Om
Viinen og dends Indstiftelsis Ord: etc.
Ligesaa tog hand og Kalken etc.tit.] Formuleringen er fra Luthers Lille (se innledende kommentar til AS 1), basert på Luk 22.20 og 1 Kor 11.25.
Siungis under sin egen Melodie.mel.] Manuskriptene oppgir forelegget «Kom ô skiønne Hyrde-møe, etc.», identifisert som Anders Bordings hyrdevise «Kom ô Skiønnist Hyrdemøe» (Bording 1984: 1.250). Melodien er imidlertid ikke lenger kjent. Dass bruker det samme forelegget (iht den bevarte avskriften) til evangeliesangen til tredje søndag etter påske, «Jesus med een venlig mund» (SV 3.285). Førsteutgaven av Evangelisangene oppgir på sin side Dorothe Engelbretsdatters nattverdssalme «Vær til freds min kiære Siæl» (DESS 131). Denne er imidlertid metrisk ikke helt identisk med Dass’ katekismesang.
1.
Blant de Guds Velsignelser,
Os HErren med betænkkermed betænkker] skjenker, testamenterer
IngenlundIngenlund] på ingen måte det ringestdet ringest] det ubetydeligste er,
At hand for os indskienkkerindskienkker] skjenker
5I KalkenKalken] nattverdsbegeret JEsu Rosens BlodRosens Blod] rosenblod, rosenfarget blod; formen med s i fugen er kurant og finnes bl.a. i Sthens Vandrebog: «Ikke met Sølff eller Guld som er smeltet, /Men met dit Rosens Blod, som aff dit Legome bleff vdueltet» (1994: 47).
Fremsat i Perset Drue,Fremsat i Perset Drue] satt frem (el. servert) som presset drue, dvs. vin
AtAt] for å bruges til en Siæle-BodSiæle-Bod] hjelp for sjelen
Mod SorgensSorgens] den sjelelige smertes Ild og Lue.Ild og Lue] Ordene for ild brukes i Bibelen ofte om Guds straff, også sammen, som i Ob 1.18: «Og Jacobs Huus skal blifve en Ild, og Josephs Huus en Lue; men Esaus Huus Halm; detskulle de optænde og fortære, at der skal intet ofverblifve af Esaus Huus: thi HERren hafver det talet.»
2.
TextenTexten] Dvs. Luthers Lille (se den innledende kommentaren til forrige sang), som her parafraseres temmelig fritt. siger: JEsus tog
Den signetsignet] innviede Kalck i Hænde,
DerDer] da den Aften Stund paadrog,paadrog] kom; «Og der Stunden kom» (Luk 22.14). Men denne betydningen er ikke registrert i ordbøkene.
Og Nadveren fik Ende,
5Hand tacket Gud og Kalken gav
Til dem ved Bordet sade,ved Bordet sade] som satt ved bordet; sade/sadde er kurante sideformer til sad.
Hand sagde: drikker nu her af,drikker nu her af] drikk nå (av denne vinen); imp. flt.
Det er jer til stor Bade.til stor Bade] til stor gavn; substantivet skrives oftest Baade. Rimet sade–Bade er kurant. Det er Luther, ikke Jesus, som tar opp spørsmålet om nattverdens gavn: «Huad gavner det saaledes at haffue ædet oc Drucket? Der suarer jeg til. Det giffue disse Ord tilkiende (som) giffuis for eder, item (som) udøses til Syndernes Forladelse. Thi i dette Sacramente giffues oss ved de Ord, Syndernes Forladelse, liffuet, oc den euige Salighed, This Liff oc Salighed følge af Fornødenhed met Syndernes Forladelse» (Luther 1616: 96–97).
3.
Drikker alle, drikkerDrikker […] drikker] drikk; imp. flt. frit,frit] Jf. Luk 22.17: «Og Hand [Jesus] tog Kalcken; tackede, og sagde: Tager denne, og deeler dend iblant eder.»
