Dagbok 1851

av Halfdan Kjerulf

Mai


1851_almanakk_mai_2

1. Maaneden begynder med Kulde og Regnbyger. Om Morgenen besøger Reimers os. Senere gaa vi hen til Hr Severin for at Daguerrotyperes. Efter et Par uheldige Forsøg kommer endelig et Par brugelige Plader, en til Grevinden og en til Gudes. Vi danne her en Gruppe og jeg ved Siden af de blide Ansigter og de lykkelige Væsener Ridderen af den traurige Gestalt, et fortrydeligt Ansigt med mange Panderynker. Gruppen er: Bodom, Gude, Betsy, Agnes, Grevinden, lille Herman og jeg. En anden Daguerreotyp tages med Udelukkelse af Bodom og mig og er bestemt for Generalinde Anker. — Besøgt Cappelen og Bodom der have Atelier i en smuk Bolig i Jægerhofstrasse. — Maler Cordes fra Lübeck, en stadig Gjæst i Gudes Huus.

2. Idag kom Wessell fra Paris for at tage Grevinden og Herman med sig, de reise imorgen.

3. Kl 7 1/2 M. afreiser Grevinden. Agnes flytter nu tilbage til sit Værelse og jeg tager Sovekammeret i Grds Logis to Huse fra Bringmans. — Besøgt Tidemands i deres nye Bolig i Jægerhofstrasse. — Cordes tegner Agnete. — Oswald Achenbach holder Bryllup med Frl Arentz og de Nygifte reise iaften afsted til Italien; jeg faar saal ikke see dem. — Besøg hos Leu (Fjordbilleder og altid Fjordbilleder.)

4.–9. Dagene gaa nu ganske luunt og stille hen. Veiret er desværre altfor koldt og vindigt saa man hovedsagelig maa holde sig inde. Hovedstuen er tillige Atelier. Her staar Flügelet og mens Gude maler sidder jeg ofte og suller der. Betsy og Agnes færdes i Kabinettet ved Siden af men Døren staar aaben og Samfærselen er fri. Til Middag kommer Bodom som fast Gjæst. Ellers sees man hyppigst den unge Boghandlerkone Frau Kaulen. Til Omgangen hører Lessing med Frue, Camphausen med Frue (hun er noget falmet siden jeg sidst saa hende); ogsaa Achenbachs men her er for Tiden Forfald hvad Fru Andreas betræffer og Bortreise hvad Oswald angaar. Tidemands komme naturl oftere sammen med Gs. — Gude arbeider for Tiden ikke meget men har fuldt op af Bestillinger. Med vor Kunstforening staar han for øiebl. paa en spændt Fod; det lader til at Skylden her for en stor Deel ligger hos ham selv, især i hans for store Irritabilitet vis a vis Kritiken, men ogsaa, og maaskee hovedsageligst i Welhavens Uvorrenhed; thi det synes virkelig som han har faret vel uoverlagt afsted med Gude. Frugten af alt dette er at G. ikke vil sende noget Billede op dette Aar. Vi have fraraadet ham det, men han er stiv og kan vel ogsaa have Grund til at være det. Men fornuftigt er det ikke. Af Samlinger har jeg besøgt Kraus’s i Jægerhofstrasse (Billeder af Achenbacherne, Lessing, Weber, Gude, Hildebrandt (fra Berlin) Scheuren, Flamm (to italienske) (Oswald As: Genre med to Lysvirkninger), Kaufmann holsteensk el hannoversk Hedeegn. Fremdeles Buddaus Efterfølger i Alleestrasse. Her er den permanente Udstilling af nye Billeder. Her er ofte interessante Sager at see. Bl. A. mærkede jeg mig Farveskizzen til Lessings Huss paa Baalet. — Cartonerne til Tidemands Medaillonsbilleder for Oskarshall — Lessing Landsk. i Maaneskin (trist romantiskt) Fjordbilleder af Gude og Bodom. Leutzes Puritanere Schirmers «barmhjertige Samaritaner». Achenbach prægtigt lille Strandstykke. m.m.m.
I Akademisk Galleri var jeg med Bodom. øiet træffer strax Tidemands herlige Billede «Norske Læsere i en Bondestue.» Akad. har tilkjøbt sig Billedet og det har overalt hvor det har været udstillet faaet Berømmelse som et ubetinget Mesterværk. — Achenbachs gamle Fjordbillede kom mig mindre frappant for end da jeg for første Gang saa det. Et prægtigt Billede bliver det altid; men saa ganske sandt er det neppe. Af andre Billeder mærkede jeg mig et Landskab med historisk Staffage (Scene af 30Aars Krigen) af Lessing; et Kvindeportrait af Fru Jerichau-Baumann. — Et Stilleben af Bø et Par deilige Landskaber af Schirmer – Sohns 2 Leonorer. – m.m. Af Ateliers har jeg, foruden Gudes eget, seet Lessings, Leus, Schmidts, Dyremaleren Happels, Cordess, Bodoms og Cappelens. — Lessing havde et stort Billede paa Staffeliet; en tydsk Krigsscene hvor de paa Klipperne posterede Krigere skyde paa den gj. Bjergpasset fremtrængede Fiende. Et mindre Billede «To böhmiske (?) Ryttere» var ogsaa fortræffeligt. D. 9de var jeg med Gude, Betsy og Agnes, Lessing med Frue og Søster og Cordes ude i Grafenberg. Aftenen tilforn havde jeg ogsaa været der med Gude, Bodom, Cappelen og den danske netop hidtil paa sin italienske Stipendiereise ankomne Landskabsmaler Krafft. —
I Onsdags var jeg i Malernes Liedertafel hvor dog ikke blev sunget; men Tausch og Reimers spillede to Duos af Beethoven (gm og fd). Tausch spillede Bs Apassionata ganske fortræffeligt, ligeledes hele A Dur Symfonien — Nylig vare Begge hos Gudes en Aften og der blev da ogsaa gjort Musik. Tausch spillede flere Klaveerstykker af egen Comp. og viste sig som en begavet Musiker og Componist. Han spillede ogsaa Normanns Reiterstück fra Bladet.

