediateur i mellem Kong Hagen Magnusen i Norge og Kong Erich i Danmark og underskrev Forliiget i Julii 1308.

15. Haldvor han var til 1323. [Note med 2. hand]: I en af de Catholske Bispers, I biskop Haldvors tid sluttelig fordrede Pave Clemens den 6te den 10de Deel af alle geistlighedens Indkomme i Norge, thi blev et møde holden i Bergen A.C. 1345 hvor Erkebisp Povel i Trunhjem besværte sig over denne for Deres gjerrighed saa tryckende udgift og blev enig om efter overlægg med Canikerne der mødte paa Bispernes Vegne at Tronhjems stift 6 Pund Oslo 6 Stavanger 4 dog af Hammers Bispestol skulle B. Halvord icke udrede meere end 3. Documentet er undertegnet af alle 4 stifters Caniker. Overanført aar 8te dage efter Mariæ Fødselsdag.

17. Magnus, han levede anno 1370. [Tilføyelser med 2. hand]: Magnus har aar 1370 underskrevet i Bahus Kong Hagen Magnussens skriftlige begier til den svenske Regjering om hans Faders løsladelse af Calmars slot. –

I et brev findes efter Biskop Magnus i Hammer, hvorved han sælger fra sig og den hellige Kirke 2de Mærker boel i Øvre Bøe i Hitterdahls præstegjeld.

Af Bispen i Hammer, sluttelig Bisp Magnus tilligemed andre Bisper blev A° 1386 i Kg. Olaf Hagens, tiid af Norge holdt et Møde til Tønsberg i Norge da Kongen lod udstæde et (?) hvoraf Geistligheden skulle nyde deres Andeel.

18. Andbent eller Anbiøn. Levede 1430 [Fotnote med 2. hand]: I et Pergament brev beroende ved Ullensagers Kald og Præstegaard findes denne beretning at A° Die Valentini Martyris var den verdige Fader i Gud Ambiørn i Hammer tilligemed sin Canicer nær værende med Provsten sire Nils Jacobs, i Provstestuen i Nannestad Sogn paa Romerige for at bestemme Præstens Rettigheder med Tiende, Introduction, betaling for Messer, alterg. udfærd. Nærværende laugrettet til Botolphi ting.

112[Mellom bisp nr. 18 og 19 har K føyet til]: Peter Povels. anføres baade i Clausens Norges Beskrivelse og i gamle Pergamentsbreve som den 19de Biskop, skjøndt han i Bispecrøniken er udeglemt. Hand levede 1425-35.

20. Gunner. Han levede anno 1459 til 1480. [ Fotnote med 2. hand]: Bisp Gunner af Hammer med de andre Bisper, Prælater og Rigsraadet I Norge besværte sig A° 1353 for Pave Nicolaus den 5te at Henricus Kalthejsen fra Cobkntz i Tyskland var dem paatrængt som Erkebisp da han hverken kendte landets sprog eller sæder. De forlangte en canic Olaum i hans sted og blive Kalthejsen qvit, til med fordi han var forhadt af Kongen. Bispen døde udenRigs nemlig i Cobkntz sit fødeland.

21. Carl Seigersen. [Omtalt som i U. Fotnote med l.hand]: Hvorfor Bispen fik denne Herlighed [=Toten] veed mand ej med vished og Holberg mælder slet intet derom. Men efter et gammelt Sagn skal han af Kongen være forleenet med Toten fordi han engang sammesteds stillede en farlig Opstand blandt Bønderne hvilket ikke synes at være uantageligt.

[I teksten om Karl Sigvardssøn har K flettet inn en lang historie som gjelder den seinere bisp Karl Jenssøn. I en tilføyelse til omtalen av denne siste bispen gjør K’s 2.hand utførlig greie for sammenblandingen. Se nf.].

22. Carl Jensen, en Ridermands Mand. Døde A.C. 1502. Han var Sognepræst paa Toten og ble derfra kaldet til Bispestolen i Hammer. Døde i Opsloe Bispegaard og blev begraven i Hammer. Staaer afskildret i Totens Kirke med Symbolum.

[Fotnoter med 2. hand]: Naar der meldes at Bisp Carl Jensen i Hammer var en Riddermands mand da er det at agte at det var forskjell paa en Ridder og en Riddermands Mand, thi den sidstes navn betydede kuns en herremand eller aldermand, som icke var optaget i Ridderstand eller bar Ridderbaand som Ridderne havde eller simpel adel karakteriseret adel

Denne Bisp som ellers kaldes Carl Jæmt synes paa Bienavnet at være en Descendent af Ketil Jampte Amund Jarls søn i Sparboen i Thr.hjems sti. som fra Kong Østen Ildraades Tyrannie drog til Sverrig over Fjeldet Kjølen og bygde Jæmpteland.

