Katekismesanger

av Petter Dass

Det Ottende Bud,


Sangens 31 strofer behandler to former for løgn: først falskt vitnesbyrd i juridisk forstand (str. 3–8), deretter alminnelig bakvaskelse eller sladder (str. 9–30). Innledningen (proømiet) omfatter de to første strofene (str. 1–2). Leksjonen avrundes med en bønn til frelseren Jesus Kristus (str. 31). I str. 2 påpeker dikteren at det finnes seks pluss én former for falskt vidnesbyrd, men denne finere inndelingen redegjør han ikke nærmere for og følger den heller ikke i praksis.Luther inkluderer i sin Store utlegning av budet en tredje, geistlig kategori mellom de to ovennevtne, dvs. læren til «falske Prædickere», de som dermed forhåner og bespotter Guds ord. Han tar utgangspunkt i «Æren» eller et godt rykte som et menneskes umistelige skatt. Løgnen krenker æren og truer det gode ryktet og skal derfor ikke finne sted; jf. Peters 1990: 1.279–95.Loven (1687) omhandler også løgnen i kapitlet «Om Æressager» (6–21).

Du skal ikke sige falsk Vidn: etc.tit.] 2 Mos 20.16: «Du skal icke bære falsk Vidnisbyrd imod din Næste.» Som i Luthers Lille utlegges slik: «Det er: Wi skulle frycte oc elske Gud, icke falskeligen beføre andre, icke forraade, icke bagtale andre, icke berycte andre, Men dennem vndskylde, meene oc tale vel om dennem, tage alle ting i den beste mening.»

Siunges som
Mig tykkes at Verden er underlig.mel.] Opprinnelig tysk salme fra reformasjonen. Dansk tekst og noter i Thomissøn (1569: 244–46). Dass bruker samme forelegg til den 25. evangeliesangen etter trefoldighet (SV 3.395), jf. I.R. Hansen 1986: 76.


1.
Det Ottend’ Ord paa Sinai,Sinai] Verset forutsetter her at -ai uttales som separate vokaler, ikke som diftong. Vi ser det samme hos flere av tidens diktere, jf. Nielsen 2010: 396 (om Kingo). Som rimord til «Bagvaskeri» er det likevel ikke perfekt. På hebraisk uttales «Sinai» med utlydende diftong.
          Vor HERre mon’ befale,Vor HERre mon’ befale] som Vårherre vil befale; relativpronomenet (subjunksjonen) er underforstått.
Forbiuder ald Bagvaskeri
          Og Sladders Efftertale,Efftertale] ufordelagtig omtale, baktalelse
5Samt alle falske Vidnesbyrd,
          At du dem ey maa bære,
Hvorved din Broder bliver myrdmyrd] Verbet myrde er i eldre tid belagt med bøyningen myrdte (pret.) og myrdt (perf. part.). Fremstillingen her ligger tett på det «Drab med Munden» Dass skriver om i sangen til Det femte bud (5.13).
          Paa Rygte, Navn og Ære.

2.
Sex StykkerSex Stykker] Det falske vidnesbyrd kan finnes i seks varianter, seks deler som til sammen utgjør en helhet. Forelegget for seksdelingen (om noe), er ukjent. vederstyggelig
          Opregnis der at være,
Det Siuvend’ er og visselig
          En Skendsel for vor HERre,
5Og der iblant beregnisberegnis] iberegnes ret
          Den falske Vidnis Tunge,Vidnis Tunge] Særskrevet, men her å oppfatte som en sammensetning, i likhet med f.eks. vidnesbyrd. «Tunge» her i betydningen «tale».
Som dristigdristig] frekk Løgn med frit Forsetmed frit Forset] med overlegg
          Udøser af sin Lunge.Udøser af sin Lunge] Subjektet for denne handlingen («Som») viser til tungen eller talen, men logisk sett tilhører lungen verken det ene eller det annet, men vitnet (personen) som lyver. En dikterisk, om enn ulogisk, frihet.

