Gaar hen, lærer alle Folk og døber dem i Navn GUD Faders, Søns oc Hellig Aands.tit.] Den såkalte misjonsbefalingen, Matt 28.18–20: «Og JEsus traadde til dem, talede med dem [disiplene], og sagde: Mig er gifven all Magt i Himmelen og paa Jorden. Gaar fordi hen, og lærer alle Folck, og døber dem i Nafn Faders, og Søns, og den Hellig Aands: Og lærer dem at holde, alt det Jeg hafver befalet eder: Og see! Jeg er hos Eder alle Dage, indtil Verdens Ende.»
Siungis under sin egen Melodie.mel.] Om førsteutgavens kamuflering av melodiforeleggene, se Innl. 6.2. Manuskriptene har «Bargamasch», dvs. bergamask eller bergamasco, en type dansemelodi, opprinnelig fra Bergamo i Italia (Beck-Friis og Hambræus 1978). Bergamasken karakteriseres som en bondsk og uelegant pardans; vi kjenner den fra Shakespeares Midtsommernattsdrøm (V.1.360). På 1600- og 1700-tallet blir særlig én bestemt bergamask-melodi populær. Den bearbeides for ulike formål av flere kjente komponister. Michael Praetorius omtaler den i Syntagma musicum (1619), Girolamo Frescobaldi bruker den i Fiori musicali (1635), og J.S. Bach i sin «Quodlibet» i Goldbergvariasjonene (1741). Men en enkel tilpasning går det utmerket godt an å synge Dass’ første dåpssang til Frescobaldis (og Bachs) melodi.
1.
I Vor HErres JEsu Navn
Vi nu foretagerforetager] tar opp til behandling
Daabens Ord, at see hvad Gavnhvad Gavn] Jf. Luthers Store (1629: 117v): «[…] da maae vi oc lerre, huorfor, oc huortil hun [dåpen] er indsat, det er, huad hun gafner, gifuer oc skaffer.»
DenDen] Dvs. dåpen til Kirken drager;
5Daabens Sacramente
Sætter ud paa RenteSætter ud paa Rente] Metaforikken er finansiell, som så ofte hos Dass. Kristendommen forstås, og forklares, imidlertid også i NT i økonomiske termer: Jesus har klarert menneskenes gjeld til Gud (synden): de lever derfor et liv i anger og bot. Her må vi forstå kapitalen som troen, som ved hjelp av dåpen (Den hellige ånd) kan forrente seg, dvs. styrkes, til Kirkens, de helliges samfunns, beste.
En anseelig Capital,
Som Kirken hâr at hente.hâr at hente] skal innkassere
2.
Christus sin’ Apostler gav
Order,Order] befaling; da. ordre. D har riktignok «Ordrer». ud at fare
Verden omVerden om] Matt 28.19, Mark 16.15: «Og Hand [Jesus] sagde til dem [disiplene]: Gaar bort i all Verden, og prædicker Evangelium for alle Creature» og Matt 24.14: «Og Evangelium om Riget skal prædickes i den gandske Verden, til et Vidnesbyrd ofver alle Folck: Og da skal Enden komme.» fra Hav til Havfra Hav til Hav] Jf. Sal 72.8: «Hand [Gud] skal regiere fra et Haf indtil det andet; og fra Vandet indtil Verdens Ende.»
Ingen Fliid at spare,Ingen Fliid at spare] uten å spare på iherdigheten; inf. uttrykker hensikt.
5AtAt] for at de skulle lære
Alle Folk, som ere
Paa den gandske Jordens Kreds,Jordens Kreds] hele verden; lat. orbis terrarum, norr. kringla heimsins. Verken Chr. IVs Bibel (1633) eller den svaningske (1647) bruker dette uttrykket.
En ævig GUd at være.En ævig GUd at være] at det er en evig Gud (akk. med inf. etter «lære» i 2.5); Sktr 2.357.
3.
AtAt] At-setningen står sideordnet med akkusativ-med-infinitiv-konstruksjonen i 2.8. GUd Fader, Søn og Aand
Lader dem tilbydeLader dem tilbyde] tilbyr dem
Ved et u-opløsligtu-opløsligt] ubrytelig Baand
Christendom at nyde,nyde] fåt, motta (som et gode)
5HvilkenHvilken] som; viser til «Christendom» i verset over. mand begynderbegynder] trer inn i
Naar atNaar at] når Folk sig skynder
Hen til Daabens reene Flod
At vaskis af sin Synder.At vaskis af sin Synder] for å få sine synder vasket bort; jf. Ananias’ ord til Paulus, Apg 22.16: «Og nu, hvi tøfver du? Stat op, og lad dig døbe, og aftoe dine Synder, og kald paa HERrens Nafn.»
