Det Niende Bud,

Sangen til det niende bud omfatter 28 strofer. De to første utgjør proømiet, som parafraserer budet og definerer dets gjenstand («din Næstis Huus»). Konklusjonen kommer som vanlig i form av en bønn i den siste strofen, her til Jesus Kristus, som uansett gir oss alt det vi ikke har gjort oss fortjent til. De mellomliggende strofene faller i to hoveddeler: Den første (str. 3–18) tematiserer forholdet mellom dem som har, og dem som ikke har eiendom, og formaner eiendomsbesitterne, dvs. de rike, om hvordan de skal forholde seg til de eiendomsløse, dvs. fattigfolk. Formaningene – og truslene – er samlet i str. 8–9 (mot dem som handler utilbørlig skrupelløst) og i str. 16–18 (mot dem som forfølger sin rett uten å vise den skyldige mildhet). I den andre hoveddelen (str. 19–27) apostroferes «Begiærlighed», dvs. den personifiserte Attrå, en av de syv dødssynder i den katolske kirken. Denne delen konkluderes i str. 26–27: Den pengegriske vil det gå ille. Enhver, både fattig og rik, skal være fornøyd med det han har.Luther behandler i sin Store katekisme det niende og det tiende budet under ett og forholdsvis summarisk i forhold til de første åtte. Tyveri og hor, som aktualiseres av begjæret etter annen manns eiendom eller hustru, er jo allerede behandlet i det sjette og syvende bud. Reformatoren påpeker historiserende at de to siste budene ble gitt jødene så de ikke skulle si seg fornøyd med den «ytre» overholdelsen av de to nevnte budene, men at de også skulle advares mot å ta seg til rette med æren i behold, under et skinn av lovlighet. Juristene kommer slik sett ikke godt fra det hos Luther; for den juridiske profesjon har som mål å gjøre det umoralske lovlig: «vrie oc vende Rætten». Utførlig Luther-kommentar hos Peters (1990: 1.296–309).I flere av samtidens katekismeforklaringer, som Rostochs (1692) og Bornemanns (1694), behandles, som i Luthers Store, de to siste budene under ett. Resen påpeker i Børnelærdoms Visitatz at skillet mellom de to siste budene ikke er gudegitt. Man kan skille mellom «u-rørlig Gods» i det niende og «det rørlige» i det tiende, eller tilsvarende mellom «Hustruen» og «alt det andet» (1628: upag. [C5]).

Du skal ikke begiære din Næstis Huus.tit.] 2 Mos 20.17: «Du skal icke begiere din Næstis Huus.» Luther Lille forklaring: «Wi skulle frycte oc elske Gud, icke met Suig eller List komme til vor Næstis Arffue eller Gods, oc ey fly oss det, endog der kunde finnis nogen Ræt at være paa vor Side. Men heller hielpe hannem, at hand maa beholde sit wbeskaaret» (Luther 1616: 69).

Siunges som:
Kommer til mig, sagde Guds Søn.mel.] Tekst og noter hos Thomissøn (1569: 230v–33). Salmen er opprinnelig tysk; se I.R. Hansen 1986: 74.

1.
Det Niend Bud dig minder paa,
At du skal ey med ond Attraa
          Din Næstis Huus begiære;
Thi Huus og knudeHuus og knude] hus og hjem; ikke registrert i ODS, heller ikke hos Kalkar. Dass bruker uttrykket flere ganger, jf. Jakobsen 1952: 126. nævnes glat,glat] uten videre, uten forbehold
Det er dog ey fortientfortient] skaffet, oppnådd saa bratbrat] greit; intkj. av brav
          For dem, der fattig ere.

2.
Ved Huus forstaaes alle Ting,
Der er i Huuset runt omkring
          Af Middel, Gods og Ævne,
Af Senger, Benker, Kop og Kar,
Malm, Kaaber, TinMiddel […] Tin] Jf. Aaskow 1692: 71: «Ved vor Næstis Huus forstaaes alt det, som vor Næste tilhører: Huus, Gaard, Gods, Boskab, Ager, Eng, Fæ, og ellers andet, hvad som er i vor Næstis eye.» og hvad mand har
          Med meere til at nævne.

