Kierlighed uden Strømper

av Johan Herman Wessel

Første Optog.


3Første Optrin.


    Grete 
allene, sovende paa en Stoel, vogner op, og siger:

«Du aldrig bliver gift, hvis det i Dag ey skeer!»

O! alt for fæle Drøm! mig synes, at jeg seer

Endnu den sorte Geist, at jeg ham hører true

Med samme Torden-Røst, – Saa skal jeg aldrig skue

4Det Haab opfyldt, hvorpaa jeg byggede saa tryg,

Da paa min Skredders Skiød, med Haanden om hans Ryg,

Jeg hørte ham saa tidt med kiælen Stemme sige,

Jeg var hans eeneste, hans allerbeste Pige,

At mine Øyekast sig trængte til hans Siæl,

Og at han uden mig ey kunde lide vel.

(Troeløse! jeg gad vidst, hvordan du nu maa lide)

En Diævel skulde dig ey kunde fra mig slide,

Min Smiil din Vellyst var, og mine Vink din Lov:

Det svoer du paa, og løy, og denne Løgn var grov;

Thi over Tiden nu det er alt otte Dage,

Som du mig lovede at komme her tilbage –

Forbandet den Major! hvis Buxer gik i tu;

Dog ney – utroe Johan, forbandet være du!

Det Bud som foregav, at en Major ham sendte,

For at berette dig, de Buxer, som du vendte

I Fior, var nu i tu, og at et andet Par

Ham maatte giøres strax, thi han i Knibe var,

Han for at skuffe mig med dig var sammensvoren,

I kiørte Pokker I! og ikke til Majoren. –

Hvor kunde vel hos mig Mistanke finde Sted?

Jeg var godtroende og blind af Kierlighed;

5Stokblind jeg vist nok var, som kunde ey begribe,

At aldrig naadan Mand, en reen Major, i Knibe

For Buxer være kand; jeg nu for silde seer –

(efter nogen Taushed.)

«Du aldrig bliver gift, hvis det i Dag ey skeer!»

Viig fra mig sorte Aand! som tordner i mit Øre –

Dog ney – Jeg hører ey – Jeg synes kun at høre.



Andet Optrin.

Mette, Grete.

    Mette. 

Hvad nye Fortræd Masør! forvolder disse Skriig?

Hvor ængste de min Siæl!


    Grete. 

                             Jeg er ulykkelig!

Veninde hør og skielv! et fælt sortagtigt Væsen,

En Diævel uden Tvivl med sorte Haar paa Næsen,

6Mig nu, jeg sad og sov, i Drømme forekom,

Og grumt og brølende afsagde denne Dom:

«Du bliver gift i Dag, skal du det eengang blive!»


    Mette. 

Man bør ey altid troe, hvad Drømme os indgive,


    Grete. 

Du veed, en Heltes Drøm har aldrig feilet før.


    Mette. 

Lad det end være saa, vi dog betænke bør,

At til en rigtig Drøm der Seng og Nat udkræves;

Om Dagen i en Stoel – –


    Grete. 

                             Du trøster mig forgieves.

Det Indtryk, som min Drøm har giort udi mit Brøst,

Desværre trodser din og heele Verdens Trøst.

Jeg seer min visse Død – –


    Mette. 

                             Men den seer ikke Mette.

Din Drøm, var den end sand, den siger kun dette:

Du aldrig giftes skal.


    7Grete. 

                             Og den, som siger det

Han siger, jeg skal døe. Thi jeg har nogen Ret,

Hvis tusind Vidnesbyrd mig nogen Ret kand give

At troe jeg ikke bør blant Grimme regnet blive,

Og naar man ey er grim og er ey heller død,

Man for at blive gift ey pleyer lide Nød.


    Mette. 

Forlad mig, jeg tilstaaer, at jeg mig har forløbet.


    Grete. 

Du ved din TaleRettet fra Du veed, din Tale i tråd med trykkfeilslisten bakerst i førstetrykket. kun Eenfoldighed har røbet,

Og den er alt forladt.


    Mette. 

