Jeppe paa Bierget

av Ludvig Holberg

Act. IV.


Sc. 1.


    Jeppe  forestilles liggende paa en Møding i sine gamle Bønder-Klæder, vaagner op og raaber:

Hej Secketeer, Cammer-Tienner, Lakejer! nok et Glas Carnali Sæk!

Seer sig om, og gnicker sine Øjne ligesom tilforn, tar paa sit Hoved, og faar sin gamle breede Hat i Haanden, gnicker Øjnene, og vender Hatten om paa alle Kanter, seer paa sine Klæder, og kiender sig selv igien, begynder at tale:

Hvor lenge var Abraham i Paradiis? nu kiender jeg, men desverre, alting igien, min Seng, min Trøje, min gamle Hanrej Hat, mig selv; det er andet Jeppe, end at dricke Carnali Sæk af forgylte Glas, at sidde til Bords med Lakejer og Secketerer bag sin Stoel. Det Gode varer (desverre) aldrig lenge, Ach! Ach! at jeg, som var saadan Naadig Herre for stacket Tid siden, skal see mig i saa slet Tilstand, min prægtige Seng forvandlet til en Møding, min Guldenstyckes Hue til en gammel Hanrej Hat, mine Lakejer til Sviin, og mig selv fra en stoor og naadig Herre forvandlet til en usel Bonde igien. Jeg meenede, naar jeg vaagnede op igien, at finde mine Fingre besat med Guld-Ringe, men de ere (reverenter talt) beseglet med andet. Jeg meente at fodre mine Betientere til Regenskab, men nu maa jeg selv lave min Rygg til, naar jeg kommer hiem, og skal giøre Regenskab for mit Forhold. Jeg tenkte, da jeg vaagnede, at gribe efter et Glas Carnali Sæk, men fik med Tugt at sige en L. i Haanden. Ach Ach! Jeppe! den Boelig udi Paradiis var kun kort, og din Glæde fik hastig Ende. Men hvem veed, om det samme icke kand vederfare mig, hvis jeg legger mig til Hvile nok engang. Ach Ach gid det vilde hende mig! Ach gid jeg kunde komme der igien!

Legger sig at slumme igien.

Sc. 2.

Nille. Jeppe.

    Nille. 

Mon jeg skal troe, at hand er kommen i Ulycke, hvor kand dog dette være! enten har Fanden taget ham, eller (det som jeg meer er bange for) sidder hand i en Kroe og dricker Pengene op. Jeg var een Giek derudi, at jeg betroede den Druckenbolt 12 Skilling paa Engang. Men hvad seer jeg? ligger hand icke der i Skarnet og snorker? Ach jeg elendige Menniske! der skal have saadant Beest til Mand! din Rygg skal betale det dyrt nok.

Lister sig sagte hen og gir ham et Slag af Mester Erich for Rumpen.

    Jeppe. 

Hej hej! hielp hielp! hvad er det? hvor er jeg? hvem er jeg? hvem slaar mig? hvorfor slaar mand mig? hej!


    Nille. 

Jeg skal lære dig strax, hvad det er.

Slaar ham paa ny igien, og træcker ham efter Haaret.

    Jeppe. 

Ach min hierte Nille! slaae mig icke meere, du veedst icke, hvad mig er vederfaret.


    Nille. 

Hvor har din Fyldehund været saa lenge henne? hvor er Sæben, du skulde kiøbe?


    Jeppe. 

Jeg kunde icke komme til Byen, Nille!


    Nille. 

Hvorfor kunde du icke komme til Byen?


    Jeppe. 

Jeg blev optagen paa Vejen til Paradiis.


    Nille. 

Til Paradiis (prygler ham) til Paradiis (slaar ham atter) til Paradiis (slaar ham igien) vil du fixere mig oven i Kiøbet?


    Jeppe. 

Aa Aa Aa! saa sant som jeg er en ærlig Mand, er det icke sant.


    Nille. 

Hvad er sant?


    Jeppe. 

At jeg har været i Paradiis.

Nille repeterer i Paradiis og slaar ham igien.

    Jeppe. 

Ach min hierte Nille! slaae mig icke meer.


    Nille. 

Fort! bekiend, hvor du har været, eller jeg skal myrde dig.


    Jeppe. 

Ach! jeg vil gierne bekiende, hvor jeg har været, dersom du icke vil slaae mig meere.


    Nille. 

Bekiend da.


    Jeppe. 