_____________________________

10. Idag Kl 3. E.M. paa Jernbanen til Bonn. I Cölln maa jeg vente en Time og kommer til Bonn først mod Kl 7. — Jeg har nogen Vanskelighed ved at faa Theodor opsøgt (de to Proff. Bischoff), træffer ham endelig i hans lille Tagkammer i Poppelsdorf. Han er siden Paasken her og arbeider i Laboratoriet i Poppelsdorf. Prof Bischoff viser ham megen Forekommenhed men saa ganske gratis neppe. — Jeg ta’er ind i Trierscher Hof paa Torvet, og der tilbringe vi Aftenen tilsammen.

1851_almanakk_mai_3

1851_almanakk_mai_4

1851_almanakk_mai_5

1851_almanakk_mai_6

11. (Søndag.) Først gaa vi til Hjalmars Grav. Birken staar der saa slank og smuk; Stenen er simpel med en kort Inskription. Pladsen er deilig paa den skjønne Kirkegaard mellem Gravminder, Eviggrønt Blomster og unge Træer. Kl 11 med et Dusseldorferdampskib til Königswinter. Paa Drachenfels begynder det at regne med det er Skureveir og Solen skimter igjennem. Vi gaa ned i Dalen mellem Ruinen og Wolkenburg (Steenbruddet) og vandre langs Elven til Rhöndorf og paa Chausseen tilbage til Kswinter. Mens vi spise til Middag i Berlinerhof øsregner det. Der er en Mængde Gjæster tilstede især Bonnerstudenter. Tilbagereisen skeer under Regn og vi komme Kl 5 til Bonn. Saa gjøres et Besøg i Beuel hos Windgassens men forgjæves da W. er syg og Fruen paa en Reise i Arnheim. Aftenen hos Theodor. (Brev fra Hjemmet: Kajas Forlovelse med Meltzer. Hallagers Giftemaal (Agnes Rustad). Det nu bestemte Studenterbesøg. — Brev fra Marie Lasson til mig.).

