Den Femte Sang

Sangen om ektefolks forpliktelser (HT 5) omfatter to hoveddeler, hver innledet med en apostrofe: I den første delen (str. 1–4) henvender dikterpresten seg til ektemennene, i den andre til deres hustruer (str. 5–7). Mennene oppfordres til å være seg sitt ansvar som familieoverhoder bevisst og vise forståelse og overbærenhet overfor det «svake» kjønn. Kvinnene oppfordres på sin side til å være lydige overfor sine menn: «Naar Manden æris, æris GUd», som det står (5.5). Slik defineres kjønnsrollene – overbærenhet på den ene side, lydighet på den annen – med guddommelig forankring. Med dette legger dikterpresten seg tett på Luthers Lille (se ndf.). I sluttstrofen viser han seg imidlertid fra sin mest menneskelige (og minst dogmatiske) side: Kommer det til trette eller krangel i ekteskapet, ordner det seg nok allikevel, bare man tar tiden til hjelp. / Loven (C.5. no. lov) tar ikke for seg ekteskapelig krangel spesielt.

Om
Ægte-Folkes Embede.Embede] gjerning, et varig arbeid som noen har påtatt seg å utføretit.] Luther 1616: 115–16: «Mænd skulle boe hoss (deris) Hustruer effter Forstand, som hoss et skrøbeligt Quindeligt redskab, oc dele ære (met dem) som dem der ere Naadens metarffuinge til Liffuet, at eders Bøner icke bliffue forhindrede, 1. Pet. 3. oc værer icke bittre imod dem, Coloss. 3. Quinderne være deris Mænd underdanige, som HErren, etc. Eph. 5. Lige som Sara var Abraham lydig, oc kaldede hannem Herre, Hues Døttre i ere bleffne, om i giøre vel oc icke frycte for nogen redsel, Ephes. 6. 1. Pet. 3. / De anførte bibelstedene: 1 Pet 3.1: «Disligest skulle Qvinderne være deris Mænd underdanige, paadet, at ogsaa de, som icke troe paa Ordet, kunde vindes formedelst Qvindernes Omgengelse, uden Ordet.» / Kol 3.18–19: «I Hustruer, værer eders Mænd underdanige i HERREN, ligesom det sig bør. I Mænd, elsker eders Hustruer, og værer icke bittre imod dem.» / Ef. 5.22–24: «Qvinderne skulle være deris Mænd underdanige, som HERREN; Thi Manden er Qvindens Hofvet, ligesom Christus og er Meenighedens Hofvet: Og Hand er sit Legemes Saliggiørere. Men ligesom Meenigheden er Christo underdanig, saa skulle og Qvinderne være deris Mænd i alle Ting.» / 1 Pet 3.6: «Ligesom Sara var Abraham lydig, og kaldede hannem Herre: Hvis Døttre I ere blefne, dersom I giøre vel; og ere icke saa frygtagtige.»

Siungis som:
I ærlige Brudfolk giver paa agt &c.mel.] Teksten til den oppgitte visa, som handler om Isaks giftermål med Rebekka, og dermed kan sies å være tematisk motivert av dikterprestens sang, finnes først bevart i et trykk med tittelen «Tvende viser uddragen af den hellige skrift» (1632). Opphavmannen kan være en viss Jacob Madsen Vejle (1538–1606); melodien er ukjent. I Cassubens salmebok (1666) henvises man til «Guds søn er kommet af himmelen ned» som melodiforelegg. Se Schiørring 1.62–63.

1.
I Dannemænd,Dannemænd] aktverdige danske menn, hedersmenn; «danske» vil i denne sammenheng også omfatte norske menn. enhver for sig,
          Som eyereyer] rår over el. har (om pårørende) Ægte-Mager,
Seer til,Seer til] se til, sørg for; imp. flt. at I lemfeldeliglemfeldelig] forsiktig
          Huusholdnings AagetHuusholdnings Aaget] deres forpliktelser som familieoverhoder; aag brukes ofte i betdningen «herredømme» eller «plikt»; jf. Matt 11.30: «Thi mit Aag er lideligt, og min Byrde er læt.» Om familiefedre som økonomer eller husholdere, se innledningen til HT-kommentaren. drager.drager] Metaforikken forutsetter at åket (det trestykket som legges på trekkdyrenes nakke) faktisk brukes til å dra eller trekke noe (f.eks. plogen).
5Seer til, hvordan I holder Huus,
At I med ingen Overfuusmed ingen Overfuus] uten utskjelling el. voldsomhet; overfus (som subst.) ser ikke ut til å være registrert i ordbøkene, derimot overfusning og overfusenhed. Men subst. fus («noe hurtig og voldsomt») er belagt. Uttrykket med ingen (til erstatning for uten) synes høyst uvanlig (i skrift).
          Jers smukkesmukke] edle, moralske Qvinder plager.