Det er mit Blod her skienkis,her skienkis] som skjenkes her
Hvor I farfar] farer; kortformen er kurant. i Verden vit,vit] vidt omkring
Da skal min Død betænkis,betænkis] huskes; jf. katekismens «til min hukommelse» (Luther 1616: 96).
5Det er mit Blod, som øsis du
For Eders mange Synder,
Hermed jeg mellem Jer og Gud
Nyt TestamentNyt Testament] ny pakt; Den lille katekismens ord ifølge Matt 26.28 og 1 Kor 11.25 begynder.
4.
Kiære Siæl, betænk dog nu
Hvor sødsød] godt din JESUS smager,
Tænk, hvad Lengsel og Omhu
Hand for din Frelse drager;hvad Lengsel og Omhu Hand for din Frelse drager] hvordan han lengter etter å få frelse deg, og hvilken omsorg han har for deg i så måte. Konstruksjonen er ikke elegant. Længsel forutsetter preposisjonene til eller efter; drage omhu for er derimot kurant.
5Sit eget Blod Hand byder frem,
Din Tørst dermed at slukke,din Tørst dermed at slukke] for dermed å slukke din tørst
Hand frelser dig og alle dem,
Der om ForløssningForløssning] befrielse (fra syndens vold); jf. Rom 8.22–23: «Thi vi vide, at alle Creature forlænges med os, og de ere endnu stedse i Banghed. Og icke de alleeniste; men ogsaa vi self, som hafve Aandens første Grøde, forlænges og hos os self efter Børnenes Udkaarelse, og bie efter vore Legemers Forløsning.» sukke.
5.
Fordom tidFordom tid] i gamle dager (dvs. før Kristi soningsoffer) opoffretopoffret] ofret mand
Et Blod af Lam og Vædre;Et Blod af Lam og Vædre] Den ubestemte artikkelen forvirrer. En metrisk nødløsning? Eller en sammenblanding av blod og blot? Jf. Sktr 2.226. Jødefolket ofret årlig en bukk, den såkalte syndebukken, for rituelt å fri seg fra sine synder (3 Mos 16). I Johannes åpenbaring blir Jesus å forstå som offerlammet; nærmer om dette hos Erik A. Nielsen (2009: 471).
Men det Blod paa Kaarset randpaa Korset rand] som rant på korset; underforstått relativpronomen (subjunksjon)
Det frugtetfrugtet] hjalp, utrettet meget bedre:
5Det Blod fik baade Maal og Mund,Maal og Mund] mål og mæle
Og lod ey aflod ey af] opphørte ikke med at skrige,at skrige] Jf. 1 Mos 4.9–10: «Da sagde HERren til Cain: Hvor er din Broder Abel? Hand sagde: Jeg veed det icke; skal jeg tage vare paa min Broder? HERren sagde: Hvad hafver du giort? Din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.»
Før HErren rørtis til MiskundMiskund] barmhjertighet
Og maatte Fred tilsige.tilsige] erklære
6.
Abels BlodAbels Blod] Se komm. til 4.6 ovf. Og Nielsen (2009: 323), som utlegger Dass’ bruk av prefigurasjoner eller typologier. udgav et Raab,
Det stak som Syyl og Snerte,Snerte] piskesnerter; en snert er den ytterste delen av en pisk. Både syl og snert kan (i overf. betydn.) brukes om ytringer.
Cain tabte Mod og Haab,
Gik med fortvilet Hierte;med fortvilet Hierte] 1 Mos 4.13: «Da sagde Cain til HERREN: Min Synd er større, end at hun kan forladis mig.»
5Men Jesu Blod et Mæle gav
Paa meget bedre Maade:
Det eene skreg om Hævn og Grav,
Det andet skreeg om Naade.
7.
DetDet] Dvs. Jesu blod, nattverdsvinen er Herrens Pagtis Blod,Herrens Pagtis Blod] den nye pakts blod; jf. komm. til 3.8 ovf. og Matt 26.28: «Dette er mit [Jesu] Blod, som er det Nye Testamentis, hvilcket som blifver udgydet for mange, til Syndernes Forladelse.»
