XIX

Den unge Gut sørged saa meget over sin Faders Død, at mange gav Fru Ulrikke Ret i, at hun allerede fire Dage efter Begravelsen sendte ham til Skolen igjen.

Men de samme gav hende ikke Ret i, at hun førte det Liv, som hun førte.

101Næppe en Maaned havde hun været i Ro og Niels Hall borte, før han atter kom tilbage og boede uden at tage Hensyn til Menneskenes Dom, i det Grøbenske Hus. Han havde nok sine VærelserVærelser] rettet fra: Væretser (trykkfeil) i den ene Fløj af Huset; men han var saa ligeglad, at det vared ikke længe, før alle vidste, at Dørene mellem hans og Fru UlrikkesUlrikkes] rettet fra: Glrikkes (trykkfeil) Værelser var ligesaa lette at aabne om Natten som om Dagen.

Og det ugudelige ved deres Samliv var, at de netop valgte Fredrik Grøbens Værelse til deres natlige Sammenkomster.

Derfor hørtes paa det Værelse, hvor de gamle Møbler stod, som Fredrik Grøben for for kort Tid siden havde benyttet, tidt om Natten Hvisken, dæmpet Latter og vellystige Suk, og ikke sjælden fandt man Vin og Champagne og klæbrige Glas skjødesløst bortgjemt i en eller anden Krog, hvilke saa ud som var de brugte nogle Timer forud,

Naar elskende er Herrer og Fruer af højere Byrd, saa er de selv meget trygge, medens der hviskes omkring dem. De er selv de sidste der erfarer, at man kjender deres Overtrædelser. Saaledes her. Ingen sagde noget til dem. Maaske mærkede de dog tilsidst, at deres Handlinger var paa Vej til at blive kjendt af mange, thi pludselig 102lejede Nils Hall Hus i Byen. En Maaned eller saa forløb, og han rejste bort. Til de faa, han kjendte fortalte han, at hans Skib vented ham. Ikke længe efter rejste Fru Ulrikke ogsaa.

Neppe sex Maaneder efter kom de begge tilbage og gifted sig straks. Kun nogle Officerer af Nils Halls Vennekreds samt den gamle Hans Hall var Bryllupsgjæster.

Efter Bryllupet leved det unge Par for sig selv en Maaneds Tid. De saaes kun af og til udenfor Huset, kjørende. Da Fru Ulrikkes Fader Hans Hall kort efter døde, rejste de kort efter Begravelsen til Udlandet; men blev kun nogle Maaneder borte, kom saa tilbage og leved som før for sig selv. Det Ord gik, at de elsked hinanden over al Maade og de var nok ikke meget forsigtige eller tilbagetrukne; thi et Par unge Piger, der netop var kommen i Tjenesten, havde mange Historier at fortælle, der altid vakte knisende Latter hos dem, der hørte det.

Men et Par gamle Piger, hvis stive Ansigter krandsedes af Blondekapper, som Fredrik Grøben for længe siden havde foræret dem ved Højtiderne, fik mere og mere et stumt Træk om Munden som af Ringeagt. Disse Træk veg ikke. Men en Dag gik begge 103til Fru Ulrikke og sagde op sine Pladser. De nævnte ingen Grund, sagde heller ingenting til det andet Tjenerskab. Gik omkring stumme og stille, til den Dag de flytted, stumme og stille.

Men omend de ikke havde sagt noget al den Tid før de rejste sin Vej, saa havde de nok tænkt sig sit. En Mand der kjendte dem og talte med dem fik af faa Ord det Indtryk, at de gamle Piger ikke likte de lo, «som var komne i Huset», fordi det syntes udenpaa dem, at de havde det altfor godt. «Før havde FredrikFredrik] rettet fra: Frederik (trykkfeil) Grøben gaaet omkring der, men han gik der som en Husbond og som en Herre. Han hørte hjemme der. Han havde spist der og drukket og talt og sovet, uden bare at tænke paa at spise og at drikke og at sove. Og han var Herre der, fordi han var Barnet der. Og han havde dog baaret sine gyldne Ringe og ejet de gamle Vaaben. Men imod ham var de to nye forslugen Almue, som ikke var gode naar de blev Herrer. De aad med Velbehag og havde Gaardens gamle Penge ikke ude af Tankerne og de gottede sig der. Ja, de kunde ikke engang arte sig med Anstand naar de boede i Huset.»

Det lod i Virkeligheden til, at det 104Grøbenske Hus ikke passed Fru Ulrikke og Nils Hall. Det blev dem for stort. De begyndte da udover Høsten at holde Selskaber som før Fredrik Grøben døde. Men nu fik de at mærke, at Folk vidste noget om dem. De Gjæster, de helst vilde have i sine Sale, kom ikke, og de, som kom, var saadanne, om hvem de havdehavde] rettet fra: bavde (trykkfeil) tænkt og sagt: «de kan bruges til at fylde i Salene med.»

Da nogle Selskaber var holdt uden megen Glæde, tog Ægteparret en Dag bort, sigende at de vilde besøge nogle Slægtninge i Hamborg.

*

Det var ved Vaartid, at de rejste. Efter Vaaren kom den første Sommer i Maj usædvanlig hed. Saa mørkt Vejr og Regn lige til Santehans. Men saa atter straalende Sol og Luft.

En saadan Dag kom den unge Jonas Grøben hjem. Han spurgte efter sin Moder, og fik vide, at hun og hendes Mand var paa Rejse, og at han var alene i det store Hus.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.