12. Kl 8 om Morgenen med Postvognen til Siegburg; derfra tilfods en Times Marsch til Seligenthal hvor vi besøge Ritters som modtage os med aabne Arme. De boe der ganske afsondrede i den ensomme Dal mellem Bønderne. Dalen har noget trist men er meget smuk. Siegen gaar der igjennem og Hoiene have Smaaskov og Lyng. Ritter er bedre end da han forlod Df. men dog endnu svag. Han arbeider kun langsomt og med Møie (Atelier: Indianerbilledet; – Huuslig Scene best. for vor Kunstforening. — Nogle ufuldendte mindre Billeder — indianske Redskaber og Vaaben. –) Anna Ritter er den samme uforandret elskelige Kone og Børnene ere blevne svært udviklede siden 1847. Det er en herlig Familie. Henry, Alice og Walter ere de sødeste Børn, især den lille lokkede Walter med sit skjønne Ansigt og søde, friske, barnlige Gemyt. — (Spadseretour om E.m. i Klosterdalen — Stollerne og Theodors Bergmandsskjøn.) Veiret temmelig uvenligt, dog ingen Regn.

13. Fremdeles hos Ritters. Vandring til Slottet Allner en 1/6 Mil længer oppe i Siegdalen. Slottet er forladt af Ejeren og bestyres af Rentmesteren. Det er stort og malerisk; har en prægtig Have og Park hvorfra en vid Udsig over den hele Egn. Kl 5 om E.m. tilbage til Siegburg (Slottet; nu Galehuus.) Med Postvognen til Beuel. (Kl 8.). (Koldt i Luften)

14. Smuk Dag. Th. er i sit Laboratorium; jeg gaar alene til Graven; derfra til Beuel hvor jeg træffer den gamle Windgassen. Hans Kone er over i Bonn hos Pastorinde Kraft. Jeg opsøger hende der, spiser til Middag hos Familien (Fruen — den pietistiske — og de to muntre Døttre. — et Glimt af den unge Pastor, Sønnen.) og taler mangt og meget med den hjertelige velsignede gamle Fru Windgassen. – Kl 5 gaar Toget tilbage til Düsseldorf. Theodor møder mig paa Banegaarden til Afsked. — (Vandring gj. Cölln; Liv ved Rhinbroen.) Ankomst i Df. Kl mod 9 om Aftenen. Gudes ere hos Boghandl. Kaulen hvorhen jeg hentes af den unge lattermilde Frue.

_____________________________

15.–19. Atter i Düsseldorf. Dagene ere overhovedet kolde og kun d. 17de danner en smuk Undtagelse. Vi ere denne Dag 15 Skandinaver samlede i Benrath, Slot med Park og Dorf, 1/4 Ts Banefart fra Df: Gude. Betsy. Agnes. Tidemand med Kone og Søn. — Cappelen — Bodom — Bagge — Hr Smith — Asta Hansteen — Lieuten. Hornemann fra Paris. — Lt Dunker Søn af Ritmesteren – ankommen fra Stockholm med svenskt Stipend for at studere Malerkunsten i Df — og Kraft den Danske Maler (der paa sin Reise forfølges af en aldrende Dame Rosalie Nielsen hvilket romantiske Forhold giver Stof til megen Fornøielse. Hun overraskede ham et Par Dage efter hans Ankomst. Han vil ikke kjendes ved hende men følger hende dog opad Rhinen. Han kommer tilbage og siger hende efterladt i Frankfurt paa samme Tid som det viser sig at hun fremdeles er i hans Følge. Mens vi nu feire d 17de i Benrath sidder hun i Hotellet Drei Reichskronen og raser over hans Utroskab.) — En eneste Tydsker er med i vor Udflugt men han er halv norsk, idetm. i sine Sympathier, det er neml. Cordes. — Vi spadsere i Parken — besee Slottet — spise i Hotellet — dandse og synge til langt ud paa Natten og vende først tilbage den næste Formiddag. –
Den 18de om Aftenen er Concert i Geisster Sal i Dsseldorf. Det er den sidste Abonnt Concert; Benefice for de Fattige. Robert Schumann dirigerer og der gives:
1.) Ouverture af Reinecke, anf. af Comp. — ny Stil, noget ubestemt, frem og tilbage svævende men comp. med Talent og Routine (Dm).
2.) Arier og Chore af Glucks Orpheus. Simpel, ægte dramatisk Musik dog vel ikke det Bedste af Gluck. Frl Sophie Schloss synger Orphs Parti. — Clara Schumann synger med i Choret og viser den meest levende Deeltagelse der endog gaar saavidt at hun et Par Gange slaar Takten.
3.) Mendelsohns herlige hm Pianoforte Concert, meget godt udf. af Carl Reinecke, en blong ung Componist der i den senere Tid har faaet fortjent Renommée.
4) Der 100te Psalm. af Händel. Noget mangelfuldt udført især Solierne. –
II. Beethovens Pastoral Sinfonie. Ganske nobelt udf. dog ikke som i Gewandhaus. –
D. 19de paa d. permanente Udstilling to ypperlige Stillebensstykker af Bø. Item Bodoms sidste større Skovbillede. — Sidste Aften i Düsseldorf tilbragt i al Stilhed hjemme. Cappelen er dog hos os og sover hos mig om Natten. —
(Gude udlægger 50 Sp. saa Laanet i det Hele nu udgjør 250 Sp. som skyldes Moder.)