3.
Om saadan Vidne taler GUD
          I gammel Testamente:gammel Testamente] Det gamle testamente eller (i muntlig form) Gammeltestamente. Løgn og falske vitensbyrd omtales mange steder i GT; det som ligger nærmest ordlyden her, er 5 Mos 19.16–18: «Om noget falskt Vidne gaar frem at vidne imod nogen, at bevise hannem nogen Synd ofver: Da skulle de to Mænd, som trætte tilsammen, staa for HERren, for Presterne og Dommerne, som ere paa den Tid. Og Dommerne skulle flitteligen randsage der om.»
Om nogen anden legger ud,legger ud] sikter, angir
          Og hannem overskendte,overskendte] skjelte ut. Man ville ha ventet presens her, sideordnet «legger ud»; en mistanke om rimnød («Testamente» – «overskendte») melder seg uvilkårlig.
5Da skal den Sag for GuderneGuderne] Flertallsformen er bemerkelsesverdig. I Bibelen er den sanne gud alltid én; bare foraktelige hedninger holder seg med flere (av)guder. Flertallsformen har dermed sterkt negative konnotasjoner, bortsett fra i Dom 9.13: «Viin-Stocken sagde til dem, Skal jeg forlade min Most, som glæder Guderne og Menniskerne, og gaa hen, at jeg skal ophøyis ofver Træerne?» Oslo-manuskriptet har rettet til «Gud eene». Et «satanisk» vers?
          Med ald Omstandmed ald Omstand] med ethvert forbehold, inngående, utførlig indføris,
At de den HandelHandel] handling, handlemåte oversee,oversee] undersøke, inspisere
          Og Sandhed kand udhøris.udhøris] utspørres, komme for en dag

4.
BefindisBefindis] finnes, erfares da, at samme ProvProv] vitnesbyrd
          Hâr sig med Løgn befragted,sig med Løgn befragted] vært lastet med løgn
Da skal ham skee den Dom og Lov,
          Som hand sin Broder agted,agted] tiltenkte; jf. 5 Mos 19.18–19: «[…] hafver hand da baaret et falskt Vidnisbyrd imod sin Broder: Da skulle I giøre ved hannem, som hand hafde actet at giøre imod sin Broder.»
5Og falde saa udi den GravGrav] fallgruve; jf. Ordsp 26.27: «Hvosom giør en Graf, hand skal falde der udi», nesten likelydende i Sir 27.29. Aasen 79: «Den som grev ei Greft fyre andre, skal sjølv stupa i».
          Hand til een anden æltedælted] bestemt, tiltenkt; av norr. ætla, på moderne norsk (men ikke dansk) etle eller (vanligst) esle. I nordnorske dialekter er formen elte belagt, jf. Jakobsen 1952: 115 f.h.e. Laved.fotnoten] Ordet «ælted» har åpenbart hatt behov for en forklaring blant danske lesere. Forkortelsen står for lat. hoc est, «dette er» el. «vil si».
Thi SvinetSvinet] Luther (1629: 59v) skriver til det åttende bud at bakvaskeren ønsker å «røre i en andens skarn, lige som en Soo der velter sig i Dynd, oc med sin tryne roder der udi.» i sit eget DravDrav] Den grøtaktige massen som blir igjen når man ved hjelp av kokende vann har trukket ut kraften av maltet som brukes til ølbrygging, ble mye brukt som grisefor, ofte tilsatt forskjellig avfall, kli o.l.
          Bør ligge først omvælted.

5.
Dend Steen,Dend Steen] Jf. Joh 8.7: «Hvosom af eder er uden Synd, hand kaste den første Steen paa hende.» som mand vil løfte op
          En anden med at skade,
Den ramme skal hans egen Top,Top] hode
          Ham selv til ingen Bade;Bade] gagn
5Hvo der Ulykken elsker mest,
          Hand blîr Ulykkens Fabel,Fabel] gjenstand for spottende omtale
Og GoliathGoliath] Dvs. Goliats hode; jf. 1 Sam 17.50–51: «Og David hafde intet Sværd i sin Haand: Da løb David, og tren til Philisteren, og tog hans Sværd, og drog det af Balgen, og slog hannem ihiel, og hug hans Hofvet af hannem der med.» afhuggis best
          AldtAldt] Ordet brukes nesten helt uten betydningsinnhold, men markerer folkevisestil. med sin egen Sabel.