Den Pagt bør ingen bryde,
Det er Herrens Naade-Flod,
Den Flod maa stedsestedse] alltid, uavbrudt flyde.
5Det er hans sidste Testament,Testament] pakt
Mand bør det ey forvende,forvende] forfalske, endre
Det er en Guds Bogstav og Prent,Bogstav og Prent] I en muntlig kultur, der Guds ord for folk flest er «Hørelsens Ord», garanterer skrift og trykk for bestandighet.
Som staar til Verdens Ende.Verdens Ende] dommedag
8.
Er det dogEr det dog] det er dog; emfatisk inversjon en Mand tillat
Den Myndighed at have,
Naar hans TestamentTestament] Her ikke «pakt», men testament i betydningen «skriv hvor man fordeler sine verdier på arvingene». er sat,
Og hand er lagt i Grave,i Grave] i grav; dativ
5At ingen af hans Arvinger
Forandre tør en Prikke,en Prikke] en tøddel
Men Effterkommer’ een og hver
Skal sig derefter skikke.
9.
Skal da HErrens egen Søn
Ey have Magt at fordre
Af det syndig Adams Kiøn,det syndig Adams Kiøn] denne syndige menneskeslekt
At de hans SkickSkick] bestemmelse og Ordre,
5Som hand dem self har stiftet indstiftet ind] innstiftet (i og med nattverdsordene)
Aldeelis efterlever,
Og ey som deris eget Sindsom deris eget Sind] slik som deres egen lyst (el. tilbøyelighet)
I Galskab sammen væver?
10.
Nogle sletslet] helt og holdent borttage vil
Guds Blodborttage vil Guds Blod] Dvs. slik at bare vinen er igjen (som symbol på blod). Dette var de sveitsiske reformatorenes synspunkt (Zwingli og Calvin), som her slutter seg til «kjetterske» middelalderoppfatninger. af Kalk og Skaaler,Skaaler] (vin)boller; man kan tenke seg at altervinen øses opp i alterkalken fra en skål eller bolle.
Nogle legger meere til
End Sacramentet taaler;meere […] End Sacramentet taaler] Formodentlig refereres det her til en oppfatning om at altervinen helt og holdent mister sin vinkvalitet idet den forvandles til blod. Men dette var ingen utbredt oppfatning. Det var ingen stor uenighet mellom Luther og pavekirken på dette punkt. Begge ser altervinen som forvandlet (transsubstansiert) til blod, samtidig som «den ytre vinkvaliteten» bevares.
5Eendeel indmuure vil hans KropEendeel indmuure vil hans Krop] Helt siden 800-tallet (Paschasius Radbertus) er det blitt påpekt at Jesus ikke kan være to steder på én gang: både i vinen og i himmelen. Dikteren ironiserer her over denne oppfatningen.
Og staar paa denne Lære,
At Christus foor til Himmels op,
Kand derfor her ey være?
11.
Nogle spør: hvorhvor] hvordan kand det skee,
Mand HErrens Blod kand drikke?Mand HErrens Blod kand drikke] at man kan drikke Herrens blod; at er utelatt.
Øyet kand det ikke see,
Og Haanden føler ikke?
5Saa vil Fornuften raade forraade for] forlede, forråde
Og Maaden foreskrive,Maaden foreskrive] bestemme synspunktet
Men hvordan det i Lengden gaar
Vill Tiden dig vell give.Vill Tiden dig vell give] vil vise seg med tiden. Det ligger mellom linjene at den som følger fornuften, nok vil komme til å angre.
12.
Salig est du Mand der troer!
Det Øyet ey kand sigte!sigte] være rettet mot, dvs. det usynlige
Du paa Guds TilsagnTilsagn] løfte, forskrift beroer,beroer] gir deg tilfreds med
Thi Troen bør ey svigte.
5See! Gud jo Busken brende lod,Gud jo Busken brende lod] 2 Mos 3.2–3: «Og HERrens Engel aabenbaredis for hannem [Moses] i en gloende Lue af en Busk; Og hand saae, at Busken brænde i Ild, og blef dog icke fortæred.» Guds åpenbarte seg altså for Moses i tornebusken, men var likevel ikke synlig.