Bisp Carl Jæmpt er i Totens Kirke afridset med et langt Scepter eller Bispestav som gaar ned over hans axle og ned til Jorden. Det ligner det Scepter som den første Pavens Bisp Ansgarius førte som blev sendt her til Dannemark. [Det viktige ordet her står ikke i K1, men i K3].

[Som nevnt ovenfor blander K de to bispene Karl sammen, men korrigerer 113siden feiltaket, i K1 som tilføyelse med 2. hand til teksten om Carl Jensen, i K3 som ordinær fotnote til denne bispen]: Det som tillægges Carl Sigvardsen Bisp i Hammer er Fejl. Det var denne Carl Jenssen eller Carl Jæmpt som blev beskyldt for forræderi og fangen af Christian den Anden som ickun var 7 aar da Carl Sigvardsen døde 1488. Thi Chr. 2den er fød 1481 2 julii. Historien henhører derfor til denne Carl Jæmpt.

I det oprør som den norske adel giorde under deres Anfører Herlof Hyttefad mod Kong Johannes, blev Bispen sat i Fængsel paa Aggershuus slot, og det gik saaledes til: Kong Johannes sendte sin søn CronPrindtz Christian som siden er bekiendt som Konge under navn Christian den 2den op til Norge med en stoer Skibsflaade og meget Folk at han skulle tæmme denne oprøriske Folk. Da Prindtzen kom til Norge slog og udsprædde han snart Oprørerne og tog deres Anfører til Fange, som under det piinlige forhør udlagde mange anselige Mænd om hvilke mand minst kunde formode saadant. Disse bleve ogsaa paa Grund heraf arresterede, endskiøndt hans beskyldninger blandt mængden blev holdt for at være uden Grund. Herluf Hyttefad selv blev Rættet og lagt paa Steile udenfor Slottet, og efter ham lod Prindsen henrætte en stor Mængde af den norske Adel hvorved han giorde saa stort et Hull i den at den siden for det meeste er reent udgaaet. Bisp Carl blev nu angiven for utroeskab mod Kongen, omendskiønt Kongen vist ikke havde nogen troere Mand i Norge, paa hvem han sikkrere kunde forlade sig end paa ham. Kongen havde og givet Prindtsen et brev med til Bispen som lød at Bispen skulle være Prindsens Raadgivere, men Prindtsen leverede ikke Bispen Brevet, holdt dog ellers gode miner med ham. Imidlertiid forsømte ikke Bispens Uvenner at sværte ham ved alle Lejligheder, hvilket ogsaa Prindtsen syntes at finde behag i. Endelig lod han Bispen fængsle – enskiøndt alle troer at han var uskyldig, og sad han saaledes længe i forvaring paa Slottet. Een gang forsøgte han paa at flygte efter at han om Natten havde skaaret sine Lagen i Stykker eller lange Strimler, og dermed hissede sig ned af et Vindue paa Slottet. Men til Uhæld brast strimlerne og han faldt ned og brød sit eene Been. I denne Elendige tilstand slæbte han sig dog hen til Skoven og søgte Skiul i et Huult Træe. Men ved Dagens Anbrud savnede man Fangen, Prindsen selv med alt sit følge sadte efter ham og med Hielp af en Støverhund blev han opdaget og trækt frem igjen. Prindsen blev nu meere forstyrret [var. i K3 :bestyrket] i sin Mistanke mod ham, lod ham føre tilbage til Slottet efter at han haardeligen havde tiltalt ham og fik ham da et haardere fængsel. Kort herefter faldt han i en stor Sygdom, formodentlig af sorig over sin ufortiente ulykke, hvoraf han dødde. Da han derpaa blev begraven efter at han var opført til Hammer, og der indsat i Bispernes begravelse. Han findes afskildret i Totens Hovedkirke med sit Symbol. Reges erunt nutrici tui. Døde 1488.

[Fotnote i K1 med 2. hand satt etter teksten om Karl Sigvardssøn, I K3 i kom114mentar til Karl Jenssøn etter at sammenblandingen er forklart]. A° 1512 meddelte Pavens Legat eller Nuncius apostolicus som han kaldes Chr. 2den som da værende Cr. Prinds pavelig aflad for all skyld i Bisp Carls død som var anseet som en Forræder af sit Fædreland fordi han var mistænkt for Conspiration med den oprøriske Herlof Hyttefad og de svenske. Derfor han som sagt blev fangen og ved undvigelsen af arresten bræckede sit Been, som siden aarsagede hans død. Den voldsomhed ville i Følge Kirkefredens love kostet Chr. 2den Kirkens Baand, dersom mand icke havde med Penge og gode ord bielagt sagen ved det Romerske Hof og forsonet Paven.

