Det vil altsammen give sig paa neste Rigsdag; gid jeg var der en Time. Jeg vilde viske Chur-Fyrsten af Mayntz noget i Ørene, som hand skulde tacke mig for. De got Folck veed icke, hvorudi Tysklands Interesse bestaar. Hvor har mand nogen Tid hørt en Keyserlig Residentz Stad som Wien uden Flode eller i det ringeste uden Gallejer? de kunde nock holde en Krigs-Flode til Rigets Forsvar, der gives jo nock Krigssteur og nock Romer-Monathen dertil. See om icke Tyrcken er klogere. Vi kand aldrig lære bedre at føre Krig end af ham. Der er jo Skove nock baade i Øster-Rige og Prag, dersom mand kun vil bruge dem enten til Skibe eller Master. Hafde vi en Flode i Øster-Rige eller Prag, da lod nock Tyrcken eller Frantzmanden fare at belejre Wien, og vi kunde gaae lige til Constantinopel. Men ingen tencker paa saadant.

Nej aldrig nogen Moors Siæl; vore Forfædre har været langt klogere. Det kommer alt paa Anstalter. Tyskland er icke større nu end det var i gamle Dage, da vi icke alleene forsvarede os berømmelig mod alle vore Naboer, men end og tog ind stoore Stycker af Franckerige, og beleyrede Paris selv baade til Lands og Vands.

Men Paris er jo ingen Søe-Sted?

Saa maa jeg da forstaa mit Landkort meget ilde. Jeg veed nock hvor Paris ligger. Saaledes ligger jo Engeland ret her hvor jeg holder min Finger, her løber jo Canellien, her ligger Bordeus, og her Paris.

Nej Bruder her ligger jo Tyskland og her strax ved Frankerig, som er landfast med Tyskland, ergo kand jo Paris ingen Søe-Sted være.

Er der da intet Hav ved Franckerig?

Nej vist; en Frandsmand, som icke har reyst uden Lands, veed aldrig hvercken af Skibe eller Baade at sige, spør kun Mester Herman: Er det icke, som jeg siger. Mester Herman?

Jeg skal strax skille Trætten. Her Vert! laan os jer Landkort over Europa. I har jo Danckwarts Landkorte.

Der har I eet, men det er noget i Stycker.

Det vil icke sige, jeg veed nock hvor Paris ligger, men vil kun have Landkortet for at overbevise de andre. Seer I nu Sivert her ligger Tyskland.

Det er ret nock; jeg kand see det paa Donaustrømmen som ligger her.

Den Donaustrømmen løb noget for sterck.

Hør got Folck vi taler saa meget om fremmede Sager, lad os tale noget om Hamborg. Den Materie kand flye os nock at bestille; Jeg har tit tenckt paa, hvoraf det kommer, at vi ingen Steder har udi Indien: men skal kiøbe de Varer af andre. Det er en Sag, som Bormester og Raad nock burdte betencke.

Tal icke om Bormester og Raad, skal vi bie, til de tencker derpaa, kommer vi til at bie lenge. Her udi Hamborg berømmes en Bormester alleene deraf, at hand kand holde det lovlige Borgerskab i Tvang.

Jeg meener I goode Mænd, at det endnu icke er for sildig; thi hvorfor skulde icke Kongen af Indien unde os saa vel Handel som Hollænderne, hvilcke har intet at føre did hen uden Ost og Smør, som gemeenligen blir fordervet paa Vejen. Jeg holder for, at vi giorde vel, om vi indgav et Forslag til Raadet derom. Hvor mange er vi her samlede?

Vi ere kun 6; thi de andre 6 troer jeg icke kommer meere.

Det er alt nock; hvad er jer Meening Hr. Vert? lad os votere.

Jeg er ganske icke for det Forslag; thi slige Reyser bringer mange got Folck af Staden, som jeg har en daglig Skilling af.

Jeg holder for, mand bør see meer paa Stadens Opkomst, end sin egen Interesse, og at Mester Hermans Forslag er det ypperligste, som nogen Tid kand giøres, jo meere Handel vi driver, jo meer maa jo Staden florere; jo fleere Skibe der kommer hid, jo bedre er det ogsaa for os smaa Betientere. Dog det sidste er icke meest Aarsag, at jeg raader til dette Forslag, men Stadens Tarv og Fremgang driver mig alleene til, at recommendere saadant.