4.
Spørger du:Spørger du] Henvendelsen til en tenkt elev reflekterer prosakatekismenes oppbygning i spørsmål og svar. hvad Daaben er?hvad Daaben er] Slik innleder Luther sin forklaring i Den lille katekismen (se innl. komm. til denne sangen).
Det vil jeg dig sige:
Det en AnfangAnfang] begynnelse er i særi sær] fremfor alt
Til GUds Naades Rige;
5HvoHvo] den som sig lader døbe
Hand kand frit indløbeindløbe] komme inn, ankomme
Til vor HErres Naade-Stool,vor HErres Naade-Stol] Hebr 5.3 (4.16): «Derfore lader os træde frem med Frimodighed, til Naade-Stolen, paadet vi kunde faa Barmhjertighed, og finde Naade paa den Tiid, som os giøres Hielp behof.»
Og uden Penger kiøbe.Og uden Penger kiøbe] Jf. Jes 55.1: «Nu vel alle, som tørste, kommer hid til Vandet; og I, som icke hafve Penninge, kommer hid, kiøber og æder; kommer hid, og kiøber uden Pendinge, og for intet baade Viin og Melck» og Åp 22.17. Ordet gratis er egentlig abl. flt. av lat. gratia. Man får altså noe «for nåder» i stedet for penger.
5.
Daaben er et Bad af GUd,et Bad af GUd] Tit 3.5–7: «Icke for de Retfærdigheds Gierningers skyld, som vi giorde; men efter sin Barmhiertighed giorde Hand os salige, formedelst Igienfødelsens Bad, og den Hellig Aands Fornyelse, Hvilcken Hand hafver udgydet rjgeligen ofver os, formedelst JEsum Christum vor Frelsere: Paadet at Vi skulde formedelst hans Naade være Retfærdige, og Arfvinge til det evige Lif, efter Haabet.»
HvilketHvilket] som hand indsætter,indsætter] innstifter
Ey at toeEy at toe] ikke for å vaske vort Kiød og Huud,Kiød og Huud] I 2 Kong fortelles om den syriske kongens hærfører Na’aman. Han er spedalsk, men etter å ha fulgt profeten Elisas råd og vasket seg syv ganger i Jordan, kom «hans Kiød […] til sig igien ligesom en ung Drengs Kiød, og blef reent» (2 Kong 5.14). Dette badet fungerer for hærføreren som et gudsbevis, men noen egentlig dåp er det ikke snakk om.
Eller Legems Plætter;Plætter] flekker, skampletter
5Men at Folk alleene
Vaskes kunde reene
Fra den Synd, os AdamAdam] Som følge av syndefallet (1 Mos 3) blir Adam bærer av arvesynden; jf. 1 Kor 15.22: «Thi at ligesom de døe alle i Adam; saa blifve de alle lefvendegiorde i Christo.» Aaskow (1692: 115) forklarer «den gamle Adam» slik: «Ved den gamle Adam forstaaes ond Lyst og Begiærlighed til Synd, af vor syndige Natur, som vi hafve arfvet af det Første Menniske i Verden, som var kaldet Adam, som af ond Lyst og Begiærlighed aad af det forbudne Træets Fruct, og ofvertraade Guds Bud. Gen. 3.» hâr
Paalagt, som tunge Steene.
6.
Moders Synd og Moders BlodBlod] arv
Drikkis ind tillige,tillige] sammen
Saa den bliver Nyre-grod,Nyre-grod] inngrodd; jf. Sal 139.13: «Thi du [Herre] hafver mine Nyre i din Vold; Du skiulte mig i min Moders Lif» og Sal 7.10.
Kand ey let afvige;Kan ey let afvige] det kan man ikke lett unngå; elliptisk uttrykt
5Adam fødde Sønner,fødde Sønner] avlet (mannlige) etterkommere
Som ey vare skiønnerskiønner] bedre, mer tiltalende
End hans eget Contrafey,Contrafey] legemliggjørelse, portrett
Hvor af mand got ey rønner.rønner] erfarer
7.
Hvor er den, som kand en Reen
Af Besmitteden Reen Af Besmitted] Job 14.4: «Hvo vil finde en Reen hos dem, der som ingen er reen?» Arvesynden er med andre ord uunngåelig. give?
Raaden Rod og raaden GreenRaaden Rod og raaden Green] Rom 11.16: «Er den første Grøde hellig, da er og Deyen hellig: Og er Roden hellig, da ere og Greenene hellige.»