Denne Prindsens voldsomme Adfærd opvakte dog baade uvillie og Miscredit for ham i den norske Almues Hjerter efterdi Bispen var baade en anseet klog og god herre af de beste Cath. Bisper i Almindelighed holdes uskyldig for delagtighed i den ham af Prindsen tiltænkte Conspiration.

[Fotnote til opplysningen om innhogget i adelen, med 1. hand]: Siden den Tiid er den norske adel udgaaet, siger den berømte Hvidtfeldt. I Ringsager har i gamle dage mange adelige Familier hvis navn og slægt nu er reent uddødde. f. Ex. den Hanemanske Familie og fleere. Paa Næss er endnu Descendentere af en gammel adelig Familie, ni. Skaktaflernes.

24. Mons Larsen den sidste Bisp i Hammer. A.C. 1535. Han blev i begyndelsen af Reformationen fangen tilligemed de andre Catholske Bisper af Hr. Truid Ulfstand efter at han baade med Haand og Mund modsagde Luthers lærdom i Kong Christian den 3die Tiid, da han blev nedsendt til Dannemark, siden ved man ikke meere om ham, hvad hans Skiæbne blev.

Nu blev Hammer og Opsloe Stifter foreenede 1537.

[Fotnote med 1. hand]: Da den bortrømte Kong Christian den 2den giorde Forsøg paa at indtage Norge igien meente han i hast at faae Almuen og især Bisperne paa sin Side da han lovede at beskytte den Romerske catholske Religion. Til den ende udsendte han sin Secretaire Hendrich parous til Bispen i Hammer den 16de julii 1531. Da Bispen strax var paa Kongens Side og lovede tillige hielp paa Erkebiskop Olufs i Throndhiems hans vegne i et Brev til Kongen. Sluttningen af Brevet lyder saaledes: Eders kongelige Majestæt skal altid finde mig en velvillig og trofast Tiener og Eders Naades ydmyge capellan til Gud alsommægtigste og St. Olufs Konning hvilken jeg Eders Naades Høymægtighed og Kongelige Majestæt nu med Liv og Siæl til Evig Tid befaler.

Dateret Hammer den 2de Julii 1531.

Mons Larsen, Bisp til Hammer Stigt

Efter dette Brev at dømme synes det at have været meget mørkt i den gode Bisps hoved.

[Fotnote med 2.hand]: A° 1524 havde Bisp Mogens Larsen en Proces betræf115fende tienden paa Halland og vandt Sagen for det Norske Rigs Raad som tilkjendte ham den ham forholdte 4de Part af Tienden. Sammesteds A° 1536 var Morten Lauritzen kommen til Trunhjem i Følge med Bisp Jens Ræv i Osloe og disse gesandter fra Danmark: Morten Krabbe, Vincentz Lunge, Claus Bille, Eric Ugerup, Eric Hach i den Hensigt at bringe Almuen Nordenfjelds paa bedre tanker og til at følge den søndenfjeldske Almues Exempel i at vælge Chr. 3. til Konge, men Almuen som var ophidset af Erkebisp Ole sønderreve Tractaterne og ynkelig myrdede Lunge. Denne Mons Larsen var dog uvillig i at kjende Kong Frederik den 1ste (Chr. 3 die Formand) for retmæssig Konge da han holdt meest paa den da landflygtige Chr. 2dens Partie, der han indfandt sig i Norge med en Flaade i Haab at bemestre sig Norge. Aarsagen til Mortens hengivenhed for denne Exterminerede Konge var at han smigrede de Catholske, men da Chr. 2. blev fangen for Aggershuus maatte Mons Larsen nolens volens slaae sig til Fr. 1 . og bøde tilstrækkelig tilligemed Jens Ref i Oslo og Erkebispen i Tronhjem Ole fordi de vare Chr. 2den assisterlig [var. K3: hengivne og behielpelige] i at gjøre opstand mod Fr. 1. Thi Olaus maatte betale 15.000 lod sølv, Jens Rev 6.000 lod og Morten i Hammer 2.500 lod sølv. Siden da han var bleven ydmyget lod han sig bruge som gesandt til Trunhjem til beste for Chr. 3 (som var Luteran bevaagen) dog gud veed med hvad hjerte han forrettet ærindet.