6.
GUD har den Verdslig Øvrighed
          Og strengelig advaret,
At den, der sværsvær] sverger; pres. av svære el. (vanl.) sværge een falskerfalsker] falsk; av norr. falskr, her en litterær arkaisme; jf. Sktr 2.196. Eed,
          Hand skal ey vorde sparet;
5Hand siger saa:Hand siger saa] 5 Mos 19.21: «Dit Øye skal icke spare hannem: Lif for Lif; Øye for Øye; Tand for Tand; Haand for Haand; Fod for Fod.» Dit Øye ham
          Skal ingenlunde skone,
Du skal ham være vreed og gram,gram] hard, ubarmhjertig
          Og ey hans Synd forsone.forsone] avhjelpe følgene av en krenkende handling ved bot el. sonoffer.

7.
Men dersom saadan slipper fri
          For Verdslig Ret og Dommer,
Hand skal dog ey gaa Ram forbi,gaa Ram forbi] undgå, slippe å bli rammet
          Naar Gud i SkyenGud i Skyen] Herren åpenbarte seg for Moses i en sky da han fikk lovtavlene for annen gang (2 Mos 34.5): «Saa kom HERren ned i en Sky, og tren der til hannem, og prædickede om HERRens Nafn»; ifølge Åpenbaringen kommer han også i en sky på dommens dag (Åp 1.7): «See, hand kommer med Skyerne, og alle Øyen skulle see Hannem»; jf. 14.14. kommer,
5Som dømme skal RetfærdeligRetfærdelig] Adverbet brukes i denne formen, evt. retfærdeligen, synonymt med retfærdig.
          Den Eene med den Anden,
Da skal den, som gaar om med Sviig,Sviig] falskhet; det å gi falskt vitnesbyrd
          Leveris hen til Fanden.Leveris hen til Fanden] Jf. Matt 25.41: «Da skal Hand [Menneskesønnen] og sige til dem hos den venstre Haand: Gaar bort fra Mig, I Fotbandede, i den ævige Ild, som er beredt Diefvelen og hans Engle.»

8.
Et falskerfalsker] Jf. 6.3 ovf. Vidne, siger GUD,
          Skal ey u-straffet blive,
Mand skal ifra Guds AnsigtGuds Ansigt] I Bibelen er det å vende sitt ansikt til en et tegn på velvilje eller nåde; se f.eks. Sal 102.3: «Skiul icke dit Ansict for mig, Bøy dine Øren til mig i Nød» og velsignelsen: «HErren velsigne dig og bevare dig! HErren lade lyse sit Ansigt over dig! og være dig naadig! HErren lette sit Aasyn paa dig, og give dig Fred!» (Kirke-Ritualet 1685: 31). ud
          En dristig Løgner drive,
5Ja fra Guds Rigis Himmel-PortGuds Rigis Himmel-Port] Forestillingen om at Guds himmel har porter eller dører, finnes flere steder i Bibelen. Løgnere utelukkes eksplisitt i Åp 22.15: «Thi Hunde ere uden fore, og Troldkarle, og Bolere, og Manddrabere, og de Afgudiske, og alle som elske og giøre løgn.»
          Skal alle Hundealle Hunde] alle ugudelige slyngler; jf. Åp 22.15, sitert ovf. stødis
Udi det Mørk,det Mørk] det mørke (subst.); fortapelsens mørke satt opp imot frelsens lys; jf. Matt 4.16: «Det Folck, som sad i Mørcke, hafver seet et stort Lys; og De, som sade i Dødens Sted og Skygge, Dem er opgaaet et Lys.» som heel er sort,som heel er sort] som er helt sort
          At sanckis, samlis, mødis.