3.
Men ach! Jo meere denne Last
Forbiudis og afraadisafraadis] frarådes fast,fast] kraftig
          Jo meere den bedrivis;
Det er omstunderomstunder] av og til, undertiden gangbargangbar] gjennomførbar Fund,Fund] list, renke
At Gaard til Gaard og Grund til Grund
          Med U-ret sammenrivis.sammenrivis] findele og sammenblande

4.
Til Ager vorder Ager lagt,
Et Huus til Huus opbygtopbygt] sc. vorder med Magt,
          Den ViisViis] fremgangsmåte vil mange bruge,
Den Fattig maa fra Gaard oc Grund,
Den Rige sidder feed og rund,rund] trinn
          Og vil Alting opsluge.

5.
Det gaar, som det i fordomfordom] gammel tid (= fordum) gik,
Da Kong AchabKong Achab] Historien om kong Akab fortelles i 1 Kong 21. Ved siden av kongens slott i Jisre’el lå en vingård han ønsket å føye til sin eiendom. Men eieren av vingården, en mann ved navn Nabot, ville ikke avhende sin fedrene arv, selv om kongen tilbød ham erstatning, eventuelt en ny vingård et annet sted. Akab ble svært skuffet over det negative svaret og delte sin frustrasjon med dronningen, Jesabel, som straks tok saken i egne hender. Hun skrev et brev til de eldste og fornemste i byen og forseglet det med kongens segl. I brevet instruerte hun dem om å stevne Nabot for å ha spottet Gud og kongen. To falske vitner ville sørge for en sikker dom. Nabot ble dømt, stenet, og så tilfalt vingården kongen. Det samme retoriske eksemplet brukes i flere katekismeforklaringer, som f.eks. Bangs (1681) og Aaskows (1692). BegiæringBegiæring] begjær fick
          Til Naboths PladsPlads] jordstykke og Eye;
Hvad hand ey vant med Landsens Lov,
FickFick] skaffet Hustru ham ved Skalke-provSkalke-prov] falske vitnesbyrd
          U-lovligen til Veye.

6.
Dog maa det heedeheede] sies immerfort,immerfort] fremdeles
Det var med KonstKonst] knep, lumskt angrep og KlogskabKlogskab] kløkt (især om en egenskap som karakteriseres ved smartness mer enn ved egentlig intelligens el. innsikt) giort,
          Det var en Sindsens Gave;
DetDet] en Akab. Uttrykksmåten er ikke helt klar, men med utgangspunkt i «immerfort» (fremdeles) skjønner vi at den bibelske fortellingen her skal appliseres på aktuelle forhold. er en Mand i voris Land,
Som paa sin’ Sager har Forstand,Som paa sin’ Sager har Forstand] Ironien i «Konst», «Klogskab» og «Sindsens Gave» videreføres her.
          Og veed sin Doont at lave.sin Doont at lave] å gjøre sitt arbeid, å løse sin oppgave

7.
See, saa maa Rigdom agtis for
At være Viisdom, hvor det gaar,
          Men fattig Mand foragtis,
Den arme selgis for to Sko,to Sko] Am 8.6: «Paadet vi kunde kiøbe de Fattige for Penninge, og de Arme for et par Skoe; og selge Afner for Korn.»
Hans lille Brød,Hans lille Brød] Jf. Ordsp 28.3: «En arm Mand som giør de Fattige Skade, hand er som en Regn der tager med sig, saa der blifver ingen spise igien.» hans Huus og Bo
          Af mange efftertragtis.