[Note med 2. hand til opplysning om bispens uvisse skjebne]: Dog har mand ved nøyen undersøgelse fundet at han døde paa Anderskov Slot i Danmark A° 1542 den 3die October efterat han 5 aar tilforn nemlig 1537 var (dog sildigere end de andre Bisper nemlig 1 aar efter) om St Hans aften af Ridder Claus Daae fanget og som Stadsfange nedfort til Kjøbenhavn. Han havde først været Canic i Oslo og 1527 blev derfra befordret til Hammers Bispestoel. I de borgerlige Krige var han ubestandig som de fleste Catholske Prælater, dog holdt han mere paa Chr. 2den end Fr. 1 . Partie med hvilket sidste han dog blev forligt. Imidlertid holdt han dog meget med Erkebisp Ole efter Fr. 1 . døde i de følgende uroligheder under Chr. 3.

[Tillegg til notens omtale av saken om tienden, med samme hand] : NB. Naar der meldes at Bisp Mons Larsen i Hammer A° 1524 blev for Rigs Raadet i Norge tilkjendt den omtvistede 1 /4 Deel af Tienden paa Hadeland, da maae jeg erindre til nøyere oplysning om Bispens Rettighed til sin Paastand at samme var grundet paa Kirkeloven (ellers Christen Retten udgivet af Kong Magno Lagebøter) thi efter samme Lovs 16. Capitel var den fjerde Deel af Tjenden Bisperne tilstaaet, da det i samme befales at Biskopperne skulle nyde en fjerdedeel Tjende som skulle erlægges Torsdag i fjerde Sommers Uge og modtages i Huset af den som Bispen beskickede til oppebørselmand. Den 2den fjerdedeel til de fattige som skulle uddeeles blandt samme om Høsten. Præsterne skulle nyde den 3die fjerdedeel, den fjerde Fjerdedeel skulle lægges til Kirkerne, begge 116paa samme tiid som Tienden til Bispen erlagdes. Den som kunde og icke ville erlægge Tienden til Bispen inden 12 maaneder (aar og dag) skulle bøde 3 1 . Sølv og icke inden 2 gange 12 maaneder eller 2 aar da bøde 6 1. men løb 3 aar forbie og ej Tienden blev betalt skulle den tiende skyldendes gods, fast og løst confisceres. Den 1/2 deel vare Kongens Teseum hjemfalden, den 1/2 deel Bispens Cassa.

[Også i omtalen av de evangeliske biskopene er K mye mer utførlig og detaljert enn noen av de andre handskriftene.]: Efter at Hammer og Opsloe Stifter vare blevne foreenede og Bispesædet forflyttet til Opsloe har siden Reformationen været følgende Biskopper nemlig: [Fotnoe til dette med 1. hand]: Anno 1537 blev Hammers Bispestoel lagt under Opsloe. I fra den Tid til staden Hammer afbrændte A.C. 1537 (sic) var 30 aar. Holberg siger at de svenske kom over de saakaldede Mulleskover ind paa Hedemarken som han havde fundet berettet i en gammel Krigs-Protokol. See herom hans Dannemarks Riges Historie 2den Tome Pag 459. Det lader sig let begribe at da Bispestolen var forflyttet fra Hammer til Opsloe at Byen siden alt meere aftog i Velstand da Borgerne fra Hammer flyttede ud til det beqvæmmeligere andlagde og formedelst Søefart og Handel Blomstrende Opsloe og følgelig fik vel de svenske krigsmænd ej stort til Bytte da de afbrændte Hammer, der visnok uden dem af sig selv var undergaaet.

[Fotnote med 2. hand]: A° 1569 blev Hammers afskaffede Domcapitels Commun Rente (Cannikegodses Indkomme) anvendt til igjen at opbygge Oslo Domkirke og Skole som af de svenske var ruineret. Trinitatis Domkirke og Cannikebolig var allerede A° 1567 af de svenske ruineret. Da svenskene A° 1567 afbrente Trinit. eller Domkirken i Hammer og alle Canikernes Boeliger, ophørte ogsaa faae aar efter Domcapitelet og dets Prebender blev til andre forleenet, men skjøndt deres gods ophørte tilligemed Capitelet, saa finder mand dog at A° 1574, altsaa 6 a 7 Aar efter branden havde endnu Hammers Caniker Ret at vælge Bisper, thi Jens Nielsen Bisp i Opsloe blev af Canikerne i Hammer og Opsloe valgt til sin endnu levende Formands, Frans Bergs successor, og 1611 vare endnu Caniker til Hammer, nemlig forbemeldte Biskop Jens Nielsens søn Christopher Jenss. som var Canik i Hammer og Sogne Præst paa Toten. Ligeledes var Provst Jens Bugge i Ringsager samme tid canik i Hammer, men Hammers capitels Comuns Rente eller Canikegods blev allerede 1569 anvendt til at reparere den afbrendte Osloe Domkirke og Skole for. – Caniksembedet blev ogsaa ved et heelt Seculum efter Reformationen, nemlig til 1634, da deres Embede bestod i at dømme i ægteskabssager og synge sine latinske Horas (eller Bønner fra 4 til slet 6 om morgenen) Paa Luthers Raad (dog med Pavelig overtroes afskaffelse) paa det gamle Præster icke skulle mangle ophold, 117eller andre som havde anvendt tiden til Studering, Employ, eller Forældre lyst til at holde deres børn til Studeringer.