                             Forlad da ligesaa,

At jeg dig endnu tør et Middel foreslaae,

Hvorved du lykkelig, og Drømmen sand kan blive:

Gift dig i Dag med Mads – –


    Grete. 

                             Min Haand jeg skulde give

Til den jeg før forskiød? den Kaal jeg spøtted’ i

Jeg skulde spise selv. Gid før – –


    8Mette. 

                             For alting tie!

En ubetænksom Eed man ofte maa fortryde,

Og mine Grunde dig maaskee kand overtyde,

Du ey forsværge bør at blive Madses Brud.

Sandt nok ved saadan Eed en Siæl sig mærker ud,

Som ikke tænker lavt, men jeg tør endnu sige:

Den Siæl hveranden maa i Høyde overstige,

Som kun af Lydighed imod sit Kald og Pligt

Nedlader sig til det, som den er væmmeligt.

Men vores Kald og Pligt, saa mange, som vi ere,

Er at udvælge os en Mand i Tugt og Ære.


    Grete. 

Hvo kand vel staae imod den rene Sandneds Sprog,

Det har udi min Siæl oplyst den mørke Krog.

Fornuften i dit Raad er villig at Samtykke,

Kun maatte Hiertet ey Fornuften undertrykke!

Der dog endnu en Ting for Hovedet mig staaer;

Om jeg dig lyde vil, hvem staaer mig inde for,

At Mads foragter ey, den ham har før foragtet?


    Mette. 

Du hans Høyagtelse for evig har forpagtet,

Det staaer jeg inde for og til Beviis herpaa

9For Solens Opgang han for mine Fødder laae

I Morges Taarefuld, og med en ydmyg Mine

Bad om Tilladelse at kaste sig for dine.

Han har en vigtig Sag at foredrage dig

Som han fandt raadeligt at holde skiult for mig.

Hvis du tilsteder det, og du det bør tilstede,

Jeg strax vil hente ham – –


    Grete. 

                             Lad din Forstand mig lede,

Giør hvad dig synes best, min Siæl indviklet er

I Sorgers mørke Skye, du dens Veyleder vær.

(Mette gaaer.)


Tredie Optrin.


    Grete  allene.

Saa er jeg da fordømt til Madses Brud at blive,

Jeg give skal min Haand, og kand ey Hjertet give;

De skulde begge to saa deylig fulgtes ad,

Hvis den utroe Johan ey værdig var mit Had.



10Fierde Optrin.

Grete, Mads.

    Grete. 

Seigneur! Indgangen hid jeg vilde dig ey hindre;

Thi af en Mand, som du, jeg venter intet mindre,

End smaa Bebreydelser, som giør os begge Skam.


    Mads. 

Enhver, som kiender Mads, bør tænke saa om ham.

Vel sandt du mig forskiød,men det er kun en Skiæbne,

Mod hvilken du omsonst, og jeg, mig vilde væbne:

Det ingens Brøde er og altsaa ikke din.

En Brøde veed jeg af, og denne bliver min:

Jeg en Misdæders Navn med Rette burde bære,

Jeg har fordristet mig din Skiønhed at vanære;

Du tog din Haand igien og jeg har endnu Liv

Jeg ey mit Hierte strax hiemsøgte med en Kniv;

Din Skiønhed jeg til Trods endnu tør drage Aande;

Du Aarsag har om mig at tænke allehaande,

11Men tager jeg ey feyl, en Skiæbne eller Aand,

Jeg veed ey hvem af to, tilbageholdt min Haand,

Da jeg Madam forladt og straffet med din Vrede

Besluttede at døe, min Kniv var af sin Skede,

Min Arm alt udstrakt var, jeg manglede ey Mod,

Døe var min fulde Agt, flyd! raabte jeg, mit Blod!

Men ingen Draabe flød, man er som uden Sandser,

Naar man sig dræbe vil, – Om derfor med et Pandser

Mod dette grumme Stød een dækkede min Barm,

Hvad heller nogen Geist tilbageholdt min Arm,

I den Forvirrelse jeg kunde ey erfare.


    Grete. 