8.
Men ach! den staar for Gud u-gild,u-gild] æreløs, slett
Som giør en anden Huuse-vild,
          Hvo veed, hvad sig kand hende?hvad sig kand hende] hva som (mot gjerningsmannens formodning) kan bli følgen
Maaskee, naar hand af Verden gaar,
Hand huse vild da selver faaer
          Fra Himmerig at vende.faaer […] at vende] må vende

9.
Løn som forskylt er gangbar Mynt,Løn som forskylt er gangbar Mynt] som man reder, ligger man; jf. PSyv 4828: «Dend bliver ikke ulønt, som ilde bliver lønt.»
Alt som du kaagerkaager] koker; her i overført betydning: «steller i stand» tykt og tynt,tykt og tynt] grøt og suppe, stort og smått
          Saa maa du det fortære;
Et lidet Brød den Fattig’ hâr,
Men om det nogen fra ham târ
          Een Morder mon’ hand være.Een Morder mon’ hand være] Jf. Sal 37.14: «De Ugudelige drage Sværdet ud, og spende deris Bue, at nedslaa den Ælendige, og Fattige, og slacte den Fromme.»

10.
Det Vand de trende Kemper tog,Det Vand de trende Kemper tog] Det vises til en episode i 2 Sam 23.13–17. Kong David får det plutselig for seg at han vil ha vann fra en brønn ved Betlehems byport. Hans tre fremste krigshelter tar imot utfordringen, til tross for at Betlehem er besatt av filisterne. De slår seg gjennom fiendens leir og bringer kongen vannet. Men da det kommer til stykket, vil ikke David drikke vannet, men heller det ut for Herren: «Og sagde: HERREN lade det være langt fra mig, at jeg skulde det giøre; Er det ey de Mænds Blod, som sætte sig i Lifs fare, og ginge derhen?»
Der giennem Fiendens Leyer drog,
          Da David dem udsendte,
Det agted hand for deris Blod;
Thi deris Blod i Fare stod,
          Den Tid de Vandet hente.

11.
Saa agtis og i HERRENS OrdHERRENS Ord] Sir 34.25–27: «Den Fattige hafver intet, uden lidet Brød; Hvosom tager det fra hannem, hand er en Mand-Drabere. Hvosom betager nogen sin Næring, hand dræber sin Næste. Hvosom icke gifver en Arbeydere sin Løn, hand er en Blod-Hund.»
For blodig Synd, Manddrab og Mord,
          Een andens SlæbSlæb] hardt arbeid; slit. Likesom David ikke ville drikke det vannet som hans tre kjemper hadde brakt ham med livet som innsats, slik skal heller ikke vi profitere på andres slit. at tage;
I det du æder Broders Brød,
Da æder du hans Krop og Kiød,Da æder du hans Krop og Kiød] Denne tilsynelatende kannibalismen forutsetter tanken om at arbeid er lik brød eller livsopphold; jf. PSyv nr 347: «Arbejd og møde er daglig føde.»
          Og tager ham af Dage.

12.
Hans Blod i dig du svælger ned,
Naar du vil ham hans modig Svedmodig Sved] tapre slit
          Med Rænkker fra besnære;fra besnære] lure. Særskrivning av et verb som oftest brukes som ekte sammensatt
Men du skal det igien udspy,
Det skal, som Vand i Skibe ny
          Velkommensom Vand i Skibe ny Velkommen] Ironisk sammenligning: Det er ikke velkomment at nye, utrutnede skip eller båter tar inn vann. i dig være.

