Den Tiende Sang.

Sangen faller i to like store hoveddeler: den første, str. 1–15, hvor dikteren eller jeget bekjenner sin synd, men trøster seg med at han har fred for den store kreditor takket være Kristi sonoffer på korset, og den andre, str. 16–30, hvor tvilen setter inn og han overlegger med seg selv om dette virkelig kan stemme, eller om hans synd er for stor, tross alt. Første del innledes med en apostrofe av Gud («HErre!»), annen del med en apostrofe av Djevelen («Trods deg, Dievel»).I den første delen tar teksten en vending fra og med str. 7, der frelseren Jesus introduseres (og apostroferes i str. 8). I den andre delen introduseres først Djevelen noe overraskende som regnskapsfører (str. 16–18), en rolle som jo ellers tilhører Gud, deretter reflekterer dikteren over forholdet mellom synd og nåde: Hva betyr dette for ham? Er han «gjeldfri» eller sitter han ennå i klisteret? I løpet av strofene 21–26 stiller han seg selv i alt ti tvilrådige spørsmål, men konkluderer med forvisset tro i str. 27. Etter en liten ekstraomgang i str. 28–29 avslutter han så med å mane tvilen bort, den som kom med Djevelen i str. 16. Det konfesjonelle nedslaget er støtt nok: «JEsus min Forløser er.»Sangen omtales av Laila Akslen (1997: 207–09).

Syndernes Forladelse.tit.] Luther 1616: 77–78: «[Jeg tror paa] syndernes forladelse»; forklart slik: «Fremdeles skencker hand [Den hellige ånd] mig oc alle dem som tro i samme Meenighed, dagligen en fuld Synders Forladelse».

Siungis som:
Dagen viger og gaar bort, etc.mel.] Melodiforelegget er Dorothe Engelbretsdatters berømte «Afften Psalme» fra Siælens Sang-Offer, som for de aktuelle sangene inneholdt et notetillegg (DESS 184 og 517).

1.
HErre! jeg bekiender mig,bekiender mig] tilstår åpent
At jeg syndet har mod dig,
          Jeg som andre Kiød og Blodandre Kiød og Blod] Metonymi for «mennesker»
          Findis ofter ond end god.

2.
Ville jeg mig sige fri,Ville jeg mig sige fri] Dvs. fra synd. Vi hadde ventet «vilde» her (konjunktivisk).
Var det idel Hykleri;
          Nej; jeg legger Haand paa Mund,legger Haand paa Mund] tier; jf. Mi 7.16: «At Hedningene skulle det see, og alle deris Veldige skulle skamme dem, og legge Haanden paa deris Mund, og holde for deris Øren.»
          Og anmoder om Miskund.

3.
Klæderne, jeg paa mig har,
Kand jeg mig afføre snar,
          Men min Synd ey føris af
          Før jeg leggis i min Graf.

4.
Nu vel, Mangel er hos mig,
Men Tilgivels, GUD, hos dig,
          Thi jeg troer, at GUD er god,
          God af gandske Hierte-Rod.af gandske Hierte-Rod] av hele sitt hjerte; jf. Matt 22.37: «Du skal elske GUD din HERRE af gandske Hierte; af gandske Siæl, af gandske Sind.»

5.
Hos ham er Forladelse,Forladelse] tilgivelse; jf. Mark 1.4: «Johannes var i Ørcken, døbte, og prædickede om Bedrings Daab, til Syndernes Forladelse.».
Hand laêr Gunst og Naade tee,tee] åpenbare
          Og det RygteRygte] gunstige (om enn usikre) omdømme. Ifølge GT viser Gud første gang nåde overfor Noa idet han planlegger syndfloden (1 Mos 6.8). har hand haft
          Fra den Tid at Folk blev skabt.