9.
Dernest, vogt dig, O Menniske,
          Lad hver vær’ u-bagtaled;
BagvaskerBagvasker] Se Müller 1667: 211 (kap. XC. «Om Bagtalelse») og Bagtalere
          Ved SlangerSlanger] Man kan f.eks. tenke på slangen i paradisets have (1 Mos 3; jf. 2 Kor 11.5); se også Sal 58.4–5: «De ugudelige ere forvendte af Moders Lif; Løgnere fare vild af Moders Lif. Deres Galenskab er ligesom en Hugormis Galenskab.» er afmaled;afmaled] Verbet brukes her i overført betydning: «skildre i ord på en anskuelig, malende måte; beskrive (levende).»
5Thi see, de stikker med sin Ord
          Som Slangen med sin Hale,Slangen med sin Hale] Den zoologiske kunnskapen kan være fundert i Bibelens forestilling om basiliskens (giftslangens) «stikk»; jf. Ordsp 23.32.
Bedriver tittit] ofte saa stort et Mord,Mord] Jf. 1.7 ovf.
          Som skamskam] Ordet brukes ikke sjelden med en dobbeltbetydning av «Fanden» er af at tale.af at tale] å få ham fra

10.
Saa lømsklømsk] lumsk og slem er ingen Hund,
          Saa bidsk er ingen Bikke,Tispe.fotnoten] «Bikke» synes å ha blitt oppfattet som ukurant, selv om det i og for seg er dansk nok. I moderne norsk kan bikkje brukes om hunder av begge kjønn. I moderne dansk har ordet gått ut av bruk. Ang. førsteutgavens anmerkninger, se Innl. 1.4.
Som den, der med løgnagtig Mund
          Sin Næstis Navn vil klikke;klikke] tilsøle, baktale
5Hand er en Hund af ArgestArgest] verste Form,
          En Ræv med Fødder tvende,tvende] to (uten synderlig stilistisk forskjell)
Hand er den Allergifftigst Orm
          Sig kand paa Jorden vende.Sig kand paa Jorden vende] som kan ferdes på jorden; relativsetning med pronomenet (subjunksjonen) underforstått.

11.
Mand for en Hund sig vogte kand,
          Men ey for KlaffersKlaffers] Baktalelsens; klaffer brukes ofte personifisert, uten artikkel og utstyrt med flere munner. Munde,
Vel fældis etligetlig] flere tusind Mand
          Ved Krig, og gaar til Grunde;
5Men ved det slemme Sladders Pak
          Nedfeldis ti ganggang] ganger; alternativ flertallsform av gange fleere.
O! det er baade Synd og ack!baade Synd og ack] Sideordningen av et substantiv og en interjeksjon (her som uttrykk for smerte og forvilelse) kan anses som en poetisk frihet.
          Skal sligt u-løntu-lønt] ustraffet passere.

12.
Spør du med David:Spør du med David] Sal 120.3–4: «Hvad kand den falske Tunge giøre Dig? Og hvad kand hun udrette? Hun er som en Stærckis skarpe Pile, som Ild i Enebær-træ.» See hvad kand
          Ond Tungis Ild udrætte?
Ach! hunhun] Dvs. tungen; personifikasjonen er hunkjønn. giør mellem Mand oc Mand
          Saa megen Spliid og Trætte;
5Hun er et draget Sverdet draget Sverd] Sal 64.3–4: «Skiul mig for de Ondis Farsamling, for Misdederis Hob. Som hvesse deris Tunger som et Sværd; de som mede med deris forgiftige Ord som med Piile.» Jf. Sir 28.21: «Der ere mange faldne ved skarpe Sværd; men ingenstæd saa mange, som ved onde Munde.» og Aad,Aad] odd
          Hun er den Skarpes Piiler,den Skarpes Piiler] Sal 120.3–4: «Hvad kand den falske Tunge giøre Dig? Og hvad kand hun udrette? Hun er som en Stærckis skarpe Pile, som Ild i Enebær-træ.»
Hun er een BasiliskisBasiliskis] I Bibelen brukes basilisk (gr. «liten konge») om et giftig kryp eller giftslange; jf. komm. til 9.6 ovf. I folketroen var basilisken en slange med hanehode. Braad,
          Som ind til Hiertet iiler.