13.
Det lykkis skal for dig saa vel,
Som Naboths Blod for Jesabel,Naboths Blod for Jesabel] Jf. 5.2 ovf. Str. 13 rommer i tillegg til dette fire eksempler til på at onde råd lett slår tilbake på dem som iverksetter dem; jf. Ordsp 1.18: «De lure og selfve iblant hver andre paa deris Blod, Og den eene gaar efter den andens Lif.»
          Som Ræve-KruudRæve-Kruud] revegift. Ordet synes ikke å være registrert i ordbøkene, derimot ser rottekrud(t) ut til å være belagt forholdsvis hyppig. for Rotter;
Som JudasJudas] Historien om Judas’ endelikt finnes i to versjoner: Matt 27.3–5 (der han kaster sølvpengene inn i templet og går og henger seg) og Apg 1.16–19 (der han kjøper seg en åker for blodpengene, men styrter der og revner, så innvollene velter ut). lyktis af sin Pung,
Som AchanAchan] Historien om Akan fortelles i Jos 7. Da Jeriko erobres, bannlyser Herren alt det gods som tas som krigsbytte og befaler at det skal brennes. Bare det mest verdifulle, gull og sølv, skal bevares i skattkammeret i Herrens hus. Men så er det at Akan stikker noe unna og graver det ned under teltet sitt, bl.a. to hundre sekel sølv og «en guld Tunge, halvtrediesindstive Sekler værd paa Vecten» (Jos 7.21). Dette blir oppdaget, og Akan får Herrens straff: Han blir steinet (Jos 7.25). af Guld-smykket tung,Guld-smykket tung] «Guld-smykket» må være å forstå som et adjektivisk partisipp i betydningen «-prydet», som står til «tung[e]» (umarkert apokope). I bibelteksten er det altså snakk om «en Guld Tunge» eller, som det står i en margkommenter i Chr. IV, «en Spang [Spænde] giort som en Tunge». Leseren kan forvirres av at bibelteksten spesifiserer vekten så nøye, slik at «tung» lett vil kunne oppfattes som adjektiv.
          Som Qvæg-SølvQvæg-Sølv] kvikksølv. Utildekkede potter med (flytende) kvikksølv vil avgi en damp som forgifter dem som blir eksponert for den. Ved akutt forgiftning oppstår metallsmak i munnen, magesmerter og blodig diaré. Deretter vil nyrene skades og til slutt svikte. Den kroniske formen for kvikksølvforgiftning viser tannkjøttforandringer, nervøse symptomer som pirrelighet, søvnløshet og skjelvinger. Kvikksølv ble tidligere brukt (utvortes) til behandling av syfilis. Symptomene av kvikksølvforgiftning kan minne om syfilissymptomer. udi Potter.

14.
Men om, maaskee, du sige vil,
At dig fuldkommenfuldkommen] helt og fullt hører til,
          Din Broders Gods med rette;
Hans Sejgel,Sejgel] segl; signetavtrykk som tegn på bekreftelse el. stadfestelse SkriftSkrift] skriftlig avtale (i motsetning til muntlig) oc HaandHaand] signatur, underskrift du hâr,
HvorHvor] Dvs. i den skriftlige avtalen, dokumentet hand dig til ForsickringForsickring klar] uomtvistelig pant klar
          Sin Grund og Gaard pant-sætte.

15.
Og hvis hand ey den fulde Summ,
Naar Tiden er forløben om,
          Med Renten kand indføre,
Da bør dig træde til dit Pant,Da bør dig træde til dit Pant] Da tilkommer det deg å overta ditt pant; jf. C.5. no. lov 5-7-8: «Holder den Pantsættendis ikke sin Forskrivning med Rentens Erlæggelse i rette Tid, eller med Hovedstolens Betaling efter lovlig Opsigelse, da maa den Panthavendis, om end skiønt Pantet siden til en anden til brugeligt Pant er opdraget, træde til sit Pant og annamme det uden videre Proces, eller Indførsel.»
Den anden baade vist og sandt
          Af Dørren ud at kiøre.

16.
Jeg svarer dertil, om jeg kand,
Vel er det sandt, Gieldbunden Mand
          Bør ald sin Skyld at svare,Bør […] at svare] plikter å betale; jf. C.5. no. lov 5-13-1: «Al bevislig Gield bør rigtig og til rette Tid efter Forskrivelsen og Contracter at betalis; Dog naar Betalingen skeer inden neste otte Dage fra fornævnte Termins Begyndelse, da skal det for god Betaling agtis.»
Dog bør en Christen KiærlighedChristen Kiærlighed] Jf. Luk 7.41–50.
For Pengers skyld ey dempis ned,
          Og ganske sletganske slet] helt og holdent forfare.forfare] ødelegges