Den kund’ dog ey forbrendis,
SaaSaa] slik drikkis altiid JEsu Blod,
Og kand dog aldrig endis.endis] brukes opp. Sammenligningen med tornebusken har to punkter: usynlighet og uuttømmelighet: Gud synes verken i vinen eller tornebusken. Og det at busken brenner, og vinen drikkes, påvirker henholdsvis verken busk eller vin.
13.
Tykkis dig,Tykkes dig] synes du at Vinen ey
Med JEsu Blod beqvemmer?beqvemmer] passer med, hører hjemme i
Vill Fornuften sige ney,
At sligt ey sammenstemmer?
5Da tænk, at HErrens egen MundHErrens egen Mund] Dvs. innstiftelsesordene
Har self den Skaalden Skaal] den oppskjenkede drikk paabøden,paabøden] påbudt
Hans Ord staar fast som Muur og Grund,
Jeg troer dem indtil Døden.
14.
Staar dog den Foreening fast
Imellem Mand og Qvinde,
Naar Guds Baand paa dem er kast,kast] kastet; partisippformen er kurant.
At de sig sletslet] helt og holdent forbinde?forbinde] forener; nattverden betraktes også i AS 1.1.6 som et bryllup mellom Jesus og menneskesjelen.
5Et Hierte, Siæl, et Liv, en Aand,
Et KiødEt Hierte […] et Liv, en Aand, Et Kiød] ett hjerte, ett liv, én ånd, ett kjød (tallord skrives som ubest. art.). At «Siæl» ikke har fått tallord til seg, beror rimeligvis på verstvang. Jf. 1 Mos 2.24 og Matt 19.5–6: «Og [Jesus] sagde: Derfore skal Mennisket forlade Fader og Moder, og blifve hos sin Hustru: Og de To skulle være eet Kiød. Saa ere de nu icke lenger to, men eet Kiød. Derfore, hvadsom GUD hafver tilsammenføyet, det skal Mennisket icke adskille.» de To skal være;
Hvi skal da HErrens Pagt og BaandBaand] forening
Ey nydenyde] få samme Ære?
15.
Dersom Tre PersonerTre Personer] Dvs. treenighetens tre personer, far, sønn og hellig ånd, dogmatisk etablert gjennom de tre troens artikler. Treenigheten kommer ikke eksplisitt til uttrykk i Bibelen; det skjer først i senantikk teologi, i form av et dogme etablert på kirkemøtet i Nikea 325 e.Kr. Jf. den athanasianske trosbekjennelsen: «Men dendne er dend rette Christelige Tro, Ad vi ære een eeniste Gud i tre Personer i eeniste Guddom» (Resen 1631: upag. [H7]). kand
Ret sigis EtEt] ett at være?
Dersom Aand og Blod og VandAand og Blod og Vand] 1 Joh 5.6–7: «Thi de ere Tre, som vidne i Himmelen: Faderen, Ordet og den Hellig Aand; Og disse tre ere Eet. De ere Tre, som vidne paa Jorden, Aanden, og Vand, og Blod; Og disse Tre ere til Eet.»
Til Et i Skriften ere?
5Kand To NaturerTo Naturer] Jesu to naturer: den menneskelige og den guddommelige. Etter flere århundrer med intern strid ble Kirkens kristologiske standpunkt fastlagt under kirkemøtet i Khalkedon i år 451. Jf. den athanasianske trosbekjennelsen: «Oc icke blande Personerne i huer andre, ey heller adskille det Guddommelige Væsen. En anden Person er Faderen, en anden Sønnen, En anden dend Hellig-Aand. […] Saa er nu dend rette Tro, ad vi troe oc bekiende, Ad vor HErre JEsus Christus Guds Søn, er Gud oc Menniske» (Resen 1631: upag. [H7] og [H8v]). meget vel
I en Person foreenis?