13.
Hun er et Lem foruden Been,foruten Been] Jf. Guds forbannelse av slangen i 1 Mos 3.13: «Du skal gaa paa din Bug». Derav Sal 140.3–4: «De, som tæncke ont i deris Hierter, og dagligen opvæcke Krig. De hvesse deris Tunge som en Hugorm; Der er Øglers Forgift under deris Læber.» I en anonymt utgitt vise fra 1663 finnes et nesten helt parallelt uttrykk: «Thi Tungen er en liden Lem, / som Been i sig icke bære, / Naar Mennisken hende vanbruger slem, / Da monne hun dennem vanære» (En ny Vise, kaldis Tungens Stillere, 1663, str. 6).
          Og slaerslaer] slager>slaer>slaar; jf. Sktr 2.244. dog Been i stykker,slaer dog Been i stykker] Sir 28.20: «En Svøbe giør Ribler; men en ond Mund sønderknuser Beenene og altsammen»; jf. Ordsp 25.15.
Er blød, som Kiød, og haard som Steen
          Opfyldt med ald U-lykker;U-lykker] Jf Sal 10.7: «Hans Mund er fuld med Bander, Svig og Bedragelse; Hans Tunge kommer Møye og Uræt afsted.»
5Hun er et lidet rørligt Roor,et lidet rørligt Roor] Jak 3.4–5: «See! alligevel at Skibene ere store og drifves af stercke Væir, saa styris de dog med et lidet Roer did, som hand vil, der dem styrer. Saa er og Tungen et lidet Lem, og kommer store Ting af sted.» Heinrich Müller (1667: 200) bruker det likedan: «Et Skib, omskønt det er stort oc drivis aff stercke Vinde, dog ledes det med et lidet Roer, hvor hen den vil, som det regierer.»
          Som store Skib omdriver,
Og hid og did saa lenge snoor,snoor] vender
          Til Skibet knuset bliver.

14.
En Tiuv er ond og svigefuld,
          En Løgner er langt verre,En Løgner er langt verre] Sir 20.25: «En Tyf er en skændelig Ting, Men en Bagvaskere er meget skændeligere.».
Den eene stiæler Sølv og Guld,
          Den anden stiælstiæl] Den korte og den lange presensformen brukes om hverandre. din Ære;
5Men hvad er Guld og Penge-Sæck
          Mod Æren at skattere?skattere] verdsette
Naar Navn og Rygte det er væck,Naar Navn og Rygte det er væck] Luther begynner sin forklaring av det åttende bud slik: «FOruden vort eget Liif, Ecte-Gemahl oc timeligt Gods, da hafue vi endnu een Skat, det er, Æren, oc et godt Rycte, huilcket vi oc icke kunde ombære» (1629: 56v).
          Hvad duer du da meere?

15.
See Mandens Ære, Mandens Liv
          I Guds OrdGuds Ord] Ordsp 3.16: «Hos hendis [dvs. Visdommens] høyre Haand er et langt Lif, Og hos hendis venstre Haand er Rigdom og Ære.» kaldis Liige;
Thi faae du Skam, du Ære-Tiyv,
          Som Rygted bort vil snige;snige] lure til seg
5Hvem skal blant slige CreatuurCreatuur] beist; jf. TB 2.14.4.
          I Selskab torde leve?
Langt bedre var blant grommegromme] ville Diur
          I vilden ØrckØrck] ørken, villmark at svæve!svæve] streife omkring

16.
Ja trygger var at kunde boe
          Blant gifftig Skorpioner,Skorpioner] Esek 2.6: «Og du Menniskis Søn skal icke frygte dig for dem, og ey frygte for deris Ord: De ere vel gienstridige og hvasse Torne hos dig, og du boer iblant Scorpioner.»
End til at sætte Liid og Troe
          Paa saadanne Personer.
5O! At det mueligt være kand,
          Mand kunde have Vinge,have Vinge] Sal 55.7: «Jeg sagde: O! hafde jeg Vinger som en Due, at jeg kunde flue, og blifve nogen sted.»
At mand sig kunde langt af Land
          Fra sligt Parti bortsvinge!