Vill tilsammen blive;tilsammen blive] bli værende sammen, høre sammen
5Anden Arv og EyeArv og Eye] besittelse, eiendom (fast uttr.). Her poengteres det altså igjen at det ikke går an å velge bort arvesynden; den er menneskenes lodd.
Bringis ey til Veye.
JegJeg] Her (og i str. 10, 13 og 14) bruker dikterpresten seg selv som retorisk eksempel. Men ved den enkeltes sang overføres førstepersonspronomenets referanse fra dikteren til sangeren. er af en syndig Sæd,Sæd] slekt (dvs. menneskeslekten)
Og fød i syndig Leye.fød i syndig Leye] Sal 51.7: «See! Jeg er fød af syndig Sæd, Og min Moder hafver undfanget mig i Synd.»
8.
Saadan er Naturens StandNaturens Stand] naturtilstanden
For en Søn og Pige,Pige] ugift kvinne, tjenestepike; ordbøkene belegger ikke pige i betydningen «datter», som sideordningen her skulle tilsi. Men datter rimer ikke på «Rige» (8.4).
Kiød og BlodKiød og Blod] 1 Kor 15.50: «Men dette siger jeg der om, kiære Brødre, at Kiød og Blod kunde icke arfve GUds Rige; Og skal det Forkrenckelige icke arfve det U-forkrenckelige.» ey arve kand
Himmerigis Rige.Himmerigis Rige] Jf. Matt 13.24: «Himmeriges Rige lignes ved et Menniske, som saade god Sæd i sin Aager.»
5Mand skal Adam dødeMand skal Adam døde] Ef. 4.22: «Saa aflegger nu det gamle Menniske, efter den første Omgængelse, som forderfver sig, formedelst Lyst i Vildfarelse» og Kol 3.9. Aaskow (1692: 116) forklarer dette punktet slik: «Vi skulle døde den gamle Adam, at det Ny Menniske skulle jo meere og meere, dagligen opkomme og opstaa. Hvad er det: Det Nyt Menniske? Det Nyt Menniske er, at den, som ved Igienfødelsen er blefven et Nyt Creatur i Christo, Aand af Aand, fornyes i sit Sinds Aand, og ifører det Nyt Menniske, som er skabt efter GUD i Retfærdighed og Sandheds Hellighed. 2. Cor. 5,17 Joh. 3.6 Eph: 4.23.»
Hos de nylig føede,de nylig føede] de nyfødte (barn)
At de skabis om paa nyskabis om paa ny] Tit 3.5: «Icke for de Retfærdigheds Gierningers skyld, som vi giorde; men efter sin Barmhiertighed giorde Hand os salige, formedelst Igienfødelsens Bad, og den Hellig Aands Fornyelse.» Jf. 2 Kor 5.17: «Er fordi nogen i Christo, da er hand et nyt Creatur; det Gamle forgick: See! alle Ting ere blefne nye.»
Ved JEsu Blod det røde.
9.
Saadant skeer ved Aand og Vand,Aand og Vand] Joh 3.5: «JEsus svarede: Sandeligen, sandeligen, siger Jeg dig; Uden saa er, at nogen blifver fød af Vand og Aanden, da kand hand icke komme i GUds Rige.»
Som er sat i Daaben,
At Guds Rigis DørreGuds Rigis Dørre] Jf. Kirkeritualet (1685: 58–59): «HErre tag hannem (hende, dennem) til dig, og som du haver sagt [Matt 7.7], beder, skulle i faa, leder, saa skulle i finde, banker, saa skal eder opladis, saa giv nu denne (disse) som beder, dine Gaver, og oplad Døren for hannem (hende, dennem) som banker, at hand (hun, de) kunde faa den ævige Velsignelse i dette Himmelske Bad og dit Rige, som du haver os allesammen lovet og tilsagt formedelst vor Herre Jesum Christum Amen.» kand
Staa for Barnet aaben,aaben] åpne; flertallsformen er kurant; Sktr 2.197
5Sønner i sin Moderi sin Moder] i sin mors liv
Er konkon] kun vissne Poder;vissne Poder] Rom 11.24: «Thi, at er du afhuggen af det Olie-træ, som var vildt af Naturen, og er podet i det gode Olie-træ, imod Naturen: Hvor meget meere skulle de Naturlige, indpodes i deris eget Olie-Træ.» Jf. Joh 15.6: «Hvo som icke blifver i Mig [Kristus], hand skal bortkastes, som en Green, og visne. Og mand sancker dem, og kaster dem i Ilden at brænde.» Kirkeritualet (1685) formaner fadderne slik: «[…] at i da oplærer det (dennem) [barnet el. barna] udi Børne-Lærdommen, om i ere der tilstæde, at det (de) maa, naar det (de) opvoxer, blive ved Christum, ligesom det (de) nu ved Daaben er indpodet udi hannem» (s. 71).