6.
Der er mangen Trygler til,
Jeg, ô GUD! og trygle vil
          Om en Naadis Smule Brøden Naadis Smule Brød] Jf. Matt. 15.27: «Ja HERRE, smaa Hunde æde dog af de Smuler, som falder af deris Herrers Bord» og Joh 6.35: JEsus sagde til dem: Jeg er Lifsens Brød; hvo som kommer til Mig, hand skal icke hungre.»
          I min Siæles Hungers Nød.

7.
Er min Synd saa svarsvar] tung, vanskelig (især om avgift, arbeid, livsvilkår, eller om synd); jf. 1 Mos 18.20 (om Sodoma og Gomorra). som Sand!
Jeg troer dog min FrelsermandFrelsermand] hjelper, redningsmann; her om Kristus. I de danske oversettelsene av NT brukes «frelser» og «gjenløser» om hverandre.
          Har den SkyldSkyld] gjeld, skyldighet (særlig av økonomisk art) klareretklareret] betalt (gjeld) alt
          Og den fulde Summden fulde Summ] samlet pengebeløp, den fulle verdi; jf. 3 Mos 5.25 betalt.

8.
Var for FaldFald] synd; syndefald; straffskyldighet ey NaadeNaade] godhed, mildhed, lat. gratia, takk, gunst, nåde, hvorav gratis (adv.), eg. «for takken», dvs. uten betaling eller forventning om gjengjeld. Når nåde settes for fall, betyr det at den synden som er blitt begått ikke behøver gjenopprettes. Nåden står sentralt i luthersk teologi, jf. debatten mellom Erasmus og Luther om den frie vilje, dvs. om gode gjerninger kvalifiserer for frelse eller om et syndig menneske ikke kan annet enn å håpe på at Gud lar nåde gå for rett. sat,
Maatte jeg fortvile plat,plat] likefrem, rent ut
          Var,Var] fantes; preteritum brukt om irrealis i nåtid, tilsvarende «blev» i helsetningen ô JEsu,JEsu] den greske kasusbøyningen, her vokativ (kasus for tiltale) av navnet Jesus (gr. Iēsous), bevares i dansk (og senere norsk) språkbruk. ey din Saar,
          Blev jeg et fortabet Faar.et fortabet Faar] Luk 15.1–7: «Glæder eder med mig; thi jeg hafver fundet mit Faar, som var fortabt» (v. 6). Lukas’ lignelse parallellfører det ene fåret (av de 99) med den ene synderen som omvender seg.

9.
Er den Synd, som i mig boer,den Synd, som i mig boer] arvesynden, menneskeslektens nedarvede syndige natur (etter syndefallet, da Adam og Eva ble drevet ut av Paradis; 1 Mos 3)
Saasom heele Klipper stor,
          Større dogStørre dog] Jesu død overgår eller oppveier – er «større» enn – arvesynden, den som her visualiseres som «heele Klipper». Klippe brukes gjerne om det som volder ulykker, fortred eller hemmer, stanser noe (f.eks. en klippe i havet som forårsaker skipbrudd) min JEsus er
          I sin Død og Lidelser.

10.
Est du GUD nu paa mig vred?
Jeg din Søn har i min Stæd,
          Hand ald Gielden tog paa sig,
          ThiThi] derfor, følgelig skal hand fornøyefornøye] tilfredsstille en med en gave, utbetaling el.l. Jesus betaler for menneskenes synd (arvesynden) med sin død, sitt blod. Han innløser menneskenes gjeld til Gud; derfor kan Paulus i Gal 3.13 skrive at Kristus «forløste os af Lovens Formaledidelse». dig.

11.
Staar jeg dybt i din Restantz,Restantz] ubetalt gjeldspost; ubetalte avgifter, renter eller skatter (eg. lat. «det som gjenstår (å betale)).
Giort har hand en fuld Qvitantz,Qvitantz] det å la en fordring gå opp imot en motfordring. Ordet kan òg bety «kvittering», som gir mening her, ettersom «fuld Qvittanz» er «Skreven med hans eget Blod». Jesu kvittering blir de troendes forsikring om syndsforlatelse; jf. Kol 2.13–14: «Og Hand forlod os alle Synder. Og udslætte den Haandskrift, som var imod os, hvilcken der blef ved Skickelser, og var os imod; og Hand tog hende bort, og slog hende til Kaarset.» Jf. FV 6.13.2.
          Skreven med hands eget Blod,
          Den Tid hand korsfæsted stod.

12.
Det var ey med Sølv og Guld,
Hvor af Cræsi PungCræsi Pung] Herodot forteller om den legendariske lyderkongen (Kroisos, ca 560–ca 546 f.Kr.) i bok 1.1–94. Hans rikdom er ennå berømt. Uttrykket «rikere enn en Krøsus» kommenteres av Erasmus i Adagia 1.6.74. Jf. TB 6.19.8. De trykte utgavene noterer oe og ae med samme tegn. var fuld,
          Men med det som dyrer vaar,
          Lammets Hierte-BlodLammets Hierte-Blod] Lammet er Guds lam, dvs. Kristus, sonofferet; jf. Åp 7.13–14: «Og der svarede Een af de Ældste, og sagde til mig: Hvo er disse, som ere klædde i disse hvide Klæder? og hvæden ere de komne? Og Jeg sagde til Hannem: HERre, du veed det; Og Hand sagde til mig: Disse ere de, som ere komne af stor Bedrøfvelse, og hafve toet deris Klæder, og hafve giort deris Kiortler klare i Lammets Blod.» Jf. Joh 1.29. og Saar.

13.
Kiære Siæl! hvi sørger du?
Hvi bekymrer du dig nu?
          Du med GUD i Venskab staar,
          Aldrig bedre KaarKaar] forhold, betingelser; især om økonomisk stilling du faar.

14.
Naar du haver ham til Ven,
Da kand hverken Himmelen
          Eller Jorden skaffe dig
          Større SkatSkat] samling av ting som har stor pengeverdi, særlig om edle metaller, penger el.l. ævindelig.ævindelig] til evig tid; jf. f.eks. 1 Mos 3.22.

15.
GUD skee Lov! min Sag er klar,
GUD skee Lov! jeg Fred altalt] helt og fullt. Freden er en konsekvens av Jesu sonoffer; jf. Ef 2.14–15: «Thi Hand er vor Fred, som giorde Eet af dem baade, og nedbrød det Skillerum som der var imellem; i det at Hand formedelst sit Kiød borttog Fiendskab, som var, Loven, hvilcken der var skicket i Budene: paadet at Hand af tvende vilde skabe eet nyt Menniske i sig self, og giøre Fred.» har,
          Fred med GUD, som før var vred,
          Fred med min Samvittighed.

16.
Trods dig DievelTrods dig Dievel] Kom an, Djevel. Substantivet trods er her brukt. som interjeksjon med betydning av en utfordring, en hånlig avvisning av en annens mulighet til å måle seg med en. med din Svig,Svig] listig, bedragersk hensikt; falskhet; jf. 30.3 ndf.
Hvad vilt du beskylde mig?
          Hvad har du at dadle paa?dadle paa] klage over (motsatt «rose»).
          Jeg med GUD dig skal bestaa.bestaa] stå imot

17.
Tæller duTæller du] Dass lar Djevelen føre menneskets synderegnskap. Tanken om et oppgjør for menneskenes synder, en regnskapets dag, ligger allerede i GT; jf. f.eks. Sal 10.4. I Matteusevangeliet (18.21–23) telles tilgivelser: «HERRE, hvor ofte skal jeg da forlade min Broder, som synder mod mig? Er det nock syv gange? JEsus sagde til hannem: Jeg siger dig icke, syv gange; men halffierdesinds tive gange syv gange. Derfore lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regenskab med sine Svenne.» Også Elias Naur (1973: 147, str. 1071) lar Djevelen føre regnskapet. hvad jeg har giort?
Siger du, det Tall er stort?
          Tæll mig først de Draaberde Draaber] Jf. Joh 19.34 (om den døde Jesus på korset): «Men Een af Stridsmændene aabnede Hans Side med et Spyd; og strax gick der Blod og Vand ud.» grant,grant] nøyaktig
          Som af JEsu Side rant.

18.
FlyFly] gi, rekk; imp. ent. mig først den Tælle-Stok,Tælle-Stok] stokk, hvorpå et bylags bøteregnskap ble ført; i overført betydning: regnskap; jf. Rom 14.12.
Siden maa du lenge noklenge nok] Uansett hvor lenge Djevelen adderer, blir summen null, for Jesus har med sitt blod strøket alle gjeldspostene.
          Regne, mens du regne kand,
          Du est dog en Løgnens Aand.Løgnens Aand] Djevelen som falsk profet; jf. f.eks. 1 Kong 22.22. Bare løgn kan gjøre mennesket til skyldner (debitor) etter at Gud, ved Kristi død, har slettet all gjeld.

19.
Sant er det, en staaend’ MandSant er det, en staaend’ Mand] sant er det at en stående mann; subjunksjonen (at) er underforstått.
Undertiden falde kand,
          Endnu er ey funden een,
          Som er uden Feyl og Meen.Meen] (moralsk) feil, lyte

20.
David var GUds Hierte-Mand,GUds Hierte-Mand] en mann som Gud holder særlig av, jf. «hjerte-barn». Ordet er ikke registrert i ordbøkene; 1 Sam 13.14 kan ligge til grunn: «HERREN hafver opsøgt sig en Mand efter sit Hierte, Den hafver HERren bødet at være en Første ofver hans Folck.»
Er dogEr dog] Subjektet ikke gjentatt: «Han er dog […]» tegnettegnet] notert, dvs. hans navn er notert eller oppskrevet paa den Rand,Rand] side; debetsiden i regnskapet
          Hvorpaa andre Synder staar,
          IhvorIhvor] Brukt som gradsadverb i forbindelse med innrømmelse. hellighellig] Jf. Sal 89.21: «Jeg [dvs. Herren] fandt David min Tienere; Jeg salvede hannem med min hellige Olie.» hand end vaar.

21.
Alle HelgenHelgen] Også brukt av lutheranere i betydningen «hellig, saliggjort menneske». Her flertall, som i allehelgensdag. om PardonPardon] tilgivelse, nåde
Beder GUD for sin Person,
          Gaar det saa det grønne Træ,det grønne Træ] Uttrykket alluderer til Luk 23.31, der Jesus, på Golgatha, overfor «Jerusalems døtre» sammenligner seg selv med et friskt tre og byens folk med et tørt: «Thi at giør mand det med et grønt Træ, hvad vil skee med det Tørre?» Tresymbolikken tas her opp fra Luk 3.9 og 13.6–9.
          Hvad maa da mig UsleUsle] fattige, ubetydelige. Jeget i sangen har flere synder på sin konto enn det David og andre hellige menn hadde på sine. David må i denne sammenhengen være å forstå som «det grønne Træ», jeget det tørre. skee?

22.
Derfor jeg strax svarer saa:
Holt man still,Holt man still] Imperativ av holde still: stopp en halv, vent nå litt; «man» er her adverb: «bare», «kun». her staar ey paa,her staar ey paa] Muntlig uttrykk, ennå bevart i norske og danske dialekter: «alt i orden», «det er ingen fare»
          Dersom GUD er alles GUD,
          Hvi skal jeg da lukkis ud?

23.
Haver hand forbarmet sig
Over andre Faderlig,
          Skulle jeg allene da
          Naade-DørrenNaade-Dørren] Ordet er ikke registrert i ordbøkene. Vi kan forstå det som et synonym til «Perleporten» eller «Paradisets port». Lutheranere kommer til himmelen ikke fordi de eventuelt har gjort seg fortjent til det, men fordi de gjennom troen på Gud har fått hans nåde. stødis fra?