17.
Og om Naturen Evne gav,
          At flyve, som en Due,
Mand kunde fly til yderst’ Havyderst’ Hav] ytterst i havet
          Og Jordens længstelængste] fjerneste Tue!Tue] del, egn av jordoverflaten; slik også hos Kingo
5Thi det var DavidsDavids] Dvs. salmedikteren Davids; man antok lenge, og tvers gjennom reformasjonen, at kong David var opphavsmann til Salmenes bok. Siæl forlangt,
          At boe i Kedars Hytte,Kedars Hytte] Kedar-folket synes å ha vært nomader med tilhold utenfor Israels grenser. De bodde rimeligvis i telt, ikke i hytter, men på 1600-tallet brukes hytte også om en provisorisk bygning eller et telt i f.eks. militærleire. Særlig på grunnlag av Sal 120 ble Kedars telt (eller hytte) oppfattet som fjerntliggende, ute i den fremmede ødemarken: «HERRE, frels min Siæl fra løgnactige Munde, og fra de falske Tunger. […] Vee mig at jeg er fremmed iblant Mesech; Jeg skal bo iblant Kedars Bolige» (v. 2 og 5). Dass bruker uttrykket også i leilighetsdiktet «Krigen i Vigen» (SV 1.338) om det jordiske eksil, i motsetning til «hjemme» i Guds himmel.
Det blev ham tit saa tungt og trangt,
          Hand ønsked bort at flytte.

18.
End allersidst da vogte dig,
          Du ingen Mand forfører,forfører] baktaler
AtAt] slik at hand ved din optænckte Sviig
          Hos Got Folck ilde hører,
5Ey heller uden givengiven] opplagt Sag,
          At klage paa din Næste;
Men alting heller paa hans Bagpaa hans Bag] i hans fravær, bak hans rygg
          Udtolcke til det Beste.

19.
Du veedst vel om Achitophel,Achitophel] Rådgiveren som sviktet kong David for hans sønn Absalon da denne gjorde opprør (2 Sam 15.12). Akitofel endte med å ta sitt eget liv (2 Sam 17.23). Det kan riktignok neppe påstås at han egentlig baktalte kongen.
          Som Skalke-RaadSkalke-Raad] forræderske råd oplagde,oplagde] klekket ut
Om DoêgDoêg] Kong Sauls tjener, som med vilje feilinformerte kong Saul om David (1 Sam 22.9). Ifølge overskriften til salme 52 ble den diktet av David på bakgrunn av Doegs angiveri. Johann Arndt bruker i Lyset i Mørket (1690: 2.142) samme eksempel. og ZibaZiba] Denne tjeneren til Jonatan (sønn av kong Saul) og senere Mefiboset (sønn av Jonatan), baktalte Mefiboset (19.7 ndf.) for kong David. Siba kom likevel bra fra det (2 Sam 19.29). veedst du vel,
          Hvorledis de beklagdebeklagde] anklaget
5U-skyldigt Folk mod Skel og Ret,Skel og Ret] rett og skjell, vanlig ordstilling
          Det fandtfandt] forsto de stackels Præste,de stackels Præste] Dvs. prestene som ble ofre for Doegs (se 19.3 ovf.) angiveri (1 Sam 22.18)
DisligestDisligest] på samme måte og Mephiboseth,Mephiboseth] Kong Sauls sønnesønn ble i en periode offer for sin utro tjener Sibas (se 19.3 ovf.) svik og angiveri (2 Sam 16.4). Senere ordnet det seg likevel for ham.
          Saa gaaer det end de fleeste.Saa gaar det end de fleeste] Fortsatt er det slik at de fleste av oss må lide for andres bakvaskelse.

20.
Hvad andet er een Fissel-Tud,Fissel-Tud] sladrehank
          End Satans Hore-Unge?Satans Hore-Unge] Djevelen er løgnens far iflg. Joh 8.44: «Naar hand [Satan] taler Løgn, da taler hand af sit eget, thi hand er en Løgnere og en Fader til hende.»
Hand har ham selver klækked ud
          Udaf sin egen Tunge;
5Thi Satan uden ald Ophør
          For HErren os anklager,
En Hykler og det samme giør,
          Som fisslerfissler] sladrer om andris Sager.