Da troer jeg og med Ret og Skell,
At Blod i Viin forleenis.forleenis] gis som gave. Dass utlegger her Luthers syn på nattverdsunderet som konsubstansiasjon: Det forutsetter at vin og brød, til tross for sin forvandling til blod og kjøtt (transsubstansiasjonen), ikke mister sine egenskaper som nettopp vin og brød.
16.
Naar atNaar at] når Gud forsikreforsikre] bevise, sikre forståelsen av vil
Sin Himmel-høye Gaver,Himmel-høye Gaver] gaver som synes å nå helt til himmelen; dette kan forstås nesten bokstavelig: Gavene sikrer frelsen.
Bruger hand der offte tilder offte til] dertil ofte; omstokkingen er formodentlig et produkt av verstvang.
De Ting, som Jorden haver.
5Hand ofte det u-siunligdet u-siunlig] Jf. 2 Kor 4.17–18: «Thi vor Bedrøvelse, som er timelig og læt, giør os en evig og ofver al maade svar Herlighed: Vi som icke see til det synlige; men til det u-synlige: thi hvadsom synligt er, det er timelig; og hvadsom u-synligt er, det er evigt.» saasaa] således
Ved siunlig Ting vill viise,
Naar Øyet fatter Siun derpaa,fatter Siun derpaa] får øye på, får se
Da fatter Hiertet Liise.Da fatter Hiertet Liise] da får hjertet (tanker og følelser) ro eller lindring
17.
GedeonGedeon] I Dommernes bok fortelles det om Gideon (formen Gedeon både 1633/1699 og 1647) som av Gud er kalt til å frelse Israel fra midianittene. Før han går til felts mot fienden, ber han Gud om et tegn: Hvis skinnfellen han lar ligge på bakken om natten er duggvåt om morgenen, mens bakken ellers er tørr, regner han med å ha Gud med seg. Eksperimentet gjentas natten etter på omvendte vilkår: Bare en tørr skinnfell er da et tegn fra Gud. Begge gangene gir Gud Gideon det tegnet han trenger (Dom 6.36–40). Dass forteller historien i BV, «Om Gedeons Krig», str. 3–6, SV 2.27. bekom et Skind,
Det fick hand til et Merke,
SamsonSamson] Dommernes bok forteller også om Samson, som lar seg binde av fienden, men så river seg løs, Dom 15.15–16: «Og hand fant en raaden Asen Kæfte, da udracte hand sin Haand, og tog den, og slog der med tusinde Mænd. Og Samson sagde: Der ligge de i hob, med en Asen Kæfte hafver jeg slaget Tusinde Mænd.» Teksten ekspliserer imidlertid ikke at kjevebenet er gitt Samson som tegn. I den versjonen han gir i BV (SV 2.39), skriver han at kjeften lå der «til all Lykke» («Samsons Historie», str. 26). fik et Asen-Kind,
Den modig Hælt og sterke.
5De Stierner paa det Firmament
Og StøvStjerner […] Og Støv] Da Gud åpenbarer seg for patriarken Jakob i en drøm, lover han ham og hans etterkommere det land han hvor han der og da ligger: «Og din Sæd skal blifve som Støf paa Jorden, og du skal udbredis, Vester og Øster; Nør og Synder: Og ved dig og din Sæd skulle alle Slegter paa Jorden velsignis» (1 Mos 28.14). Også stjernene brukes av Gud i en tilsvarende sammenligning, men da overfor Jakobs far og farfar, Isak og Abraham; se 1 Mos 15.5, 22.16–17 og 26.4. Jakobs navn blir senere å forstå som en betegnelse på jødefolket: Israel. I denne forbindelse kan man forstå jødefolkets utbredelse som et tegn fra Gud på at det tror på ham og har hans velsignelse: «Hvo kand tælle Jacobs Støf, og Tallet paa den fierde Part af Israel?» (4 Mos 23.10). paa Jordens Klode
Blev Jacob til Forsikring sendt,
AtAt] på at hand Guds Løfter trodde.
18.