24.
Er der ingen, som har sletslet] likefrem. Ordet brukes i denne betydningen nesten utelukkende i uttrykket «slet og ret» (no.: «rett og slett»), som det her spilles på ved hjelp av rimordet i verset under.
Uden jeg forspilt min Ret?
          Bliver jeg allene den
          GUD vil holde for U-ven?

25.
Hvad er GUds Barmhiertighed?
Hvor til tienner JEsu Fred?Hvor til tienner JEsu Fred] Tar opp igjen forsikringen fra str. 15.2–4. Jf. Luk 19.42: «Dersom du det vidste, da skulde du og betæncke, i denne din Tiid, hvad som tien til din Fred.»
          Hvad kand Korsens DødKorsens Død] Proleptisk: korset som volder død, Jesu død på korset. Kors brukes på 1600-tallet ofte i hankjønn. formaa
          Hvis jeg ey skull Naade faa?

26.
Skulde jeg forskiudisforskiudis] avvises, styrtes i unåde plat,plat] uten videre
Hvor var da GUds Løfters Skat?GUds Løfters Skat] Dvs. evig liv. Joh 3.16 gir et klart løfte om evig liv til vederlag for tro: «Thi saa elskte GUD Verden, at Hand gaf sin eenbaarne Søn, paa det at alle de, som tro paa Hannem, ikke skulle fortabes; men hafve det evige Lif.» Løftet gjentas i 11.25–26.
          Og de GUds Forjættelser,Forjættelser] løfter, tilsagn. Både GT og NT inneholder løfter om at det vil gå den godt som gjør det gode, f.eks. det fjerde bud, «forjættelsens bud», Tobit 4.6 og 1 Pet 3.13–14.
          Som tilsigis en og hver?en og hver] Ordrekkefølgen er ikke uvanlig, men sjeldnere enn «hver og en».

27.
Ney; jeg baade troer og veed,
Før skal Bierge falde ned,Før skal Bierge falde ned] Her og i følgende vers har vi et retorisk adynaton (en umulighet), som brukes for å uttrykke emfase; jf. Luk 16.17: «Og det er lættere at Himmel og Jord forgaa, end at en Pricke af Loven falder.»
          Før skal smeltissmeltis] gå i oppløsning, omdannes til væske. Slik ville havet bli bunnløst. Hafsens Grund
          Før GUD glemmer sin Miskund.

28.
Er jeg meer end andre grov?grov] simpel, umoralsk
Meere har jeg da behov,
          At min GUD besynderligbesynderlig] særlig
          Frem for andre hielper mig.

29.
Har jeg giort den største Brøst,Brøst] forseelse, forbrytelse. Jf. Rom 5.20: «Men hvor Synden er blefven ofverflødig, der er Naaden blefven meget ofverflødigere.»
Venter jeg den største Trøst,
          Og hvo mest Forladels’ skeerhvo mest Forladels’ skeer] den som får mest tilgivelse
          Skal og elskeelske] sc. Gud. Store syndere skylder i høyeste grad å elske Gud til gjengjeld for den nåde de er blitt vist; jf. Luk 7.47: «For den skyld, siger Jeg dig: Hende ere mange Synder forladne; thi hun elskte meget: Men hvilcken som lidet forlades, hand elsker lidet» (om synderinnen i fariseerens hus). meer og meer.

30.
Bort ald Vantro,Vantro] tvil, mistillit (til Gud) bort og bort,
Bort Fortvivels’, pak dig fort,
          Bort ald Satans Fristelser;Fristelser] prøvelser; jf. Luk 4.1–13.
          JEsus min ForløserForløser] befrier, gjeldsinnbetaler; jf. Gal. 4.5. er.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.