Jeg kand aldeeles icke samtycke dette Forslag, men raader heller til Compagniers Oprættelser paa Grønland og Strat Davids, thi saadan Handel er Staden langt nyttigere og bedre.

Jeg mercker, at Gertes Votum sigter meer til egen Nytte end Republiqvens Beste; thi til de Indianske Reyser trenger mand icke saa meget til Bundtmageren, som til de Nordiske Reyser. Jeg for min Part holder for, at den Indianske Handel overgaar alle udi Vigtighed; thi udi Indien kand mand undertiden for en Kniv, Gaffel eller Sax faa af de Vilde et Stycke Guld, som vejer ligesaa meget. Vi maa mage det saa, at de Forslag vi gier ind for Raadet icke lugter af egen Nytte; thi ellers kommer vi ingen Vej dermed.

Jeg er af samme Meening, som Niels Skriver.

Du voterer som en Børstenbinder: Niels Skriver er jo icke tilstæde. Men hvad vil den Qvinde herinde. Det er, min Troe, min Koene.

Er det her mand skal finde jer, Dagdriver, det var nock saa got, at I var hiemme og arbejdede noget, eller i det ringeste, at I hafde Indseende med jer Folck, vi mister et Arbejd efter et andet ved jer Forsømmelse.

Tie stille Koene, du blir Frue Bormesters, før du veedst et Ord deraf; meener du, at jeg gaar ud for Tids Fordriv? jo jo! jeg har ti gange meer Arbeyde end I alle udi Huuset; I andre arbeyde kun med Hænderne, men jeg med Hiernen.

Alle galne Folck giør ligeledes, de bygge, som I, Casteller i Luften, og bryder Hiernen med Gallskab og Giækkerie, indbildende sig at giøre vigtige Ting, da de dog i sig selv er intet.

Var det min Kone, hun skulde icke tale meer end eengang.

Ej Gert! det maa en Politicus icke agte. For et Aar eller 3 hafde jeg smurdt min Koenes Ryg for saadane Ord. Men siden den Tid jeg har begynt at kiige i politiske Bøger, har jeg lærdt at foragte saadant. Qvi nescit simulare, nescit regnare siger en gammel Politicus, som ingen Giæck var; jeg troer hand heedte Agrippa eller Albertus Magnus; thi det er Fundament til alle Politik i Verden, thi hvo der icke kand taale at høre et ondt Ord af en hidsig og gall Koene, duer icke til nogen høy Bestilling; Kaaldsindighed er den allerstørste Dyd, og den Ædelsteen, som meest pryder Regenter og Øvrighed. Derfor holder jeg for, at ingen burdte komme her i Staden at sidde udi Raadet, førend hand hafde giort Prøver paa sin Kaaldsindighed, og ladet see, at hand baade kunde tage imod Skielsord, Hug og Ørefigen. Jeg er af Naturen hidsig, men jeg stræber at overvinde det ved Studering. Jeg har læset udi Fortalen af en Bog, som heeder Der Politische Stockfisch, at naar en blir overvældet af Vrede, skal hand tælle til tyve, imidlertid gaar ofte Vreden over.

Det kunde icke hielpe mig, om jeg taalte til hundrede.

Ja saa duer I icke til andet end til at være Subaltern. Hr. Vert giv min Koene et Kruus Øll ved det lille Bord.

Ej! du Slyngel, meener du at jeg er kommen hid for at dricke.

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. nu er det alt over; hør Mutter, du maa icke tale saa haardt til din Mand, det lader saa farlig gemeent.

Er det da fornemme at betle? har enhver Koene icke Aarsag til at skielde, naar hun har saadan Dagdriver til Mand, der saaledes forsømmer sit Huus, og lader Hustrue og Børn lide Nød.

Hr. Vert giv hende da et Glas Brende-Viin; thi hun har forivret sig.

Hr. Vert, giv min Mand, den Slyngel, et par Ørefigen.

Det maa I selv giøre; jeg betacker mig ellers for saadan Commission.

Saa tør jeg giøre det selv.

1. 2. 3. 4. 5. til 20.

Havde jeg icke været en Politicus saa skulde du have faaet Skam.