_____________________________

20. (Tirsdag) Afreist om Morgenen Kl 7 1/2 paa Jernbanen til Hannover. Regn og Solskin vexler. I Vestphalen er mange skjønne Partier, især Porta som jeg dennegang seer i deilig Belysning. Ankomst i Hannover Kl 6 E.M. Der er desværre intet Theater og Aftenen tilbringes med at rangle lidt om i Gaderne og paa de smukke Promenader — og saa gaa tidligt tilsengs.

21. Kl 8 om M. til Harburg. Det er koldt og vindigt naar vi med Dampb. sætte over Elben. Synet af det friske Vand og de mange Skibe er prægtigt efter saa lang en Skilsmisse. I Hamburg omtr Kl mod 1. Streits Hotel. Middag ved det ypperlige table d’hôté, hvor flere høie østerrigske Officierer, ibl. A. Generalen selv, sidde tilbords. — Partiet ved Alsteren og det hele nye Hamburg hører sikkerl. til noget af det Eleganteste man finder. Storartet er det ikke, men pragtfuldt, reent og blændende. I Gaderne vrimler det af østerrigsk Militair. Enkelte Officierer af den saakaldte tydske Marine vandre om men see ud som de ikke befinde sig synderlig vel i den «hvide» Atmosphære. Mellem østerrigerne og Hanseaterne er intet Gemeenskab. Hvidkjolen kan ikke nedlade sig saa dybt. – I Stadttheatret spilles «Rosenmüller og Finke» men jeg vælger Thalia Theatret hvor Folkecomedien ganske godt repræsenteres. Jeg seer «Schwarzer Peter» som dog ikke spilles saa godt som i Berlin med Undt. af Jægerens Parti af hr Starke. Saa kommer et Stykke der for Tiden form. sine mangfoldige politiske Anspielungen er svært i Mode og er forfattet af denne samme hr Starke som ogsaa ypperligt udfører Hovedrollen. «Wenn Leute kein Geld haben» komisches Charakterbild mit Gesang in 3 Abteilungen. Musik v. hr Stiegmann. Preussen og østerrig, det stakkels Schleswig-Holstein, Mobilhistorien, Conferentserne, Kongen af Danmark og Lola-Rasmussen — alt indvæves her i morsomme, stundom vel lidt tydsk-plumpe Couplets. For en Gangs Skyld kan man her faa sig en hjertelig Latter. Zwickauer og Müller og Schulze optræde ogsaa her. Hovedrollen er August Piefke, i 1ste Afd. Frivillig Soldat; i 2den og 3die Skomager.