Moses fick en StavMoses fick en Stav] I 2 Mos 4 byr Herren Moses å kaste en kjepp på bakken, hvorpå kjeppen umiddelbart forvandler seg til en slange. «Da sagde HERren til hannem: Udreck din Haand, og grib hannem om Halen; Saa rackte hand ud, og holt hannem, og hand blef til en Kæp i hans Haand. Derfor skulle de tro, at HERren deris Fædris GUD, Abrahams GUD, Isaacs GUD, og Jacobs GUD, hafver aabenbaret Sig for dig» (2 Mos 4.4–5). af Gud,
Og Noah Skyens Bue,Noah Skyens Bue] 1 Mos 9.12–14: «Og GUD sagde: Dette er det Tegen paa den Pact, som jeg hafver giort imellem Mig og eder; og alle lefvende Diur hos eder herefter til evig Tid. Jeg hafver sæt min Regn-Bue i Skyerne, den skal være et Tegn paa den Pact imellem mig og Jorden. Og naar det skeer, at Jeg fører Skyerne ofver Jorden, da skal mand see min Regn-Bue i Skyerne.»
Abraham en skaaren Hud,en skaaren Hud] en omskåret forhud; se 1 Mos 17.10: «Dette er min [Guds] Pact, som I skulle holde imellem mig og eder, og din [Abrahams] Sæd efter dig: Alt Mandkiøn, som er iblant eder, skal omskiæres.»
Guds Pagt i dem at skue;
5Saa skuer jeg min Jesum vistvist] i sikker tro
Med mit det Troens ØyeTroens Øye] Jf. 2 Kor 4.18: «Vi som icke see til det synlige; men det u-synlige: thi hvadsom synligt er, det er timelig; og hvadsom u-synligt er, det er evigt.»
I den udperset Drue-Qvist,den udperset Drue-Qvist] altervinen: den pressede drueklase
Og lader mig saa nøye.
19.
Øyet Viinen for sig har,
Og Munden smager Saften,
Øret OrdetOrdet] Dvs. nattverdens innstiftelsesord. Bibelens ord er på 1600-tallets ennå først og fremst formidlet muntlig, som «Hørelsens Ord». i sig tar
Og Hiertet sandersander] erfarer, bekrefter Kraften;
5See, saa faar hver en Lemen Lem] et menneske; jf. 1 Kor 6.15. for sig
Her noget at bestille.bestille] gjøre, foreta seg; dvs. gå til nattverd
HvorHvor] hvordan kand jeg, Jesu, tacke dig
For ald din gode Villje?
20.
Kand nu Vinen glæde mig?
Hvad maa da JEsus giøre?
Ja, jeg glædis visselig,Ja, jeg glædis visselig] Disse ordene og de følgende, frem t.o.m. 25.8, er ord dikteren tenker seg Jesus kunne ha ytret i den aktuelle situasjonen. I den klassiske retorikken kalles et slik grep for en ethopoiía.
Naar jeg det Ord faaer høre:
5Kom hid! ô høybeklemtehøybeklemte] Sjelen kan være «svært beklemt» på to måter: som innesperret i kroppen og (i overført betydning) av frykt for synden og dommen. Siæl,
Hvis Øyne staar i Vædske!Hvis Øyne staar i Vædske] Her tenker dikteren seg at også sjelen har øyne og tårer.
Jeg vill dig Vederqvægevederqvæge] gjenopplive; jf. Sal 23.3: «Han [Herren] vederqvæger min Siæl; Hand leder mig paa ret Vey for sit Nafns skyld.» vell,
Og ald din Sorrig ledske.ledske] slukke; uttrykket impliserer at sorgen er en slags ild.
21.
Hvad du brød,brød] forbrøt, syndet har jeg betalt,betalt] Denne økonomiske metaforikken har sitt grunnlag i NT, men er særlig yndet av Dass. Den forutsetter at Gud er en allmektig banksjef, menneskene hans lånekunder. Gjennom sitt offer, betaler Jesus det menneskene skylder. Jf. TB 4.7.3 og 6.27.8.
Jeg maatte det clarere,clarere] innløse; jf. TB 10.7.3 og DS 1.16.5.
Det ey Guld og Penge galt,galt] gjaldt; formen er kurant.
Men det som var langt mere,
5Det galt mit Liv og varme Blod,
Mig sad i Hiertet inde;Mig sad i Hiertet inde] som fantes i mitt hjerte; mao. ikke i alterkalken.
Saa tag den Kalk jeg efterlod
Og drik der i mit Minde.mit Minde] Her parafraserer Jesus sine egne innstiftelsesord; katekismeteksten gjengis i den innledende kommentaren til AS 1.
22.
Drik den ud, og tænk paa mig,
Tænk paa Langfredags Smerte;
Den jeg taaligtaalig] føyelig, tålmodig leed for dig,
Lad det gaa dig til Hierte!
5Tænk paa den sidste Drik jeg drak,
Da de mig Galde skienkte,Da de mig Galde skienkte] Det siste den korsfestede Jesus får å drikke på korset, er eddik; jf. Matt 27.48 og Joh 19.29. Rett før han nagles til korset, har han imidlertid blitt hånet med et tilbud om «Edicke […] blandet med Galde» (Matt 27.34), noe han rimeligvis avslår etter å ha smakt på det. Galde brukes undertiden i betydningen «gift» eller «skadelig stoff».
Tænk, hvor de Spiudet i mig stak,de Spiudet i mig stak] Joh 19.34: «Men Een af Stridsmændene aabnede Hans [Jesu] Side med et Spyd; og strax gick der Blod og Vand ud.»
De Livet af mig trengte.trengte] klemte, tvang
23.
Tænk hvor de til Golgatha
Paa Røver-viisPaa Røver-viis] Jesus ble korsfestet mellom to «ugjerningsmenn» eller «røvere»; se Matt 27.38 og Luk 23.32. mig slæber,
Een gaar til, een anden fra,Een gaar til, een anden fra] én går til grunne, en annen unnslipper. Setningen henspiller rimeligvis på frigivelsen av Barabbas (jf. Matt 27.16–17 og 26, Luk 23.25), men det virker forvirrende at Jesus med det følgende «men» stiller seg seg i motsetning til både den som unnslapp, og den som ble henrettet. Parallellen kan kanskje også trekkes til de to røverne som ble korsfestet sammen med Jesus, hvorav den ene ble frelst, den andre ikke (Luk 23.39–43).
Men mig de slaar og dræber;
5Jeg blev den Mand i Sticken stod,i Sticken stod] som ble etterlatt i nød
Forfult af bidske Hunde,Forfult af bidske Hunde] I gresk mytologi fortelles det om jegeren Aktaion, som, etter å ha fornærmet jaktgudinnen Artemis, forvandles til en hjort og rives ihjel av sine egne hunder. Historien fortelles av Ovid, i hans Metamorfoser (3.138–252). I de kristnes allegoriserte versjon av Ovid fremstilles så Aktaion som en Kristus-figur: en helt som forfølges av sine egne, men som får oppreisning til slutt. Jf. Rowland 2010: 5–6.
Mig baade Gud og Folk forloed,Mig baade Gud og Folk forloed] Matt 27.46: «Og ved den niende Time raabte JEsus høyt, og sagde: Eli, Eli, Lama, Sabachthani! Det er, min GUd, min GUd, hvorfor hafver Du forladt Mig?» Dass skriver om Jesu siste ord på korste i BV, «De syv Ord paa Korset JEsus talte», str. 5 (SV 2.130).
Jeg ey undløbeundløbe] unnslippe kunde.
24.
Tænk, hvor hart Guds Vrede mig
For din Skyld efterstrævet,
Da jeg skreeg det store Skriig,Da jeg skreeg det store Skriig] Luk 23.46: «Og JEsus raabte høyt, og sagde: Fader, Jeg befaler min Aand i dine Hænder.» Jf. Matt 27.50, Joh 19.30 og BV, «De syv Ord paa Korset JEsus talte», str. 8 (SV 2.130).