Men ved Daaben bliver hver
En JEsu Christi Broder.JEsu Christi Broder] Dette aspektet ved dåpen, at den effektuerer et brorskap med Jesus, synes ikke å være nytestamentlig. Jesus omtaler disiplene som sine «brødre» i Matt 28.10. Uttrykket «brødre i Kristus» brukes i 1 Kor 15.31 og Kol 1.2. Men Kingo apostroferer Jesus som sin «kiære Broder» i «Mørket skiuler Jorderige» 8.1 (fra Vinter-Parten, 1689).
10.
Ved Naturen givis mig
Af Forældre Livet,
Men mit Liv det aandeligmit Liv det aandelig] Jf. Joh 3.6: «Hvad som fødes af Kiød, det er Kiød; Og hvad som fødes af Aanden, det er Aand.»
Er ved ChristumChristum] Lat. akk. styrt av ved. givet;
5Jeg blev HErrens Pode,HErrens Pode] Jf. komm til 9.6 ovf.
Som i Christo groede,som i Christo groede] Jf. Joh 15.5: «Jeg er Viin-træet, I ere Greenene: Hvo som blifver i Mig, og Jeg i Hannem, hand bær megen Frugt; thi uden Mig kunde I intet giøre.» Christo er lat. abl., styrt av i.
Da Vandbadet i hans OrdVandbadet i hans Ord] Ef 5.26: «Paadet Hand [Kristus] skulde hellige hende; og Hand rensede hende, formedelst Vandbadet i Ordet.»
Blev skienkedskienked] gitt (som gave) mig til Gode.
11.
Christus kom med Vand og BlodVand og Blod] Dåpens vann og nattverdens blod; 1 Joh 5.5: «Denne er Den, som kommer med Vand og Blod, JEsus Christus: icke med Vand alleene, men med Vand og Blod: Og det er Aanden, som vidner, at Aanden er Sandhed.»
Kircken at begave,Kircken at begave] for å gi det som gave til kirken (det kristne fellesskap)
HvilketHvilket] noe som Hand os effterlod
Til en Skik at have,
5AtAt] for at hans Navn og Minde
Aldrig skulde svindesvinde] bli borte. Versene her alluderer til innstiftelsen av nattverden, Luk 22.19–20: «Og Hand [Jesus] tog Brødet, tackede, og brød det, Og gaf dem det, og sagde: Dette er mit Legeme, som blifver gifvet for eder; dette giører til min Ihukommelse. Ligesaa og Kalcken efter Naderen, og sagde: Denne er det nye Testamentes Kalck i mit Blod, som blifver udgydet for eder.» Jf. 1 Kor 11.24–25.
Af hans Venners Sind og HuHu] hukommelse
Hos nogen Mand og Qvinde.
12.
Gamle PagtPagt] På latin oversettes gr. diatheke med testamentum; begge ordene betyr «pakt». Det gamle og Det nye testamente gir teologisk sett uttrykk for to forskjellige pakter mellom Gud og menneskene. Iflg. Paulus (2 Kor 3.14) oppheves den gamle i og med Kristus (jf. 12.5 ndf.). den lyder saa:
Barnet skal omskiæris;Barnet skal omskiæris] 1 Mos 17.9–11: «Og Gud sagde til Abraham; Saa holt nu min Pact, du og din Sæd efter dig hos deris Efterkommere. Dette er min Pact, som I skulle holde imellem Mig og eder, og din Sæd efter dig: Alt Mandkiøn, som er iblant eder, skal omskiæres. Og I skulle omskiære Forhuden paa eders Kiød, det skal være den Pactis Tegen imellem Mig og eder.» Paulus utlegger dåpen som den nye pakts omskjæring i Kol 2.11–12. Nærmere om omskjærelsens gamle og nye pakt hos Erik A. Nielsen (2009: 140–46).
Men vi lader voris Smaa
Hen til FuntenFunten] døpefonten. Ordet kommenteres av Peder Syv (1915: 138): «fordi de landflyktige Kristne maatte døbe børnerne i Kilderne her og der i skovene kaldede de det fonten og Funten» (av lat. fons, «kilde»). bæris;
5Gamle Pagt er svundenGamle Pagt er svunden] Jf. 2 Kor 3.14: «Men deris Sind ere forhærdede; Thi det samme Skiul blifver icke frataget indtil denne Dag ofver det gamle Testamente, naar de det læse, hvilcket der forgaar i Christo.»