Svær paa, at du icke vil slaae mig meere da.


    Nille. 

Nej.


    Jeppe. 

Saa sant som jeg er en ærlig Mand og heeder Jeppe paa Bierget, saa er det sant, at jeg har været i Paradiis, og seet de Ting, som du skal forundre dig over at høre.

Nille prygler ham igien, og træcker ham ind efter Haaret.

Sc. 3.


    Nille  (alleene.)

Saa din Fyldehund! sov nu først Rusen ud, siden skal vi videre tales ved. Saadane Sviin, som du est, kommer icke i Paradiis. Tenk engang, hvorledes det Beest har drukket Forstanden bort, men har hand giordt sig til gode paa min Bekostning, saa skal hand og ærlig penitere derfor, thi hand skal i 2 Dage faa hverken vaadt eller tørt, inden den Tid skal nok Grillerne forgaae ham om Paradiis.

Sc. 4.

3 bevæbnede Mænd. Nille.

    3 Mænd. 

Boer her icke en Mand, som heeder Jeppe?


    Nille. 

Jo her giør.


    3 Mænd. 

Est du hans Hustrue?


    Nille. 

Ja Gud bedre, disvær!


    3 Mænd. 

Vi maa ind at tale med ham.


    Nille. 

Hand er gandske drucken.


    3 Mænd. 

Det vil icke sige, fort skaf ham her ud, eller det heele Huus geraader i Ulycke.

Nille gaar ind og støder Jeppe ud med saadan Fart, at hand støder en af de 3 Mænd om paa Gulvet med sig.

Sc. 5.


    Jeppe. 

Ach! ach! I gode Mænd, nu seer I, hvilken Kone jeg har at drages med.


    3 Mænd. 

Du fortiener icke anden Medfart; thi du est en Misdæder.


    Jeppe. 

Hvad ondt har jeg da giordt?


    3 Mænd. 

Det skal du strax faa at vide, naar Retten blir holdet.

Sc. 6.

Dommeren kommer ind med en anden Betienter, og sætter sig paa sin Stoel, Jeppe bagbunden blir bragt for Domstolen. Een træder frem og beskylder ham saaledes.

Her er en Mand Hr. Dommer, som vi kand vidne at have seet indsnige sig udi Baronens Huus, givet sig ud for Herren, iført sig hans Klæder, tyranniseret med hans Betienter, hvilket saasom det er et uhørligt dristigt Stycke, saa paastaar vi paa vor Herres Vegne, at det paa en særdeles Maade maa straffes andre Voldsmænd til Exempel og Forskreckelse.


    Dommeren. 

Er det sant, som du beskyldes for? siig frem, hvad du har til din Forsvar; thi vi ville ingen fordømme uhørt.


    Jeppe. 

Ach jeg arme Menniske! hvad skal jeg sige? jeg bekiender at have fortient Straf, men alleene for de Penge, jeg drak op, som jeg skulde kiøbe Sæbe for; jeg bekiender ogsaa, at jeg har nyelig været paa et Slot, men, hvor jeg kom derhen, og hvor jeg kom derfra igien, veed jeg icke.


    Anklageren ɔ: 1 Advocat. 

Her hører Dommeren af hans egen Bekiendelse, at hand har drucken sig fuld, og udi Druckenskab begaaet saadan uhørlig Misgierning; saa der nu ickun staar tilbage at kiende udi, om een saadan grov Misdædere kand undskylde sin Misgierning med Drukkenskab. Jeg meener nej; thi paa den Maade kunde hverken Hoer eller Mord blive straffet, enhver skulde søge saadane Udflugter, og sige, at det var giordt i Druckenskab, og, omendskiønt hand kand bevise sig at have været drucken, blir hans Sag derfor icke bedre; thi det heeder: hvad en bedriver i Druckenskab, skal hand bøde for, naar hand blir ædrue. Det er jo bekiendt, hvorledes saadan Misgierning nyelig blev straffet, omendskiønt Misdæderen lod sig af Enfoldighed forføre at give sig ud for en stor Herre, men hans Enfoldighed og U-videnhed kunde icke redde ham fra Døden; thi Straff er alleene indført andre til Exempel. Jeg vilde nok fortelle Historien, dersom jeg icke frygtede at opholde Retten dermed.


    Anden Advocat. 