AtAt] slik at Jorden der ved bævet;Jorden der ved bævet] Matt 27.51: «Og See! Forhenget i Templen refnede i to Stycker fra det øfverste til det nederste: Og Jorden bævede, og Steenene brøste sønder.»
5Ja, saadant Skriig, at Steene brast
Og Muure tog at rævne;
Det kom aldt for din Synd og Last,Last] onde tilbøyelighet, vanesynd
Gud vilde paa mig hævne.hævne] gjengjelde
25.
Jeg for ald min Pine nu
Om dette kun anmoder,
At du komme vill ihu
Mig din u-skyldig Broder!din u-skyldig Broder] At Jesus i nattverden ellers er å betrakte som den troendes brudgom (jf. str. 14 ovf.), hindrer ikke dikteren i også å fremstille ham som bror.
5Og naar du sætter Kalk for Mund,
Da tænk, det er hans Skaale,Skaale] skål, drikk; entallsformen er kurant.
SomSom] han som for din skyld den onde Stund
Paa Korset maatte taale.
26.
Naar atNaar at] når nu vor HErres Død
BeviisisBeviisis] vises saadan Ære?
Om din Synd, som Blod er rød
Og sort som Beeg og Tierre,
5Er den mangfoldig, saasom Sand,
Og tung, som heele Fielde,
Ved Troen hunhun] Dvs. synden, som personifiseres som kvinne (hunkjønn). dog intet kand
Mod HErrens NaadeHErrens Naade] Synden oppveies mao. lett av Guds nåde, dvs. soningsofferet, så sant man tror. giælde.
27.
Christi Døds Fortieniste
TilbringerTilbringer] medfører megen Baade,megen Baade] stort gagn
Syndernis Forladelse,
Retfærdighed og Naade,Retfærdighed og Naade] Jf. Rom 5.17: «Thi at regnerede Døden formedelst den Eene, for en eniste Synds skyld; da skulde de meget meere, som saae Naadens og Gafvens Ofverflødighed til Retfærdighed, regnere i Lifvet, formedelst den ene JEsum Christum.»
5Indvortis Glæde, Fryd og Fred
Ved JEsum staar tilreede,tilreede] for hånden, til disposisjon
Og alt det Gode, nogen veed
Af Gud at kunde bede.
28.
Men hvis du saa daarlig est,
At du, det GUD afvende!afvende] forhindre; ønskende konj.
Saasom en u-værdig Giest
Til HErrens Bord vil rende,rende] løpe; hastverk tolereres ikke. Lovens og Kirkeritualets krav til forberedelse må først være oppfylt; se den innledende kommentaren til AS 1.
5Og holder TestamentetsTestamentets] paktens; jf. 3.8 og 7.5 ovf. Blod
Almindeligt at være,
Da trædis JESUS under Fod,
Og skeer en stor Vanære.
29.
HvoHvo] den som paa Christi Blod og Kiød
Ey veed Forskel at bruge,
Men som andet Viin og Brød
Det agter at opsluge?opsluge] sluke, sette til livs
5Hand fører sig selv Dommen paa,Hand fører sig selv Dommen paa] 1 Kor 11.29: «Thi hvosom æder og dricker u-værdeligen, hand æder og dricker sig self Dommen, der med at hand icke giør Forskiel om HERrens Legeme.»
Og Satans Kalk inddrikker,inddrikker] drikker
Ja kommer i sin Sag at staa,
Som bunden Hund i Strikker.bunden Hund i Strikker] en hund som er bundet med tau (og følgelig ikke kan flykte for å unngå straff)
30.
Var dig,Var dig] pass deg at du bliver ey
Som Judas, en Forræder,Judas, en Forræder] Matt 27.5: «Og hand [Judas] kaste Sølf-Penningene i Templen; skyndede sig der fra; gick bort, og hengde sig self.»
Og omsider gaar den Vey,
Naar du fra Verden træder,
5Som Judas gik, der hengte sig,
Og stod sin egen Fare.Og stod sin egen Fare] ble overlatt til sin skjebne (hjelpeløs)
O Gud! bevare dig og mig!
O Gud os vell bevare!
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.
Les mer..
Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