1851_almanakk_mai_7

1851_almanakk_mai_8

22. (Torsdag) Bedre Veir. Omkring i Gaderne. Besøgt Ritters Svoger Herman Köster paa hans Contoir (Alterwall) Alwine er desværre syg og sengeliggende efter Barselsengen. Köster gaar omkring med mig (Alsterpavillon. Bierhalle. Børsen) og skaffer mig ogsaa fat paa en engelsk Skræder hos hvem jeg equiperer mig. — Ved Middagsbordet hos Streit træffer jeg paa en Samling Nordmænd: N. Heftye, Meyer, Faye, Khrre Fr. Løvenskjold, Khrre Fritz Wedel, Bureauchef Thoresen og Holger Collett. Heftye fortæller mig Karen Ankers Forlovelse med Krog paa Hamar; item ymter han om et Rygte der forlover min Broder Th. med A. A. Karens Forlovelse blev allerede omtalt af Gude men uden Navns Nævnelse og jeg kunde ei gjætte Gaaden. — Af Collett fik jeg vide at Statsraadsspørgsmaalet var afgjort paa en Maade der hverken var Fugl eller Fisk. – Om Aftenen atter i Thaliatheatret. Tre temmelig ubetydelige Piecer gives men den fortræffelige Berliner-Comiker Döring optræder i dem alle tre og ham er det en sand Fornøielse at see. Det er en genial Karl trods alle Overdrivelser. I det første Das Liebesprotokol af Bauernfeld er han en herlig Philister af en Berlinerbanquier. De to følgende ere af Kotzebue: Der Schleicher (Den lige Vei er den bedste) hvor hans Candidat Krumm er et decideret Mesterstykke, og endelig: «Der Verschwiegene wieder Willen» hvor han spiller den gamle Nar Commissionsrath v. Frosch. — Kl 1/2 11. gaar jeg i «Colosseum» et elegant Lokale hvor Damerne ere samtlige publike, det hedder «L’union du beau monde» og Entreen koster 4 Courant. Her træffer jeg mine Nordmænd igjen som ikke forsmaa denne Commers. Mig morede den. Mellem mange Hæsligheder og Frækheder traf jeg en Pige der var paafaldende smuk og hvis Væsen havde noget høist indsmigrende. Var hun fordærvet med de Andre saa var hun det dog med mere Anstand. Hun hed Augusta M og kaldte sig Hulda. Hun boede oppe ved Casernen ved Dammthor-Wall. Colosseum ligger i Gr. Drehbahn. –

23. Smukt Veir. Deiligt om Alsteren. Anlæggene ved St Georg. Esplanaden og Voldene. Udsigten ved Elbpavillonen. — Om E.M. med Omnibus til Rainville. og Ottensen. Spadseret udad den vidunderlige Vei til Nienstädten; underveis i en Omnibus ligetil Blankenese. Udsigten og Egnen der, ganske overraskende smuk. Men det skjønneste var Hjemvandringen langs Elbskrænten forbi de herlige Villaer og Parke, mellem duftende Træer, Enge, Buske og Blomster, (Boths Anlæg m.m.m.) Det var en lang Vandring men den lønnede sig. Belysningen kunde ei været bedre. — Mod Kl 9 om Aft. kom jeg atter tilbage til Rainvilles Have. Herfra med Omnibus gj Altona og til Streits Hotel. Endnu en Aftenvandring paa Jungferstieg. Atter Hulda.

24. (Løverdag) Om Fm. til Altona hvor jeg besøger Cathrine Dults. Faderen er død og Cathrine siden den Tid meget lidende. — Idas Daguerreotyp efter Portraitet som Frl Leithoff fik. Aftale med H. t. dette. — Med C. til Kirkegaarden (ved Hospitalet) hvor den Arnemannske Familiebegravelse er og hvor vores Regnald hviler. Familiegraven er indgittret og har Inskriptionen «Begrabniss der Familie Arnemann.» — Jeg skulde om Em. paa Jernbanen til Kiel for at afgaa med Slesvig eller Eideren til Kbhvn om Aftenen. Men da jeg havde alt færdigt fortæller Portieren mig at den danske Regjering pludselig har suspenderet Farten paa Kiel. Jeg maa da blive i Hamburg til næste Morgen. Jeg driver om ved Alsteren (Petri Kirke.) ta’er mit Aftensmaaltid i Alsterpavillon (Midd. i Wilkens Kjælder.). Afsked med H. — Opholdet i Hamburg koster temmel mange Penge men det var behageligt og morsomt. –

25. Kl 7. Morgen afreist paa Berlinerbanen til Hagenow (den rasende Schleswigholsteiner og den danske Lt Falbe.) og videre til Wismar. Ank Kl 3. — Kl 4. E. M. afg. med «Obotrit» til Kjøbenhavn. Heldig Fart.