2.
Men boerboer] bo; imp. flt. hos dennem med Forstand,Men boer hos dennem med Forstand] 1 Pet 3.7: «Disligeste skulle, I Mænd boe hos dem med Fornumstighed [Forstand, 1647]; og gifver det Qvindelige som det skrøbeligste Redskab sin Ære, som ogsaa er Naadens Medarfinge til Lifvet, paadet at eders Bønner skulle icke forhindres.»
          Og deelerdeeler] del; imp. flt. med dem Ære,
Saa Qvinden med sin ægte Mandægte Mand] lovformelige mann, ektemann
          Kand kierlig sammen være.
5Og om i Huuset hendet sligt,
Som siunis noget skrøbeligt,skrøbeligt] syndig
          Skal mand dog overbære.overbære] vise tålmodighet

3.
I veed, hvadhvad] hvilken Svaghed Qvinder har,
          Og hvad de med sig føre;med sig føre] har til følge
Mand skal derfor de svage Karde svage Kar] 1 Pet 3.7: «Disligeste skulle, I Mænd boe hos dem med Fornumstighed; og gifver det Qvindelige som det skrøbeligste Redskab [Kar, 1647] sin Ære, som ogsaa er Naadens Medarfinge til Lifvet, paadet at eders Bønner skulle icke forhindres.»
          Med varlig Hænder røre;
5Thi see, GUds Naadis Himmerig
Skal dem saa velsom mig og dig
          Med Arve-RættArve-Rætt] 1 Pet 3.7; se komm. til 2.1 ovf. og Gal 3.28–29: «Her er ingen Jøde eller Græcke; Her er ingen Tienere eller Fri; Her er ingen Mand eller Qvinde: thi at I ere allesammen Een i Christo JEsu. Ere I da Christi, saa ere I jo Abrahams Sæd, og Arfvinge efter Forjettelsen.» tilhøre.

4.
BortkasterBortkaster] kast bort (som unyttig og verdiløst); imp. flt. LarmLarm] utskjelling, ståhei og Bitterhed,
          Thi saadant lader ilde,lader ilde] gir ondt av seg
Mand ogsaa kunde let der ved
          Sin Kierlighed forspilde,
5Og Eders Bønner kunde saa
Hos GUd ey nogen Fremgang faae,ey nogen Fremgang faae] ikke bli hørt (eller tatt til følge)
          Hvor tit I bede vilde.Hvor tit I bede vilde] hvor ofte dere enn ville be

5.
I Qvinder! det er Eder sagt,
          I skal jersjers] deres; 2 pers. pron. Mænd adlyde;I skal jers Mænd adlyde] 1 Pet. 3.1: «Disligest skulle Qvinderne være deris Mænd underdanige, paadet, at ogsaa de, som icke troe paa Ordet, kunde vindes formedelst Qvindernes Omgengelse, uden Ordet.»; jf. Ef 5.22, Kol 3.18 og 1 Tim 2.11.
Thi Manden haver Overmagt,Overmagt] overherredømme; ofte brukes uttrykket have Overmagten i overført betydning: «være åndelig overlegen»; jf. 1 Mos. 3.16: «[…] Og din Attraa skal være til din Mand, og hand skal være din Herre.»
          Hand raade bør og byde.
5Naar Manden æris, æris GUd,
Thi GUd gaf den Befaling ud,
          Saa bør mand det udtyde.udtyde] tolke, utlegge, oversette

6.
Det var ey SaraSara] patriarken Abrahams hustru; jf. 1Mos 16.1. Jf. 1 Pet. 3.6: «[…] likesom Sara var Abraham lydig og kalte ham herre; og hennes barn er I blitt når I gjør det gode og ikke lar eder skremme av noget.» Overleveringen er samstemt, men syntaktisk hadde vi ventet dativ (lat.), Saræ. Navnet oppfattes rimeligvis som norsk og unndrar seg dermed kasusbøyning. nogen Skam,
          Hun blev derfor ey verre,
Hun Lydig var sin Abraham,
          Og kaldet hannem Herre;
5BeviiserBeviiser] imp. flt.; legg for dagen, demonstrer samme Velgefall?Velgefall] villighet, tjeneste
I Sara DøttreSara Døttre] Sammensatt: Sara-datter, her særskrevet; jf. 1 Pet. 3.6, sitert ovenfor. blive skal
          Og Hendes TittelTittel] navn (Sara) bære.

7.
Og skulle der endend] likevel; innrømmende betydning i betingelsessetn. komme paa
          En liden KnurKnur] motsigelse, jf. uden knur: uten å mukke; jf. jødene som «knurret» mot Moses under ørkenvandringen (2 Mos 16.18). og Trette?
Da skal I dog frimodigfrimodig] ubekymret, tillitsfull (uten frykt for mannens raseri). staae,
          Ald Frygt til Side sætte.Ald Frygt til Side sætte] Jf. 1 Pet. 3.6, sitert ovenfor (til 6.1): Peters mening synes å være at hustruen ikke har noe å frykte så lenge hun bestreber seg på å gjøre det gode, noe som harmonerer godt med visdomsidealet i Ordsp 3.25. Dass, derimot, synes å berolige hustruen: Om hun har satt seg opp mot mannen, har hun likevel ingenting å frykte. Hvorfor ikke? Konklusjonen er pragmatisk, overglattende snarere enn overbevisende: Det ordner seg nok etter en stund uansett.
5Med Tiden det vel bliver got,
Mand kand forvikledt Traad og Tottforvikledt Traad og Tott] vase, sammenfiltret tråd og trevl; tot brukes om den enkelte tråd i en tvunnet snor eller om en trevl, en sammenfiltret mengde av tråd.
          Med LempeMed Lempe] med en forsiktig eller listig fremgangsmåte meget rette.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.