17.
Hvo er den Mand, som bør opgaa
Paa HErrens hellig Bierg at staa,at staa] for å stå
          Og i Guds BoligPaa HErrens hellig Bierg […] Og i Guds Bolig] Sal 15.1 og 5: «HERRE, Hvo skal boe i din Bolig? Hvo skal hvile paa dit hellige Bierg? […] Den som icke gifver sine Penninge paa Aager, og icke tager Gafver ofver den Uskyldige: Hvo det giør, hannem skal det gaa vel ævindeligen.» vandre?
Den som ey har sit Sølv og Skatsit Sølv og Skat] sine penger
Paa BummeriBummeri] bodmeri, lån mot sikkerhet i skip eller last og AagerAager] (urimelig) rente. I oversettelsene av GT (t.o.m. 1930-oversettelsen) brukes aager om rente generelt (jf. 2 Mos 22.25), men allerede Luther hadde sterke motforestillinger mot rentebaserte lån og finansiell virksomhet i sin alminnelighet. sat,Paa Bummeri og Aager sat] lånt ut (mot rente)
          Saa hand udskienderudskiender] bringer skam over andre.

18.
Og om end siunis nogen Ræt
At være paa vor Side sæt,sæt] satt
          Mand maa dog ey forglemme
Miskundheds Værk og Christendom;
Thi Gud er mod de Fromme from;Gud er mod de Fromme from] Sal 18.26–27: «Hos den Hellige er du hellig, og hos den Fromme er du from: Hos den Reene er du reen, og hos den Fortrødne er du fortrøden.»
          Men hadsk imod de slemme.

19.
O stygge Synd, Begiærlighed!Begiærlighed] begjær. Avaritia blir i den katolske kirke regnet som en av de syv dødssyndene.
Hvor stor er din U-teerlighed?U-teerlighed] usømmelighet
          Hvor mange Siæle sænkkis
For din skyld dybt i PølenPølen] Jf. Åp 20.15: «Og dersom nogen icke blef funden skrefven i Lifsens Bog, hand blef bortkast i den gloende Pøel.» ned?
Du est den allerverste SædSæd] årsak, opphav; jf. 1 Tim 6.9–10: «Thi Gierighed er en Rod til alt Ont.»
          I Verden kand optænkkis.I Verden kand optænkkis] som i verden kan tenkes; relativpronomenet (subjunksjonen) er underforstått.

20.
Du ligner PharaonisPharaonis] Lat. gen. av pharao. Ax,Pharaonis Ax] Faraos drøm, 1 Mos 41.5–7: «Og hand falt atter i Søfn, og drømde anden gang; Og saa, at der voxte siv Ax paa et Straa, fulde og tycke. Derefter saa hand siv tynde Ax, og svedne af Østen Vind, opkomme. Og de siv magre Ax opslugede de siv tycke og fuldkomne Ax.» Josefs utlegning følger i v. 27: «[…] og de siv magre Ax og svedne af Østen Vind ere siv Aar dyr Tid.»
Som ganske tynd og mavre strax
          Af Roden op mon’ rinde,op […] rinde] vokse, skyte i været
DerDer] da andre tykke Ax kom op,
Opsløg de dem med Stilck og Top,
          Blev dog ey meere trinde.

21.
Begiærlighed og ligesaa
Opsluger altBegiærlighed […] Opsluger alt] Jf. Sir 14.9: «Et Menniske som søger sin egen Fordeel, lader sig aldri nøye met sin Part, og det kand icke trifves for Gierighed.» hvad hunhun] Dvs. den personifiserte havesyke, lat. Avaritia. Avaritia opptrer som personifikasjon fra Cicero (De or. 2.171) og fremover. I den senantikke kristne dikteren Prudentius’ Psychomachia utkjemper hun et drabelig slag mot de personifiserte kristne dyder. kand faae,
          Som Kræfft omkring sig æder;
Jo meere hende bæris til,
Jo meere hun dog have vil,
          Og blîr dog aldrig feeder.