Og en ny oprunden;
Lovet være JEsus Christ,
Som Pagt med os har bunden!Som Pagt med os har bunden] som har inngått pakt med oss (i og med dåpen).
13.
Kand de Gamlede Gamle] de som levde før Kristus rose sig,
At de var omskaaren,omskaaren] omskårne; kurant flt.form
Da kand jeg og roese mig,
At jeg er udkaaren,udkaaren] utvalgt
5Ved min Daab at stige
Ind i Christi Rige,
Hvor Gud Fader, Søn og AandGud Fader, Søn og Aand] Jf. Luthers Lille (gjengitt til innledning)
Nærverend’ er tillige.tillige] sammen
14.
Alle Tre Personer skal
VidneVidne] vitnesbyrd medmed] sammen med mig bære,
At jeg blant GUds Helgens Talblant GUds Helgens Tal] på listen over de utkårede
TegnetTegnet] skrevet staar at være,
5Og mit Navn er bleven
Ind i Bogen skreven,Ind i Bogen skreven] Åp 3.5: «Hvosom ofvervinder, hand skal klædes med hvide Klæder; og Jeg vil icke udslætte hans Nafn af Ljfsens Bog; og Jeg vil bekiende hans Nafn for min Fader, og for hans Engle.»
Hvor det ey til ævig Tid
Skal vorde sønderreven.sønderreven] revet i stykker; kurant intkj.form.
15.
Daabens Vand os velvel] godt, grundig aftoer,aftoer] vasker; jf. str. 5 ovf.
Dog paa denne Maade,
At endend] likevel Syndens Levning boer
I vort Kiød hin kaade,hin kaade] det tøylesløse
5HunHun] sc. synden personifisert ey sletslet] uten videre, helt og holdent aflader,aflader] opphører, gir seg
Men os intetintet] overhodet ikke skader;
Thi GUds Søn har fyldist giortfyldist giort] gjort opp; jf. komm til 1.5–8 ovf. og 16.5 ndf.
For os alt hos sin Fader.
16.
Tagis ikke Synden væk,
Straffen er dog tagen,
Dommen giør os ingen Bræk,Bræk] skade
GUdGUd] Gud gjorde opp for menneskenes synd ved å ofre sin sønn. tog paa sig Sagen,
5Den mon hand clarere,clarere] bringe i orden, ekspedere; jf. komm. til 1.6–7 ovf.
OsOs] av oss ey krævis meere;
Lad saa Dievel, Synd og Død
KonKon] bare lenge noklenge nok] så lenge det skal være bravere.bravere] braute
17.
DernestDernest] Adverbet markerer overgang til et nytt moment: I tillegg til å frigjøre de troende fra arvesynden, fyller dåpen dem med styrke til å leve i henhold til Guds vilje, dvs. til å unngå selv å synde. Slik formuleres dette av Kirkeritualets foreskrevne bønn etter dåpen (1685: 69–70): «Den Almægtigste Gud, vor HErris JEsu Christi Fader, som dig nu haver igienfød formedelst Vand og den Hellig Aand, og haver forlat dig alle dine Synder, hand styrke dig med sin Naade til det ævige Liv! Amen!» vi ved Daaben faa
Denne Krafft og Styrke,
AtAt] slik at vi Synden kand modstaa
Og GUD troligtrolig] trofast dyrcke,
5Fri fra Syndsens Tømme,Tømme] tvang
Fra dens Herre-dømme,
AtAt] slik at vi saa alt mensalt mens] idet vi vill
Kand Syndsens Magt undrømme.undrømme] unnslippe
18.
Men at Aanden giør med Vand
Hemmelig Foreening,giør […] Hemmelig Foreening] forenes på ubegripelig vis
Sligt gaar over ald Forstand
Og Fornuftens Meening,Fornuftens Meening] en fornuftig oppfatning
5GUD det saa vil have,
GUD det saa vil lave,
Hvorfor skulle jeg og du
Ind i Guds LøndomLøndom] hemmelighet grave?
19.
Kiød og BlodKiød og Blod] 1 Kor 15.50: «Men dette siger jeg der om, kiære Brødre, at Kiød og Blod kunde icke arfve GUds Rige; Og skal det Forkrenckelige icke arfve det U-forkrenckelige.» umuelig kand
I Guds DybDyb] uransakelighet, mysterium; jf. Rom 11.33: «O! hvilcket Riigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kiendelse: Hvor aldelis u-begribelige ere hans Domme, og Hans Veye u-randsagelige.» sig fæste,
En Gudfrygtig SimpelSimpel] enkel, ulærd, enfoldig Mand
Bliver her den beste.
5GUD skal priset være,
Som os her vil lære,
At Hand vil det ringeringe] ubetydelige Vand
Saa stor en Krafft forære.
20.
Hermed staar det Ord ved magt
Gud har ladet tegne,tegne] nedtegne, skrive
At Hans Veye ligger stragtstragt] utstrakt, anbrakt
Her og allevegne
5Indtil Jordens Ender,Indtil Jordens Ender] Jf. Sal 72.8: «Hand [Gud] skal regiere fra et Haf indtil det andet; og fra Vandet indtil Verdens Ende.»
OmOm] dersom vi dem ey kiender,
Hand i Vandet har sin Sti,Hand i Vandet har sin Sti] Sal 77.20: «Din [Guds] Vey var i Hafvet, og din Stie i store Vand: og mand sporede dog icke dine Fødder.»
Og frit paa Skyen render.frit paa Skyen render] Jf. 5 Mos 33.26: «Der er ingen GUd, som Israels Gud: Den som sidder i Himmelen, Hand være din Hielp; Hans Herlighed er i Skyerne.»
21.
Gud har giort Mirakler før
Mit i Vand og Strømme,Strømme] elver
Jernet, som det lille RørRør] siv
Maa paa Bølgen svømme,Jernet […] Maa paa Bølgen svømme] 2 Kong 6.6, om profeten Elisja, som gjør et under da en øks (et «Jern») faller i Jordan under fellingen av et tre på elvebredden: «Og Guds Mand sagde: Hvor faldt det [Jernet] ned? Og der hand viisde hannem Steden, hug hand en Kiæp af, og kaste did bort, da svømmede Jernet.»
5Havit maa sig skille,Havit maa sig skille] Det refereres til jødefolkets utgang av Egypt, flukten over Det røde hav; 2 Mos 14. I Kirkeritualet (1685: 60) brukes den samme prefigurasjonen: ([…] oc [Gud] lod drukne den forhærdede Pharao med alle sine i det røde Hav, oc førde dit Folk Israel igiennem med tørre Føder, ved hvilket du betegnede den hellige tilkommende Daab, og ved din kiære Søns, vor Herris JEsu Christi Daab haver helliggiort og Indsat Jordans Flod og alle andre Vand til Salighedens Bad […].» Alterbogen følger opp (1688: 324).
Sig lydagtiglydagtig] lydig stille,Sig […] stille] stanse; «Vandet var dem en Muur», 2 Mos 14.22; jf. 22.7 ndf.
BondenBonden] (hav)bunden; skrivemåten er kurant. blev en slagenslagen] rett og bred Vey
For dem der reyse ville.
22.
IsraelIsrael] jødefolket (på flukt fra Egypt); jf. 21.5 ovf. der giennem gik
Blev ey vaad paa Foden,
Pharao sin sidste Drik
Drak hen under Floden.
5HannemHannem] for ham, dvs. Farao var det Døden,
DemDem] for dem, dvs. jødene en Hielp i Nøden,
Dem var Vandet til en Muur,
Men ham blev detdet] det at vannet stod som en mur på hver side forbøden.
23.
U-skadd skal og voris Smaa
Daabens Vand indgange,indgange] komme til, gå inn i (som om det var Det røde hav).
Synd og AdamAdam] arvesynden; jf. Luthers Lille og komm. til 5.7 ovf. skal forgaa,
Sin U-lykke fange.fange] få
5Vandet giør os sunde,
HineHine] de andre, dvs. de udøpte gaaer til Grunde,
Er det ey Forundring værdt,
At GUd saasaa] slik, på denne måten frelse kunde?kunde] Her med fortidsreferanse til underet i Det røde hav. Ang. dåpen hadde vi ventet kan (som riktignok ikke rimer på «Grunde»).
24.
Vandet i Bethesda DamVandet i Bethesda Dam] Joh 5.1–15: Dammen ved Betesda hadde helbredende kraft: «Thi Engelen foer need i sin Tiid udi Dammen, og rørde Vandet; hvo som stigede da først ind udi, efter at Vandet var rørt, hand blef helbrede af hvadsomheldst Syge, hand var beheftet med» (Joh 5.4). Men den syke som ikke selv kommer seg oppi dammen, helbreder Jesus uten vann.
Af en Engel røris,
Den blev karsk,karsk] sterk der før var lam,
Naar hand der i føris;
5GUd giør endend] ennå det samme,
Synden blîr til Skamme,
Naar hand i det Hellig Baddet Hellig Bad] Tit 3.5; jf. Luthers Lille og 5.1 ovf.
Vor Ungdom vil annamme.annamme] motta
25.
See, saa haver HErren giort
Davids HuusDavids Huus] for Davids (konge)slekt en Kilde,en Kilde] Nok en prefigurasjon for dåpen: kilden profeten Sakarja omtaler i 13.1: «Paa den Tiid skal Davids Huus og Borgerne i Jerusalem faa en fri aaben Kilde, imod Synd og Ureenhed.»
Som skal flyde fort og fortfort og fort] uten stans
Aarle, samt og silde,Aarle, samt og silde] tidlig og sent
5Den skal aaben være,
Hvo detdet] Hva «det» viser til her, er syntaktisk sett ikke ganske opplagt, selv om det i sammenhengen må være kildens vann. vil begiære
Det skal hannem standestande] stå frit,
GUds Navn skee Priis og Ære!GUds Navn skee Priis og Ære] Gud skje lov
26.
Passer derfor flittig paa,Passer […] paa] pass på; imp.flt. Henvendelsen må være rettet til barns foresatte, jf. 29.1.
At I kand de mindre
Til den Hellig Kilde faae,
Og dem ey forhindre,dem ey forhindre] Mark 10.14, gjengitt i Kirkeritualet (1685: 64–65): «Lader smaa Børn komme til Mig, og forhindrer dem ikke, thi Guds Rige hører saadanne til.»
5Lader dem tillige
I Vand-BadetVand-Badet] Tit 3.5; jf. komm til 5.1 ovf. stige;
Thi de Smaa har og en Ræt
Til Himmeriges Rige.Himmeriges Rige] Jf. 8.4 ovf.
27.
Haver Gud de Smaa forleentforleent] gitt
Aand og Hellig Naade?
Hvo vil have dem formeentformeent] nektet
Vandet og det Vaade?
5Aanden vi skattereskattere] takserer, verdsetter
Tusind gange meere
End ald Jordens Elv og Aa,
Om de var ti gang fleere.
28.
Nægter GUD en lille Lemen lille Lem] et menneskebarn, et lem på Kristi kropp; jf. 1 Kor 12.
Ey sin Himmel-Gaver?Himmel-Gaver] nåden, frelsen, evig liv
Hvorfor skull’ vi nægte dem
Det som Jorden haver?
5Hvad er Jordens KlodeKlode] Forestillingen om jorden som en klode (et rundt himmellegeme) strider mot skapelsesberetningens fremstilling, som Dass ellers slutter seg til; se TA 1.22–23. Enten er teksten inkonsekvent på dette punkt, eller ordet (klode) kan oppfattes i betydningen «himmehvelvingen», som ble tenkt halvkuleformet.
Mod det meget Gode,
Som vi har i Himmelen
Hos HERren at formode?formode] forvente, håpe på
29.
AgterAgter] pass på; imp. flt. I Forældre det;
Thi den Sag er vigtig,
Glemmer eyGlemmer ey] glem ikke; imp. flt. den Skyld og Rætden Skyld og Ræt] forpliktelse og rettighet; jf. Kirkeritualet (1685: 53–54): «Men saa snart Barnet bliver fød til Verden, skal Christelige Forældre, eller andre hosværende drage Omsorg, at det ved Daaben bliver igienfød, det snareste skee kand.»
I de Smaa er pligtig;
5Hvis I det forglemme,
Da skal I fornemme,fornemme] merker, erfarer
At vor Gud ey glemme skal
I sin Tid Jer at gremme.gremme] forvolde sorg (ved at himmelens evige liv erstattes med Helvetes evige pine).
30.
Der kom til en Kongeen Konge] Denne og de følgende to strofene er basert på 1 Kong 20.35–43, et etterspill til krigene mellom jødenes onde kong Akab og syrerkongen Benhadad. Herren gir Akab seieren, men Akab lar Benhadad slippe unna, noe som sterkt misbilliges av Herren. frem
Fordom enFordom en] en (konge) i gammel tid og klaged:
Ach! en HandelHandel] hendelse meget slemslem] avskyelig
Haver sig tildraged,Haver sig tildraged] har hendt
5Her kom en og sende
Mig en Mand i Hænde,
Sagde saa: ForvarForvar] pass på den Mand,
At hand ey skal undrende.undrende] rømme
31.