Gunstige Hr. Dommer! denne Sag kommer mig saa underlig for, at jeg icke kand faa saadan Historie i mit Hovet; endskiønt der vare end fleere Vidner. En eenfoldig Bonde skulde snige sig ind paa Herrens Gaard, og paatage sig hans Person uden at kunde paatage sig ogsaa hans Ansigt og Skickelse? hvorledes kunde hand komme ind i Herrens Sovekammer? hvorledes kunde hand iføre sig Herrens Klæder, uden nogen skulde blive det var? nej Hr. Dommer! man kand see, at det er opspundet Verk af denne stackels Mands Fiender. Haaber derfor, at hand blir frikiendt.


    Jeppe  (grædende.)

Ach! Gud velsigne din Mund! jeg har et stycke Tobak i min Buxe-Lomme, om I icke vil forsmaa, det er saa got, som nogen ærlig Mand vil tygge.


    2 Advocat. 

Behold kun dit Tobak Jeppe! at jeg taler for dig, er icke for Skienk og Gave, men alleene af Christen Medlidenhed.


    Jeppe. 

Om Forladelse Hr. Procurator! jeg havde icke tenkt, at I Folk vare saa ærlige.


    1 Advocat. 

Hvad som min Collega fremfører til denne Misdæders Befrielse, grunder sig alleene paa Gisninger. Her spørges icke, om det er rimeligt, at saadant kand skee eller ej, men der bevises, at det er skeed, saavel af Vidner, som af hans egen Tilstaaelse.


    2 Advocat. 

Hvad en Mand tilstaar udi Frygt og Forskreckelse, saadan Tilstaaelse kand icke være gyldig. Mig synes derfor, det er best at give denne enfoldige Mand Tid til at betencke sig, og adspørge ham paa nye derom. Hør Jeppe! betenk dig hvad du siger! tilstaar du det, som du beskyldes for?


    Jeppe. 

Nej! jeg vil giøre min højeste Eed paa, at det er Løgn, alt hvad som jeg svor paa tilforn; thi jeg har i 3 Dage icke været af mit Huus.


    1 Advocat. 

Hr. Dommer! jeg meener uforgribelig, at det icke maa tillades nogen at sværge, der er først overbeviset af Vidner, og siden selv har tilstaaet sin Misgierning.


    2 Advocat. 

Jeg meener jo.


    1 Advocat. 

Jeg meener nej.


    2 Advocat. 

Naar Sagen er af saadan underlig Beskaffenhed.


    1 Advocat. 

Der hielper ingen Omstændigheder mod Vidner og Tilstaaelse.


    Jeppe. 

Ach! gid de kunde komme i Haar sammen, saa skulde jeg imidlertid tage fat paa Dommeren, og prygle ham saa, at hand skulde glemme baade Lov og Forordning.


    2 Advocat. 

Men hør, Hr. Collega! endskiønt Gierningen tilstaaes, saa har dog Manden ingen Straf fortient; thi hand har jo intet ondt giordt paa Gaarden, hverken Mord eller Tyverie.


    1 Advocat. 

Det vil intet sige; intentio furandi er det samme som furtum.


    Jeppe. 

Tal Dansk, din sorte Hund! saa skal vi nok svare for os.


    1 Advocat. 

Thi enten een blir greben, naar hand vil stiæle, eller naar hand har staalen, saa er hand Tyv.


    Jeppe. 

Ach naadige Dommer! jeg vilde gierne henges, dersom denne Procurator maatte henges ved Siden af mig.


    2 Advocat. 

Holdt inde med slige Ord, Jeppe! du forderver din Sag kun meer dermed.


    Jeppe. 

Hvorfor svarer I icke da? (sagte) hand staar som et dumt Beest.


    2 Advocat. 

Men hvoraf bevises det furandi propositum?


    1 Advocat. 

Qvicunqve in aedes alienas noctu irrumpit, tanqvam fur aut nocturnus grassator existimandus est, atqvi reus hic ità, ergo.


    2 Advocat. 

Nego majorem, qvòd scilicet irruperit.


    1 Advocat. 

Res manifesta est, tot legitimis testibus exstantibus, ac confitente reo.


    2 Advocat. 

Qvicunqve vi vel metu coactus fuerit confiteri –


    1 Advocat. 

Ej! hvor er den Vis? hvor er den Metus? det er kun Krog-Love.


    2 Advocat. 

Nej I bruger Krog-Love.


    1 Advocat. 

Det skal ingen ærlig Mand sige mig paa.

De tar hinanden for Brystet, og Jeppe springer bag til, og river den første Advocats Peruqve af.