22.
Thi Øyet seer sig aldrig mæt,Øyet seer sig aldrig mæt] Fork 4.8: «Der er en Eenlig og icke self anden, og hafver hvercken Barn eller Broder: Dog er der ingen Ende paa hans Arbeyde, og hans Øyen blifve icke mætte af Rigdom», jf. Ordsp 27.20.
Og den, der har sit Hierte sætsæt] satt
          Til Guld, og demdem] Dvs. mynter som klinge,
Hand tykkis aldrig have nok,Hand tykkis aldrig have nok] Fork. 5.10: «Hvo der elsker Penninge, han blifver aldrig mæt af Penninge; og hvo der elsker Rigdom, hand faaer intet gafn der af; Det er og forfengelighed.»
Fik hand den gandske VerdenFik hand den gandske Verden] Mark 8.36: «Hvad hielper det Mennisket, dersom hand vunde den gandske Verden, og tog Skade paa sin Siæl?» Jf. Matt 16.26 og Luk 7.25. og,
          Det siuntis ham dog ringe.ringe] lite, mangelfullt

23.
Men Døden og Fordømmelsen
Har snappet mangen Gierrig hen,Døden og Fordømmelsen Har snappet mangen Gierrig hen] Jf. 1 Kor 6.9–10: «Hvercken Skiørlefnere eller […] Gierige […] skulle arfve GUds Rige» og Kol 3.5–6: «Saa dræber nu eders Lemmer, som ere paa Jorden, Horeri, Ureenhed, skendelig Brynde, ond Lyst, og Gierighed (som er Afguderi). For hvis skyld Guds Vrede kommer ofver Vantroens Børn.»Gierrig] grisk, pengebegjærlig
          Og dem i store Diunger
Henkast i LuenLuen] ilden Pine-fuld,
Som nu for alt sit Sølv og Guld
          Har idelidel] lutter ævig Hunger.

24.
Vel tusind’ StæderStæder] byer; flt. av stad er omveldt,omveldt] ødelagt, lagt i grus
Vel hundred tusind’ Liv nedfeldt
          For Gierrighed alleene;
Hvad var Ophav til Achans Død?Achans Død] Se 13.5 ovf.
Begiærlighed til Guldet rødrød] Kurant intetkjønnsform på 1600-tallet.
          Og til de Peng’ u-reene.

25.
Hvad skyndet JudamJudam] Lat. akk. av Judas. Se 13.4 ovf. til det Reeb,
Som hannem om Hals-beenet greeb,
          Hvor ved hand sig mon henge?
Hans Gierrighed det har forvolt,
Af Gierrighed blev Christus solt
          For nogle lumpenlumpen] usle; kurant flertallsform Penge.

26.
Lad derfor hver beholde sit,
Og vær fornøyet saa med dit,
          Som dig af HErren givis.
Vær ey din Næste tung og svar;tung og svar] truende og hard
Men tak din Gud for hvishvis] det som du har,
          Saa skal du roeligroelig] ubekymret trivis.Lide vel.fotnoten] Verbet trivis synes å være godt dansk også omkring år 1700, men allikevel har man følt behov for å gi en forklaring. Om førsteutgavens anmerkninger, se Innl. 1.4.

27.
Hvo andre altid skiendeskiende] krenke vil,Hvo andre altid skiende vil] Tanken her er den samme som i strofe 13: Den som bil berike seg på andres bekostning, vil selv rammes av ulykke.
Hand skal og eengang sætte til,sætte til] omkomme
          Maaske, før det kand tænckis,
Naar Æderkoppen har med Stræv
Udsued Fluen i sin Væv
          Skal hun og selver krænckis.

28.
O JEsu Christ! som gav igien
De Ting, du aldrig røvet hen,gav igjen De Ting, du aldrig røvet hen] Den paradoksale uttrykksomåten angir Kristi nåde.
          Og ingen Mand u-lempet,u-lempet] forulempet, skadet
Giv os, at vi dig slægter paa!
Saa HErrens FrygtHerrens Frygt] Objektsgenitiv: Frykt for Herren, gudsfrykt kand Fremgang faa,
          Og Synden vorde dempet!dempet] tilintetgjort

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.