Kobberslangen

av Thomas P. Krag

XXIV

Fru Ulrikke var i den senere Tid vaagnet op til en voldsom Levelyst. Det syntes endog, som hun, naar hun en Tid havde været i Udlandet og vistnok der nydt Livet, holdt af at komme hjem til det Grøbenske Hus. Thi at leve efter sit overdaadige og lystne Sind var intet for hende, naar hun boed i rige, frugtbare Lande, hvor mange levede saadan; men her sprang Jordens Glæder besynderlig brogede frem, her i de mørke Værelser ved den øde Mo med de tunge Mennesker, og Havet langt borte.

Nils Hall havde fremdeles sin venlige Mine. Han blev ikke sjelden taget ved Næsen af sin Kone, det vidste han; men han bar det smilende og tog ved Næsen igjen. Indtil han en Nat, under Besøg hos en af Godsejerfruerne, blev overrasket af Manden og kasted ud af Vinduet. Heldigvis var det 125Vinduet nærmest Jorden; men ‘Muren var høj, og han vred sin Ankel, saa han maatte krybe til næste Hus, faa Klæder paa og faa Bonden til at kjøre sig hjem.

For alles Øjne forligtes Nils Hall og hans Frue godt. De saaes meget sammen, og de venligste Ord veksledes dem imellem. Tidt kunde Fru Ulrikke ligesom vende tilbage til sin Mand, og i de Dage saa hun ingen anden; hun var da saa indtagen i ham og han i hende, som havde de netop truffet hinanden. Ved Maskeballerne, som da holdtes, var han Elsker og hun Elskerinde, og det kunde endog hænde, at hun blev rasende, om hendes Mand da viste en anden Dame større Opmærksomhed.

Mange forundrede sig over, at Fru Ulrikke Hall, trods sin smukke Barm, sit lange blonde Haar og sin smækre Krop, var Kvinde og ikke Mand. Mandens Egenskab er at ville sejre, Kvindens er at ville besejres. Men Fru Ulrikke havde Mandens Særtegn, hun vilde selv tage og sejre. En og anden havde set hende i saadanne Øjeblikke, naar hun med aabne Øjne saa at sige nærmed sig en Mand, og de sagde, at de havde fundet hende usmagelig og hele hendes Adfærd grim. Men der var altid nogen, der samtidig sagde: nu ja, 126men det er nu alligevel af den Slags Usmageligheder, som man ønsker at sluge med Hud og Haar.

Og ligeoverfor lidt mere prøvede unge Mænd, der kunde rose sig af at have taget mangt et Bytte og for hvem de sædvanlige Angreb og Sejre begyndte at virke ensformige, for saadanne havde denne dristige blonde Kvinde, naar hun ligesom lydløst nærmed sig dem, noget ved sig, som gjorde, at de fandt sig ængstelige hos hende, men forhexede. Og det egne ved hende var, at hun var foranderlig. De, som var misundelige, ligned hende med en Kamæleon, de, som var begejstrede, ligned hende med en af de Blomster, der skifter Farve, eftersom Sollyset falder. Snart var hun den Messingblonde, den glinsende Sanselighed, med altfor smilende Mund, altfor vidtaabne Øjne. Snart var hun den Purpurblonde, en stor rød Augusteftermiddag lig, naar Naturten taler vistnok voldsomt, men med Høihed. En og anden Gang, helst naar hun skred frem gjennem Salen som Husets Frue, bar hun stolt Dyd tilsyne, saa mange studsede. Indtil der lidt efter for den ene, hvem hun begunstigede, kunde komme et Smil tilsyne i Øjne og ved Mund, der aabned Udsigt til den vildeste Last.

127Nu var hun fem og tredive Aar. Man kunde ofte tage hende for tyve. Ja, naar hun var paa Kjøretur: naar hun sad svøbt i sin Bisampels, helst en ikke helt lys Morgen ved Efteraaret, kunde man have troet, at det blonde Hoved, der stak frem af den mørke Pelskrave, og som den fine, men skarpe Vind gav Farve, tilhørte en ganske ung Pige, der intet kjendte til Livets Undere.

Blandt de Herrer, der af mange var udpegede som dem, hun den sidste Tid havde kjendt særligt godt, var en ganske ung Rytterofficer, en stor, mørkhaaret femogtyveaarig, der imidlertid var for stolt af hendes Gunst, saa han gik omkring ogog] rettet fra: øg (trykkfeil) betroede de fleste af sine Venner dette sjeldne Eventyr. En anden var en svensk Herre, von Morten, en smuk Mand, ualmindelig blond og en Smule rødmusset, saa han, særlig naar han lo med sine hvide Tænder, saa klar og lysende ud.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Kobberslangen

Thomas P. Krags roman Kobberslangen ble først utgitt i 1895.

Romanen handler om slekten Grøbner, men er ikke noen tradisjonell slektskrønike. De nyromantiske skildringene av natur og menneskesinn kretser rundt de to siste i slekten, Fredrik Grøben og hans sønn Jonas.

Se faksimiler av førstetrykket fra 1895 (nb.no)

Les mer..

Om Thomas P. Krag

Nyromantikeren Thomas Peter Krag er i dag en nesten glemt forfatter, men han utga nærmere 30 bøker i årene 1891–1912. Sammen med broren Vilhelm, Gabriel Scott og Olaf Benneche tilhørte han det som er blitt kalt «den sørlandske dikterskole».

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.