_____________________________

26. Ankomet paa Kjøbenhavns Rhed Kl 8 om Morgenen. Afsteget i Hotel d’Angleterre. — Jeg besøger om Fm: Holms der endnu ikke ere flyttede paa Landet. Hos dem finder jeg Brev fra Moder og Axel (af 20de). Middag hos Holms. Item Aften (Fætter Ph. Torst med Kone og Søn). Forresten besøgt Erslew i hans Boutik og truffet Gade paa Gaden. — Gade er den samme velsignede Bumler. Han er nu Organist ved Slotskirken og har i Vinter dirigeret Musikforeningens Concerter. — Man forlover ham nu ganske bestemt med Sophie Hartmann. — Min Beholdning ved Ankomsten til Kjøbenhavn er 3 dobbelte Chr d’orer og nogle Smaapenge. (Guldet indvexles à fm 7 Sp 30 pr dobb = 43 Rb. 3 sk.) i det Hele omtr 46 Rbd.

1851_almanakk_mai_9

1851_almanakk_juni_1

27. (Tirsdag). Om Fm. paa Kunstudstillingen paa Charlottenborg. Desværre kun et flygtigt Besøg. Jeg mærkede mig: Marstrand: Den smægtende Jæger. — Fangne italienske Bønder. — Kloss: Slaget paa Kbhvns Rhed. Roeds store Billede: Sjællandske Høstpiger, efter mine Anskuelser overordentlig fælt og forfeilet. Sonne: Slaget ved Idsted; interessant, stort Billede. Simonsen: Kamp i en Løbegrav. Flere Landsk af Brendstrup. Fru Baumann-Jerichau prægtigt Portrait af Enkedronningen. Alleg Figur: Danmark (!?) — En Hedebopige med en lille Dreng. En islandsk Pige (x) mfl. — Kraft det Indre af en Bøgeskov (for grønt). Melbye (W): Ved Kbhvns Toldbod; Søstykke. Landsk. af Rohde og Rump, især den sidste; item Skovgaard. — 2 Buster af Bissen. — Borchs Frithjofs-Basreliefs, bestemte for Oskarshal. — Bürkel : München Omreisende Bjørnetrækkere paa Alperne. — Landsk. af Juell. — Norske: Bodom: Granskov i Regn. Fasan. Cappelen Landsk. i Morgentaage. Dahl: det herlige Valdersbillede med ørnen. Eckersberg. Stormveir tilfjelds Fearnley: Skovelv. Frick Maurangerbræen. Gude Balestrand med Ellida, det saameget critiserede Billede til Oskarshal. Smukt men vel flot gjort. Görbitz et slet Landskab. Fru Lund: Fru Erichsens Portrait. B. Lund: Ulvig. Tidemand: Katechisationsbilledet (som gjør stormende Lykke medrette.) — De Svenske behagede mig mindre. Dog enkelte gode som: et Par af Fahlcrantz, et Landsk. af Palm, Do af Stäck. Et Portr. af Södermark sen. 2 Munkehoveder af Troili, 2 Rytterstykker af Wahlbom meget gode. Og et fortræff. Genrebillede af Wickenberg (fransk Bondefamilie). Det sletteste var af Westin, og høist voveligt var Blommérs: Näcken og ægirs Døttre. –
Hos Hornemann faar jeg endelig Oplysning om den Kraftske Geschichte. Jeg fortæller den til H og en anden Herre og det befindes at denne anden Herre erklærer Rosalie Nielsen, det omspurgte Fruentimmer for sin — Kone! Det er neml Hr Holland Nielsen!! –––
– Middag hos Holms. — Aftenen i det kgl. Theater hvor jeg er meget heldig. Man giver Scribes «Dronning Marguerites Noveller» og jeg faar Fru Heiberg som Marguerite. Det er nu et Spil! og en saadan Udf. i det Hele det er dog noget at tale om. Det kan Tydskerne ikke; idetm kunne de ei præstere sligt Ensemble; et saadant ægte Comediespil frit for al Svulst og Bombast. Michael Wiehe spillede Carl Vs Rolle; maaskee lidt for tørt. Eleonore af østerrig: Mm Holst. Isabella af Portugal: Jfr Eidrup, en ny, ubetydelig Ackvisition. Guatinara: Hr Pätges, mindre udmærket. Men ypperlig var Phister som Coureren Babiesa, og Holst flink i Frantz d 1stes Parti. Elskeren, d’Albret Hr W. Wiehe, ret nobel. — Fru Heiberg havde en af sine Glandsroller og var «mageløs» i sine Costumer. –

28. Truffet Rung hos Delbanco. Spads. paa Gaderne med Gade. — Rygter om Mad Smidths Forlovelse(!!) med en fattig, gjeldsbunden dansk Baron. — Om Aftenen spadseret med Carl Holm til Charlottenlund og Ordrup. Vidunderlig Skov i Charlottenlund; i det Hele mægtig paavirket af denne Skovnaturs Ynde. Nat i Ordrup. Holms nydelige lille Landhuus inde i Haven. (Tilbageerindring fra 1830!)