Skeer det at hand kommer bort,
Da skal du det svare,
Og din Siældin Siæl] 1 Kong 20.39: «Og der Kongen [Akab] drog der frem, da raabte hand [en profet] til Kongen, og sagde: Din Tiennere var dragen ud midt i Striden, og See, en Mand undvigede, og førde en Mand til mig, og sagde: Forvar denne Mand, er det saa, at hand kommer bort, da skal din Siæl være i stæden for hans Siæl, eller du skal veye et Sintener Sølf derfor.» skal settis fortfort] bort
For hans Siæl i Fare;
5Men vil I nu høre,
Jeg fik lit at giøre
Med min’ Sager hid og did,hid og did] her og der
I mens løb hand paa Dørre.løb hand paa Dørre] flyktet han
32.
Kongen svared aabenbar:aabenbar] så alle hørt det
Du skal det undgielde,Du skal det undgielde] 1 Kong 20.40: «Og der din Tiennere hafde at giøre her og der, var hand icke meere der; Israels Konge sagde til hannem: Det er din Dom, du hafver den self sagt.»
Over dig din Munddin Mund] Neppe her brukt som skjellsord («storkjeft»); kan heller oppfattes som forklarende apposisjon til «dig»: «du har slått deg selv på munden.» du hâr
Ladet Dommen fælde;
5JegJeg] Her fremstår dikterpresten i egen person med sin advarsel. advare lader
Ligesaa hver Fader,
Hvis din Søn u-døbet døer,
Da viid, at GUd dig hader.
33.
Er det din Forsømmelse,
Barnet Daab maa miste?Barnet Daab maa miste] at barnet ikke blir døpt
Da Væ dig! ô Væ! ô Væ!
Du som bedre vidste;
5GUd skal sikker kræve
Af din Haand og NæveAf din Haand og Næve] Esek 3.9 (3.20): «Naar jeg siger til den Ugudelige: Du skal visseligen døe; og du advarer hannem icke, og siger hannem det icke, at paaminde den Ugudelige at hand varer sig fra sit ugudelige Væsen, at hand maa lefve: da skal den Ugudelige døe, for sine Synders skyld; men jeg vil krefve hans Blod af din Haand.»
Det u-skyldig Barne-Blod,Det u-skyldig Barne-Blod] Jf. Matt 27.24–25: «Der Pilatus saae, at hand beskaffede intet, men at der blef meget større Bulder, da tog hand Vand, og toede Hænderne for Folcket, og sagde: Jeg er uskyldig i denne Retfærdigis Blod; Seer I til. Da svarede det gandske Folck og sagde: Hans Blod komme ofver os og ofver vore Børn.»
Og paa det yderst’ stræve.paa det yderst’ stræve] av all kraft forsøke å hindre det (at barnet forblir udøpt)
34.
BærerBærer] bær; imp. flt. da til FuntenFunten] døpefonten; jf. 12.4 ovf. frem
Jers nyfødde Planter,Planter] barn
JEsus skal velsigne dem,JEsus skal velsigne dem] Mark 10.16: «Og hand [Jesus] tog dem [de små barna] i Fafn, og lagde Hænderne paa dem, og velsignede dem.»
Og som Diamantersom Diamanter] Jf. Sak 9.16: «Og HErren deris Gud skal hielpe dem paa den Tiid ligesom sit Folckis Hiord: thi Krone-Steene skulle oprettis i hans Land.»
5Meget smuk og nætte
Paa sin Haand dem sætte;Paa sin Haand dem sætte] Jf. Jes 62.3: «Og du skal blifve en deilig Krone i HERrens Haand, og en Kongelig Hat i din GUds Haand.»
Det er deris Brøllups Dag,Brøllups Dag] Foreningen mellom Kristus og den enkelte kristne sjel (evt Kirken i sin helhet) lignes på bakgrunn av Salomos høysang med et bryllup. Denne brudemetaforikken ble mye brukt i salmediktningen, ikke minst på 1600-tallet. Dass benytter seg av den flere ganger, f.eks. i TA: 2.34–35; 4.13.1; 9.3.4; 9.43.4.
De skal den ey forgiætte.forgiætte] gå glipp av
35.
Da skal hver Mand sige saa,
Naar de Mund oplukker;
GUd velsigne disse Smaa!GUd velsigne disse Smaa] Jf. 34.3 ovf.
Disse smukke Dukker,Dukker] små barn; jf. FV 2.10.3.
5ØnskerØnsker] ønsk; imp. flt. dem til Lykke!
GUd skal detdet] giftermålet, det følgende: at Jesus tar sin unge brud (dåpsbarnet) til ekte samtykke,samtykke] Gud gir, som Jesu far, sitt samtykke til sønnens giftermål.
JESU! tag din unge Bruud,Bruud] Se komm. til 34.7 ovf.; jf. Høys 4.9.
Hun er dit Hiertes Smykke.dit Hiertes Smykke] din medfølelses (og kjærlighets) pryd
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.
Les mer..
Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