    Dommeren. 

Respect for Retten! holt op, jeg har alt nok.

Læser Dommen op.

Saasom Jeppe paa Bierget, Nielsis Søn paa Bierget, og Jeppes Sønne-Søn sammesteds, er overbeviset, saavel af lovlige Vidner, som af egen Bekiendelse, at have indsneeget sig paa Baronens Slott, iført sig hans Klæder, og handlet ilde med hans Tienner. Saa dømmes hand til at omkommes af Gift, og naar hand er død, hans Legeme at ophænges i en Galge.


    Jeppe. 

Ach! Ach Naadige Dommer! er der ingen Pardon?


    Dommeren. 

Nej ingenlunde. Dommen skal strax exeqveres i mit Paasiun.


    Jeppe. 

Ach! maa jeg da icke faa et Glas Brendeviin først, førend jeg dricker Forgiften, at jeg kand døe med Corrasie.


    Dommeren. 

Jo det kand nok tilstædes.


    Jeppe  dricker ud trende Glas Brendeviin, falder paa Knæ igien, og spør:

Er der ingen Pardon?


    Dommeren. 

Nej Jeppe, nu er det alt for silde.


    Jeppe. 

Ach! det er jo icke for silde. Dommeren kand jo forandre Dommen, og sige, at hand dømte feil første gang. Det skeer jo saa tit; thi vi ere alle Mennisker.


    Dommeren. 

Nej! du skal selv føle inden nogle Minuter, at det er for silde; thi du har allereede faat Giften ind med Brendevinen.


    Jeppe. 

Ach jeg elendige Menniske! har jeg alt faat Giften ind? Ach far vel Nille! dog din Carnali, du har icke forskyldt, at jeg skulde tage Afskeed med dig. Far vel Jens, Niels og Christoffer! far vel min Daatter Marthe! far vel min Øje-Steen! dig veed jeg selv at være Far til; thi du blev giordt, førend Degnen kom hid, du har ogsaa dit Fars Ansigt. Vi ligner hinanden som to Draaber Vand. Far vel min brogede Hest, og tack for hver gang, jeg har reedet paa dig, nest mine egne Børn har jeg intet Beest elsket saa meget som dig. Far vel Feierfax, min troe Hund og Dørvogter; far vel Moens, min sorte Kat, far vel mine Stude, mine Faar, mine Sviin, og tack for got Compagnie, og for hver Dag, jeg har kiendt jer. Far vel – Ach! nu kand jeg icke meer, jeg blir saa tung og afmægtig.

Falder om og blir liggende afmægtig.

    Dommeren. 

Det gaar vel; Dvale-Dricken har allereede giordt sin Virkning, nu sover hand som en Steen, henger ham nu op, men seer vel til, at hand ingen Skade faar deraf, og at Reebet kommer kun under Armene. Nu vil vi see, hvordan hand bær sig ad, naar hand vaagner op, og finder sig hengende.

De slæber ham ud.

Boken er utgitt av Ludvig Holbergs Skrifter

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Jeppe paa Bierget

Jeppe paa Bierget eller Den forvandlede Bonde ble oppført første gang på Den Danske Skueplads i 1722. Stykket er en av Holbergs mest spilte komedier.

Den fattige og alkoholiserte hovedpersonen, bonden Jeppe, har problemer. Både kona Nille og ridefogden er ute etter ham, men i stedet for å få orden på sitt liv, tyr han til flaska. En dag Jeppe har drukket seg fra sans og samling bestemmer baronen og hans folk seg for å spille Jeppe et puss: De kler ham i baronens klær og legger ham i baronens seng. Når Jeppe våkner tror han først at han er død og har kommet til himmelen, men blir etterhvert overbevist om at han er baronen.

Opprinnelig var nok skuespillet ment som en ren farse, men i ettertiden har det vist seg at stykket har en tragisk dimensjon og at publikum og leserne ofte får sympati for den tåpelige Jeppe.

Les mer om verket og Holberg på nettsidene til Ludvig Holbergs Skrifter.

Se faksimiler av F.L. Liebengbergs utgave fra 1888 (Bokhylla.no)

Les mer..

Om Ludvig Holberg

Ludvig Holberg er en hovedfigur i dansk-norsk litteratur på 1700-tallet og en av opplysningstidens og klassisismens fremste representanter. Hans forfatterskap er svært omfattende og inneholder verk fra nesten alle sjangere.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.