1 . Hans Ræv han var næst efter Magister Geble, som blev ved Embedet, da han var en af de Romerske Bisper som antog Lutherie Lærdom. Han betalte 3000 rd i Bøder fordi han holdt med Kong Christian 2den der vilde Indtage Norge og indføre den Papistiske Troe. Han forestod Stiftet som et Dødt Hoved til aar 1544 da han blev aldeles død.

[Tilføyelse med 2,hand] : Hand havde en broder Jonas Ref, Canik i Tr.hjem, og der var en Digter Hofgard Ref i slaget paa Stiklestad hos St. Ole.

2. Anders Monsen [= Matsen], han skrev og ligeledes Biskop til Hammer og Opsloe ligesom hans Formand og Biskop af Guds naade.

3. Frands Berg, han var til Aar 1591. [Tilføyelse med 2. hand]: kom op til Oslo i Følge med Frederik den 2den til skibs.

6. Niels Siningius, han fordrev 6 Jesuiter fra Præste Embedet i stiftet. Døde 1617.

11 . Hans Munch, var befængt med Sovesyge, saa han ofte faldt i Søvn med mad i Munden og ord paa tungen. Han dødde 1712 meget Riig.

12. Bertel eller Bartolomæus Deichmand, han gav Kongen det gode Raad at sælge Kirkerne overalt i Norge til Almuerne og allene forbeholde sig Jus vocandi. Han ragede i Trætte med Myndte Mæsteren paa Kongsberg, hr. Cancellie Raad Mejer som han beskyldte for underslæb med Mynten. Det fortælles at Myntemæsteren saa lidet estimerede Bispen at han engang da Bispen var hos ham i et stort Giestebud lod Bispens skilderie ophænge paa sit Privet Hannem til en offentlig forhaanelse. Imidlertid blev udfaldet paa disse 2de mægtige Mænds Uvenskab dette: at Mejer blev dømt til at stryges med Kagen og Brændemerke, men da Kong Friderich 4 døde blev Bispen uformodentlig afsat.

14. Niels Dorph var Præst paa Wang i Hedemarchens Provstie og Provst samme, men da han Prædikede for Kong Christian den 6te paa hans Rejse til Thronhiem 1733 behagede hand Kongen saa meget at han kaldede ham til Præst i Kiøbenhavn og derefter fik han Bispestolen i Christiania, var særedels flittig Mand.

15. Fridrich Nannestad var først Biskop i Throndhiem, kom derfra til Christia118nia. Han var en meget Lærd Mand og særdeles hengiven til Læsning, saa at han mange gange derover forglemte at Spise, var af en meget svag legemets bygning og ejede et stort Bibliotheqve.

16. Christen Smidth den nu værende, var først Personelle Capellan derpaa China Præst, siden Sognepræst i Lolland, derpaa Hofpræst og endelig Biskop i Christiania, hvilket Embede han med Ære og berømmelse til denne dag har forestaaet 1797.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Hamarkrøniken

Hamarkrøniken ble skrevet ned en gang på 1500-tallet og er et historisk og kulturhistorisk dokument som beskriver Hamar og omegn på 13- og 1400-tallet. Det er en blomstrende by det fortelles om, en slags idealby der kirken og klosteret står i sentrum. I krøniken kan man lese om hvordan byen var anlagt med hovedgater, torg og tverrgater, om bygninger og om kjøpmennenes virksomhet.

Teksten i bokselskap.no er en digitalisert utgave av Egil Pettersens NSL-utgave fra 1986. Utgaven inneholder en fyldig innledning om krøniken og de forskjellige bevarte kildehåndskriftene, en normert og modernisert versjon av krøniken (basert på det eldste bevarte håndskriftet fra ca 1610) og en diplomatarisk versjon. I tillegg er utgaven utstyrt med et stort variantapparat.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.