Nu min Beskedenhed befaler mig at svare:

Jeg kiender mig for vel til mig at bilde ind,

At hele Verden var udi et Kalvs-Skind,

Fordi jeg byttet bort en Elsker for en anden;

Vel har jeg ofte hørt, naar jeg skal sige sanden,

At nogle Skiønheds Træk mig gunstig Skiæbne gav,

Men saa hovmodig jeg dog aldrig blev deraf,

At mig i Sinde kom at holde for en Brøde,

Om ved mit Hiertes Tab min Elsker strax ey døde.


    12Mads. 

Ved din Beskedenhed, min Brøde voxer meer,

Jo meere jeg dit Værd ved den forøget seer.


    Grete. 

Nu nok om dette talt, vend dig igien til Sagen.


    Mads. 

Jeg har da tydelig, mig synes, lagt for Dagen,

Hvorlunde at en Aand, en Skiæbne eller sligt,

Var Aarsag at jeg før ey efterkom min Pligt.

Men Skiæbne Aand og sligt giør intet hen i Taaget,

Og med at frelse mig de vist nok meente noget;

Det noget gietter jeg, men om jeg gietter ret,

Et Ja, et Ney af dig skal snart afgiøre det.

Jeg troer, min gode Aand mit Liv har vildet spare,

Fordi den saae min Nød ey skulde evig vare,

Fordi den saae, Johan tilsidst ved nedrig Sviig

Dig skulde lære ret at sette Priis paa mig.

Herom at sige meer var kun at spilde Tiden,

Og at fornærme dig, som alt for længe siden

Min Meening fattet har; beær mig med et Svar,

Hvoraf jeg fatter din.


    13Grete. 

                             Hvad Skiæbnen budet har,

Var en Forvovenhed al mig at vilde hindre;

Jeg har i denne Sag kun dette at erindre,

I Fald jeg giftes skal, da maa det skee i Dag,

Det ellers aldrig skeer – – –


    Mads. 

                             Min Tunge er for svag

Til min Erkiendtlighed og Glæde at udtrykke;

Læs af mit Øye-Syn min Elskov og min Lykke

Jeg galoperer hen, at tage Klæder paa

Hvormed jeg værdigen kand som din Brudgom staae.

(Han gaaer.)


Femte Optrin.


    Grete  allene.

            Aria.

Skiæbnen bed mig først Johan,

Nu mig giver Mads til Mand.

14Naar dig nogen Karper byder,

Og du faaer kun tørre Jyder,

Bliver du lidt flau derved;

Men har du en sulten Mave,

Og ey anden Mad kand have,

Gaaer den tørre Jyde ned.

Skiæbnen bød mig først Johan.

Nu mig giver Mads til Mand.


Hvor nødig Hiertet vil dog for Fornuften vige!

Jeg hører dennes Røst alvorligen at sige:

Mads blive skal din Mand, men Hiertet siger: Ney –

Dog, hvorom alting er, saa gaaer jeg nu min Vey.


                             Ende paa første Optog.


Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Kierlighed uden Strømper

Kierlighed uden Strømper fra 1772 er uten tvil Johan Herman Wessels hovedverk.

Skuespillet er en tragediparodi hvor Wessel gjør narr av samtidens teaterkonvensjoner. Stykket var egentlig ment som en intern spøk i Det norske Selskab og som et vennlig spark til Johan Nordahl Brun og Claus Fasting som begge hadde levert fransk-klassisistiske bidrag til en skrivekonkurranse («beste originale Sørgespil», Bruns Zarine vant). På oppfordring fra selskapsvennene ble stykket utgitt (anonymt) i september 1772, og det fikk stor suksess på Københavnteatret Den Kongelige Danske Skueplads i 1773.

Se faksimiler av Henrik Jægers utgave fra 1884 (NB digital)

Les mer..

Om Johan Herman Wessel

Johan Herman Wessel er i dag best kjent som en munter dikter, først og fremst på grunn av tragedieparodien Kierlighed uden Strømper (1772), muntre småvers og komiske fortellinger som «Smeden og Bageren» og «Hundemordet». Men Wessel kunne også skrive om alvorlige ting, for eksempel handler diktet «Søvnen» om døden.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.