Innleiing

Kong Diderik av Bern har atten brør og femten søstrer. Kvar av dei har tolv søner, og alle er store kjemper som har kjempa og vunne over både kjemper og riddarar. Kong Diderik får høyre at kong Holger Dansk har mykje gull, og det gullet vil Diderik ta ifrå han. Han går opp i Danmark med atten tusen mann, og Holger Dansk må no anten gå i slag eller skatte til kong Diderik. Holger Dansk samlar både kjente og ukjente balladekjemper rundt seg: Ulv van Jærn, Vidrik Verlandsson, Orm ungersvein, Iver blå, Kulden grå og mange fleire. Dei to hærane møttest på heden og slost i tre dagar. Blodet rann som ei elv, og dampen av blodet farga sola raud. Diderik måtte trekkje seg tilbake, av dei atten tusen mennene hans hadde han berre femtifem att.

Denne visa baserer seg på gamle heltesegn, blant anna om den austgotiske kongen Theoderik, som frå 471 regjerte over eit stadig større område av det gamle vestromerske riket. I segnene vart Theoderik til Diderik av Bern. Holger Dansk er tidlegast kjent i det franske Rolandskvadet. Der heiter han Ogier de Danois og kjemper i Karl den stores hær. I visa om «Kong Diderik og kjempene hans» (TSB E 10) er Holger Dansk også nemnt som ein av kjempene til kong Diderik.

Dette segnstoffet har også vore godt kjent i Noreg. På 1200-talet vart forteljingane skrive ned i Didrikssoga, Þiðreks saga af Bern og Karlamagnús saga ok kappa hans.

Forskarar som Sverker Ek og Bengt R. Jonsson meiner at Dideriks-visene har vore dikta i vestnordisk område. Likevel har vi ikkje her i Noreg norske balladar basert på desse segnene, slik dei har i Danmark.

Til Noreg har denne visa har kome med Peder Syvs Kjempevisebok.

I 1869 skreiv Ludvig Mathias Lindeman opp ein melodi etter Samuel Hellen. Hellen var ein omreisande, men denne melodien meinte han var frå Arendal.

Ei dansk segn fortel at Holger Danske ligg i dvale under Kronborg slott. Når Danmark kjem i naud, vaknar han opp. I andre verdskrigen var det ei dansk motstandsgruppe som kalla seg «Holger Dansk».

DgF 17

Oppskrift A

TSB E 17: Kong Diderik og Holger Dansk

Oppskrift: Kjempeviseboka (utg. 1764), 73–76, jamført med Hundreviseboka (1591) nr. 12.

Oppgjeven tittel: Sterck Tiderick og Olger Danske.

*

1. Sterk Tidrick boer sig udi Bern,
med atten Brødre gieve:
Hver af dem havdeHundreviseboka (1591) har: haffuer Sønner Tolv,
stoer Manddom monne de bedrive.
– Nu stander Striden Norden under Jutland. –Alternativ lesemåte i strofe 2 og 4: Danmark

2. Systere saa haver han femtan,
og hver haver Sønner Tolv;
Den yngste hanHundreviseboka (1591) har: hun haver trettan,
de reddes ikke for deres Liv.

3. De ginge frem for Berner at staa,
saa mange Kiæmpe Kroppe;
Det vil jeg for sanden sige,
de syntes over Bøge Toppe.

4. Nu haver vi stridet i mange Aar,
mod Kæmper og Riddere sterke;
Saa meget høre vi om Olger Danske,
han boer i Danmark.

5. Det have vi hørt om Olger Danske,
han boeHundreviseboka (1591) har: boer i Nør-Jutland;
Han lader sig krone med røde Guld,
han ikkeHundreviseboka (1591) har: vil icke gaae os til Haande.

6. Sverting fik op saa stoer en Staalstang,
begynte der at true;
Vel Hundred af Kong Olgers Mænd,
agter jeg ikke ved en Flue.

7. Hør du Sverting du sorte Svend,
du agte dem ikkeHundreviseboka (1591) har: icke saa ringe:
Jeg siger dig Kong Olgers Mænd,
de ere saa raske Drenge.

8. De frygte ikke for Glavend eller Sverd,
ey heller for hvassen Piil:
At stride er deres meste idret,
de agte det Børne-Spil.

9. Det melte høyen Bermeriß,
han togeHundreviseboka (1591) har: tog det Ord til giemme;
Vi ride os til Dannemark,
og see om Olger findes hiemme.

10. De droge ud af Berners Land,
de vare atten tusinde i Skare,
Kong Olger vilde de gieste,
og alle til Danmark fare.

11. Kong Tidrick sender Kong Olger Bud,
og lod hannem saa tilbiude:
Hvad eller vilt du stride med os,
eller ogsaa Skatten yde.