21.
Een Søn gemeenliggemeenlig] som regel slægter paa
          Sin Faders Art og Sæder,
FuxsvantzerFuxsvantzer] en smisker, spyttslikker. Moderne dansk ville her hatt ubest. artikkel. giør og ligesaa,
          Sin Faders Spor hand træder.
5SamtykkerSamtykker] gir sin tilslutning til, bifaller hand i Fandens List,
          Da frygter jeg og gruer,
At hand skal engang allersistallersist] Dvs. på dommens dag
          Samtykke Fandens Luer.Fandens Luer] den evige ild; Åp 21.8: «Men de Mistrøstige, og Vantro, og Gruelige, og Manddrabere, og Skiørlefnere, og Troldkarle, og Afgudiske, og alle Løgnere, deris Deel skal være i Pølen, som brænder med Ild og Svofvel, hvilcket der er den anden Død»; jf. Jak 3.6.

22.
Vi kand i Guds Ord klarlig see,
          At ond vanartigvanartig] ond, fordervet Munde
Skal ey paa Jorden Lykke skee
          Men kastis ned i Grunde,i Grunde] fullstendig, til bunns
5Og falske Folck skal ey opnaaOg falske Folck skal ey opnaa] Jf. Sal. 34.13–14: «Hvo er den Mand, som hafver Lyst til Lifvet, begierer længe at lefve, og nyde det Gode. Forvar din Tunge fra Ont, og dine Læber, at de icke tale Svig.»
          Sin halve Livis Dage,
Men naar de best i Blomsteri Blomster] i blomst; blomster gammel entallsform staa
          Skal deris Fryd aftage.

23.
Det haver vær’t et gammelt Ord,et gammelt Ord] Dette ordtaket har ikke latt seg belegge; jf. PSyv 457: «Bagtale skiller venskab» og 462: «Bagtaleren har djevelen paa tungen, men tilhøreren i ørene.»
          At den, sin Ven bagvasker,den, sin Ven bagvasker] den som baktaler sin venn; relativpronomenet er underforstått.
Hand driver et tre-dobbelt Mord,
          Ved it hand tre forrasker;forrasker] overrumpler
5Først myrder hand sin egen Siæl,Først myrder han sin egen Siæl] Jf. Visd 1.11: «[…] thi den Mund, som lyver, slaar Siælen ihiel.»
          Dernest den Mand, det hører,den Mand, det hører] den mann som hører det; relativpronomenet er underforstått.
Den tredetrede] tredje; kurant form Mand hand slaerslaer] slår; kurant form; slager>slaer>slaar, jf. Sktr 2.244. ihiel,
          I det hand ham befører.befører] baktaler

24.
Saa følger siden der oppaa,
          At der er tre besætte:besætte] besatte; kurant form
Een Dievel ham i Munden laa,
          Som Løgnen mon’ anrætte,mon’ anrætte] kunne finne på; monne her med fortids betydning
5Een Dievel ind i Øret krøb
          Paa den hand det fortaalte.Paa den hand det fortaalte] på den som fortalte ham det; relativpronomenet (subjunksjonen) er underforstått.
Den trede ned i Hiertet løb
          Paa den, med Sagen holdte.den, med Sagen holdte] den som sa seg enig

25.
Saa tal derfor beskedeligbeskedelig] sømmelig
          Om Venner og U-venner,
Lad hver Mand blive god for sig,La hver Mand blive god for sig] la hver man ha sin verdi uten å måtte sammenlignes med andre
          Betænk, vi samptlig tienner
5Een Mand, een Huusbond og een Gud,
          Og een er alles Fader,
At een beliuver anden ud,beliuver anden ud] sprer løgner om en annen.
          Hand ingenlund’ tillader.

26.
Dernest hvohvo] hvem est du Menniske,
          At du en anden dømmer?
Est du dog den Oprigtigste,Oprigtigste] ærligste
          Som giør alt det dig sømmer?det dig sømmer] det som sømmer seg for deg; relativpronomenet (subjunksjonen) er underforstått.
5Veedst du dig fri, veedst du dig reen?
          Har du slet intet Lyde?
Saa kast paa mig den første Steen,Saa kast paa mig den første Steen] Joh 8.7: «Hvosom af eder er uden Synd, hand kaste den første Steen paa hende.»
          Jeg kand det ey fortryde.det ey fortryde] ikke bli sint for det

27.
Men Broder, jeg vil sige dig,
          Hvor voris Sag mon stande,stande] stå
Der staar:Det staar] Sir 21.31: «Naar den Ugudelige bander en Skalck, da bander han sig self.» Naar een U-gudelig
          At hand een SkalckSkalck] slyngel, bedrager; slik også i v. 7 ndf. vil bande,
5Da bander hand sig selver først.
          See til, du ingen haaner;
Jeg trôer,trôer] tror; ordet kan undertiden skanderes som to stavelser, men ikke slik her. den Skalk er allerstørst,
          Som i dig selverselver] selv vaaner.vaaner] bor

28.
Er ey din Magt at giøre Got
          Mod smukkesmukke] aktverdige Folck og fromme,
Da giør dog dennem ingen Spot
          Med Ord og vrangevrange] uriktige Domme;
5Lad ingeningen] intet; kurant form andet af dig skee,Lad ingen andet af dig skee] Matt 7.12 (jf. Luk 6.31): «Alt det, som I ville, at Menniskene skulle giøre eder, det giøre I dem.»skee] gjøres
          End duEnd du] enn det du vil dig skal hende,
At mand i din OmgiengelseOmgiengelse] atferd
          Kand Troskab seesee] oppleve og kiende.

29.
Hvo er den,Hvo er den] Sal 24.3–4: «Hvo skal opgaa paa HERrens Bierg? Og hvo skal staa i hans hellige Sted? Den som hafver uskyldige Hænder, og er reen af Hiertet; som hafver icke Lyst til løs Forfængelighed, og svær icke falskelige.» som er værdig kiendt
          Paa HErrens Bierg at vandre?
Den, som hâr ingen overskendt,overskendt] skjelt ut
          Og ey bagvasket andre;
5Og hvo er den,Og hvo er den] Sal 15.1–3: «HERRE, Hvo skal bo i din Bolig? Hvo skal hvile paa dit hellige Bierg? Den som gaar foruden Smitte, og giør Retfærdighed, og taler Sandhed af Hiertet. Den som ikke bagvasker med sin Tunge, og ikke giør sin Næste ont, og icke skænder hannem.» ô HERre GUD,
          Som i dit Huus maa bygge?bygge] ha sin bolig
Den, som ej nogen skemmer ud,
          Og ej hans Bag vil tygge.hans Bag vil tygge] vil baktale ham, snakke nedsettende om ham bak hans rygg

30.
Dit Smør og Kiød du Dag fra DagDag fra Dag] dag for dag
          Paa PunderenPunderen] bismeren, stangvekten; no. form av da. pundert opveyer,
Paa detPaa det] slik at du ved et Overslag
          Kand viide, hvad du eyer;
5Hvi sætter du din Ord da ey
          Paa Veye-skaalerOrd […] paa Veye-skaaler] Sir 21.28: «Unyttige Ordgydere snacke det, som intet tien til Sagen; men de Vise veye deris Ord med en Guld-Vegt.» rigtig?
Hvi løber du den galne Vey
          Saa offte u-forsigtig?

31.
O JEsu Christ, som gik omkring,
          Og giorde vel mod alle,
BevarBevar] beskytt vor Tankker fra de Ting,
          Som lokker os at falde
5Fra dig og Christen Kierlighed!
          MensMens] ettersom du vil Liv beskiære,beskiære] gi, forunne
Da lad din søde Hiertens Fred
          O JESU os regiære!

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Katekismesanger

Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.

BRUKSANVISNING

Utgaven er basert på førstetrykket fra 1715.

Se faksimiler (Dass 1999, NB Digital)

Les mer..

Om Petter Dass

Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.