29. (Christi Himmelfartsdag.) Haven i Ordrup. Formiddagsspadseretour i Ordrupkrat og til Kirsten Puts Kilde i Dyrehaven. Deiligt i Skoven! De tre Schmidter og Musiklærer Lund ere med. Om E.m. gaa vi til Fortunen hvorfra en fortryllende Udsigt mod Havet og Kjøbenhavn. — Veiret er smukt hele Dagen. — (Carl H. og jeg have Nattekvarteer i det gamle Huus som bortleies.)

30. En større Skovtour tilvogns. Udad Strandveien forbi Klampenborg op til Eremitagen (Dyr paa Sletten i store Flokke.) Gj. Skoven til Fabrikerne ved det lille Vand. Spadseretour til Hammermøllen (Papirmøllen?) Herlig Udsigt over Sundet. Tilbage til Værkerne hvor Middag spises (Holm med Frue, og alle Bø de 3 Døttre, Carl og jeg.) Om E.m. paany tilvogns. til Vedbæk hvor vi besøge Etatsr. Haagens i deres nydelige Landsted. Ved Siden heraf ligger Grev Danneskjolds Villa og Park. Mens vi vare hos Haagen kjørte Frederik d 7de med 2de Damer (Grevinde Danner?) og Følge forbi. — Udsigt fra Stranden mod Kronborg og til Landskrona. Om Aftenen langs Strandveien tilbage til Ordrup. Jeg gik med Carl H. til Kjøbenhavn samme Aften.

31. (Løverdag.) Middag hos Pfeil. E.M: I Athenæet. I Byen haves travelt med Forberedelsen til Studentertoget. Ud paa Aftenen en lang Vandring med Gade der ender med et Besøg hos Prof. Hartmann paa hansdet Landsted han har lejet ved Strandveien ikke langt fra Charlottenlund. H. er nu Enkemand. Hans Kone døde i Marts tror jeg og hans lille Datter samme Dag da Fru H. blev begravet. –

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Dagbok 1851

Kjerulf fikk, som den første norske musiker, statsstipend for å studere i utlandet. Fra 1849 til 1851 oppholdt han seg i København og Leipzig. Kjerulfs studieopphold i København og Leipzig i 1850 og 1851 ble hans eneste profesjonelle utdannelse. I januar 1851 er Halfdan Kjerulf fortsatt i Leipzig. Han tar privattimer hos lærere på konservatoriet, komponerer og går på en rekke konserter og utstillinger. Han er opptatt av nyheter, politikk og litteratur, og noterer mange av sine tanker og meninger i dagboken. Den 23. april reiser Kjerulf fra Leipzig mot København og videre hjem til Christiania, hvor han ankommer tidlig på morgenen 6. juni. I dagboken er det etter denne datoen i hovedsak korte innførsler i almanakksidene.

Nasjonalbiblioteket ønsker å utgi Halfdan Kjerulfs dagbøker og reisejournaler i sin helhet. Det er bevart 19 dagbøker og 3 reisejournaler. Dagbok 1851 er den fjerde utgivelsen i Kjerulf-serien.

NB kilder 5:4
ISBN: 978-82-7965-363-9 (digital utgave, bokselskap.no),
978-82-7965-361-5 (epub), 978-82-7965-362-2 (mobi)

Les mer..

Om Halfdan Kjerulf

Halfdan Kjerulf var den første store, norske komponisten, men også den første norske komponisten av internasjonalt format. Ved siden av komponeringen virket han som dirigent, klaverlærer, redaktør, journalist og musikk-kritiker i Christiania. Hans virksomhet som journalist, flittig brevskriver og dagbokforfatter gir innblikk i hans liv og samtid.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.