Vil I icke holde jer Koene i Ave, saa skal jeg. Fort her ud. Her ud.

Jeg skal lære hende at holde sig smuckt hiemme en anden gang. Det bekiender jeg, er det politisk, at lade sig træcke efter Haaret af sin Koene, saa blir jeg aldrig Politicus.

Ach! ach! qvi nescit simulare, nescit regnare, det er let talt, men icke ret let practiseret. Jeg bekiender det var en stor Spot min Koene giorde mig; jeg troer jeg løber endnu ud efter hende og prygler hende paa Gaden; dog 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. nu er det over; lad os nu tale om andre Sager.

Qvindfolck har alt formeget at sige her i Hamborg.

Ja det er sandt; jeg har tit tenckt paa at giøre et Forslag derom. Men det er vanskeligt at legge sig ud med dem; Forslaget er ellers got nock.

Hvorledes er det Forslag?

Det bestaar af faae Artikler. 1. Vilde jeg, at Egteskabs Contract skulle icke være ævig, men giøres paa visse Aar. Saa at naar Manden var icke fornøyet med sin Kone, kunde hand slutte nye Contract med en anden, men skulle være forbunden ligesom med Huus-Leje at sige hende op et fierding Aar før Fardag, som skulde være ved Paaske eller Michaelis Tider; hvis hand var fornøjet med hende, kunde Contracten forlenges; troe mig, om saadan Lov blev giort, der skulde icke findes en ond Kone i Hamborg, men enhver skulde beflitte sig paa at gaa sin Mand under Øyen for at have Contracten forlenget. Har I gode Mænd noget at sige imod den Artikel? Frantz! du smiiler saa skalkagtig, du har vist noget at sige derimod, lad os høre.

Men kunde icke en Kone undertiden finde sin Regning ved, at blive skildt ved en Mand, som enten var ond imod hende, eller som var en Dagdriver, der alleene aad og drack, og intet vilde arbejde til Kones og Børns Underhold. Eller hun kunde faa Lyst til en anden, og giøre Manden alting saa broget, at hand mod sit Forset lod hende fare. Jeg holder for at større Uleiligheder kand reyse sig af saadant. Der er jo Midler til at tvinge en Kone med. Vilde enhver, som I, M. Herman, naar hand faar et Ørefigen, give sig til at tælle til tyve, saa fik vi en Hob skiønne Koner. Jeg holder uforgribelig for, det beste Middel er, naar en Kone er balstyrisk, at Manden truer hende med at ligge alleene, og ingen Seng at søge med hende, indtil hun bedrer sig.

Det kunde jeg icke holde. Mangen Mand kand lige saa lidet skicke sig derudi, som Konen.

Saa kand jo Manden gaa extra.

Saa kand jo Konen og gaa extra.

Men Gert, lad os høre de andre Artikler.

Ja see, om hand giorde det, du har maa skee Lyst at skiemte meere; intet er saa got, mand jo har noget at sige derimod.

Lad os nu tale om andre Sager. Folk, som hørdte os tale, skulle tencke vi holdt Consistorium eller Tamper-Ret. Jeg tenkte paa i Nat, da jeg icke kunde sove, hvorledes Regieringen i Hamborg best kunde indrettes, saa visse Familier, hvor udi Folk hid til dags, ligesom fødes til Bormestere, og Raads-Herrer kunde udeluckes fra den højeste Øvrigheds Værdighed, og en fuldkommen Frihed indføres. Jeg tenkte, mand skulde vexelviis tage Bormestere nu af et Laug, nu af et andet, saa blev samptelige Borgerskab deelagtig udi Regieringen, og alle Stender kom til at florere; thi for Exempel, naar en Guld-Smid blev Bormester, saae hand paa Guld-Smeddenes Interesse. En Skredder paa Skreddernes Opkomst, en Kandstøber paa Kandstøbernes, og ingen skulde være Borgemester lenger end en Maaned, paa det at et Laug skulde icke florere meer end et andet. Naar Regieringen saaledes blev indrettet, kunde vi kaldes et ret frit Folk.

Det Forslag er herligt; Mester Herman, I taler som en Salomon.

Det Forslag er got nok. Men – – –

Du kommer altid med dit Men, jeg troer enten din Far eller Moor har været Mennist.

Lad ham kun sige sin Meening. Hvad vilt du sige? Hvad meener du med det Men?

Jeg tencker, mon det icke skulle være vanskeligt iblant at faa en god Bormester af et hver Handtvercks-Laug, Mester Herman er god nok; thi hand er vel studeret, men hvor finder vi, naar hand er død, blant Kandstøberne en anden, der duer til saadant Regimente; thi, naar Republiqven er kommen paa Knæ, er det icke saa let at støbe den om igien i en anden Form, som at støbe en Tallercken eller en Kande om, naar den er fordervet.

Ach! Packetel! vi finder nok dygtige Mænd end ogsaa blant Handtverks-Folk.

Hør Frantz, du est endnu en ung Mand, og derfor icke kand see saa dybt udi en Ting endnu, som vi andre, hvorvel jeg mercker, du har et got Hovet, og med Tiden kand blive til noget. Jeg vil kun kortelig forrestille dig, at denne din Instantz har ingen Grund alleene af vore Personer: vi ere udi dette Laug over 12 Personer alle Handtverks-Folk; enhver af os kand jo see hundrede Feil, som begaaes af Raadet. Forrestill dig nu, at en af os blef Bormester, og endrede de Feil, som vi saa tit har talt om, og som Raadet icke kand see; mon Hamborger Stad vilde tabe noget med saadan Bormester? dersom I gode Herrer ere saa sindede, da vil jeg give det Forslag ind.

Ja vist.

Men nok om de Materier. Tiden gaar bort, og vi har icke læset Aviserne endnu. Her Vert. Lad os faa de sidste Aviser.

Her er de sidste Aviser.

Flye dem til Richart Børstenbinder, som plejer læse.

Mand skriver fra Hovet-Lejeren ved Rihn-Strømmen, at mand venter Recruter.

Ej! det har mand skreven 12 gange i rad. Spring over Rihn-Strømmen. Jeg kand ærgre mig ihiel, naar jeg hør tale om de Sager. Hvad skriver mand fra Italien?

Fra Italien skrives, at Printz Eugenius har brudt op med sin Leyr, passered over den Flod Padus, og gaaet forbi alle Festninger for at overrumple Fiendens Armee, som der udover i største hast er retireret 4 Miil tilbage. Duc de Vendosme skiendte og brendte allevegne udi sit eget Land udi Retiraden.

Ach, ach! Hans Durchleutighed er slagen med Blindhed, vi er om en Hals; jeg vil icke give 4 ß. for den heele Armee i Italien.

Jeg holder min Troe for at Prindsen giorde ret; thi det har altid været mit Forslag, sagde jeg det icke forgangen Frantz Kniv-Smed? at mand burde giøre saaledes.

Nej! jeg kand icke erindre det.

Jo min Troe har jeg sagt det 100 gange; thi hvorfor skal Armeen ligge og lunte? Prindsen har min Troe giort ret. Det tør jeg forsvare mod hvem det skal være.

Hr. Vert! giv mig et Glas Brendeviin. Jeg kand svære paa Ihr Herren, at det blev soort for mine Øyne, da jeg hørte læse disse Tidender. Jeres Skaal Mussiørs. Nu det bekiender jeg. Det kalder jeg en Hoved-Forseelse, at gaa forbi Festninger.

Jeg havde, min Troe, giort det samme, om Armeen havde været mig betroed.

Ja du skal nok see, at mand giør Pose-Kigere til Generaler.

Du har icke behov at spotte, jeg torde blive saa god som en anden.

Der i har, min Troe, Sivert ret, at Prindsen har giort vel at gaa lige løs paa Fienden.

Ej! min gode Gert, I er alt for selvklog, I faar lære noget endnu.

Da skal jeg icke lære det af Frantz Kniv-Smed.

Stille, stille Ihr Herren. Lad os icke tale meer om det, hver kand beholde sin Meening. Hør I Herren, gier dog Lyd. Meener I vel at det er af Frygt at Duc de Vendosme har retireret sig og sat Ild paa Landet. Nej den Karl har læset Alexander Magnuses Krønicke, thi saa giorde hand, da Darius forfuldte ham, og derudover vandt en Sejer ligesaa stor, som den vi vant for Hochstedt.

Nu slog Klocken 12 paa Postmesterens Verck.

Saa maa vi da gaa.