12. Kong Olger blev saa vred i Hu,
slig Spot kunde han ey lyde;Hundreviseboka (1591) har: lide
Du bede hannem møde paa sletten Hede,
vi ville der med hannem stride.

13. Skatten veed Dansk Mand intet af,
han pleyer den selv at tage;
Men ville I jo Skatten hende,
I skulle den ilde behage.

14. Kong Olger taler til Kæmper sine,
han gav dem Nymer tilkiende:
Sterck Tiderick haver send os Bud,
og Skatten vil han hende.

15. Enten vil han Skatten have,
eller og Striden saa haarde;
Ikke bliver han den første Kong,
der Danmark vinder i Aar.

16. Det da svaret den Kæmpe god,
alt til Kong Tidericks Bud;
Kommer de Berner i Danmark,
de komme ikke alle her ud.

17. Saa lystig var han Ulf van Jern,
der de den Tidende finge;
saa loe han Hellede Hogen,
de tøve nu alt forlænge.

18. Det var Vidrick Verlandsøn,
han blev saa glad i Mod:
Det sagde Orm Unger Svend,
vi ride den Berner imod.

19. Den første i Spidsen vil jeg være,
det sagde Herr Ifver Blaa;
Den sidste Mand skal jeg ikke blive,
det svarede Herr Kulden graa.

20. Kong Olger og sterk Tiderick:
de mødtes paa den Hede;
De sloge af Magt foruden Skemt,
de vare i Hu saa vrede.

21. De sloges i Dage de sloges i tre,
Ingen vilde hin anden vige:
De Danske stride saa mandelig,
deres Herre vilde de ikke svige.

22. Blodet rinder saa stride som Strøm,
under Bjerge og dybe Dale;
Den Skat som førre var lovet,
den maatte de Berner betale.

23. Røgen drev saa høyt i Sky,
og Solen giordes saa rød:
Det var stoer ynk at see derpaa,
der blev sa mangen HelledeHundreviseboka (1591) har: Helledt død.

24. Der laa Hesten og hidsed laa Manden,
der skildes gode Venner at:
De loe ikke alle til Gilde komme,
der stoed saa hitHundreviseboka (1591) har: hedt et Bad.

25. Det var høyen Bermeris,
han blev da saa til sinde:
Her lever ikkun Hundrede af vore Mænd,
hvorHundreviseboka (1591) har: hure skulde vi Striden vinde.

26. Da tog Tiderick til sine Been,
han saae ikke meget tilbage;
Sverting glemte at sige god Nat,
til Bern loed de drage.

27. Tiderick vende sig om igien,
og saae saa høyt i Sky;
Mig tykkes Bern skal være os best,
vi faaHundreviseboka (1591) har: faa her hverken Læ eller Ly.

28. Det melte Vidrich Verlandsøn,
han holdt under grønneHundreviseboka (1591) har: grønen Lide:
Fuld lidet skulle I rose deraf,
I vare i Danmark at stride.

29. Den Tiid de droge af Bern Land ud,
vel atten tusind de vare;
Fem og Halvtredsindstive,
komme hiem saa føye en Skare.

*

Strofene er nummererte i oppskrifta.

Oppskrift B

TSB E 17: Kong Diderik og Holger Dansk

Oppskrift: 1869 av Ludvig Mathias Lindeman etter Samuel Hellen, Arendal, Aust-Agder.

Orig. ms.: NB Mus. ms. 2456/1869:203, nr 10.

Ingen oppgjeven tittel.

*

1. Kong Didrik han bor sig udi Bern
med atten Brødre gjæve
Og hver udaf dem haver Sønner tolv
stor Manddom saa monne de bedrive.
– Der stander en Borg for Bern og der bor udi Kong Tidrik. –

*

Strofa står til Lindemans melodioppskrift. Over oppskrifta står: Arendal. Hellen

Omkvedet er det same som i TSB E 119 (Viderik Verlandsson).

Om Kjempe- og trollballadar

Kjempe- og trollballadane skildrar meir enn andre balladar kamp og strid. Nokre er relativt realistiske og skildrar dramatiske konfliktar mellom sterke menn. Ære, makt og rikdom er sentrale verdiar, og helten går bokstavleg tala over lik for å leve opp til forventningane som blir stilte til han. Kvinnene står på sidelina i desse visene.

Trolla dukkar rimelegvis opp i dei eigentlege trollballadane. Slike viser minner ein heil del om undereventyr, både når det gjeld handling og tematikk, gjerne ved at ei kongsdotter er teken i berg. Så blir det heltens oppgåve å drepe trollet og fri ut kongsdottera, noko han alltid greier med glans.

Fleire av kjempe- og trollballadane byggjer på motiv i den norrøne litteraturen, ikkje minst fornaldersogene. Alle desse visene har norsk/vestnordisk opphav.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook